Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 179 Bilag 4
Offentligt
3008633_0001.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
C..) DANSK
FLYGTNINGE
14. april 2025
Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected]
Sagsnr. 2025-648
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af
bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til
repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har
d.
17.
marts 2025 sendt ovenstående udkast til lovforslag i høring
med en frist for eventuelle bemærkninger
d.
14. april 2025. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på
muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Indledende bemærkninger
DRC Dansk Flygtningehjælp skal først og fremmest beklage, at lovforslaget allerede den 27. marts er blevet
fremsat for Folketinget, dvs, inden høringsfristen er udløbet. Ministeriet har dermed ikke haft mulighed for
inden fremsættelsen at vurdere om indkomne bemærkninger giver anledning til ændringer. Den i
fremsættelsestalen oplyste begrundelse for den tidlige fremsættelse af lovforslaget, synes utilstrækkelig
overfor hensynet til en ordentlig og seriøs høringsprocedure og et vel gennemarbejdet lovforslag.
De skærpede bortfaldsregler
Med det foreslåede lovforslag sker der en ganske betydelig skærpelse af udlændingelovens bortfaldsregler.
Med de gældende bortfaldsregler bortfalder en flygtnings opholdstilladelse alene, hvis enten flygtningen
frivilligt har taget bopæl
i
hjemlandet, svarende til bortfaldsreglerne i Flygtningekonventionens art.
1C,
eller
hvis flygtningen har opnået beskyttelse i et tredjeland, hvorved det ligeledes sikres, at flygtningen ikke ender
i
en situation uden den nødvendige beskyttelse.
I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag fremhæves det, at bortfaldsreglerne for flygtninge med de
foreslåede regler vil blive ligestillet med andre udlændinge, samt at de gældende bortfaldsregler for
flygtninge særligt tilsiger ikke at svække deres motivation for at repatriere. I disse betragtninger og
i
store
dele af lovforslagets bemærkninger i det hele taget synes man således at overse flygtninges særlige situation
og deres grundlæggende behov for sikkerhed mod at miste den opholdstilladelse, som er deres beskyttelse
mod at blive sendt tilbage (refouleret) til forfØlgelse og overgreb, og som netop er grunden til
Flygtningekonventionens særlige bortfaldsregler.
Med de foreslåede regler kan en flygtnings opholdstilladelse bortfalde allerede efter mere end 6 måneders
ophold uden for EU og de andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, også selv om flygtningen ikke har
opnået beskyttelse
i
et andet land. En syrisk flygtning, der har været
i
Danmark i adskillige år og fx rejser på
et længere besøg hos en syg slægtning
i
Tyrkiet, risikerer med de foreslåede regler at miste sin
opholdstilladelse efter
6Y2
måned. Dette uanset at bopælen i Danmark er bevaret, uanset om intentionen har
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0002.png
DRC
været at vende tilbage til Danmark, hvor familien måske stadig opholder sig og uanset om flygtningen har
mulighed for fortsat at opholde sig lovligt i Tyrkiet.
Som det også fremgår af afsnit 3 i bemærkningerne, er ophØrsbestemmelserne i Flygtningekonventionen art.
1C udtømmende opregnet og skal fortolkes restriktivt. Helt centralt i konventionens art. 1C er det, at
flygtningen har fundet reel beskyttelse enten i oprindelseslandet eller i form af et nyt statsborgerskab, eller
ikke længere har et behov for beskyttelse. Den restriktive fortolkning fremgår bla. af UNHCR5 Håndbog om
procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus kapitel IH, hvor det også fremgår, at grunden til
dette er nødvendigheden af at forsikre flygtninge om, at deres status ikke underkastes stadige undersøgelser
som følge af midlertidige forandringer. Forud for opholdet i Danmark har mange flygtninge oplevet
forfølgelse, overgreb og usikkerhed, så hensynet til at sikre stabilitet og ro er i høj grad velbegrundet.
DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre overensstemmelse med
Flygtningekonventionen, at en vurdering af betingelserne i ophørsbestemmelsen i Flygtningekonventionens
art. 1C indgår i den afgørelse, som skal træffes i overensstemmelse med den foreslåede § 17 b, da dette alene
er tilfældet, hvis flygtningen har været i stand til at komme tilbage til Danmark.
I lyset af, at art. 1C skal fortolkes restriktivt, er der ikke belæg for at mene, at retten til ikke at miste sin
opholdstilladelse som flygtning efter Flygtningekonventionen skulle være begrænset til en flygtning, der
opholder sig i Danmark.
DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer, at de foreslåede regler om bortfald afflygtninges opholdstilladelser er
i strid med Flygtningekonventionen art.
1C.
Flygtningehjælpens kommentarer til lovforslagets bemærkninger om Danmarks internationale forpligtelser:
•
Flygtningekonventionens regler om udstedelse af reisedokumenter må ses som udtryk for, at flygtninge
efter at være blevet anerkendt og have bosat sig i et nyt land, igen skal have mulighed for at benytte
deres ret til fri bevægelighed og rejse sikkert rundt i verden. At anvende reglerne om flygtninges
rejsedokumenter til at retfærdiggøre, at Danmark lader flygtninges opholdstilladelse bortfalde, uanset
kriterierne i konventionens art. 1C ikke er opfyldt, synes både grundløst og urimelig, og kan desuden
ende med at begrænse flygtninges ret til fri bevægelighed.
Det fremgår videre af afsnit 3 i bemærkningerne, at de foreslåede regler, hvor en flygtnings
opholdstilladelse kan bortfalde uanset, at flygtningen ikke har taget frivilligt bopæl i hjemlandet, og at
der således ikke foreligger en ophørsgrund i overensstemmelse med Flygtningekonventionens art. 1C,
vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fordi personen uanset
bortfaldet stadig vil anses for at have flygtningestatus i henhold til Flygtningekonventionen.
Ræsonnementet synes meningsløst. Den helt centrale rettighed for en flygtning er beskyttelsen mod
udsendelse til et land, hvor vedkommendes liv er i fare. Hvis en flygtningestatus ikke kan udgøre
beskyttelse mod refoulement har den ingen reel værdi.
Den afsluttende bemærkning i afsnittet om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser om at
Danmark ikke vil ifalde ansvar for en situation, hvor en flygtning opholder sig i et land, der ikke
respekterer rettighederne efter flygtningekonventionen og som refoulerer en i Danmark anerkendt
flygtning til sit hjemland, er DRC Dansk Flygtningehjælp heller ikke enige i. Flygtningehjælpen finder
tværtimod, at der kan være risiko for, at Danmark vil ifalde ansvar efter både Flygtningekonventionens
og den Europæiske Menneskerettighedskonventions non-refoulements forbud, hvis fx ovennævnte
syriske flygtning efter
634
måneds ophold i Tyrkiet og et afslag på ej-bortfald fra Danmark med henvisning
til perioden, blev udsendt til og udsat for forfølgelse eller overgreb i Syrien. Det synes på ingen måde at
være overbevisende, når der
i
bemærkningerne konkluderes, at Danmark ikke vil være ansvarlig
i
et
sådan tilfælde ud fra en sammenligning med en situation, hvor der efter de gældende regler (og
Flygtningekonventionens art. 1C) er sket bortfald som følge af, at flygtningen frivilligt har taget bopæl i
•
•
2/3
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0003.png
DRC
hjemlandet. Forskellen på de to situationer er netop, at sidstnævnte er i overensstemmelse med
Flygtningekonventionen, at flygtningen i denne situation har truffet et bevidst valg og i al fald i første
omgang har opnået sikkerhed.
