Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 183 Bilag 1
Offentligt
2995962_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kyst og Klimatilpasning
J.nr. 2024 - 10898
Den 19. marts 2025
Høringsnotat til lovforslag om håndtering af terrænnært
grundvand
Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendte den 21. november
2024 udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om
betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven
(Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandssænkende
foranstaltninger og takstfinansiering heraf, og ændrede regler om tilladelse til bortledning eller anden
sænkning af grundvand) i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 2. januar 2025.
Miljø- Ligestillingsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har modtaget 47
høringssvar.
Følgende 42 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
•
BIOFOS
•
Bæredygtigt Landbrug
•
CONCITO
•
COWI
•
Danmark Almene Boliger
•
Danmarks Naturfredningsforening
•
Dansk Industri
•
Dansk Industri (Kloaksektionen), Danske Kloakmestre, Danske Maskinstationer &
Entreprenører, Byggeriets Kvalitetskontrol
•
Danske Regioner
•
DANVA
•
DIN Forsyning
•
Forbrugerrådet Tænk
•
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
•
Fors A_S
•
Forsikring & Pension
•
Fredensborg Kommune
•
Frederiksberg Forsyning
•
Gentofte Kommune
•
GEUS
•
Herlev Kommune
•
HOFOR
•
KL
•
Klimabevægelsen
•
Københavns Kommune
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Landbrug og Fødevarer
Novafos
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Rambøll
Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommune og
Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit.
Samn Forsyning
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Slagelse Kommune
Sommerhusgrundejerforeninger i Marielyst og Gedehus på Falster
Spildevandskomitéen
Tønder Kommune
Varde Kommune
Aalborg Forsyning
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Vand
Følgende fem høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
•
Byggeskadefonden
•
Centralorganisationernes Fællesudvalg
•
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
•
Forbrugerombudsmanden
•
Dansk Arbejdsgiverforening
Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indledningsvis
takke alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
Ud over de ændringer af lovforslaget som høringen har givet anledning til, er der foretaget lovtekniske
rettelser af lovforslaget.
I det følgende gennemgås høringssvarene opdelt ud fra emner berørt i høringssvarene. Miljø- og
Ligestillingsministeriets og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger hertil er anført i
kursiv.
Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om høringssvarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
2
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
Høringssvarene har berørt følgende emner, som er afspejlet i følgende afsnit i høringsnotatet:
1.0 Generelle bemærkninger ......................................................... 4
1.1 Indledende tilkendegivelser ........................................................................... 4
1.2 Proces .............................................................................................................. 5
1.3 Samarbejde mellem kommunerne og spildevandsforsyningsselskaberne . 5
1.4 Evaluering af lovgivning ................................................................................ 6
1.5 Sammenhængende vandhåndtering ............................................................. 6
1.6 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige ......................................................................................................... 7
1.7 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ................................................ 8
1.8 Øvrige bemærkninger .................................................................................... 8
2.0 Miljøbeskyttelsesloven............................................................. 9
2.1 Definition af terrænnært grundvand, samfundsøkonomisk
forsvarligt m.v. ..................................................................................................... 9
2.2 Spildevandsplanlægning ............................................................................. 10
2.3 Tidsfrister for spildevandsplanlægningen ...................................................14
2.4 Forsyningspligt .............................................................................................14
2.5 Samfundsøkonomiske beregninger .............................................................16
2.6 Kortlægning og data......................................................................................19
2.7 Påbudsbestemmelser, herunder tilkobling til ledningsnet ........................ 20
2.8 Udledningstilladelser .................................................................................. 20
2.9 Snitflader til anden regulering .................................................................... 22
3.0 Vandforsyningsloven ............................................................. 23
3.1 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ................................................. 23
3.2 Minimumsgrænsen på 10.000 m
3
.............................................................. 23
3.3 Krav om monitering og indberetning af dræningsmængder ..................... 25
3.4 Naturbeskyttelseslovens § 3 og bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen) ....................................... 25
3.5 Omfanget af tilladelser ................................................................................ 26
3. 6 Tidsbegrænsede tilladelser på 30 år .......................................................... 27
3.7 Omfangsdræn til grundvandssænkning ..................................................... 29
3.8 Jordforurening ............................................................................................. 29
3.9 Bortfald af tilladelser efter 5 år ................................................................... 30
3.10 Erstatningsansvar ved skader som følge af bortledning, herunder
sætningsskader ................................................................................................... 30
3.11 Nyttiggørelse ............................................................................................... 32
3.12 Håndtering af grundvand gennem regnvandsbassiner ............................ 33
3.13 Overgangsperioden .................................................................................... 33
3.14 Autorisation til udførsel af omfangsdræn ................................................. 34
4.0 Vandsektorloven og Spildevandsbetalingsloven .................... 34
4.1 Betalingsmodel, herunder takststrukturer ................................................. 34
4.2 Effektiviseringskrav og økonomisk regulering generelt ............................ 37
4.3 Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet ............................................. 37
4.4 Tilsyn med den økonomiske regulering ..................................................... 38
4.5 Betaling for afværgeforanstaltninger, herunder drift af pumper .............. 39
4.6 Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vedr. andre typer af udgifter .. 39
3
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0004.png
1.0 Generelle bemærkninger
1.1 Indledende tilkendegivelser
Byggeriets kvalitetskontrol, Dansk Industri, DANVA, DI Kloaksektion, Danske Kloakmestre, Danske
Maskinstationer & Entreprenører, Forsikring og Pension, Gentofte Kommune, HOFOR, Københavns
Kommune og Foreningen af Rådgivende Ingienører bemærker, at de er enige i det overordnede sigte
med, at kommuner skal identificere områder, hvor terrænnært grundvand giver problemer, og at
spildevandsforsyningsselskaberne skal foretage grundvandssænkende foranstaltninger i områder, hvor
det er samfundsmæssigt forsvarligt. Hertil bemærker DANVA, at de overordnet set vurderer, at
lovforslagets bestemmelser er fornuftige og hensigtsmæssige.
COWI og Silkeborg Kommune bemærker endvidere, at de ser frem til at bidrage til løsningerne for
håndtering af terrænnært grundvand.
HOFOR bemærker, at de ser positivt på lovforslagets sigte om, at spildevandsforsyningsselskabernes
opgave med at gennemføre grundvandsænkende foranstaltninger vedrørende terrænnært grundvand
vil kunne finansieres ensartet over spildevandstaksten.
KL bemærker, at de ser positivt på lovforslagets klare opdeling af opgavens ansvarsområder, og
bifalder deling af planlægning og udførelse. Desuden bemærker KL, at lovforslaget imødekommer et
behov, som både private lodsejere, kommuner og spildevandsforsyningsselskaberne har fremført
længe.
Københavns Kommune bemærker sin støtte til ændring af vandforsyningsloven, og at der er fokus på,
at dræn medfører permanent bortledning og sænkning af grundvand, og derfor bør være underlagt
vandforsyningslovens bestemmelser.
Aarhus Kommune, Forsikring og Pension og Novafos kvitterer for et stort og grundigt arbejde med
lovforslaget og med den vigtige dagsorden. Hertil bemærker Novafos, at de påskønner, at DANVA og
KL har været tæt inddraget i opgaven. Desuden kvitterer Aarhus Kommune for ministeriernes
deltagelse på webinar med KL, der gav en god introduktion til et stort høringsmateriale.
Aarhus Vand og Fors A/S kvitterer for, at regeringen og Miljø- og Ligestillingsministeriet har påtaget
sig opgaven med at løse udfordringen med terrænnært grundvand.
Aarhus Vand, CONCITO, COWI, Danmark Almene Boliger, DANVA, Forbrugerrådet Tænk,
Frederiksberg Forsyning, Gentofte Kommune, Novafos, Odense Kommune, Rambøll, Silkeborg
Kommune, Skanderborg Kommune og Varde Kommune bemærker, at de ser positivt på lovforslagets
overordnede målsætninger og hilser det velkomment.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig de generelle input og generelt positive tilbagemeldinger
i forhold til lovforslaget.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0005.png
1.2 Proces
Gentofte Kommune bemærker, at den korte frist for høringssvar er problematisk set i forhold til de
mange aspekter lovforslaget berører. Svaret er fremsendt med forbehold for politisk godkendelse.
