Til lovforslag nr.
L 182
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2025
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om apoteksvirksomhed
og lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter
(Opfølgning på vision for strategisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata, videregivelse af oplysninger om
demensdiagnoser, styrket beskyttelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet i sager om aktindsigt m.v.)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Liberal Alliances og Enhedslistens medlemmer af udval-
get har stillet 6 ændringsforslag, herunder om deling af lov-
forslaget.
2. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra indenrigs- og sundhedsministeren
Ministerens tilkendegivelse vedrørende afgrænsning af
bemyndigelser i § 48 a, stk. 2, og § 48 b, stk. 3
Ministeren har i forlængelse af henvendelser fra bl.a.
Lægeforeningen og Folketingets behandling af lovforslaget
tilkendegivet, at ministeriet vil udarbejde præciserende be-
kendtgørelser og vejledninger, som tydeligt angiver formålet
og rækkevidden af de bemyndigelsesbestemmelser, der er
fastsat i lovforslagets § 48 a, stk. 2, og § 48 b, stk. 3.
Ministeren har i den forbindelse præciseret, at:
- Bemyndigelserne, der er fastsat i lovforslagets § 48 a,
stk. 2, og § 48 b, stk. 3, alene vedrører administrative og
tekniske forhold, herunder fastsættelse af procedurer, sikker-
hedskrav og adgangsforhold for behandling og videregivelse
af sundhedsdata til de lovbestemte formål.
- Lovforslaget indebærer ikke, at nye aktører får adgang
til sundhedsdata, ud over hvad der allerede følger af gælden-
de lovgivning.
- Lovforslaget giver mere klar hjemmel til bestemte for-
mer for sekundær anvendelse, herunder brug af data til be-
slutningsstøtte i patientbehandlingen og varetagelse af patie-
nters vitale interesser ved sekundærfund, inden for rammer-
ne af databeskyttelsesforordningen, GDPR, sundhedsloven
og det etiske komitésystem.
- Politisk neutralitet og uvildighed i den statistiske be-
handling og formidling fastholdes uændret i overensstem-
melse med EU’s statistiske principper og databeskyttelses-
forordningen.
- Indenrigs- og sundhedsministeriet vil sikre, at de nær-
mere vilkår for anvendelse og adgang fremgår tydeligt af
bekendtgørelserne, og at der i udarbejdelsen vil ske inddra-
gelse af relevante interessenter, herunder repræsentanter for
sundhedsfaglige miljøer, forskere og Datatilsynet.
DokumentId
Journalnummer