Forskellen på konventionsflygtninge og andre flygtninge
Med de foreslåede regler om udvidet adgang til at lade flygtninges opholdstilladelse bortfalde, og den
foreslåede regel i § 17b, hvorefter art. 1C vil indgå i afgørelsen af om en ny opholdstilladelse skal meddeles,
vil der blive gjort væsentlig forskel på konventionsflygtninge og andre flygtninge.
DRC Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt og helt unødvendigt, at man udvider området for, hvor der
gøres forskel på konventionsflygtninge og andre flygtninge. Andre flygtninge har præcis samme behov for ro
og stabilitet og en følelse af sikkerhed i forhold til deres opholdstilladelse, som konventionsflygtninge har, og
som er baggrunden for Flygtningekonventionens art.
1C.
Fastsættelsen af en frist for klager til Flygtningenævnet over afgørelser om bortfald
Det foreslås i lovforslaget at fastsætte en frist for at klage til Flygtningenævnet på 4 uger fra flygtningen har
fået meddelelse om afgørelsen om bortfald. Særligt, hvis flygtningen opholder sig udenfor Danmark, kan 4
uger være kort tid til både at sætte sig ind i afgørelsen, søge bistand og få skrevet en klage og sendt den
afsted. DRC Dansk Flygtningehjælp skal derfor foreslå, at klagefristen i stedet fastsættes til 8 uger, som også
er standardklagefristen i bortfaldssager ved Udlændingenævnet.
Afsluttende bemærkninger
Lovforslaget åbner for en markant udvidelse af de situationer, hvor flygtninge kan miste deres
opholdstilladelse. Det rejser ikke alene retssikkerhedsmæssige spørgsmål, men kan efter Flygtningehjælpens
vurdering også udgøre en farlig præcedens, hvis Danmark bevæger sig væk fra de beskyttelsesprincipper, der
ligger til grund for Flygtningekonventionen, og sender et signal om at en stat egenhændigt kan skræddersy
nye ophørsgrunde, hvorved det internationale asylsystem undermineres og beskyttelsen for flygtninge
undergraves.
Med henblik på at sikre Danmarks overholdelse af og respekt for internationale forpligtelser og med henblik
på at undgå at flygtninge uforvarende ender i et limbo i mere eller mindre tilfældige lande uden den
nødvendige beskyttelse, skal DRC Dansk Flygtningehjælp opfordre til, at de nugældende bortfaldsregler for
flygtninge bevares.
Hensynet til at sikre at repatrieringshjælp kun udbetales til personer, der reelt udrejser fra Danmark, samt at
udbetalt repatrieringshjælp kan kræves tilbagebetalt, hvis personer fortryder repatriering, bør kunne
varetages uden de foreslåede ændringer i udlændingelovens § 17.
Med venlig hilsen,
ff
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
3/3
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0004.png
CZESLAW KozoN
ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
CL. KONGEVEJ
15
DK-1610
KØBENHAVN
V
Udlændinge- og
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
10. april 2025
HØring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,
repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændring af bortfaldsregler for
udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til
repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse). Sagsnummer 2025-648
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i
ovennævnte høring.
Vi mener, at det er Danmarks opgave som et humanitært og kristent land at værne om
de svagestes rettigheder og dermed også om flygtninges muligheder for at opnå og
bevare beskyttelse i Danmark. Derfor vil vi opfordre regeringen til at trække sit forslag
om en ændring af bortfaldsreglerne for udlændinge med asyl tilbage og i stedet bevare
de nuværende regler, hvorefter en udlænding kun mister sin opholdstilladelse, hvis
vedkommende har taget bolig i sit hjemland eller opnået beskyttelse i et tredje land.
Med de venligste hilsner
÷ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33556080
FAX
(+45)33556086
E-MAIL
biskop@katolskdk
GIRO
500-1471
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0005.png
I
FLYGTNINGENÆVNET
I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
ModtageriD
uirn(uiin dk
lantuirn.dk
jedauimdk
22. april 2025
25/008133
kdo
Dato:
Jnr.
Sagsbehandler:
Der henvises
til
jeres j.nr. 2025-648.
Flygtningenævnet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af
udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændring af
bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til
repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse)
Til lovforslagets
1, nr. 1, vedrørende begrebet “beskyttelse”
Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger side 17, “at vurderingen af, hvorvidt en
udlænding har opnået beskyttelse i et land uden for Danmark, skal foretages i overensstemmelse
med gældende ret”.
Flygtningenævnet bemærker, at der bør overejes at præcisere begrebet “beskyttelse” som nævnt i
den foreslåede
§
17, stk. 4, 2. pkt.
Efter Flygtningenævnets praksis, kan et legalt ophold i et land således være et udtryk for, at der er
opnået de facto beskyttelse i det pågældende land, hvorefter en opholdstilladelse i Danmark kan
bortfalde, selvom der ikke formelt er opnået en varig opholdstilladelse i landet.
Nævnet kan herom henvise til Flygtningenævnets formandskabs 32. beretning (2023), side 297-
298.
Vedrørende forholdet til internationale forpligtelser
Det fremgår af lovforslaget, at ministeriet har vurderet, at Flygtningekonventionens artikel I C
ikke kan anses at indeholde nogen ret til at bevare en opholdstilladelse for en flygtning, der har
valgt ikke længere at opholde sig i Danmark, uanset at der ikke foreligger en af de i bestemmelsen
nævnte ophørsgrunde.
Det fremgår videre af lovforslaget, at den foreslåede ordning ikke ændrer på reglerne for
flygtninges adgang til rejselegitimation og anvendelse heraf til ind- og udrejse af landet, samt at
Udlændingestyrelsen efter gældende praksis, ikke inddrager eller spærrer konventionspas, der er
gyldige, selvom at udlændingen har taget ophold i et andet land.
Adelgade 11-13
1304 København K
Telefon: +45 6198 3700
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.fln.dk
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0006.png
En konventionsflygtning, der ikke opholder sig i Danmark, og hvis opholdstilladelse er bortfaldet
efter den foreslåede ordning, synes at være afskåret fra at påberåbe sig sine rettigheder efter
flygtningekonventionen, uanset at ophørsgrundene i artikel I C ikke er indtrådt, såfremt den
pågældende ikke har mulighed for at indrejse i Danmark og påberåbe sig sine rettigheder som
konventionsflygtning.
Lovforslagets bemærkninger forholder sig ikke udtrykkeligt til spørgsmålet om, hvorvidt
flygtninge mcd et udløbet konventionspas vil kunne indrejse i Danmark med henblik på at
påberåbe sig deres rettigheder efter flygtningekonventionen. Flygtningenævnet finder, at der kan
være anledning til en nærmere præcisering af dette forhold.
Videre følger det af lovforslagets almindelige bemærkninger side 26, at:
“[...]
en konventionsflytning, der har taget varigt ophold i et land, der ikke har tiltrådt eller
respekterer rettighederne efter flygtningekonventionen, på sigt vil kunne komme i risiko for at
blive refouleret til sit hjemland af det pågældende lands myndigheder, og at den foreslåede ordning
vil kunne indebære, at den pågældende i en sådan situation ikke vil have nogen ret til at kunne
rejse til Danmark.
[...]“
Flygtningenævnet bemærker, at det bør overvejes at indsætte “frivilligt” mellem “der” og “har” i
første linje i afsnittet.