HOFOR og Aarhus Vand bemærker, at der snarest bør foreligge opdaterede og nye bekendtgørelser,
samt vejledning her til.
KL takker for tilbuddet om vejledning af kommuner og selskaber, der ønsker vejledning inden lovens
ikrafttrædelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Til det af Gentofte Kommune anførte vedr. frist for høringssvar bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at lovforslaget har været i høring fra den 21. november 2024 til den 2.
januar 2025. Ifølge Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet er det almindeligt anerkendte
udgangspunkt for offentlig høring på mindst 4 uger, dog således at den forlænges, når
høringsperioden går ind over ferieperioder. Derfor var lovforslaget i høring i 6 uger. For at fremme
en god proces afholdt Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i
samarbejde med KL et Webinar for alle kommuner i Danmark to uger inde i høringsperioden d. 4.
december 2024. På webinaret blev der redegjort for de enkelte dele af lovforslaget, og der var
mulighed for at stille spørgsmål. Intentionen med webinaret var at give kommunerne et godt
grundlag at give kommentarer til lovforslaget på.
Fsva. HOFOR og Aarhus Vands bemærkninger om bekendtgørelser og vejledninger bemærker Miljø-
og Ligestillingsministeriet, at ministeriet sideløbende med lovforslaget arbejder på at opdatere og
skrive bekendtgørelser og vejledningsmateriale. Bekendtgørelserne og de dertilhørende vejledninger
forventes at træde i kraft hurtigst muligt efter lovforslaget ikrafttrædelse. Lovforslaget forventes at
træde i kraft den 1. juli 2025.
Fsva. KL’s tak for tilbud om vejledning inden lovens ikrafttrædelse kan oplyses,
at der forventes
afholdt et seminar efter fremsættelse af lovforslaget for de kommuner og forsyninger, der ønsker at
komme hurtigt i gang med spildevandsplanlægningen og de samfundsøkonomiske beregninger ift.
den med lovforslaget foreslåede ordning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3 Samarbejde mellem kommunerne og spildevandsforsyningsselskaberne
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at lovforslaget indskærper samarbejdet mellem
nabokommuner, så disse pålægges at samarbejde og ikke kun kan vælge at samarbejde.
Aarhus Kommune og Aarhus Vand bemærker, at det bør fremgå klart af lovforslaget, at det er en
forudsætning for implementering af lovkomplekset, at kommune og forsyning arbejder tæt sammen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i lovforslaget er fastlagt minimumskrav til
samarbejdet, men at udstrakt grad af samarbejde vil være vigtigt for hele processen, herunder for at
sikre en hensigtsmæssig planproces, beregning af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed og
gennemførelse af projekter.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
5
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0006.png
1.4 Evaluering af lovgivning
KL ønsker, at det af loven fremgår, at der skal være en evaluering af lovens virkning efter 5-7 år.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det altid er hensigtsmæssigt efter en periode at
evaluere nye regler, men at det ikke vurderes at være lovgivningsstof.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.5 Sammenhængende vandhåndtering
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at hele vandkredsløbet bør betragtes og planlægges for hvert enkelt
vandopland. Der bør tænkes i en mosaik af løsninger som dræn og vandparkering. Det er vigtigt at tage
højde for både perioder med for meget og for lidt vand. Lovforslaget lægger op til få lokale tiltag, som
måske bare flytter problemerne længere op ad åen eller til en anden kommune.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at høj vandstand i søer og vandløb kan medføre
oversvømmelse i lavtliggende områder, der ikke længere kan håndtere grundvandsstrømning, og der
bør derfor tages hensyn til oversvømmelsesrisiko og hydrologiske kredsløb i planlægningsfasen. De
påpeger endvidere, at der bør henvises til oversvømmelsesdirektivets tredje planperiode i lovforslaget
for at afspejle sammenhængen mellem grundvand og overfladevand.
Nyborg Kommune bemærker, at det er svært at se, hvor grundvandet skal ledes hen, når vandstanden i
vandløbene stiger.
Fredensborg Kommune foreslår, at der i lovgivningen fastlægges et incitament til, at det vand der
håndteres ses som en ressource blandt andet set i lyset af, at klimaændringerne vil medføre flere
perioder med tørke.
GEUS bemærker, at det er vigtigt, at kloakledninger er tætte, når dræning af grundvand i umiddelbar
nærhed foretages.
COWI bemærker, at det er væsentligt, at hele vandets kredsløb medtages allerede i planlægningsfasen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Nyborg Kommunes
bemærkninger om en helhedsorienteret tilgang til vandhåndtering bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at det for alle klimatilpasningsløsninger er vigtigt at tænke i
helhedsløsninger, hvor der så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt tages højde for at løse flere
udfordringer på en gang. Det kan f.eks. være, at de grundvandssænkende foranstaltninger sker i
forbindelse med, at selskabet løser andre opgaver, som f.eks. separatkloakering, eller ved at
indsatsen koordineres med kommunale opgaver, som f.eks. naturindsatser, at drænvand udnyttes
for at spare på drikkevandsressourcen, at drænvand opbevares til perioder med tørke, og at
håndtering af for meget vand kan ske på tværs af vandkilder. Det indgår derfor i lovforslaget, at der
er mulighed for at gennemføre projekter, der samtidig har andre formål. Det er et vigtigt hensyn,
der bør indgå i den kommunale planlægning og i spildevandsforsyningsselskabernes
implementering af projekter.
Fsva. Fredensborg Kommunes bemærkning om at se det vand der håndteres som en ressource,
bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der ved bortledninger af større mængder af
6
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0007.png
grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden er behov for, at myndighederne også
vurderer disse bortledninger eller anden sænkning af grundvandsstanden af hensyn til at bevare
grundvandsressourcen i almindelighed og for at sikre hensynet til natur- og miljøbeskyttelsen.
Fsva. GEUS’ bemærkning vedr. vigtigheden af, at kloakledninger er tætte, bemærker
Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at der i forbindelse med spildevandsforsyningsselskabernes tætning af
kloakrør opstuves terrænnært grundvand, som inden tætningen var drænet utilsigtet af de utætte
kloakrør. Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det i mange tilfælde er vigtigt at holde
kloakledninger tætte, men også at planlægge på tværs af flere problemstillinger, så håndtering af
terrænnært grundvand ikke blot skaber nye udfordringer.
Fsva. Danmark Naturfredningsforenings bemærkning om, at der bør henvises til
oversvømmelsesdirektivets tredje planperiode i lovforslaget for at afspejle sammenhængen mellem
grundvand og overfladevand bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovforslaget regulerer
oversvømmelser forårsaget af terrænnært grundvand. Ved terrænnært grundvand forstås i denne
sammenhæng det vand, som står under terræn inden for de kloakerede områder og som medfører en
fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i
spildevandsanlæg. Terrænnært grundvand omfatter ikke oversvømmelser fra kyst eller vandløb og
søer, og oversvømmelser fra tag- og overfladevand (regnvand), da disse vandstrømme udgør
overfladevand.
Fsva. Nyborg Kommunes bemærkning om, at det er svært at se, hvor grundvandet skal ledes hen,
når vandstanden i vandløbene stiger, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at hvis
grundvandet ikke kan bortledes ved gravitation fordi vandstanden i vandløbene er for høj, bør det
undersøges, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og muligt ift. overholdelse af anden
lovgivning at bortlede vandet på anden vis, fx ved pumpning. Miljø- og Ligestillingsministeriet
anerkender, at der vil være områder, hvor omstændighederne gør, at en løsning ikke vil være
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, og at der derfor ikke kan gennemføres kollektive løsninger for
terrænært grundvand finansieret af spildevandsforsyningsselskabet.
