Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 179 Bilag 9
Offentligt
3023923_0001.png
Til lovforslag nr.
L 179
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den [20. maj 2025]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og
udvidelse af adgangen til straksudsendelse)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1-3, herunder om deling af lovforslaget. Udlændinge- og
integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 4-8.
2. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af <>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslag
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende ind-
hold:
A.
»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og repa-
trieringsloven (Skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge
med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt
hjælp til repatriering)« omfattende §§ 1, 2, 4 og 5.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Udvidelse af adgangen til straksudsendelse)« om-
fattende § 3, § 4, stk. 1, og § 5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 4
2)
Paragraffen affattes således:
»Loven træder i kraft den 1. juni 2025.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Til § 5
3)
Paragraffen affattes således:
»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af <>:
DokumentId
Journalnummer
L 179 - 2024-25 - Bilag 9: Udkast til betænkning
3023923_0002.png
2
c
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
4)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§ 17, stk. 4,
indsættes efter »i de i stk. 1 nævnte tidsrum har taget ophold
uden for landene som omhandlet i § 29 a, stk. 1«: », jf. dog
§ 17 b«.
[Internationale forpligtelser]
5)
Nr. 3
affattes således:
»3.
Efter § 17 a indsættes:
»§ 17 b.
En afgørelse om bortfald af en opholdstilladel-
se efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, skal tillige indeholde en
stillingtagen til, om udlændingen i henhold til internationale
forpligtelser skal bevare sin opholdstilladelse eller meddeles
en ny opholdstilladelse efter § 7.««
[Internationale forpligtelser]
6)
Nr. 7
affattes således:
»7.
I § 53 a, stk. 2, 6. pkt.,
der bliver 7. pkt., ændres »5.
pkt.« til: »6. pkt.«, og efter »bortfald efter« indsættes: »§ 17
og«.«
[Korrektion]
Til § 2
7)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§ 9, stk. 1, 2.
pkt.,
indsættes efter »hvis en udlændings opholdstilladelse«:
»inden for de første 2 år efter udrejsen«.
[Tilpasning af tidsperiode for tilbagebetaling]
Til § 4
8)
I
§ 4, stk. 1,
ændres »1. juni« til: »15. juni«.
[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles op i to lovforslag (A og
B).
Det foreslås, at de elementer fra lovforslaget, der om-
handler skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge med
asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til
repatriering, udskilles til lovforslaget under A.
Det foreslås, at de elementer fra lovforslaget, der om-
handler udvidelse af adgangen til straksudsendelse, udskilles
til lovforslaget under B.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 1.
Til nr. 4
Der foreslås, at der i den foreslåede affattelse af udlæn-
dingelovens § 17, stk. 4, indsættes en henvisning til udlæn-
dingelovens § 17 b, jf. ændringsforslag, nr. 5.
Til nr. 5
Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det,
at der i udlændingeloven indsættes et § 17 b, hvorefter en
afgørelse om bortfald af en opholdstilladelse efter § 7 og §
8, stk. 1 og 2, for udlændinge, der opholder sig i Danmark,
tillige vil skulle indeholde en afgørelse om, hvorvidt udlæn-
dingen skal meddeles en ny opholdstilladelse.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes således, at afgø-
relser om bortfald af en opholdstilladelse efter § 7 og §
8, stk. 1 og 2, vil skulle indeholde en stillingtagen til, om
udlændingen i henhold til internationale forpligtelser kan
bevare sin opholdstilladelse eller meddeles en ny opholdstil-
ladelse efter § 7.
Det betyder, at uanset om udlændingen opholder sig i
Danmark eller uden for landet, vil der i forbindelse med
en afgørelse om bortfald skulle tages stilling til, om Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder flygtningekon-
ventionens artikel 1 C, kræver, at udlændingen skal bevare
sin opholdstilladelse eller meddeles en ny opholdstilladel-
se efter § 7. Det forudsættes, at udlændingen vil bevare
sin opholdstilladelse, så længe internationale forpligtelser
tilsiger det, og det er ikke en forudsætning for bevarelse
af opholdstilladelse, at der træffes en afgørelse herom. Op-
holdstilladelsen kan således alene anses for bortfaldet, hvis
dette er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser.
Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at en udlæn-
ding, uanset om bortfaldsbetingelserne i § 17, stk. 1 og
4, er opfyldt, vil kunne bevare en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, hvis rettig-
hederne efter flygtningekonventionen kræver det. Dette vil
f.eks. kunne være i et tilfælde, hvor udlændingen ikke har
bosat sig i sit hjemland, og der således ikke foreligger en
ophørsgrund efter flygtningekonventionen artikel 1 C, nr. 4,
eller andre ophørsgrunde i øvrigt. For udlændinge omfattet
af flygtningekonventionen vil vurderingen og proceduren
i væsentligt omfang derfor være den samme, som følger
af gældende ret, og der tilsigtes i vidt omfang ikke nogen
ændringer i forhold til mulighederne for, at en konventions-
flygtning vil kunne bevare en opholdstilladelse.