Med venlig hilsen
Ib Hounsgaard Trabjerg
Side 2
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0007.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Udlændinge- og lntegrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: [email protected], [email protected] og [email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Mobil 91325719
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00768-2
11april 2025
Høringssvar over lovudkast om ændring af bortfaldsregler for udlændinge
med asyl m.v.
Udlændinge- og lntegrationsministeriet har ved e-mail af 17. marts 2025 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (Ændring af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler
om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af adgangen til
straksudsendelse).
Instituttet bemærker indledningsvist, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har
fremsat lovforslaget for Folketinget inden høringsperiodens udløb, og at
lovforslaget er planlagt til 1. behandling d. 29. april 2025.1
Instituttets bemærkninger retter sig mod den del af lovforslaget, der handler om at
ændre reglerne for bortfald for udlændinge med asyl.
Sammenfatning
Med lovforslaget lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet op til at udvide
bortfaldsreglerne for flygtninge, så opholdstilladelsen for udlændinge med asyl
også skal bortfalde, når udlændingen har taget bopæl uden for lande omfattet af
Dublinforordningen eller har opholdt sig uden for disse lande i enten 6 eller 12 på
hinanden følgende måneder.
Flygtningekonventionen oplister imidlertid udtømmende og indskrænkende,
hvornår flygtningestatus ophører. Det er bl.a. tilfældet, når en flygtning har
erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket
pågældende er blevet statsborger, eller at en flygtning frivilligt på ny har bosat sig i
Se Folketingets behandling a(
lovforslaget, https://www.ft.dklsamlina/20241/lovforslag/l i 79/index.htm.
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0008.png
det land, som vedkommende har forladt, eller udenfor hvilket flygtningen er
forblevet af frygt for forfølgelse.
Lovforslaget lægger således op til, at opholdstilladelse for flygtninge skal bortfalde i
videre omfang, end reglerne om ophør efter Flygtningekonventionen tillader.
Med lovforslaget lægges der samtidig op til, udlændingemyndighedernes
vurdering skal afhænge af om flygtningen opholder sig i Danmark eller ej. For
flygtninge i Danmark skal der foretages en vurdering af ophørsgrundene i
Flygtningekonventionen samtidig med vurderingen af bortfald. For flygtninge uden
for Danmark skal der ikke foretages en sådan vurdering. Det vil først ske på et
muligt senere tidspunkt, hvis den pågældende flygtning på ny indrejser til Danmark
og ansøger om, at opholdstilladelsen ikke skal være bortfaldet.
Instituttet vurderer, at Danmark har et ansvar for at overholde
Flygtningekonventionen på det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne
inddrager opholdstilladelsen for en flygtning, og at det er på det tidspunkt, at
udlændingemyndighederne skal vurdere, om Flygtningekonventionens
ophørsg runde er til stede.
Det er på den baggrund instituttets vurdering, at den ordning, som lovforslaget
lægger op til, er i strid med Flygtningekonventionen.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Folketinget ikke vedtager den del
af lovforslaget, der handler om at udvide bortfaldsgrundene for flygtninge.
Ministeriets forslag om at udvide bortfaldsregler for flygtninge
Med lovforslaget lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet op til, at
opholdstilladelsen for udlændinge med asyl skal bortfalde, når udlændingen har
taget bopæl uden for lande omfattet af Dublinforordningen eller har opholdt sig
uden for disse lande i 6 eller 12 på hinanden følgende måneder.2
Det skyldes, at der efter regeringens opfattelse bør være grænser for, i hvilke
tilfælde en udlænding bør bevare en opholdstilladelse i Danmark, når pågældende
forlader Danmark. Dette gør sig ikke mindst gældende, hvis udlændingen har
modtaget fuld økonomisk hjælp til repatriering.3
Ministeriet nævner i lovforslaget, at der i Flygtningekonventionen er en oplistning
af de situationer, hvor flygtningestatus ophører.4 Det kan ske i følgende seks
situationer, hvor den pågældende flygtning;
2
Lovforslagets forslag til fly § 17, stk. 4, i udlæfidifigelovefi.
Lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 1.
Flygtningekonventionens artikel i C. Se også de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.3.3.
2
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0009.png
1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret,
2) efter at have mistet sin statsborgerret frivilligt har generhvervet denne,
3) har erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse,
i
hvilket han er blevet statsborger,
4) frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har forladt, eller udenfor hvilket
han er forblevet af frygt for forfølgelse,
5) ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i hvilket han har
statsborgerret, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke han er blevet anerkendt som
flygtning, er bortfaldet eller,
6) uden at være i besiddelse af nogen statsborgerret er i stand til at vende tilbage
til det land, i hvilket han tidligere har haft fast bopæl, fordi de forhold, som førte til,
at han er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere er til stede.
Som det også fremgår af lovforslaget, er ophørsbestemmelserne udtømmende
opregnet og fortolkes restriktivt (indskrænkende), ligesom ingen andre grunde
analogt kan anføres som årsag til at tilbagekalde flygtningestatus.5
Ministeriet skriver, at forslaget vil indebære, at en flygtnings opholdstilladelse i
Danmark som udgangspunkt vil bortfalde, såfremt betingelserne i
udlændingelovens § 17, stk. 1, er opfyldt. I modsætning til gældende ret betyder
dette, at en flygtnings opholdstilladelse vil kunne bortfalde, uanset at udlændingen
ikke frivilligt har taget bopæl i hjemlandet, og der således ikke foreligger en
ophørsgrund i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1 C, nr.
46
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at ordningen vil være forenelig
med Danmarks internationale forpligtelser. Dette begrunder ministeriet særligt med
fire argumenter.
For det første er det vurderingen fra ministeriet, at bortfald af en opholdstilladelse i
Danmark ikke vil betyde, at udlændingen ikke længere vil kunne anses at have
flygtningestatus i henhold til Flygtningekonventionen.
For det andet vurderer ministeriet, at reglerne for ophør af flygtningestatus ikke i
sig selv kan antages at indeholde nogen ret til at bevare en opholdstilladelse for en
udlænding, der har valgt at rejse fra Danmark.
For det tredje vurderer ministeriet, at det ikke kan antages at være formålet med
ophørsgrundene, at en flygtning skal kunne opholde sig uden for et land, hvor
6
De almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.3.3.
De almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.3.3.
3
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0010.png
pågældende er blevet anerkendt som flygtning, i en ubegrænset periode og
samtidig bevare sin opholdstilladelse i det pågældende land.
Endelig vurderer ministeriet for det fjerde, at det som det klare udgangspunkt er en
forudsætning for at kunne beråbe sig Flygtningekonventionens rettigheder over for
et givent land, at flygtningen opholder sig inden for det pågældende lands
grænser.
Institut for Menneskerettigheders vurdering af de udvidede bortfaldsregler
Flygtningekonventionen oplister udtømmende og indskrænkende, hvornår
flygtningestatus ophører. Det er bl.a. tilfældet, når en flygtning har erhvervet en ny
statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket pågældende er
blevet statsborger, eller at en flygtning frivilligt på ny har bosat sig i det land, som
vedkommende har forladt, eller udenfor hvilket flygtningen er forblevet af frygt for
forfølgelse.
Lovforslaget lægger op til, at flygtninges opholdstilladelse også skal bortfalde, når
udlændingen har taget bopæl uden for lande omfattet af Dublinforordningen eller
har opholdt sig uden for disse lande i 6 eller 12 på hinanden følgende måneder.