Fsva. COWIs bemærkning om, at det er væsentligt, at hele vandets kredsløb medtages allerede i
planlægningsfasen bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er et vigtigt hensyn for den
kommunale planlægning. Med lovforslaget gøres det muligt at håndtere terrænnært grundvand og
regnvand i fælles løsninger.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.6 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Gentofte Kommune, Herlev Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune, Silkeborg
Kommune, Skanderborg Kommune, Tønder Kommune og Aarhus Kommune påpeger, at der med
lovforslaget påføres kommunerne ressourcetunge opgaver, og at det forventes at kræve finansiering fra
staten for at opgaven kan løftes.
KL er uforstående overfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering om, at kun halvdelen af landets
kommuner har problemer med terrænnært grundvand og vil tage det op i forbindelse med den
økonomiske høring.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
7
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0008.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig i, at der med loven påhviler kommunerne nye og udvidede
opgaver med fastlægning af område med terrænnært grundvand, ændringer i spildevandsplanerne
og sagsbehandling af de enkelte projekter om grundvandssænkende foranstaltninger. Parallelt med
høring af lovforslaget er der foretaget en økonomisk høring hos KL omkring behovet for statslig
kompensation. Høringssvar herfra vil indgå i de kommende økonomiske forhandlinger med KL.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.7 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Danmarks Almene Boliger ønsker en nærmere beskrivelse af de overordnede rammer for lovforslaget
og påpeger, at størrelsesordenen af de ekstra bidrag til håndtering af grundvand ikke fremgår.
Dansk Industri bemærker, at der mangler en nærmere redegørelse for de erhvervsøkonomiske
konsekvenser af lovforslaget, herunder hvor stor del af de grundvandssænkende aktiviteter, der
forventes finansieret af erhvervslivet.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det med den kendte viden er vanskeligt at fastsætte
en nærmere udgiftsfordeling mellem erhvervslivet og private forbrugere til finansiering af
grundvandssænkende foranstaltninger via spildevandsafgifterne. Det skyldes bl.a., at hverken
lokalisering, antal eller omfang af projekter er kendt, og at takststigningerne ikke vil være generelle
på landsplan og endvidere først effektueres efterhånden som de grundvandssænkende
foranstaltninger gennemføres, forventeligt over de næste 75 år.
Da de private husstande står for størstedelen af vandforbruget og ikke har et degressivt
differentieret vandafledningsbidrag afhængig af vandforbrug som erhvervslivet (trappemodellen),
er det Miljø- og Ligestillingsministeriets forventning, at størsteparten af stigningerne i
spildevandsforsyningsselskabernes årlige indtægtsrammer på op til 0,6 og 3,1 mia. kr. når alle
projekter er gennemført, med den foreslåede finansieringsmodel via spildevandstaksterne vil påfalde
de private husholdninger.
1.8 Øvrige bemærkninger
DANVA
henviser til DANVA’s og KL’s inspirationskatalog til håndtering af terrænnært grundvand i
byer fra november 2024.
GEUS bemærker, at stigninger i det terrænnære grundvand de seneste 30 år er meget forskellige fra
sted til sted. GEUS forholder sig skeptisk til,
hvorvidt den generaliserende tekst i indledningen: ”Over
de seneste 30 år er det terrænnære grundvand steget med op til en meter” er retvisende. GEUS
vurderer, at der er behov for at adskille historiske ændringer i grundvandsstand forårsaget af
klimaændringer og af lokale ændringer i vandindvinding.
Klimabevægelsen bemærker, at staten må erkende, at visse områder i Danmark må gå tabt som følge af
stigende vandspejl og stormfloder. Yderligere foreslår Klimabevægelsen, at staten (eller kommuner)
bør forsøge at holde olieindustrien ansvarlig for den skade som pålægges almindelige borgere.
Aarhus Kommune bemærker, at baggrundsmaterialet indeholder områder, der ikke er inkluderet i
lovforslaget, som kun omfatter potentielt 360.000 ejendomme inden for kloakerede områder.
Lovforslaget bør justeres i forhold her til.
8
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0009.png
Aalborg Kommune bemærker, at det bør præciseres, at takstfinansieringen er over spildevandstaksten
og ikke vandtaksten.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Til det af DANVA anførte punkt vedr. DANVA og KL’s inspirationskatalog vil
Miljø- og
Ligestillingsministeriet gerne takke for det flotte katalog, som KL og DANVA har udgivet på kort tid
til brug for kommunernes og spildevandsforsyningsselskabernes arbejde med terrænnært
grundvand med udgangspunkt i den nye lovgivning.
Fsva. Klimabevægelsens input bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at klimatilpasning er en
vigtig og prioriteret indsats for regeringen, som i efteråret 2023 offentliggjorde
Klimatilpasningsplan I med en række initiativer, som fokuserer på de strukturelle udfordringer med
kystbeskyttelse og terrænært grundvand. Regeringen arbejder derudover på en
Klimatilpasningsplan II, som skal sikre fremdrift og investeringer i kystbeskyttelsesindsatsen.
Ministeriet takker for input til det videre arbejde med den nationale klimatilpasning.
Fsva. Aalborg Kommunes bemærkning om, at det bør præciseres, at takstfinansieringen er over
spildevandstaksten og ikke vandtaksten bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er
korrekt.
Miljø-
og Ligestillingsministeriet bemærker, at GEUS’ bemærkninger
har givet anledning til
ændringer i lovforslaget ved, at de pågældende oplysninger udgår, at Aarhus Kommunes
bemærkninger om de 360.000 bygninger med boliger i kloakerede områder har givet anledning til,
at det præciseres, at de ca. 450.000 bygninger med boliger, hvor der er under en meter til
grundvandet, ligger ca. 360.000 bygninger inden for kloakerede områder, hvor
spildevandsforsyningsselskaberne har ansvaret for at håndtere tag- og overfladevand (regnvand),
og at Aalborg Kommunes bemærkning om spildevandstaksten har givet anledning til, at det i
lovforslaget præciseres, at takstfinansieringen er over spildevandstaksten.
Derudover har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.0 Miljøbeskyttelsesloven
2.1 Definition af terrænnært grundvand, samfundsøkonomisk forsvarligt m.v.
Byggeriets Kvalitetskontrol, Dansk Industri (Kloaksektion), Danske Kloakmestre og Danske
Maskinstationer & Entreprenører bemærker, at der i lovforslaget bør fremgå en definition af, hvornår
det er samfundsøkonomisk forsvarligt, at spildevandsforsyningsselskaberne skal foretage kollektive
grundvandssænkende foranstaltninger.
COWI
bemærker, at der bør fremgå en definition af ”terrænnært grundvand”. Hertil spørger
Silkeborg
kommune og KL ind til, om det er kommunens vurdering, om grundvandet skal betragtes som
spildevand. Hertil bemærker Aarhus Vand, Aarhus kommune, HOFOR, Rambøll og Varde kommune
endvidere, at den definition af ”terrænnært grundvand”, som findes i lovforslagets bemærkninger
synes for snæver, da det kan være vanskeligt at skelne mellem
vandtyper/vandfraktioner/vandstrømme, og at løsningerne ikke må stå i vejen herfor.
Danmarks Naturfredningsforening og Novafos bemærker, at relevante definitioner og begreber bør
tydeliggøres.
DIN Forsyning bemærker, at der ikke er en definition af sænkningsniveauet for de
grundvandssænkende foranstaltninger.
9
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0010.png
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. Byggeriets Kvalitetskontrol, Dansk Industri (Kloaksektion), Danske Kloakmestre og Danske
Maskinstationer & Entreprenører bemærkning vedr. definition af, hvornår det er
samfundsøkonomisk forsvarligt at spildevandsforsyningsselskaberne skal foretage kollektive
grundvandssænkende foranstaltninger, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er
samfundsøkonomisk forsvarligt at foretage kollektive grundvandssænkende foranstaltninger, når
udgifterne til at reducere oversvømmelser og uønsket indsivning af grundvand er lavere end de
forventede skadesomkostninger ved oversvømmelse og uønsket indsivning af grundvand.
Spildevandsforsyningsselskaberne skal beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed på
baggrund af reglerne i en kommende ny bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at ministeriet sideløbende med lovforslaget arbejder på
at skrive bekendtgørelser og vejledningsmateriale. Bekendtgørelserne vil i relevant omfang
indeholde definitioner af betydning for reguleringen og en nærmere udmøntning af reglerne i
lovforslaget, herunder særligt reglerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og de
kortlægninger, data m.v. som kommunalbestyrelsen skal anvende i deres planlægning. Hertil vil
vejledningsmaterialet ligeledes indeholde yderligere vejledning om brugen af reglerne.
