Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 (L 179) efter ønske fra Mads Olsen (SF) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget skal træde i kraft den 1. juni 2025,
og om der er noget til hinder for at udskyde ikrafttrædelsen, så lovforslaget kan
sikres en bedre proces i Folketinget?
Svar:
Regeringen ønsker at skærpe reglerne for, hvornår en udlænding kan bevare en
opholdstilladelse i Danmark, efter pågældende har forladt Danmark. Dette gør sig
ikke mindst gældende, hvis udlændingen har modtaget hjælp til repatriering. Ud
over at skærpe bortfaldsreglerne for flygtninge foreslås det derfor også med lov-
forslaget at udvide reglerne om tilbagebetaling af hjælp til repatriering.
Lovforslaget har med andre ord til hensigt at gennemføre en skærpelse af bortfalds-
reglerne og lukke et hul i repatrieringsordningen. Regeringen har derfor ønsket, at
lovforslaget kunne træde i kraft så hurtigt, som muligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på baggrund af efterspørgslen fra Ud-
lændinge- og Integrationsudvalget fremsætte et ændringsforslag om at udskyde
ikrafttrædelsestidspunktet til den 15. juni 2025 med henblik på at sikre en længere
proces og dermed mere tid til behandlingen af lovforslaget i Folketinget.
9. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6616
3183592
Kaare Dybvad Bek
/
Christoffer Sylvest Buchhave
Side
1/1