Lovforslaget lægger således op til, at opholdstilladelse for flygtninge skal bortfalde
i
videre omfang, end reglerne om ophør efter Flygtningekonventionen tillader. Det er
på den baggrund instituttets vurdering, at lovforslaget er i strid med
Flygtningekonventionen.
Det skyldes, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,
sker som en anerkendelse af, at den pågældende er at betragte som flygtning efter
Flygtningekonventionen.7 Hvis der herefter sker inddragelse af denne
opholdstilladelse, må den pågældendes flygtningestatus i Flygtningekonventionens
forstand anses for at være ophørt.
Flygtningekonventionen har som sit overordnede formål at sikre, at der er et land,
der kan sikre flygtninges beskyttelse og rettigheder, så de ikke er tvunget til at tage
tilbage til det land, som de er flygtet fra. Flygtningekonventionen anerkender
samtidig, at der i særlige tilfælde kan være grund til at anse en flygtningestatus for
ophørt. For at sikre flygtninges beskyttelse er grundene til ophør udtømmende
opl istet.
Disse ophørsgrundene er baseret på den betragtning, at international beskyttelse
ikke skal gives, når det ikke længere er berettiget eller nødvendigt.8 Det er således
‘Se også lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.
8
Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on International Protection
under the 1951 Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of Refugees, lst April 2019 (UN Doc
HCR/1 P/4/ENG/REv. 4), præmis 111.
4
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0011.png
først, når flygtningen ikke længere har behov for international beskyttelse, eller har
sikret sig national beskyttelse i et andet land, at ophørsgrundene finder anvendelse.
Desuden skal ophørsgrundene fortolkes restriktivt, fordi der er behov for at give
flygtninge sikkerhed for, at deres status ikke konstant kan blive taget op til fornyet
vurdering på baggrund af midlertidige og ikke grundlæggende ændringer i
situationen i deres oprindelsesland.9
—
—
En flygtnings rettigheder kan således kun efterleves i et konkret land, og hvis dette
land inddrager flygtningens opholdstilladelse i videre omfang end
Flygtningekonventionen lægger op til, kan den pågældende ikke længere være
sikker på at nyde den beskyttelse, som Flygtningekonventionen kræver.
Danmark er samtidig ansvarlig for at overholde sine internationale forpligtelser på
tidspunktet, hvor udlændingemyndighederne inddrager en opholdstilladelse som
bortfaldet. Det er således på dette tidspunkt, at myndighederne skal vurdere, om en
af de ovennævnte ophørsgrunde i Flygtningekonventionen er til stede.
Der lægges med lovforslaget samtidig op til, at den vurdering, som
udlændingemyndigheder skal foretage, skal afhænge af, om flygtningen opholder
sig i Danmark eller ej. For flygtninge, der opholder sig i Danmark, skal
udlændingemyndighederne tage stilling til ophør af flygtningestatus samtidig med
vurderingen af bortfald. For flygtninge, der opholder sig uden for Danmark, vil der
ikke i forbindelse med vurderingen af bortfald blive taget stilling til, om en af
grundene til ophør i Flygtningekonventionen er opfyldt. Det vil først ske på et
muligt senere tidspunkt, hvis den pågældende flygtning på ny indrejser til Danmark
og ansøger om, at opholdstilladelsen ikke skal være bortfaldet.1°
Denne forskel i vurderingen indebærer efter instituttets vurdering en alvorlig risiko
for, at flygtninge kan blive placeret i et limbo, hvor der ikke er noget land, der sikrer
flygtningens beskyttelse, og hvor flygtningen samtidig kan risikere at blive sendt
tilbage til det land, som pågældende er flygtet fra, hvilket understøtter instituttets
vurdering af, at lovforslaget er i strid med Flygtningekonventionen.
Man kan således forestille sig en lang række konkrete eksempler, hvor en flygtning,
som har mistet sin opholdstilladelse i Danmark som følge af ophold af en vis
periode eller bopæl i landet, kan stå i en usikker situation i et andet land, hvor
flygtningen eksempelvis kun har en midlertidig opholdstilladelse. Hvis
udlændingemyndighederne inddrager flygtningens opholdstilladelse og
flygtningens midlertidige opholdstilladelse herefter ophører, er der ikke noget land,
der yder den pågældende beskyttelse. Det kan i den forbindelse også være
tilfældet, at landets respekt for Flygtningekonventionen har ændret sig, mens
Handbook on Procedures and criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on International Protection,
præmis 112.
10
Forslag til fly § 17 b og § 53 a, stk. 2, 2. pkt., i udlændingeloven.
5
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0012.png
flygtn ingen opholder sig der, og det kan således være svært for en person at
forudsige, om et land respekterer Flygtningekonventionen.
Man kan eksempelvis forestille sig, at en flygtning har fået en arbejdstilladelse i
Storbritannien og på den baggrund har taget bopæl der eller opholder sig uden for
Danmark i mere end 12 måneder. Hvis udlændingemyndighederne inddrager
flygtningens opholdstilladelse og flygtningens arbejdstilladelse herefter ophører, er
der ikke noget land, der yder den pågældende beskyttelse. Det kan i sidste ende
betyde, at personen er nødt til at tage tilbage til det land, som de danske
myndigheder har anerkendt, at vedkommende er flygtet fra.
Instituttet deler desuden ikke ministeriets opfattelse af, at Danmark ikke har et
ansvar, når Danmark inddrager opholdstilladelsen for en flygtning, som har taget
varigt ophold i et land, der ikke har tiltrådt eller respekterer rettighederne efter
Flygtningekonventionen, og flygtningen dermed kan risikere at blive refouleret til
det land, som pågældende er flygtet fra. Instituttet deler endvidere ikke ministeriets
opfattelse af, at denne situation ikke adskiller sig væsentligt fra et tilfælde, hvor en
flygtnings opholdstilladelse efter gældende regler bortfalder, fordi flygtningen har
taget ophold i hjemlandet.11
Instituttet vurderer som nævnt ovenfor, at lovforslaget lægger op til, at
opholdstilladelse for flygtninge skal bortfalde i videre omfang, end reglerne om
ophør efter Flygtningekonventionen tillader. Instituttet vurderer samtidig, at
Danmark har et ansvar for at sikre flygtningens rettigheder på tidspunktet, hvor
Danmark inddrager opholdstilladelsen for en flygtning, og at det er på det
tidspunkt, at udlændingemyndighederne skal vurdere, om Flygtningekonventionens
ophørsgrunde er til stede.
Det er på den baggrund instituttets vurdering, at lovforslaget er i strid med
Flygtningekonventionen.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Folketinget ikke vedtager den del
af lovforslaget, der handler om at udvide bortfaldsgrundene for flygtninge.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Direktør
‘
Se lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.
6
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0013.png
NOTAT
14. april 2025
Side i af 4
Høringssvar til forslag om ændring af repatrieringsloven
Aarhus Kommune fremsender hermed høringssvar til forslag til Lov om
ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af
straf mv. (Ændring af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder
regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af
adgangen til straksudsendelse), som Udlændinge- og Integrationsministeriet
har sendt i høring d. 19. marts 2025.