Fsva. COWI, Aarhus Vand, Aarhus kommune, HOFOR, Rambøll, Varde kommune, Danmarks
Naturfredningsforening og Novafos bemærkninger bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at
det terrænnære grundvand, som står tæt på terræn i visse områder inden for de kloakerede områder
vil have en forureningskarakter, fordi den terrænnære del af jordbunden kan indeholde forurenede
stoffer fra aktiviteter på overfladen. Det terrænnære grundvand i disse områder kan derfor
sidestilles med tag- og overfladevand (regnvand), som er en særlig kategori af spildevand.
Sammensætningen af terrænært grundvand fraviger derfor ikke væsentligt fra det vand, som er
direkte omfattet af definitionen af spildevand i spildevandsbekendtgørelsen, jf.
spildevandsbekendtgørelsens § 3, nr. 1 og 3.
Fsva. DIN Forsynings bemærkning vedr. definition af sænkningsniveauet for de
grundvandssænkende foranstaltninger bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det med den
samfundsøkonomiske metode ikke er hensigten at fastsætte et decideret sænkningsniveau. Det
skyldes, at det vil afhænge af de samfundsøkonomiske beregninger, hvor løsningens effekt er en af de
variable, der skalvarieres på i beregningerne.
Bemærkningerne har givet anledning til at præcisere i lovforslagets bemærkninger, at det
terrænnære grundvand, som lovforslaget har til hensigt at skulle håndtere med grundvanssænkende
foranstaltninger, er det vand, som står under terræn, og som medfører en fare for oversvømmelse af
infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører
spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.
2.2 Spildevandsplanlægning
COWI og Skanderborg Kommune ønsker afklaret, hvorvidt spildevandsplanen skal revideres i sin
helhed eller om de grundvandssænkende foranstaltninger kan indgå i et tillæg.
Silkeborg Kommune
ønsker en præcisering af, hvad der menes med ”væsentlige ændringer” til
spildevandsplanen.
Silkeborg Kommune ønsker afklaret, om kommunerne kan udpege mindre områder inden for et
kloakopland.
10
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0011.png
Silkeborg Kommune spørger, om der skal foretages vurdering af risiko for terrænnært grundvand i
områder, der skal separatkloakeres eller saneres.
Novafos og Skanderborg Kommune ønsker afklaring af med hvilke værktøjer og efter hvilke kriterier
udpegningen af områder i spildevandsplanen skal foretages, og at dette bør tydeliggøres i
bekendtgørelserne, som følger af lovforslaget.
Aarhus kommune opfordrer til, at der opstilles retningslinjer for udpegning af oplande i
spildevandsplanen i en af de bekendtgørelser, som følger af lovforslaget.
Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommune og Sammenslutningen af
sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit opfordrer til, at afgrænsningen af områder udvides
til at gælde sommerhusområder i ikke-kloakerede områder. Hertil bemærker 11
sommerhusgrundejerforeninger i Marielyst og Gedehus på Falster, at afgrænsningen af områder bør
udvides til sammenhængende sommerhusområder i spildevandskloakerede områder.
Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) ønsker det præciseret om kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen kan udpege nye byområder til håndtering af tag- og overfladevand.
Silkeborg Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune og Aalborg Kommune foreslår, at det i
lovforslaget gøres muligt at foretage kollektive grundvandssænkende foranstaltninger i
spildevandskloakerede områder, herunder sommerhusområder, hvor de oplever store problemer med
terrænnært grundvand. Tønder Kommune bemærker endvidere, at dette bør muliggøres, hvis det viser
sig samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og/eller hvis der er større værdier i området.
Fredensborg Kommune bemærker, at de ønsker at rejse opmærksomhed på vigtigheden af, at den nye
forsyningspligt for terrænnært grundvand kun bør gælde i eksisterende separatkloakerede oplande,
hvor terrænnært grundvand er et problem i dag.
Aarhus Kommune bemærker, at der bør kunne arbejdes med helhedsløsninger og være råderum til at
finde den bedste klimatilpasningsløsning for et givent område, herunder at drænløsninger for
terrænnært grundvand kan etableres uden bindende krav om regnvandshåndtering. Der er områder,
hvor nedsivning har fungeret fint, men med det stigende grundvand ikke længere fungerer.
Aarhus Vand anbefaler, at det med lovforslaget gøres muligt at håndtere terrænnært grundvand uden
for regnvandskloakerede områder, så der kan laves gode sammenhængende løsninger.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører argumenterer for, at kollektive grundvandssænkende
foranstaltninger bør tillades i spildevandskloakerede oplande, hvor regnvand er udlagt til nedsivning i
spildevandsplanen. De fremhæver, at dræn kan sidestilles med regnvandskloakering, hvis de sænker
grundvandsspejlet, reducerer skader og sikrer effektiv nedsivning.
DANVA og Aalborg Forsyning bemærker, at de er enige i afgrænsningen af områder, hvor der sker
kollektiv håndtering af tag- og overfladevand (regnvand).
Fredensborg Kommune bemærker, at lovforslaget ikke bør skabe incitament til at omdanne
sommerhusområder til helårsbeboelse med henblik på at blive udpeget til områder til håndtering af
terrænnært grundvand, og at dette ligeledes kan skabe administrative konflikter ift. vandløbsloven.
11
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0012.png
DANVA forslår, at det skal være muligt at håndtere terrænnært grundvand uden for kloakerede
oplande, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og giver de bedste løsninger.
DANVA foreslår, at det fortsat skal være tilladt for spildevandsselskaber at håndtere terrænnært
grundvand i spildevandskloakerede områder, hvis finansieringen sikres af grundejerne
Forsikring og Pension bemærker, at det i lovforslaget er uklart, hvem der bestemmer, at et område er
påvirket af terrænnært grundvand, herunder om det er den enkelte grundejer, som skal give
oplysninger herom til kommunen.
Rambøll argumenterer for, at lovforslagets afgrænsning af områder til kollektiv håndtering af
terrænnært grundvand skaber en fragmenteret og uigennemsigtig ansvarsfordeling, som er svær for
borgerne at forstå.
Frederiksberg Forsyning bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en screening af
områder, inden kommunen fastlægger, at spildevandsforsyningsselskaberne skal forsyne området med
grundvandssænkende foranstaltninger, da det data der ligger til grund for de indledende vurderinger
er usikre.
Novafos bemærker, at kommunerne bør forpligtes til at opdatere spildevandsplanen med oplysninger
om, at der ikke etableres kollektive grundvandssænkende foranstaltninger, hvis beregninger viser, at
det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. COWI og Skanderborg Kommunes bemærkninger om spildevandsplanen skal revideres i sin
helhed, eller om det kan ske i et tillæg til spildvandsplanen, bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at spildevandsplanen kan revideres i sin helhed eller som et tillæg om
grundvandssænkende foranstaltninger.
Fsva Silkeborg Kommunes spørgsmål til om kommunerne kan fastlægge mindre områder indenfor
et kloakopland bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det ikke er hensigten, at der skal
udpeges hele kloakoplande, men kun de områder i et kloakopland, hvor der er fare for
oversvømmelse med terrænnært grundvand.
Fsva.
Silkeborg Kommunes ønske om en præcisering af, hvad der menes med ”væsentlige ændringer”
til spildevandsplanen, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der arbejdes på at lave de
relevante bekendtgørelser og vejledningsmateriale, som vil specificere det yderligere, så det er klart
for kommunerne.
Fsva. Novafos og Skanderborg Kommunes ønsker om afklaring af værktøjer og kriterier for
udpegning af områder i spildevandsplanen bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at
grundlaget for fastlæggelse af områder i spildevandsplanen vil blive beskrevet yderligere i
spildevandsbekendtgørelsen.