Den foreslåede ordning vil ikke indebære yderligere
rettigheder end dem, der følger af internationale forpligtel-
ser. Det afgørende vil derfor være, om udlændingen fortsat
kan anses som værende flygtning i flygtningekonventionens
forstand, og sammenholdt med den gældende udlændingel-
ovs regler vil det ikke være afgørende, om udlændingen
har taget bopæl i hjemlandet eller opnået beskyttelse i et
tredjeland, hvis udlændingen af andre grunde ikke længere
kan anses for at være flygtning. En opholdstilladelse vil
således tilsvarende kunne bortfalde, hvis der foreligger an-
dre ophørsgrunde efter flygtningekonventionens artikel 1 C,
hvilket f.eks. vil kunne være tilfældet, hvis der er sket varige
L 179 - 2024-25 - Bilag 9: Udkast til betænkning
3023923_0003.png
3
og stabile ændringer i hjemlandet, og udlændingen derfor
ikke længere kan anses som værende flygtning.
For udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 7, stk. 2 og 3, samt § 8, stk. 2, vil der efter
ændringsforslaget tilsvarende skulle tages stilling til, om
andre internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, vil kunne være til hinder
for bortfald. En sådan vurdering foretages dog i relevant
omfang allerede i dag efter gældende praksis. Der tilsigtes
derudover ingen ændringer i forhold til den foreslåede ord-
ning i lovforslagets § 1, nr. 3, for udlændinge omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 2 og 3, samt § 8, stk. 2. Lovfor-
slagets § 1, nr. 3, vil således fortsat indebære, at der i et til-
fælde, hvor udlændingen opholder sig i Danmark, vil skulle
tages stilling til, om udlændingen opfylder betingelserne for
en ny opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingen med-
deles en ny opholdstilladelse, vil begyndelsestidspunktet for
opholdstilladelsen skulle regnes fra meddelelsen af den nye
opholdstilladelse. Dette står således i modsætning til, hvad
der vil gælde for en flygtning, der efter ændringsforslaget vil
have ret til at bevare en opholdstilladelse.
Til nr. 6
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 7 ændres, så der i
udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 6. pkt., der bliver 7. pkt.,
vil ændres en henvisning fra 5. pkt. til 6. pkt.
Ændringsforslaget er en korrektion, da det fremsatte lov-
forslag skulle have indeholdt en konsekvensændring i lyset
af lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 7
Det foreslås, at lovforslagets § 2 ændres, således at den
udbetalte hjælp til repatriering skal tilbagebetales, hvis den
pågældendes opholdstilladelse ikke kan anses for bortfal-
det eller ophørt efter udlændingelovens § 17 inden for de
første 2 år efter udrejsen. Forslaget er en konsekvens af
ændringsforslaget til § 1, hvorefter en udlænding omfattet
af flygtningekonventionen principielt vil kunne opholde sig
uden for Danmark i en længere periode end 2 år, uden at
vedkommendes opholdstilladelse af den grund skal anses
for bortfaldet eller ophørt. Det foreslås derfor, at kravet om
tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering alene skal
gælde inden for de første 2 år efter udrejsen, hvilket svarer
til de eksisterende regler om tilbagebetaling i tilfælde af, at
en repatrieret udlænding på ny indgiver en ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark og i forlængelse heraf meddeles
opholdstilladelse.
Til nr. 8
Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget
rykkes fra den 1. til den 15. juni 2025 for at sikre mere tid til
behandlingen af lovforslaget i Folketinget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. marts 2025 og var til
1. behandling den 29. april 2025. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 17. marts 2025 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 75. Den 16. april 2025 og den 23. april 2025
sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvare-
ne og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <8> bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> skriftli-
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <> deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <19> spørgs-
mål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig
besvarelse[, som ministeren har besvaret. ]
Thomas Skriver Jensen (S) Bjørn Brandenborg (S) Frederik Vad (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Gunvor Wibroe (S)
Malte Larsen (S) Anders Kronborg (S)
fmd.
Thomas Jensen (S) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V)
Erling Bonnesen (V) Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N)
Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mikkel Bjørn (DF)
nfmd.
Karsten Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
L 179 - 2024-25 - Bilag 9: Udkast til betænkning
3023923_0004.png
4
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Dansk Folkeparti (DF)
50
23
16
15
15
12
10
9
7
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)
Naleraq (N)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
6
6
1
1
1
1
1
5