Aarhus Kommune vurderer generelt, at det i fremsendte lovforslag kunne
præciseres i hvilke sager borger kan repatriere, bevare sin opholdstilladelse
og kommunen ved genindrejse kan have rejst et tilbagebetalingskrav uden
hjemmel hertil. Aarhus Kommune peger desuden p at kommunerne har
været og fremadrettet også vil være helt afhængige af opdaterede og
fyldestgørende oplysninger fra Udlændingestyrelsen om borgers
opholdstilladelse. Derudover synes der at være uoverensstemmelse mellem,
at en borger som repatrierer, har mulighed for at bevare sin opholdstilladelse
samtidig med, at der underskrives en frafaldserklæring. Slutteligt opfordrer
Aarhus Kommune til, at ministeriet sikrer en rimelig tidsfrist ved en eventuel
inddragelse af kommunerne i sin forestående undersøgelse.
Nedenfor uddybes kommunens opmærksomhedspunkter til lovforslaget.
1. Sager hvor ophoidstilladelsen ikke er bortfaldet ved repatriering
Det fremgår af
§
17 stk. 4 i Udlændingeloven, at for flygtninge betinges
bortfald af opholdstilladelsen af, at den pågældende har taget bopæl i sit
hjemland eller har opnået beskyttelse i et tredje land. Det fremgår af
fremsatte lovforslag, at de gældende bortfaldsregler indebærer en
uhensigtsmæssighed, der gør, at en flygtning i visse tilfælde kan opholde sig
uden for landet i en ubegrænset periode uden at miste sin opholdstilladelse,
uanset at pågældende ikke længere har nogen tilknytning til Danmark eller
har modtaget fuld økonomisk hjælp til repatriering.
Det er imidlertid ikke tydeligt i lovforslaget i hvilke sager, dette kan være
tilfældet. Efter repatrieringsloven fraskriver alle, der repatrierer (med eller
uden fortrydelsesret) deres opholdstilladelse. Når de repatrierer fra
kommunerne, afleveres borgers opholdskort og borger underskriver konkret
en frafaldserklæring, hvor vedkommende dels skriver under på, at
opholdstilladelsen frafalder, dels erklærer, at bopælen i Danmark opgives.
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
Kvalitet og Jura
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Direkte e-mail:
[email protected]
Sagsbehandler:
Emilie Bloksgaard Schlie
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0014.png
Alle flygtninge har efter repatrieringsloven fortrydelsesret. Samtidig er det en
betingelse for udbetaling af anden rate, at borger sender en erklæring til
kommunen om fortsat at være bosiddende i det pågældende land, samt at
borger ikke er sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold, der helt eller delvist
har fundet sted i perioden efter afgørelse om hjælp til repatriering.
Efter Aarhus Kommunes vurdering, er det således svært at se hvilke
flygtninge, der ikke kan siges at have taget bopæl i deres hjemland.
Det fremgår af lovforslaget, at der vurderes at være en særlig udfordring i
forhold til borgere, der har repatrieret med fleksibel udbetaling. Disse
borgere vil dog som udgangspunkt nærmest altid repatriere til deres
hjemland og må derfor efter Udlændingelovens
§
17 stk. 4 antages at have
mistet deres opholdstilladelse, når de frivilligt har taget bopæl i hjemlandet.
I lovforslaget peger ministeriet på, at et konkret eksempel er de tilfælde, hvor
en udlænding repatrierer til et land, hvor den pågældende ikke er
statsborger, men har en nær familiemæssig tilknytning. Såfremt borger ikke
har opnået beskyttelse i tredjelandet, peger ministeriet på, at pågældende
kan bevare sin opholdstilladelse selvom fortrydelsesretten er udløbet.
Aarhus Kommune er enig i, at der kan være en problematik ved, at visse
borgere kan bevare sin opholdstilladelse ved at bosætte sig i et andet land
end hjemlandet. Kommunen stiller imidlertid spørgsmålstegn ved om
ministeriet reelt kan pege på andre tilfælde, hvor borger bevarer sin
opholdstilladelse i forbindelse med repatriering end de sager, hvor borger
repatrierer til et tredjeland, hvor de har en familiemæssig tilknytning, ikke
opnår beskyttelse og genindrejser efter udløb af fortrydelsesretten?
I forhold til repatrieringssagerne er det med andre ord meget uklart i hvilke
tilfælde borger kan repatriere, bevare sin opholdstilladelse og kommunen
ved genindrejse kan have rejst et tilbagebetalingskrav uden hjemmel hertil.
Er der alene tale om tilfælde, hvor borger har repatrieret til et tredjeland og
genindrejser efter udløb af fortrydelsesretten, bør dette fremgå tydeligere.
2. Udfordring ift. tilbagebetalingskrav og tilgængelige oplysninger i UIP
Det fremgår af lovforslaget, at ændringerne i bortfaldsreglerne ikke kun har
betydning for spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse, men
ligeledes for spørgsmålet om tilbagebetaling af den udbetalte hjælp til
repatriering. Der henvises i lovforslaget i den forbindelse til
repatrieringslovens
§
9, stk. 1, 2. pkt. om, at kommunalbestyrelsen skal
træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en
udlænding anvender fortrvdelsesretten i udlændingelovens
§
17 a.
Det understreges i den forbindelse, at repatrieringslovens
§
9 ikke kun
forpligter kommunerne til at rejse tilbagebetalingskrav i tilfælde, hvor borger
14. april 2025
Side 2 af 4
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0015.png
anvender sin fortrydelsesret efter
§
17 a stk. i eller 2. Kommunerne er gg
forpligtet til at stille et tilbagebetalingskrav i de tilfælde, hvor der på ny
indgives en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første to
år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse.
I kommunerne vil det ved genindrejse kunne ses i UIP om, borger tidligere
har repatrieret og om borger ved gen indrejse har lovligt ophold.
Det vil imidlertid ikke nødvendigvis være tydeligt for kommunerne om, den
gældende opholdstilladelse er et nyt opholdsgrundlag eller den samme
opholdstilladelse, som er bevaret. Da udgangspunktet som beskrevet
tidligere er, at borger frivilligt frafalder opholdstilladelsen ved repatriering, har
vii Aarhus Kommune langt til grund, at når de genindrejser, og der er lovligt
ophold, så har de søgt om et nyt opholdsgrundlag. Efter
§
9 i
repatrieringsloven vil kommunen derfor rejse et tilbagebetalingskrav.
På baggrund af lovforslaget kan Aarhus Kommune forstå, at der kan være
sager, hvor der dermed er rejst et tilbagebetalingskrav uden hjemmel hertil.
Aarhus Kommune vurderer det generelt problematisk, hvis en
opholdstilladelse ud fra én lovgivning må antages at være bortfaldet, men
efter en anden være bevaret. Det påpeges i den forbindelse, at kommunerne
er helt afhængige af, at Udlændingestyrelsen videregiver sådanne
oplysninger til kommunerne eller sikrer, at det fremgår af UIP.
Det understreges desuden, at kommunerne generelt ved genindrejse efter
repatriering oplever mange udfordringer, særligt grundet af at borger ikke
nødvendigvis genindrejser til samme kommune. Det er således væsentligt,
at kommunerne kan tilgå relevante oplysninger i sagen og Aarhus Kommune
opfordrer derfor Udlændingestyrelsen til at sikre, at de informationer som
kommunerne kan tilgå i UIP i højere grad er opdateret og fyldestgørende.
3. Problematik i forhold til frafaldserklæringerne
I forbindelse med repatriering udleverer Dansk Flygtningehjælp
frafaldserklæringer, som borger skriver under på. Aarhus Kommune vurderer
det uhensigtsmæssigt, at der i nogle sager er brugt tid på at få disse
underskrevet uden, at det reelt har haft nogen betydning.
