Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. maj 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 8 til L 180 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 180:
Vil ministeren i forlængelse af L 180 - svar på spørgsmål 1, hvor det fremgår, at en
ændring om, at der indføres en ordning, hvor en udlænding, der idømmes betinget
eller ubetinget fængselsstraf i Danmark, altid meddeles en advarsel i en situation,
hvor Danmarks internationale forpligtelser er til hinder for udvisning, angiveligt ikke
vil føre til flere udvisninger end i dag, ligesom forslaget vil være forbundet med
betydelige økonomiske konsekvenser, redegøre for, i hvilket omfang praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) tillægger det betydning, om en ud-
vist udlænding tidligere var advaret om udvisning, herunder om advarsel om udvis-
ning ikke længere har nogen betydning, samt for de påståede økonomiske konse-
kvenser, forslaget angiveligt er forbundet med? Vil ministeren endvidere bekræfte,
at det på grund af påståede økonomiske hensyn ikke længere er regeringens ambi-
tion, at kriminelle udlændinge skal advares om udvisning, rykke nærmere på udvis-
ning og udvises i videst muligt omfang inden for rammerne af Danmarks internati-
onale forpligtelser?
Svar:
Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en tidli-
gere advarsel om udvisning er ét blandt flere elementer, der tillægges vægt i den
proportionalitetsvurdering, der foretages efter Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv i sager om udvisning af
kriminelle udlændinge. Kriminalitetens art og grovhed i den sag, som danner grund-
lag for en udvisning, indgår imidlertid med betydelig vægt.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til L 180 af 9. maj 2025, er det
vurderingen, at en adgang til udvisning i alle sager om betinget fængselsstraf ikke
vil føre til flere udvisninger, og at forslaget vil være forbundet med betydelige øko-
nomiske konsekvenser. Det skyldes, at der i markant flere straffesager end i dag vil
skulle tages stilling til udvisningsspørgsmålet.
13. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 7416
3192692
Side
1/2