Fsva. Aarhus kommunes opfordring til, at der opstilles retningslinjer for udpegning af oplande i
spildevandsplanen bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det vil indgå i en ændring af
spildevandsbekendtgørelsen, som følger af lovforslaget.
Fsva Aalborg Forsyning, Aarhus Vand, Aarhus Kommune, DANVA, FRI, Fredensborg, Aarhus,
Aalborg, Silkeborg, Tønder og Varde Kommuner og en række sommerhusgrundejerforeninger
12
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
bemærkning om afgrænsningen af, at det kun er muligt for kommunerne i spildevandsplanen at
fastlægge områder inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag-
og overfladevand (regnvand), bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at tag- og overfladevand
(regnvand) skal nedsive gennem jorden i områder, der er udlagt til at regnvandet skal nedsive. I
områder, hvor regnvandet skal nedsive, er det en forudsætning, at det er muligt for vandet at sive
ned gennem jorden, hvilket ikke er tilfældet, hvis der for et område kan konstateres, at der er
terrænnært grundvand. Hvis man således nedsiver regnvand i områder med terrænnært grundvand
bidrager dette til at forårsage oversvømmelser og uønsket indsivning af vand i spildevandsanlæg,
der tilhører spildevandsforsyningsselskaberne. Hvis det terrænnære grundvand er et problem i et
område, hvor regnvand er planlagt til nedsivning i spildevandsplanen, vurderer Miljø- og
Ligestillingsministeriet derfor, at den primære løsning for håndtering af terrænnært grundvand vil
være at planlægge området kloakeret for håndtering af tag- og overfladevand (regnvand) eller at
terrænnært grundvand og tag- og overfladevand (regnvand) håndteres samlet af
spildevandsforsyningsselskabet. I områder hvor der ikke er grundlag for kloakering for tag- og
overfladevand, f.eks. i sommerhusområder med lille befæstelsesgrad, vurderes udfordringerne ikke
at skulle håndteres for takstmidler af spildevandsforsyningsselskaberne.
Fsva. DANVAs bemærkning om, at det fortsat skal være tilladt for spildevandsforsyningsselskaber
at håndtere terrænnært grundvand i spildevandskloakerede områder, hvis finansieringen sikres af
grundejerne, bemærker Klima-, Forsynings- Energiministeriet, at der med nærværende lovforslag
ikke ændres på reglerne om tilknyttet virksomhed. Jf. ovenstående afsnit skal der være et klart
plangrundlag, hvor det er tydeligt, hvor selskabet håndterer regnvand, så
spildevandsforsyningsselskabet ikke håndterer regnvand udenfor disse områder (heller ikke mod
betaling).
Fsva. Forsikring- og Pensions bemærkning om, at det er uklart, hvem der bestemmer, om et område
er påvirket af terrænnært grundvand og Rambølls bemærkning om, at lovforslaget skaber en
fragmenteret og uigennemsigtig ansvarsfordeling for afgrænsning af område i spildevandsplanen,
bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at kommunerne skal fastlægge afgrænsningen af, hvilke
områder som spildevandsforsyningsselskaberne skal beregne samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed for. Der fastsættes regler for, at kommunalbestyrelsen skal lægge bestemte
kortlægninger, data m.v. til grund herfor.
Fsva. Frederiksberg Forsynings bemærkninger om kommunal screening af områder bemærker
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgangen for kommunens fastlæggelse af områder vil blive
rammesat nærmere i spildevandsbekendtgørelse.
Fsva.
Novafos’
bemærkning om opdatering af spildevandsplanen bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at områder, hvor spildevandsforsyningsselskabets samfundsøkonomiske
beregninger viser, at det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at foretage
grundvandssænkende foranstaltninger, efterfølgende skal tages ud af spildevandsplanen, når
spildevandsplanen opdateres. I den mellemliggende tid anbefales det, at kommunen henviser til
spildevandsforsyningsselskabets beregninger, der skal offentliggøres på selskabets hjemmeside.
Regler om spildevandsplanens indhold, vil blive fastsat i spildevandsbekendtgørelsen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
13
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0014.png
2.3 Tidsfrister for spildevandsplanlægningen
COWI, Gentofte Kommune, KL, Tønder Kommune og Varde Kommune bemærker, at tidsfristerne for
spildevandsplanlægningen er for optimistiske og ønsker fristerne forlænget. Hertil foreslår KL, at
tidsfristen forlænges til to gange tre år. Alternativt foreslås, at der gives mulighed for udvælgelse af et
antal mindre lokaliteter som pilotprojekter for at få erfaring med hele processen. Gentofte Kommune
foreslår, at tidsfristen forlænges fra 1,5 år til 2,5 år for at kvalificere planlægningen.
Danmarks Almene Boliger bemærker, at der hurtigst muligt bør findes løsninger for de mest udsatte
områder for at reducere de udfordringer fra terrænnært grundvand, som allerede er akutte.
HOFOR bemærker, at de er enige i tidsfristerne for spildevandsplanlægningen.
HOFOR, Novafos, Aarhus Vand og Aarhus Kommune ønsker en prøveperiode for pilotprojekter.
Konkret foreslår HOFOR, at kravet om samfundsøkonomiske vurderinger suspenderes i en periode på
3 år for projekter, som har en samlet økonomi på mindre end 10 mio. kr., og at der samlet højst må
gennemføres 2 sådanne projekter pr. kommune i prøveperioden parallelt med at udredningsprojekter
igangsættes. Aarhus Vand foreslår en prøveperiode, hvor kommuner og
spildevandsforsyningsselskaber i samarbejde høster erfaringer, hvor løsningsudviklingen ikke er
fuldstændigt bundet af de opstillede reguleringer og rammer, herunder for samfundsøkonomiske
beregninger, løsninger, udledningstilladelser, afgrænsning af områder med risiko for skader og
kommunikation til vand-kunderne.
Skanderborg Kommune ønsker afklaret, om de i spildevandsplanen må skrive, at de løbende arbejder
på udpegning af områder, og at disse kommer med som tillæg senest ved fristen for revision af
spildevandsplanen efter 3 år.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. bemærkninger fra Aarhus Vand, COWI, Danmarks Almene Boliger, HOFOR, Aarhus, Gentofte,
Skanderborg, Tønder og Varde Kommuner, KL, Novafos om tidsfrister for
spildevandsplanlægningen om muligheden for at udpege et eller få projekter til en begyndelse
bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er gode pointer. De nærmere regler om
planlægningen, herunder tidsfrister for kommunens planlægning, vil blive fastsat i
spildevandsbekendtgørelsen med mere tid til opdatering end foreslået i lovforslaget. Lovforslaget
tilpasses så de konkrete tidsfrister ikke fremgår heraf. Ministeriet arbejder endvidere på
vejledningsmateriale til spildevandsbekendtgørelsen og noterer sig behovet for vejledning om
muligheden for at fastlægge et eller få områder til en begyndelse.
Bemærkningerne har givet anledning til ændring i lovforslaget vedrørende tidsfristen for
udarbejdelse af spildevandsplanerne.
2.4 Forsyningspligt
Aalborg Forsyning bemærker, at det ikke bør være spildevandsforsyningsselskabets opgave at dræne
enkelte ejendomme.
Aalborg Kommune bemærker, at lovgivningen skal give mulighed for at dræne grønne arealer inden
for det regnvandskloakerede opland.
COWI ønsker præciseret, om områder til håndtering af terrænnært grundvand også omfatter områder
med fællesprivat håndtering af tag- og overfladevand.
14
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0015.png
Aalborg Forsyning bemærker, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke skal gives pligt til at overtage
private anlæg.
Silkeborg Kommune ønsker, at det af lovforslaget skal fremgå, hvordan det skal foregå, hvis et
eksisterende pumpelag skal overgå til forsyningen.
DANVA bemærker, at det ved etablering af løsninger er vigtigt at være opmærksom på, at
spildevandsforsyningsselskabets forsyningspligt ikke utilsigtet ender med at føre til dræning af
omkringliggende marker.
Fors A/S ønsker det afklaret, om spildevandsforsyningsselskaber pålægges ansvar for håndtering af
terrænnært grundvand ved markdræn. Det anbefales, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke
pålægges det ansvar, eller at håndteringen finansieres efter ”forureneren betaler” princippet.