I forbindelse med fremsendte lovforslag opfordrer, Aarhus Kommune
således ministeriet til også at kigge frafaldserklæringerne igennem. Trods de
foreslåede ændringer, vurderes det, at der fremadrettet fortsat kan være
enkelte sager, hvor borger kan genindrejse uden at have mistet sin
opholdstilladelse. Som det fremgår af lovforslaget, vil en flygtning fortsat
kunne bevare sin opholdstilladelse, hvis vedkommende ikke kan anses at
have taget bopæl uden for EU, ikke har opholdt sig uden for EU i de nævnte
tidsrum efter Udlændingelovens
§
17 stk. i og samtidig heller ikke har
opnået beskyttelse i et land udenfor Danmark.
14. april 2025
Side 3 af 4
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0016.png
4. Bortfald aftilbagebetalingskrav med tilbagevirkende kraft
Det fremgår af lovforslaget, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil
undersøge, om der bagudrettet er krævet tilbagebetaling af hjælp til
repatriering i sager, hvor der ikke har været hjemmel hertil, og i så fald sikre,
at sådanne evt. tilbagebetalingskrav bortfalder med tilbagevirkende kraft.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan ministeriet nærmere har tænkt sig
at foretage denne undersøgelse og hvilken rolle kommunerne får heri.
Aarhus Kommune forventer imidlertid ikke, at det vil være oplysninger, som
ministeriet selv ligger inde med. I den forbindelse understreges, at det heller
ikke er oplysninger, som kommunerne nemt kan trække ud, men at det vil
kræve en større manuel gennemgang af alle sager.
Hvis ministeriet beder kommunerne om at gennemgå disse sager, anmodes
derfor om en rimelig tidsfrist til at fremskaffe oplysningerne. Derudover bør
ministeriet tage stilling til, hvor langt tilbage en sådan undersøgelse, skal gå.
Siden 2017 har kommunerne skulle stille krav om fuld tilbagebetaling af
repatrieringsstøtten, men før 2017 skulle kommunen foretage en konkret og
individuel vurdering om eventuel tilbagebetaling i hver enkelt sag.
14. april 2025
Side 4 af 4
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0017.png
•(V) UNHCR
.—,.-.,.4’
United Nations High Commissioner for Ret
ugens
Hat Commissanat das NaSons Unies pojr les
r4fug4s
UNHCR Observations on the L 179 Proposal for amendments to the Danish Aliens Act, Return
Act and Act on the Execution of Sentences, etc.
Forslag til lov om ændring afudlændingeloven, repateriersloven og lov om fuldbyrdelse afstrafm.v.
(UIM Id: 3154317)
Introduction
1.
The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the Nordic
and Baltic Countries (“RNB”) would like to thank the Government of Denmark for the invitation
to provide observations on L 179 Proposal for an Act amending the Aliens Act, the Repatriation
Act and the Act on the Execution of Sentences, etc. (“Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, repateriersloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.”) hereafter referred to as
the “Proposal”.’
—
2.
UNHCR has a direct interest in law proposals in the field ofasylum, as the agency entrusted by the
UN General Assembly with the mandate to provide international protection to refugees and,
together with Governments, seek permanent solutions to the problems ofrefugees.2 Paragraph 8 of
UNHCR’s Statute confers responsibility on UNHCR for supervising international conventions for
the protection ofrefugees,3 whereas the 1951 Convention relating to the Status ofRefugees4 and its
1967 Protocol (hereafter collectively referred to as “1951 Convention”) oblige State Parties to
cooperate with UNHCR in the exercise of its mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of
supervising the application of the provisions of the 1951 Convention and 1967 Protocol (Article
35
of the 1951 Convention and Article II of the 1967 Protocol).5
UNHCR’s supervisory responsibility is exercised in part by the issuance ofinterpretative guidelines
on the meaning ofprovisions and terms contained in international refugee instruments, in particular
the 1951 Convention. Such guidelines are included in the UNHCR Handbook on Procedures and
Criteria for Determining Refugee Status and subsequent Guidelines on International Protection
(“UNHCR Handbook”).6 UNHCR also fulfils its supervisory responsibility by providing comments
on legislative and policy proposals impacting the protection and durable solutions of its persons of
concern.
3.
4. The scope ofUNHCR’s observations only extends to asylum-seekers, refugees and beneficiaries of
subsidiary protection.
Danish Ministry of Immigration and Integration, L 179 Proposal for an Act amending the Aliens Act, the Repatriation Act
and the Ad on the Execution ofSentences, etc. [Forslag til lov om ændring afudlændingeloven, repateriersioven og lov
om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpelse afbortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af
udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse)], published 27 March 2025, (in Danish),
https://www. ft.dk/saml ing/2024 1/lov forslag/L I 79/som fremsat. htm
2
UN General Assembly, Statute of the OfJice of the United Nations High C’ommissioner for Refugees, 14 December 1950,
A/RES/428(V) https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).
Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international conventions for the
protection ofrefugees. The vording is open and flexible and does not restrict the scope ofappiicability of the UNI-ICR’s
supervisory function to one or other specific international refugee convention. UNHCR is therefore competent qua its
Statute to supervise ali conventions relevant to refugee protection, UNI-ICR’s supervisory responsibility, pp. 7—8, October
2002 http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html.
“
UN General Assembly, Convention Relatingto the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty Series, No.
2545, vol. 189 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be0lb964.html. According to Article 35 (I) of the 1951 Convention,
UNHCR has the “duty of supervising the appiication of the provisions of the Convention”.
UNHCR’s supervisory responsibility has also been reflected in European Union (“FU”) law, including by way ofreference
to the 1951 Convention in Article 78(1) of the Treaty on the Functioning of the EU.
6
UNHCR, Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on International
Protection Under the 1951 Convention and the 1967 ProtocolRelai’ing to the Status of Refugees, April 2019,
HCRI
I P/4/ENG/REV. 4 https://www.refworld.org/docid/5cb474b27.html.
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0018.png
•(# UNHCR
‘.,,-P
II.
United NaUons High Comniissioner for Refugees
Haut Commusseat das Naons Unies
po,r
les réfugds
Scope of the Proposal7
5.
Section 17(1) of the current Aliens Act sets out the current general rules under which a residence
permit automatically lapses for foreign nationals who have resided outside the EU and Dublin-area
countries (including Dentnark), for an extended period of time typically for more than six or
twelve consecutive months, depending on the type ofpermit and length ofresidence in Denmark.8
Section 17(4) contains additional protective conditions specifically for refugees and iridividuals
granted subsidiary protection under sections 7 and 8 of the Aliens Act. For this group, a residence
permit will only lapse if the individual has voluntarily taken up residence in their country oforigin
or has obtained protection in a third country, reflecting the cessation clause in Article lC(4) of the
1951 Convention.9
—
6. The Proposal aims to introduce amendments to section 17 of the Aliens Act to align the rules on
lapse ofrefugee residence permits with those applicable to other foreign nationals.1° The proposed
text ofsection 17(4) removes the protective conditions that are currently applicable to refugees and
individuals granted subsidiary protection. Specifically, the Proposal provides that residence permits
granted under sections 7 and 8 of the Aliens Act (on asylum grounds) will lapse if the individual is
found to have resided outside the EU and Dublin-area countries (including Denmark) for six or
twelve months, depending on the length oftheir residence pennits.11
7. The amendments further introduce a new safeguard that would only apply in cases where the lapse
decision concerns a refugee or an individual granted subsidiary protection residing in Denmark at
the time when the decision is taken. In such case, the authorities must concurrently assess whether
the individual continues to qualify for international protection under section 7 of the Aliens Act.
