Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 11 (L 179) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, at der kan være sager, hvor en
udlænding har modtaget krav om tilbagebetaling af repatrieringsydelse uden hjem-
mel, og at ministeriet vil sikre, at sådanne afdragne tilbagebetalingskrav vil blive
refunderet. Hvor mange penge forventer ministeren i den forbindelse at skulle re-
fundere?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan indledningsvis henvise til den samti-
dige besvarelse af spm. nr. 10 (L 179) UUI, hvoraf fremgår, at ministeriet har iden-
tificeret 21 sager siden 2019, hvor en person har kunnet bevare sin opholdstilla-
delse efter de almindelige bortfaldsregler i udlændingeloven, og hvor der derfor
ikke har været hjemmel til at kræve tilbagebetaling efter de gældende regler i re-
patrieringsloven.
Omfanget af et evt. beløb, der evt. vil skulle refunderes til personer, vil afhænge af,
om der er krævet tilbagebetaling, og om der er sket tilbagebetaling, herunder i hvil-
ket omfang.
Som det også fremgår af besvarelsen, er ministeriet ved at undersøge, hvorvidt der
er krævet tilbagebetaling i sagerne. Ministeriet har derfor ikke på nuværende tids-
punkt mulighed for at estimere, hvor stort et beløb der evt. vil skulle refunderes.
9. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6610
3183545
Kaare Dybvad Bek
/
Christoffer Sylvest Buchhave
Side
1/1