HOFOR ønsker, at det præciseres, hvorvidt det er kommunerne eller
spildevandsforsyningsselskaberne, som skal betale for de undersøgelser, som skal gennemføres for at
forbedre vidensgrundlaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. Aalborg Forsynings bemærkning om håndtering af terrænnært grundvand på privat grund og
Aalborg Kommunes bemærkning om dræning af grønne arealer bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at de offentlige kloakeringsområder afgrænses af skelgrænsen.
Spildevandsforsyningsselskaberne skal derfor som udgangspunkt foretage de grundvandsænkende
foranstaltninger på offentlige arealer som veje mv., der dog vil have en generel grundvandsænkende
effekt for det område, som spildevandsforsyningsselskabet skal forsyne.
Fsva. Cowis ønske om præcisering af at områder til håndtering af terrænnært grundvand også
omfatter områder med fællesprivat håndtering af tag- og overfladevand bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at det gør de ikke.
Fsva. Aalborg Forsyning og Silkeborg Kommunes bemærkning vedr. private anlæg, herunder
pumpelag bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovforslaget ikke ændrer på reglerne om
selskabets mulighed for at overtage private anlæg.
Fsva. DANVAs
og Fors A/S’
bemærkning vedr. dræning af marker bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at marker normalt ikke vil befinde sig i kloakerede områder, hvor
spildevandsforsyningsselskaberne håndterer regnvand, og desuden vil der normalt ikke være en
koncentration af værdier på marker. Samtidig er det dog vigtigt, at kommunerne i forbindelse med
fastlæggelsen i spildevandsplanen og spildevandsforsyningsselskaberne i forbindelse med de
samfundsøkonomiske beregninger og ved udarbejdelse af projekterne er opmærksomme på, at der
ikke skal ske (utilsigtet) dræning af marker.
Fsva. HOFORs ønske til præcisering af, hvorvidt det er kommunerne eller
spildevandsforsyningsselskaberne, som skal betale for de undersøgelser, som skal gennemføres for
at forbedre vidensgrundlaget, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at
Spildevandsforsyningsselskabet vil skulle udlevere eksisterende oplysninger til brug for
kommunernes spildevandsplanlægning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
15
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0016.png
2.5 Samfundsøkonomiske beregninger
CONCITO, Gentofte Kommune, Herlev Kommune, Klimabevægelsen og København Kommune
bemærker, at der bør være mulighed for at regne på andet end blot de markedsomsatte værdier i
forbindelse med de samfundsøkonomiske beregninger. Det bemærkes, at der bør være mulighed for at
medregne lav-emissionsløsninger, bredere miljø-, natur-, og klimahensyn, samt sundhedsmæssige
aspekter og tabt arbejdsværdi.
HOFOR bemærker, at det bør kunne lægges til grund, at omkostninger til afværgeforanstaltninger, der
er nødvendige for at forhindre forureningsspredning ved grundvandssænkende foranstaltninger skal
kunne indregnes i det projekt som kan finansieres af spildevandsforsyningsselskaberne.
Dansk Industri, DANVA, Forsikring & Pension, Gentofte Kommune, Københavns Kommune, Novafos,
Odense Kommune, Aalborg Forsyning og Aarhus Kommune bemærker, at de samfundsøkonomiske
beregninger udgør en stor, tidskrævende og dyr opgave, og at der er behov for at reglerne for
beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed bliver så enkle som muligt. Hertil bemærker
HOFOR og Novafos, at det er ressourcekrævende at opsætte modeller og boringer til udførelse.
Spildevandskomitéen ser gerne, at de store usikkerheder i inputdata skal balanceres med kravene til
kompleksitet i analyser, modelberegninger og dokumentationsniveau. De stiller spørgsmålstegn ved
om de beregningstekniske metoder for tag- og overfladevand kan overføres til terrænnært grundvand,
og peger på, at det i håndteringen af terrænnært grundvand er vigtigt at identificere de løsninger, som
giver en sammenhængende og effektiv vandhåndtering uden følgeskader.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) skriver, at det bør overvejes, om selskaberne i de konkrete
beregninger altid skal ”opfinde” og regne på en alternativ løsning
- uagtet er denne løsning ikke er
gennemførlig
–
eller om det skal være muligt ud fra faglige begrundelser at argumentere for, at der
kun kan vælges én løsning for et område.
Herlev Kommune spørger, om man har overvejet om de takststigninger, som projekterne vil medføre,
kan være regulerende i sig selv, forstået på den måde, at ganske få kommunalbestyrelser vil acceptere,
at borgerne udsættes for takststigninger, hvis ikke det er nødvendigt. Dette vil ifølge Herlev Kommune
sikre, at man undgår at ende i nogle bureaukratiske dokumentationsopgaver, hvor der ikke opnås mest
mulig værdi for vandmiljø og klimatilpasning.
HOFOR bemærker, at der bør være metodefrihed ved etablering af de grundvandssænkende
foranstaltninger.
Novafos og Skanderborg Kommune ønsker afklaret, hvilke værktøjer og efter hvilke kriterier de
samfundsøkonomiske beregninger skal foretages på grundlag af, og at dette bør tydeliggøres i
bekendtgørelserne, som følger af lovforslaget. Hertil bemærker Aalborg Forsyning, at der er behov for
en definition af, hvor mange beregninger, der kræves for at vurdere samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed.
Fors A/S ønsker det i lovforslaget præciseret, at lovforslaget ikke uforvarende kommer til at medføre
en kloakeringsindsats, hvor det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Fredensborg Kommune spørger til, hvordan det sikres, at man ikke løser et problem, som kan løses
med eksisterende lovgivning f.eks. omfangsdræn.
Samn Forsyning ønsker afklaret, om spildevandsforsyningsselskaber kan afvise at udføre
grundvandssænkende foranstaltninger i et område, hvor evt. skader forårsaget af
grundvandssænkning er større end selve skadesomkostningerne. Samn Forsyning bemærker
16
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0017.png
endvidere, at det ikke er en nem opgave at regne på uvedkommende vand, når der ikke er lavet
kortlægninger herfor.
Aalborg Forsyning bemærker, at det vil være betydelig sværere at opnå positiv samfundsøkonomi, hvis
spildevandsforsyningsselskabet skal indregne risikoen for erstatningsansvar ved sætningsskader.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. CONCITO, Gentofte Kommune, Herlev Kommune, Klimabevægelsen og København Kommunes
bemærkninger om muligheden for at regne på andet end blot de markedsomsatte værdier bemærker
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at loven ikke specificerer præcis hvilke værdier, man kan inddrage,
men at det er hensigten i en kommende ny bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed at fastsætte regler om, hvilke skader på værdier, som
spildevandsforsyningsselskaberne kan medtage i beregningerne. Det er hensigten, at bemyndigelsen
løbende vil blive udmøntet på baggrund af erfaringsopsamling, hvor der vil ske en tilpasning af
reglerne, såfremt der er ændrede forhold, som der bør tages højde for ved beregning af den
samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, eller det i øvrigt vurderes, at reglerne bør ændres.
Fsva. HOFORs bemærkning om, at det bør kunne lægges til grund, at omkostninger til
afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at forhindre forureningsspredning ved
grundvandssænkende foranstaltninger skal kunne indregnes i det projekt som kan finansieres af
spildevandsforsyningsselskaberne bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er hensigten i
en kommende ny bekendtgørelse og tilhørende vejledning om beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed at fastsætte regler om hvilke omkostninger, som
spildevandsforsyningsselskaberne kan medtage i beregningerne.
Fsva. Dansk Industri, DANVA, Forsikring & Pension, Gentofte Kommune, Herlev Kommune,
HOFOR, Københavns Kommune, Novafos, Odense Kommune, Aalborg Forsyning og Aarhus
Kommunes bemærkninger om, at reglerne for beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
bør forenkles, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der skal findes den rette balance
mellem ønsket om, at grundvandssænkende foranstaltninger skal være samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige og kompleksiteten i at beregne denne samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed. Det
er hensigten, at de nærmere regler for beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for
grundvandssænkende foranstaltninger fastsættes i en ny bekendtgørelse, og at der udarbejdes
vejledningsmateriale hertil.