III.
Specific observations
8. The Proposal would allow an automatic lapse decision of refugee residence permits due to
prolonged absence six or twelve months depending on the circumstances outside the EU and
Dublin-area countries (including Denmark), irrespective of the refugee’s continued need for
international protection.
—
—
9. The Proposal makes reference to the cessation clauses contained in Article IC of the 1951
Convention, which govern situations where refugees no longer need international protection, and
has correctly indicated that the cessation provisions are exhaustively listed and should be interpreted
restrictively.12
10. However, UNHCR is concerned about the Proposal’s justifications to pursue the proposed
arnendments by arguing their compatibility with Articie 1C of the 1951 Convention. UNHCR
disagrees with the Proposal’s interpretation of Article IC and addresses the Proposal’s key
arguments in the sections below.
‘Only elements of the Proposal direetly relevant to UNHCR’s observations will be outlined in this section.
The distinction between which time periods apply for lapse ofresidence permits is explained in the textofsection 17(1) of
the Aliens Act. Six months is the general rule for teinporary residence perniit holders. Twelve months applies for
individuals who have been granted a residence permit with the possibility of permanent residence and have legally resided
in Denmark for more than two years or ifthey have been granted an indefinite residence permit.
Refugee status under Articie IC (4) of the 1951 Convention may be ceased if
“He
has voluniari!v re-established hiniselfin
the countly
which lie left or outside which lie remained owing to fear ofpersecution. See also the Proposal, p. 6.
Proposal, p. 35:
‘fn
the interests ofa uniform
procedure
for the processing of lapse cases,
the proposal
is
nat limited to
applying to Convention refugees, and aliens with protection status pursuant to Section 7(2) and te,nporary protection
status pursuant to Section 7(3), as well as quota refugees with a residencepermitpursuant to Section 8(2), will thzis
be siniilarly covered by the proposed procedure.”
Proposal, section 2.1.3.
‘
Proposal pp. 18 and 25.
“
2
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0019.png
•(fl UNHCR
‘,..,t1
United Nations High Commissioner for Refugees
Hast Commsssriat dss Nations Unies
pour
les réfuges
a.
De facto cessation through permit lapse
“In contrast to current law, this means that a refugee ‘s residence permit may lapse
regardless ofthefact that the alien has flot voluntarily taken up residence in the horne
country, and thus there is no reason for termination in accordance with Article IC,
subsection 4 of the Refugee Convention. (Proposal p. 26)
“
11. In UNHCR’s view, this argument is at variance with international refugee law. UNHCR wishes to
recall that a person is a refugee within the meaning of the 1951 Convention as soon as they fulfil
the criteria of the refugee definition. The recognition of a refugee does not therefore make a person
a refugee but deciares them to be one.13
12. In Danish law, residence permits under sections 7 and 8 of the Aliens Act are intrinsically linked to
the grant of international protection. The Danish proposal, which provides for residence permits to
simply lapse due to prolonged absence, undermines the foundational principle that refugee
protection is only to be withdrawn when it is no longer needed)4 The loss of a section 7 and 8
residence permit is functionally equivalent to cessation and has the same legal and practical effect:
it strips the person of legal stay, triggers removal, which may amount to refoulernent, and may
eliminate access to 1951 Convention rights in Denmark. This provision therefore goes contrary to
international refugee law.
13. UNHCR’s Handbook emphasizes that the cessation clauses should be interpreted restrictively, and
no other reasons may be adduced by way ofanalogy tojustify withdrawal ofrefugee status.15 The
Proposal has also considered this on page 25 of the Proposal.
14. IJNHCR’s Cessation Guidelines clearly state that the cessation clauses in Articie IC set out the
only situations in which refugee status properly and legitimately granted comes to an end. Once an
individual is determined to be a refugee, their status is maintained unless they fall within the terms
of one of the cessation clauses.
16
Any other measure that functionally ends status without a proper
cessation assessment risks de facto unlawful cessation.17
b.
Consideration of residence and geography in relation to the Article iC’s
cessation clauses
it cannot be considered that the purpose ofthe grounds for terinination that the
refugee sho uld be able to reside outside a countly where the person concerned has been
recognized as a refugee for an unlirnitedperiod and at the sarne time retain his residence
permit in the country in question. Articie JC of the Refugee Convention cannot therefore be
considered to contain any right to retain a residence permit
for
a refugee who has chosen
no longer to reside in Den,nark. (Proposal p. 26)
“(...),
“
14
Ibid., para. 28.
As
Hathaway and Foster explain, “Recalling the funda,nenlal goal ofpreserving the surrogate national proteclion of
refugee Ian’ until and unless it is no longer required, each of the live cessation clauses predicated on access to national
protection mus! therefore be scrupulously assessed in a non-technocratic, purposive way”, Hathaway and Foster, The Law
ofRefugee Status, 2014, p. 464.
UNHCR, Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on International
Protection Under the 1951 Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of Refugees, 1-ICRIIP/4/ENG/REV. 4,
April 2019: https://www.refwor1d.org/policy/IeaIguidance/unhcr/20 19/en! 123881 para. 116.
16
UNHCR, The Cessation Clauses: Guidelines
on Their Application, (IJNI-ICR
Cessation
Guidelines”), 26 April 1999
https://www.refworld.oreJdocid/3c06 I 38c4.html, para. 2.
See also Minister for Immigration and Multicultural and Indigenous Affairs v. QAAH of 2004, (2006) HCA 53, 15
November 2006, B2/2006, High Court ofAustralia, at [1061: “If it
were
accepted that recognition asa
‘refugee’
under the
Convention could lapse in accordance
with
the lapse ofnationalprotection, alI of the instances in the fdomesticJ Act in
which pro tection visas may lapse or be cancelled would, of necessity, effectively become additional cessation grounds.
By
the text of the Convention, this is flot the case and it may flot be so. The introduction by individual State parties of
additional cessation gro unds into the exhaustive list contained in Art IC of the Convention iso legally impermissible
course https://www.refworld.org/jurisprudence/caselaw/aushc/2006/eri!71697.
“,
3
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0020.png
•CV) UNHCR
-n—
.—r-’
United Nations High Cominissioner for Refugees
Haut Commesanat cte Natorrs Ur’ies
pojr
lus reugus
15. This reasoning fails short of the criteria and threshold required under the cessation clauses in Article
1C. Prolonged absence is flot among the cessation grounds in Articie IC, flor does the 1951
Convention contemplate that a person loses or forfeits refugee rights based solely on the passage of
time and geography. To argue that the 1951 Convention does flot “grant a right to retaifl” residence
permits is to invert the burden: it is not that the Convention creates a positive right to residence in
ali cases, but that it does flot permit withdrawal ofprotection legitimately granted absent cessation
conditions.18
16. Articie IC(4) of the 1951 Convention, which is the Proposal’s primary cessation clause of
consideration, clearly requires a higher threshold of “voluntary re-establishment” in the country of
origin— and flot just mere absence from the country of asylum. The drafters were clear that
temporary or periodic travel should flot resuit in automatic cessation, and the Convention must be
interpreted to al low refugees to test the waters or temporarily reside abroad without fear of loss of
protection.’9
17. Likewise, the other clauses which warrant cessation because of an individual’s own acts in Article
IC(1)-(3) require either voluntary re-availment of protection of the country of nationality, re
acquisition of a lost nationality or acquisition of a new nationality along with enjoyment of
protection.2° These are alI specific forms of protection required to replace international protection
granted by the country of asylum in order for cessation of refugee status to be considered. The
proposed amendment is thus inconsistent with the structure and purpose of the 1951 Convention,
which is to provide protection until it is no longer needed, assessed as per the procedurai standards
related to the application ofcessation clauses.
d. Retention of international refugee protection depending on the residence
as a
clear
starting point, a prerequisite for being able to invoke the rights ofthe
Refugee Convention agains( a given countly is that the refugee resides in the countiy in
question. (Proposal p. 26)
“(‘...)
