L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 179 Bilag 4
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge med asyl,

herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvi-

delse af adgangen til straksudsendelse)

23. april 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 648

3165415

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 17. marts 2025 til den 14. april 2025 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Bedsteforældre for

Asyl, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Bib-

lioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Udlejere, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Finans Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Naalak-

kersuisut, GLS-A, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-

grationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Freds-

fonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors,

SOS Racisme, Udlændingenævnet, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Lovforslaget har i perioden fra den 18. marts til den 15. april 2025 desuden været

sendt i høring hos landets kommuner, der ved en fejl ikke havde modtaget høringen

allerede den 17. marts 2025.

Side

1/6

Sags nr.

Akt-id

L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lovforslaget har desuden i perioden fra den 25. marts til 22. april været sendt i

høring hos Flygtningenævnet og UNCHR, der ved en fejl ikke havde modtaget hø-

ringen allerede den 17. marts 2025. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i

forlængelse heraf eftersende en tilrettet kommenteret høringsoversigt til udvalget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Dansk Flygtningehjælp, Den Katolske Kirke i Danmark, Institut for Menneskeret-

tigheder og Aarhus Kommune.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Færøernes Lands-

styre, KL

–

Kommunernes Landsforening, Københavns Byret på vegne af alle landets

byretter, Naalakkersuisut, Udlændingenævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det er beklageligt, at lovforslaget er ble-

vet fremsat inden høringsperiodens udløb, og at ministeriet derfor ikke har haft

mulighed for at vurdere inden fremsættelsen, om indkomne bemærkninger giver

anledning til ændringer. Begrundelsen for den tidlige fremsættelse synes utilstræk-

kelig over for hensynet til en ordentlig og seriøs høringsprocedure og et velgen-

nemarbejdet lovforslag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

Flygtningehjælp, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget.

Ministeriet er først meget sent i folketingsåret blevet opmærksom på problemstil-

lingerne med bortfald af asylopholdstilladelser og tilbagebetaling af udbetalt hjælp

til repatriering, som vurderes nødvendige at rette op på nu, og har derfor ikke kun-

net sende lovforslaget i høring tidligere. Ministeriet har sikret en høringsperiode på

fire uger samtidig med, at lovforslaget ikke er blevet fremsat for Folketinget efter

Side

2/6

L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

den 1. april 2025. Eventuelle ændringer af lovforslaget på baggrund af de indkomne

høringssvar vil kunne foretages ved udarbejdelse af ændringsforslag til det frem-

satte lovforslag.

2.2. Skærpelse af reglerne for bortfald af flygtninges opholdstilladelser

Advokatsamfundet

har anført, at lovforslaget umiddelbart er direkte i strid med

flygtningekonventionens artikel 1 C, der udtømmende opregner de grunde, hvor-

under flygtningestatus kan ophøre. Advokatsamfundet henviser til, at forslaget sy-

nes at indføre en ny ophørsgrund, der ikke finder støtte i almindelig asylpraksis,

forarbejderne til flygtningekonventionen

eller UNHCR’s Håndbog om flygtninges

retsstilling. Analysen af Danmarks internationale forpligtelser i lovforslaget er efter

Advokatsamfundet opfattelse på den baggrund, herunder henset til karakteren af

ændringen, meget mangelfuld. Advokatsamfundet har endvidere anført, at forsla-

get synes at ignorere, at tildeling af flygtningestatus tillige er knyttet til en grund-

læggende forpligtelse for den kontraherende stat, der udgør første asylland, til at

påtage sig en løbende og varig beskyttelse af flygtningen, indtil der foreligger en

ophørsgrund. Endelig har Advokatrådet henvist til, at flygtningekonventionens ar-

tikel 1 C genfindes i helt samme udtømmende form i artikel 11 i EU-direktivet

2011/95/EU, hvorfor der ikke synes at være tvivl om forståelse af rammerne for

ophør af flygtningestatus.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at Udlændinge- og Integrationsministeriet synes

at overse flygtninges særlige situation, og deres grundlæggende behov for beskyt-

telse mod at blive refouleret til forfølgelse og overgreb, hvilket er hele baggrunden

for flygtningekonventionens artikel 1 C. Med lovforslaget vil en flygtnings opholds-

tilladelse kunne bortfalde efter 6 måneders ophold uden for EU, også selvom den

pågældende ikke har opnået beskyttelse i et andet land og fx blot besøger en syg

slægtning.

Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at som det fremgår af lovforslagets

pkt. 3, er ophørsbestemmelserne i flygtningekonventionens artikel 1 C udtøm-

mende opregnet og skal fortolkes restriktivt. Dansk Flygtningehjælp finder det så-

ledes ikke tilstrækkeligt, at en flygtning efter lovforslaget har mulighed for at bevare

en opholdstilladelse efter den foreslåede § 17 b, hvis den pågældende indrejser i

Danmark. Dansk Flygtningehjælp vurderer derfor, at den foreslåede ordning strider

med flygtningekonventionens artikel 1 C.

Dansk Flygtninge har hertil anført, at reglerne for flygtninges ret til rejsedokumen-

ter ikke kan retfærdiggøre, at flygtninges opholdstilladelse kan bortfalde, uden be-

tingelserne i artikel 1 C er opfyldt, da dette synes grundløst og urimeligt. Dansk

Flygtningehjælp har bemærket, at det anførte i lovforslaget om, at en udlænding

godt kan bevare sin flygtningestatus og samtidig miste sin opholdstilladelse, synes

meningsløst, hvis udlændingen ikke kan påberåbe sig beskyttelsen mod refoule-

ment. Tilsvarende finder Dansk Flygtningehjælp det ikke overbevisende, at sådan

en situation i bemærkningerne sammenlignes med tilfælde, hvor udlændingen ud-

sættes for risiko for overgreb som følge af indrejse i sit hjemland, da dette er udtryk

for et bevidst valg fra udlændingen, og at der i første omfang er opnået sikkerhed i

Side

3/6

L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hjemlandet. Endelig har Dansk Flygtningehjælp anført, at det fremstår urimeligt, at

der efter forslagets § 17 b vil være forskel på muligheden for kunne opnå en op-

holdstilladelse igen, afhængigt af, om udlændingen tidligere er blevet anerkendt

som konventionsflygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som flygtning

efter § 7, stk. 2.

Den Katolske Kirke i Danmark

har anført, at det er Danmarks opgave som et hu-

manitært og kristent land at værne om de svagestes rettigheder og flygtninges mu-

ligheder for at opnå og bevare beskyttelse i Danmark. Den Katolske Kirke opfordrer

derfor til, at regeringen trækker forslaget om ændring af bortfaldsreglerne tilbage.

Flygtningenævnet

har anført, at

det bør overvejes at præcisere begrebet ”beskyt-

telse” som nævnt i

lovforslagets § 17, stk. 4, 2. pkt. Der henvises til, at efter Flygt-

ningenævnets praksis kan et legalt ophold i et land således være udtryk for, at der

er opnået de facto beskyttelse i det pågældende land, hvorefter en opholdstilla-

delse i Danmark kan bortfalde, selvom der ikke formelt er opnået en varig opholds-

tilladelse i landet. For så vidt angår forholdet til flygtningekonventionen, har Flygt-

ningenævnet anført, at en konventionsflygtning, der ikke opholder sig i Danmark

og hvis opholdstilladelse vil bortfalde efter forslaget, synes at være afskåret fra at

påberåbe sig sine rettigheder efter flygtningekonventionen i tilfælde, hvor pågæl-

dendes flygtningestatus ikke er ophørt efter flygtningekonventionens artikel 1 C.

Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at det ikke udtrykkeligt fremgår,

hvorvidt udlændinge med udløbet konventionspas efter forslaget vil have ret til at

indrejse i Danmark på ny.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er instituttets vurdering, at for-

slaget om at skærpe reglerne om bortfald vil være i strid med flygtningekonventio-

nen. Instituttet har henvist til, at flygtningekonventionens artikel 1 C udtømmende

oplister, hvornår flygtningestatus ophører, og at forslaget lægger op til, at opholds-

tilladelser skal bortfalde i videre omfang, end reglerne i flygtningekonventionen til-

lader. Der er herved henvist til, at opholdstilladelser efter § 7, stk. 1, og 8, stk. 1,

meddeles som anerkendelse af, at den pågældende er at betragte som flygtning

efter flygtningekonventionen. Inddragelse af opholdstilladelse må derfor inde-

bære, at den pågældendes flygtningestatus i flygtningekonventionens forstand op-

hører. Instituttet har bemærket, at ophørsgrundene skal fortolkes restriktivt og er

baseret på en betragtning om, at international beskyttelse ikke skal gives, når det

ikke længere er berettiget eller nødvendigt. Instituttet har endvidere bemærket, at

en flygtnings rettigheder kun kan efterleves i et konkret land, og hvis dette land

inddrager flygtningens opholdstilladelse i videre omfang end flygtningekonventio-

nen lægger op til, kan den pågældende ikke længere være sikker på at nyde den

beskyttelse, som flygtningekonventionen kræver.

Instituttet har endvidere anført, at Danmark er ansvarlig for at overholde sine in-

ternationale forpligtelser på tidspunktet, hvor udlændingemyndighederne inddra-

ger en opholdstilladelse som bortfaldet, hvorfor det er på dette tidspunkt, at myn-

dighederne skal vurdere, om der foreligger en ophørsgrund. Instituttet bemærker

hertil, at der med forslaget lægges op til, at vurderingen først skal foretages, når

Side

4/6

L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

udlændingen indrejser i landet på ny, hvilket kan efterlade en flygtning i et limbo,

hvor der ikke er noget land, der sikrer flygtningens beskyttelse. Instituttet finder, at

dette understøtter vurderingen af, at forslaget er i strid med flygtningekonventio-

nen. Instituttet har henvist til, at der er en række eksempler, hvor en udlænding vil

kunne komme til at stå i en usikker situation, hvis den pågældende mister en op-

holdstilladelse i Danmark, mens udlændingen opholder sig i et andet land på en

midlertidig opholdstilladelse.

UNHCR har anført, at flygtningekonventionens artikel 1 C udtømmende oplister de

tilfælde, hvorunder flygtningestatus ophører, og at langvarig udrejse fra et land ikke

i sig selv kan begrunde ophør af flygtningestatus efter artikel 1 C. UNCHCR har hen-

vist til, at forslaget de facto vil udgøre en ophørsgrund og således vil stride med

konventionens formål om at yde beskyttelse indtil det tidpunktet, hvor flygtningen

ikke længere har behov for beskyttelse. UNHCR finder på denne baggrund, at Dan-

mark ikke vil kunne fritages fra at have et ansvar, herunder efter refoulementsfor-

buddet i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, selvom en udlænding frivilligt

skulle være flyttet fra Danmark. UNHCR mener ikke, at det kan føre til en anden

vurdering, at lovforslaget indebærer mulighed for, at en konventionsflygtninge kan

generhverve en opholdstilladelse i tilfælde, hvor flygtningekonventionen tilsiger

det, da dette alene vil gælde for flygtninge i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i lyset af høringssvarene og en fornyet

vurdering af forholdet til flygtningekonventionen fremsætte et ændringsforslag

med henblik på at sikre rettighederne efter flygtningekonventionen.