Fsva. HOFORs bemærkning vedr. ønske om metodefrihed ved etablering af grundvandssænkende
foranstaltninger bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der er metodefrihed for etablering
af grundvandssænkende foranstaltninger, dog således at der vil være krav om, at den
grundvandssænkende foranstaltning skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig efter reglerne i
en kommende ny bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Fsva. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)’s opfordring
til, at der ikke altid skal findes en
alternativ løsning i de samfundsøkonomiske beregninger bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at de konkrete regler for de samfundsøkonomiske beregninger vil fremgå af
en kommende ny bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og af
vejledningsmateriale hertil. Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig i, at det bl.a. skal præciseres, at
der ikke altid skal findes en alternativ løsning, men at der i disse tilfælde skal redegøres for, hvorfor
der ikke findes en alternativ løsning.
17
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
Fsva. Spildevandskomitéens bemærkninger om usikkerheder i inputdata, om de beregningstekniske
metoder for tag- og overfladevand kan overføres og om identificering af løsninger bemærker Miljø-
og Ligestillingsministeriet, at de konkrete regler for de samfundsøkonomiske beregninger vil fremgå
af en kommende ny bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og af
vejledningsmateriale hertil.
Fsva. Novafos, Aalborg Forsyning og Skanderborg Kommunes bemærkning om, hvilke værktøjer og
kriterier de samfundsøkonomiske beregninger skal foretages på baggrund af og Fors A/S
bemærkning om kloakeringsindsats, hvor det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,
bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at de konkrete regler for de samfundsøkonomiske
beregninger vil fremgå af en kommende ny bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed og af vejledningsmateriale hertil.
Fsva. Fredensborg Kommunes spørgsmål til, hvordan det sikres, at man ikke løser et problem, som
kan løses med eksisterende lovgivning f.eks. omfangsdræn bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at hensigten er, at de samfundsøkonomiske beregninger skal afdække om det
er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre grundvandssænkende foranstaltninger i et
område med kollektive løsninger.
Fsva. Samn Forsynings ønske om afklaring af, at spildevandsforsyningsselskaberne kan afvise at
udføre grundvandssænkende foranstaltninger, hvis skaderne ved grundvandssænkning forventes at
blive større end selve skadesomkostningerne bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at
spildevandsforsyningsselskaberne vil skulle gennemføre de grundvandsænkende foranstaltninger,
hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Hertil vil selskaberne skulle søge om tilladelse til at
foretage de grundvandsænkende foranstaltninger. Endvidere skal tilladelsesmyndigheden vurdere
de konkrete forhold i en ansøgning.
Fsva. Aalborg Forsynings bemærkning om indregning af risikoen for erstatningsansvar ved
sætningsskader er Miljø- og Ligestillingsministeriet opmærksomme på risikoen for sætningsskader
og lignende ved bortledning. Hvis der sker skader vil det være den for hvis regning bortledningen
sker, der vil være ansvarlig jf. vandforsyningslovens § 28, herunder hvis det er
spildevandsforsyningsselskabet. Nærmere regler for de samfundsøkonomiske beregninger vil
fremgå af den kommende nye bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed.
Fsva. Samn Forsynings bemærkninger om uvedkommende vand, bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at det kan være en kompleks øvelse at opgøre mængden af uvedkommende
vand, men at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en vurdering af mængden af uvedkommende
vand i områder, hvor spildevandsforsyningsselskabet har store mængder uvedkommende vand af
hensyn til drift, afløbskapacitet og beregninger i forbindelse med de kommende regler. Også med de
usikkerheder, der normalt knytter sig til sådanne opgørelser.
CONCITO, Gentofte Kommune, Herlev Kommune, Klimabevægelsen og København Kommunes
bemærkning har givet anledning til, at det ikke i lovforslaget konkretiseres hvilke skader på værdier
som spildevandsforsyningsselskaberne kan medtage i beregningerne. Dette vil fremgå af den
kommende nye bekendtgørelse om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
18
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0019.png
2.6 Kortlægning og data
Din Forsyning, Frederiksberg Forsyning, Gentofte Kommune, HOFOR, Københavns Kommune,
Novafos, Rambøll og Skanderborg Kommune bemærker, at der er generelle udfordringer ift. mangel
på data og usikre data om terrænnært grundvand.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) spørger til hvilke overvejelser Miljø- og
Ligestillingsministeriet gør i forhold til krav og detaljeringsniveau for indsamling af data i forbindelse
med beregning og løsninger.
Novafos bemærker, at offentliggørelse af kortlægninger, data og planlagte grundvandssænkende
foranstaltninger kan besværliggøre salg af berørte ejendomme.
Aalborg Kommune ønsker afklaret, hvornår der stilles data og kort til rådighed.
HOFOR bemærker, at der i stedet for data, som der ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt af, bør være
mulighed for at anvende kvalitative vurderinger, herunder interviews og spørgeskemaundersøgelser
med berørte borgere.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. DIN Forsyning, HOFOR, Novafos og Skanderborg Kommunes bemærkninger til generelle
udfordringer med data om terrænnært grundvand bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at
ministeriet anerkender, at de nationalt dækkene data for terrænært grundvand passer bedre i nogle
dele af landet end andre. I de kommuner hvor de nationale datasæt afviger væsentligt fra lokale
observationer og målinger, bør kommunen derfor søge at anvende lokale datasæt. Der vil blive
fastsat nærmere regler herom i spildevandsbekendtgørelsen og en kommende ny bekendtgørelse om
beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og blive udarbejdet vejledningsmateriale
hertil.
Fsva. FRI’s
Spørgsmål om krav og detaljeringsniveau for indsamling af data bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at dette vil fremgå af en kommende ny bekendtgørelse om beregning af
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Fsva. Novafos bemærkning vedr. offentliggørelse af kortlægninger, data og planlagte
grundvandssænkende foranstaltninger bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er af
hensyn til gennemsigtigheden for borgerne, herunder nye købere af ejendomme, væsentligt, at
ovenstående oplysninger offentliggøres. Dette skal dels sikre, at borgere kan finde de nødvendige
oplysninger om, hvor der evt. er udfordringer med terrænnært grundvand, dels at borgerne kan
finde oplysninger om eksisterende eller planlagte kollektive løsninger til håndtering af terrænnært
grundvand.
Fsva. Aalborg Kommunes spørgsmål om hvornår data og kort er til rådighed oplyser Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at data og kort til brug for kommunernes planlægning som udgangspunkt
vil være nationale data (fx data fra hipdata.dk og KAMP.klimatilpasning.dk) som allerede nu er
tilgængelige. Bedst tilgængelig viden om, hvor der er udfordringer med terrænnært grundvand vil
dog være nationale data suppleret med lokale data (f.eks. eksisterende lokale pejledata og
grundvandsmodeller, medarbejdernes konstateringer og henvendelser til kommune og
spildevandsforsyningsselskab). Der vil blive fastsat nærmere regler herom i
spildevandsbekendtgørelsen og blive udarbejdet vejledningsmateriale hertil.
Fsva. HOFORs bemærkning vedr. muligheden for at anvende kvalitative vurderinger, bemærker
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er tænkt ind i modellen, at der skal anvendes lokal viden
såfremt det er bedre og er tilgængeligt, da dette vil give et mere retvisende billede af udfordringerne
19
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0020.png
med terrænnært grundvand. Lokal viden indebærer også kvalitative vurderinger, herunder
interviews og spørgeskemaundersøgelser. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i
spildevandsbekendtgørelsen og udarbejdet vejledningsmateriale hertil.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.7 Påbudsbestemmelser, herunder tilkobling til ledningsnet
DIN Forsyning, Foreningen af rådgivende ingeniører, Samn Forsyning, Silkeborg Kommune og Aarhus
kommune bemærker, at det er uklart, hvornår terrænnært grundvand kan tilkobles ledningsnettet.