“
18. This argument misinterprets both the object and purpose of the 1951 Convention. The 1951
Convention does flot condition the retention of refugee status on exclusive residence in the country
of asylum. Article IC only allows cessation where protectiofl is no longer needed or has been
voluntarily replaced based on specific standards and criteria, and not solely on the basis of the
refugee’s residing abroad. The Proposal’s argument would effectively limit 1951 Convention
protection to only those physically present
iii
Denmark, undermining the idea of refugee mobility
when exercising their freedorn of movernent, family reunification, and other forms of temporary
visits or stay abroad. This approach goes contrary to the Convention’s purpose to safeguard
protectiofl until it is no longer needed.
e.
Re-assessment of international protection neecls at the time of the lapse decision
I 9. UNHCR appreciates that the Proposal has considered and maintained some safeguards.21 At the
same time, the Proposal introduces a new section 17(b) in the Aliens Act, which foresees that when
the Danish immigration authorities determine that a residence permit granted under section 7 or 8
UNHCR. The Cessation Clauses: Guidelines on TheirApplication,
1999,
paras. 1-2.: IJNI-ICR. InterpretingAilicle I of
the 1951 Conventian Relatingla the Status of Refugees, April 2001,
lsttps://www.refworld.orpolicy/lealguidance/unhcr/200 1 /en/29 198, para. 52.
“
[-Iathaway and Foster, The Law ofRefugee Status, 2014. pp. 465-576.
20
UNHCR, The Cessation Clauses: Guidelines on Their Application, 1999, paras. 4-18.
21
For example: retefltion of the current rute under Section 17(2) of the Atiens Act. This provision allows a foreign national
to apply for their residence permit flot to be considered lapsed ifthey intended to return to Denmark within the permitted
time period but were prevented from doing so due to illness orother unforeseen circumstances. See Proposal. p. 17.
‘
4
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0021.png
(*)M)
UNHCR
—,-,—‘
United Nalions High Commissioner for Refugees
Hast Commssariat das Nat,ons
Urties
pour les réfug4s
has lapsed, the authorities must assess whether the individual once again meets the conditions for
asylum / protection under section 7 before finalizing a lapse decision, but only if the individual is
residing in Denmark at this time.22 This provision would in essence equal to assessment of
applicability of cessation clauses in each particular case. However, refugees who are temporarily
outside Denmark (for example for family, medical or professional reasons) at the time of the lapse
decision, would flot receive the same re-assessment.
20. The 1951 Convention requires a particularized analysis and any refugee subject to loss ofprotected
status must be afforded a fair opportunity to explain why cessation is flot appropriate in their specific
circumstance.23 ExCom Conclusion No. 69 emphasizes a “careful approach” to the application of
the cessation clauses, which uses “clearly established procedures” so that refugees are assured that
their status will be reviewed fairly. Given the significant implications of an erroneous declaration
of cessation, certain safeguards must be incorporated into such procedures, which must respect
ordinary rules offairness and natural justice.24
21. UNHCR views that the different procedural standards applied to refugees inside and outside of
Denmark in terms ofqualifying for re-assessment ofprotection needs are problematic, as it creates
unequal access to refugee protection based on the person’s location at the time of the lapse decision.
Under the 1951 Convention, a person’s location is flot determinative ofwhether cessatiofl is lawful.
What matters is whether a refugee still requires international protection.
f.
On Denmark’s responsibility when a refugee residence permit lapses
Denmark will flot be responsible for the foreigner ‘s choice to settie in the country in
question
or
the actions ofthe country in question. (Proposal p. 27)
“(...)
“
22. The Proposal argues that Denmark bears no responsibility for a refugee’s choice to settle in a
country that has not acceded to the 1951 Convention or fails to respect its obligations, and faces a
risk of refoulement by that country. The Proposal finds this situation no different from situations
where a refugee’s residence permit lapses because they returned and stayed in their country of
origin, even when they still face a risk ofpersecution or become at risk again.
23. As party to the 1951 Convention, Denmark has an obligation to ensure continuity of protection to
those granted status under its jurisdiction unless and until it is lawfully ceased or transferred with
safeguards. Under international refugee law, including Articie 33 of the 1951 Convention, States
have a continuing obligation to prevent refouleinent. If Denmark’s legal framework foresees or
facilitates a situation where a refugee may lose their residence permit and hence international
protection through an automatic lapse decision, this may lead to a refugee becoming stranded in a
third country without effective protection, and unable to return to Denmark.
-
24. In the event that this leads to a real risk of return to persecution, Denmark cannot be considered
relieved of responsibility for potential refouleinent, as the protection would have not been
terminated in line with the international refugee law.
22
Proposal, p. 17.
1-Iathaway and Foster, The Low of Refugee Status, 2014, pp. 485-486.
24
UN1-ICR, The Cessation C!auses: Guidelines
on
TheirApplication, 1999, para. 32; UNHCR Handbook, para. 116, the
cessalion clauses must be carefully applied, after a thorough assessnent
(...)“;
Executive Committee of the High
Commissioner’s Programme (ExCom), Conclusion No. 69 (XLIII,): Cessation ofStatus Adopted by the Executive
Connnittee (1992), 9 October 1992, https://wwv.refworld.org/policy/exconc/excom!1992/en/4 1998; see also
UNHCR,
Procedural Standardsfor Refugee Status Determination under UNHCR ‘s Mandate, 2020, Unit 11: Procedures for
Cessation of Refugee Status, https://www.refworld.org/policy/legalguidance/unhcr/2020/en/l23306, which call for ‘fair,
transparent and consistent app!ication of the cessation clauses incorporating the “highest standards offairness and due
pracess. p. 323.
23
—
“,
“,
5
 L 179 - 2024-25 - Bilag 4: Opdateret høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3008633_0022.png
C(V) UNHCR
_.,.6’
W.
United Nations High Commissioeer tor Refugees
Hast Cammssanat das Nations Unies pour les rétugf
5
Conciusions and recommendations
25.
Based on the observations provided, UNHCR views the proposed amendments to the Aliens Act
on lapse of refugee residence permits for refugees and other persons in need of international
protection as diverging from the strict and exhaustive criteria set out in Articie 1C of the 1951
Convention on cessation of international refugee protection.
26. IJNHCR recommends that the Government of Denmark refrains from adopting the proposed
amendments, as they are contrary to Denmark’s obligations under the 1951 Convention. lnstead,
tJNHCR proposes that Denmark ensures that any amendments include clear provisions for the
individualized cessation procedures in line with the explicit criteria and thresholds foreseen in
Articie I C of the 1951 Convention.
27. UNHCR stands ready to discuss these recommendations with the Government of Denmark.
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
22 April 2025
6