2.3. Frist for klager til Flygtningenævnet over afgørelser om bortfald

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at den i lovforslaget fastsatte frist på 4 uger kan

være kort tid til at sætte sig ind i afgørelsen, søge bistand samt få skrevet og sendt

en klage. Dansk flygtningehjælp har derfor foreslået at fastsætte fristen til 8 uger,

som er standardfristen i bortfaldssager ved Udlændingenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til, at som det fremgår af lov-

forslagets pkt. 2.1.3., er der ved fastsættelsen af fristen på 4 uger lagt vægt på, at

denne periode på den ene side må anses at give udlændingen rimelig tid til at over-

veje, om Udlændingestyrelsens afgørelser bør påklages og eventuel søge bistand

hertil. På den anden side vil fristen sikre, at der ikke går unødigt lang tid, før en sag

om bortfald vil anses for endeligt afsluttet. Ministeriet skal hertil bemærke, at dette

hensyn er særligt væsentligt med henblik på at sikre en effektiv procedure efter Dub-

linforordningen. For en nærmere beskrivelse heraf kan i øvrigt henvises til pkt. 2.1.1.

2.4. Tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering

Aarhus Kommune

bemærker, at det i fremsendte lovforslag kunne præciseres, i

hvilke sager en borger kan repatriere, bevare sin opholdstilladelse og kommunen

ved genindrejse kan have rejst et tilbagebetalingskrav uden hjemmel hertil. Aarhus

Kommune peger desuden på, at kommunerne har været og fremadrettet også vil

være helt afhængige af opdaterede og fyldestgørende oplysninger fra Udlændinge-

Side

5/6

L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

styrelsen om en borgers opholdstilladelse. Derudover synes der at være uoverens-

stemmelse mellem, at en borger, som repatrierer, har mulighed for at bevare sin

opholdstilladelse samtidig med, at der underskrives en frafaldserklæring. Sluttelig

opfordrer Aarhus Kommune til, at ministeriet sikrer en rimelig tidsfrist ved en even-

tuel inddragelse af kommunerne i sin forestående undersøgelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Aarhus

Kommune, som ikke har givet anledning til ændring af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at problemstillingen i relation til

tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering er, at reglerne om tilbagebetaling,

i forhold til bevarelse af det tidligere opholdsgrundlag, alene nævner udlændinge-

lovens § 17 a, stk. 1 eller 2. Bestemmelsen om tilbagebetaling finder således ikke

anvendelse, så snart der er truffet afgørelse om bevarelse af opholdsgrundlaget ef-

ter en anden bestemmelse i udlændingeloven. Det gælder uanset, om den pågæl-

dende har underskrevet en erklæring om frafald eller ej.

I forhold til hvilke andre typer af sager, hvor der evt. kan være rettet et uberettiget

tilbagebetalingskrav, bemærker ministeriet, at tilbagebetalingsreglerne også om-

fatter den første rate af hjælp til repatriering. Det er således ikke kun i sager, hvor

en udlænding har fået udbetalt anden rate, at der skal kræves tilbagebetaling, og

hvor der derfor kan være sager med uberettigede tilbagebetalingskrav. Således vil

der eksempelvis også kunne være krævet tilbagebetaling, hvis en udlænding gen-

indrejser i Danmark allerede efter kort tids ophold uden for landet, eksempelvis fordi

den pågældende fortryder repatrieringen på vej til repatrieringslandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er enig i, at det er problematisk, at man i

visse tilfælde kan bevare sit opholdsgrundlag og alligevel ikke være forpligtet til at

tilbagebetale den udbetalte hjælp, og foreslår derfor en ændring af reglerne med

henblik på, at der fremadrettet skal kræves tilbagebetaling i alle tilfælde, hvor et

opholdsgrundlag bliver bevaret. Det er forventningen, at dette også vil kunne imø-

degå de udfordringer, der er i forhold til, hvilke oplysninger, som fremgår af Udlæn-

dingeinformationsPortalen (UIP). Udlændinge- og Integrationsministeriet vil tage

bemærkningerne med i det videre arbejde med problemstillingen, herunder i forhold

til at undersøge, hvilke oplysninger der er tilgængelige for kommunerne i UIP.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ønsket fra Aarhus Kom-

mune, om at der afsættes rimelig tid til at undersøge potentielle sager om uberetti-

gede tilbagebetalingskrav.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig herefter, foruden mindre tekniske og redaktionelle æn-

dringer, ikke fra det udkast, der har været sendt i høring.

Side

6/6