Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 179
Offentligt
3021259_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. maj 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 (L 179) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 17:
Vil ministeren yde teknisk bistand til og støtte et ændringsforslag om, at de foreslå-
ede regler om at indføre en hjemmel til at kræve tilbagebetaling af repatrierings-
ydelse gives tilbagevirkende kraft, så der ikke f.eks. er udlændinge, der vil skulle
kompenseres, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der anmodes om teknisk bistand til udar-
bejdelse af et ændringsforslag, som skal sikre, at den foreslåede udvidelse af tilba-
gebetalingsreglerne i repatrieringsloven får tilbagevirkende kraft, således at udlæn-
dinge, der har fået udbetalt hjælp til repatriering, og som efterfølgende har kunnet
bevare deres opholdstilladelse i medfør af de almindelige bortfaldsregler i udlæn-
dingeloven, vil være forpligtet til at tilbagebetale den udbetalte hjælp, uanset at
der ikke var hjemmel hertil på tidspunktet for deres tilbagevenden til Danmark.
For så vidt angår sager, hvor der ikke har været hjemmel til at kræve tilbagebeta-
ling, har Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsministe-
riet undersøgt, om den foreslåede ordning med tilbagevirkende kraft vil være mulig
inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK).
Det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlo-
vens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen vil udgøre et indgreb i ejen-
domsretten omfattet af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Ordningen vil således
kun kunne gennemføres inden for rammerne af disse bestemmelser, herunder mod
fuldstændig erstatning som følge af grundlovens § 73.
14. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 6728
3184619
Side
1/2
L 179 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm., om teknisk bistand til et ændringsforslag om at de foreslåede regler om at indføre en hjemmel til at kræve tilbagebetaling af repatrieringsydelse gives tilbagevirkende kraft
Et ændringsforslag som foreslået af spørgeren vil i praksis indebære, at den pågæl-
dende
i tilfælde hvor krav om tilbagebetaling af den udbetalte hjælp til repatrie-
ring vil indebære ekspropriation
vil have krav på fuldstændig erstatning svarende
til det beløb, der måtte blive krævet tilbagebetalt.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte det ønskede ændringsforslag.
Med dette in mente kan det ønskede ændringsforslag udarbejdes på følgende
måde:
Ȯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuld-
byrdelse af straf m.v.
(Skærpelse af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om tilba-
gebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af adgangen til straksud-
sendelse)
(L 179)
[af X]:
Til § 4
1)
I § 4, indsættes som stk. 3:
»Lovens § 2 finder anvendelse fra den 1. juli 2017.«
[Ændret virkningstidspunkt]
Bemærkninger
Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede ændring af repatrieringslo-
vens § 9 om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering vil finde anvendelse
for alle tilfælde, hvor en udlænding siden den 1. juli 2017, hvor tilbagebetalingsbe-
stemmelsen i loven blev nyaffattet, har kunnet bevare sin opholdstilladelse i med-
før af udlændingelovens almindelige bortfaldsregler, og hvor der ikke hidtil har væ-
ret hjemmel til at kræve tilbagebetaling.
Det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlo-
vens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen vil udgøre et indgreb i ejen-
domsretten omfattet af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Ordningen vil således
kun kunne gennemføres inden for rammerne af disse bestemmelser, herunder mod
fuldstændig erstatning som følge af grundlovens § 73.«
Kaare Dybvad Bek
/
Christoffer Sylvest Buchhave
Side
2/2