L 179 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om begrundelsen for at tillade at en udlænding der er repatrieret kan få lov at beholde repatrieringsydelsen

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 179
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. april 2025 stillet følgende spørgs-

mål nr. 9 (L 179) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 9:

Hvad er begrundelsen for at tillade, at en udlænding, der er repatrieret, og som

dermed har modtaget en stor sum penge for at rejse ud af Danmark, ved en tilba-

gevenden til Danmark kan få lov at beholde disse penge?

Svar:

Det mener jeg netop ikke bør være tilfældet

–

og det er hele baggrunden for, at

vi har fremsat dette lovforslag. I dag er det sådan, at der i enkelte tilfælde ikke er

hjemmel til at kræve tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering ved tilbage-

venden til Danmark. Det mener jeg er helt forkert. Det hul lukker vi derfor med

lovforslaget. Jeg er helt enig i, at der selvfølgelig skal være mulighed for, at kommu-

nerne kan kræve, at den udbetalte hjælp til repatriering tilbagebetales, hvis man

fortryder sin repatriering og genindrejser i Danmark.

Det er en forudsætning for at modtage støtte efter repatrieringsloven, at tilba-

gevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sker med det formål at tage

varig bopæl i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågæl-

dende har nær familiemæssig tilknytning. Repatriering er således betinget af, at en

udlænding opgiver sin bopæl i Danmark.

Flygtninge m.v. kan imidlertid fortryde repatrieringen og ønske at vende tilbage til

Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis mulighederne for genetablering i hjem-

landet viser sig at være mere vanskelige end antaget på tidspunktet for beslutning

om repatriering.

Fortrydelsesretten skal sikre, at en flygtning ikke afholder sig fra at repatriere, uan-

set at den pågældende er usikker på mulighederne for en vellykket repatriering.

Samtidig er det dog vigtigt at sikre, at fortrydelsesretten ikke giver mulighed for

misbrug af repatrieringsordningen.

Side

1/2

16. maj 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2025 - 6605

3183520

L 179 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om begrundelsen for at tillade at en udlænding der er repatrieret kan få lov at beholde repatrieringsydelsen

For netop at hindre misbrug af ordningen, gælder der et absolut krav om tilbage-

betaling af den udbetalte hjælp, hvis en person anvender fortrydelsesretten eller

inden for en periode på 2 år på ny indgiver en ansøgning om opholdstilladelse i

Danmark og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse.

Efter den nævnte tidsperiode vil den pågældende som udgangspunkt alene kunne

vende retur til Danmark ved at erhverve en ny opholdstilladelse, hvilket forudsæt-

ter, at vedkommende lever op til kravene herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksomt på, at udlændin-

gelovens almindelige bortfaldsregler i visse tilfælde giver mulighed for, at en flygt-

ning kan bevare sin opholdstilladelse i Danmark, og at der i sådanne sager ikke vil

kunne kræves tilbagebetaling

–

heller ikke selvom man returnerer til landet inden

for 2 år. Ministeriet har derfor fremsat lovforslag L 179 for at skærpe såvel bort-

faldsreglerne som reglerne om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, så

der også i tilfælde af, at man kan bevare sin opholdstilladelse efter de almindelige

bortfaldsregler, vil være krav om tilbagebetaling af den udbetalte hjælp inden for

den gældende 2-årsgrænse.

På baggrund af 1. behandlingen af L 179 har jeg bedt mit ministerium om at se

på, om tilbagebetalingsreglerne kan skærpes generelt ved f.eks. at forlænge den 2-

årige grænse for, hvornår tilbagebetaling skal ske. En sådan ændring vil imidlertid

ikke kunne ske inden for rammerne af det fremsatte lovforslag eller et ændrings-

forslag hertil.

Kaare Dybvad Bek

Christoffer Sylvest Buchhave

Side

2/2