Hertil ønsker Skanderborg Kommune afklaret, om det er frivilligt for borgerne at være med, hvis de
allerede selv håndterer det terrænnære grundvand.
Novafos bemærker, at det bør tydeliggøres i lovbemærkningerne, hvornår kommunalbestyrelsen kan
meddele spildevandsforsyningsselskaberne påbud til opfyldelse af den foreslåede forsyningspligt og til
at beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, herunder også hvornår der kan meddeles påbud
for den eksisterende forsyningspligt.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. DIN Forsyning, Foreningen af rådgivende ingeniører, Samn Forsyning, Silkeborg Kommune,
Aarhus kommune og Skanderborg Kommunes bemærkninger vedr. tilkobling til ledningsnettet og
frivillighed for borgerne bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at tilslutningspligten først
udløses såfremt, der er tale om en grundvandssænkende foranstaltning, der er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig og dermed er omfattet af spildevandsforsyningsselskabets forsyningspligt. Det er
således ikke hensigten, at grundejerne skal kunne pålægges at etablere f.eks. omfangsdræn, men kun
kunne pålægges en pligt og ret til at tilslutte omfangsdrænet til ledningsnettet. For yderligere
uddybning herom henvises til afsnit 2.4 om forsyningspligt. Det bemærkes i øvrigt, at
foranstaltninger til sænkning af grundvandsstanden f.eks. kan være grøfter og/eller dræn eller
lignende med det formål at lede vandet væk fra området. Dræn og grøfter sænker
grundvandsstanden i umiddelbar nærhed af rørene, hvor udbredelsen af grundvandssænkningen i
høj grad afhænger af geologien. Grundvandssænkning kan f.eks. også ske via grundvandsboringer,
hvor grundvand pumpes op og ledes væk, jf. s. 19 i høringsudkastet.
Fsva. Novafos bemærkning vedr. at det bør tydeliggøres i lovbemærkningerne, hvornår
kommunalbestyrelsen kan meddele Spildevandsforsyningsselskaberne påbud til opfyldelse af
forsyningspligt bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovforslaget ikke ændrer på, hvornår
kommunalbestyrelsen kan meddele påbud vedrørende den eksisterende forsyningspligt.
Fsva. Novafos’ bemærkning om påbudsmuligheder bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at
der ikke ændres på reglerne om påbud, men at der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale, hvor
det tydeliggøres, hvornår kommunalbestyrelsen kan meddele påbud.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.8 Udledningstilladelser
Generelt
COWI, DANVA, DIN Forsyning, HOFOR, KL, Novafos, Aarhus Vand, Fredensborg Kommune,
Gentofte Kommune, Herlev Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune og Slagelse Kommune
bemærker udfordringerne for gennemførelse af grundvandssænkende foranstaltninger ift. muligheden
til at kunne opnå udledningstilladelser til recipienter.
20
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0021.png
Novafos foreslår, at det fastsættes, at områder først kan udpeges til håndtering af terrænnært
grundvand, hvis der er plads til den nødvendige rensning og tilstanden i recipienten er undersøgt
DN bemærker, at løsning af problemer med terrænnært grundvand ikke må skabe problemer
nedstrøms.
Samspil til eksisterende udledningstilladelser
HOFOR og Aalborg Forsyning bemærker, at det er vigtigt med opmærksomhed på de
grundvandssænkende foranstaltningers samspil med allerede udstedte udledningstilladelser.
Aalborg Forsyning og Aarhus Vand foreslår, at der gives mulighed for i en enkelt proces at udvide disse
tilladelser til at omfatte grundvandssænkende foranstaltninger. Aarhus Vand foreslår, at forenkling af
tilladelseskomplekset bliver et af temaerne i en prøveperiode. HOFOR forslår, at der indføres en
overgangsordning for udledning svarende til den der beskrives for bortledning.
HOFOR, Novafos, Gentofte Kommune bemærker, at staten kan bidrage til kommunernes og
forsyningernes overblik ved at skabe bedre viden om recipienternes tilstand.
Rensning
Aalborg Forsyning bemærker, at drænvand er renset i jordmatricen og derfor anses som rent med
mindre, at området er udpeget som forurenet. På den baggrund bør der kun stilles krav om rensning,
hvis området er udpeget som forurenet. I disse tilfælde skal den ansvarlige grundejer rense inden
udledning til spildevandsforsyningsselskabets ledning.
Samn Forsyning spørger, om drænvandet fra grundvandssænkende foranstaltninger skal renses, når
det i lovforslaget sidestilles med spildevand. Samn Forsyning bemærker endvidere, at det fremgår af
side 71 i lovforslaget, at grundvandet kan ledes gennem regnvandsbassiner, hvilket vil stride mod
praksis og forringe rensningen på grund af det kontinuerte flow.
Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune spørger om drænvandet vil kunne afledes via
regnvandsledningen, og om kommunen kan stille krav om rensning/forsinkelse, og om bortledningen
vil være omfattet af Miljøstyrelsens tilsyn med udledninger.
Vejledning
KL, efterlyser en grundig vejledning om samspillet mellem vandkvalitet og reguleringsform. Konkret
spørger KL om der kommer en vejledning om udformning af udledningstilladelser for terrænnært
grundvand, inden loven træder i kraft. Skanderborg Kommune efterlyser også vejledning.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. COWI, DANVA, DIN Forsyning, HOFOR, KL, Novafos, Aarhus Vand, Fredensborg Kommune,
Gentofte Kommune, Herlev Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune og Slagelse
Kommunes bemærkninger om udfordringerne for gennemførelse af grundvandssænkende
foranstaltninger ift. muligheden til at kunne opnå udledningstilladelser til recipienter bemærker
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at for udledninger der kan karakteriseres som
punktkildeudledninger, vil tilladelsen formentlig kunne gives iht. reglerne om udlægning af
blandingszoner. Det vil dog altid afhænge af en konkret vurdering. Ministeriet har fokus på den
problemstilling, der knytter sig til de udledninger, der betegnes som almindeligt belastet
overfladevand. Her har Miljøstyrelsen blandt andet nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på
problemer og løsninger.
21
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0022.png
Fsva.
Novafos’ bemærkning om at fastlæggelse af områder i spildevandsplanen kun kan ske, hvis der
er plads til den nødvendige rensning og tilstanden i recipienten er undersøgt bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at der ikke ændres på reglerne om udledningstilladelser.
Fsva. DNs bemærkning om, at løsning af problemer med terrænnært grundvand ikke må skabe
problemer nedstrøms bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det er tilladelsesmyndigheden,
som skal vurdere de konkrete forhold i en ansøgning.
Fsva. HOFOR, Aalborg Forsyning og Aarhus Vands bemærkninger til samspillet med de eksisterende
udledningstilladelser bemærker Miljø og Ligestillingsministeriet, at det er tilladelsesmyndigheden,
der skal vurdere de konkrete forhold i en ansøgning, herunder om udledningen vil betyde en
merudledning, der medfører, at den økologiske og kemiske tilstand inden for vandområdet vil blive
forringet. Det vil i visse tilfælde være muligt, at nedbringe andre udledninger fx ved at stramme
andre udledningstilladelser med henblik på at sikre, at der ikke samlet sker en merudledning.
Fsva. HOFOR, Novafos og Gentofte Kommunes ønske om, at staten bidrager til kommunerne og
spildevandsforsyningsselskabernes overblik over recipienternes tilstand bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvåger vandmiljøet,
herunder for at give et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske
tilstand inden for vandområdedistrikterne og for at klassificere vandområdernes tilstand.
Oplysninger om vandområderne, herunder områdernes tilstand, kan ses på MiljøGIS for
vandområdeplaner via styrelsens hjemmeside.
Fsva. Aalborg og Samn Forsynings bemærkninger om rensning bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at det er den kommunale myndighed, der ud fra viden om de lokale forhold
skal tage stilling til behovet for rensning, herunder om et flow af drænvand kan medføre dårligere
rensning i et regnvandsbassin. Afsnittet om regnvandsbassin slettes for at undgå misforståelser.
Spildevandsforsyningsselskaberne skal hertil opnå en tilladelse til de grundvandsænkende
foranstaltninger. For nærmere herom henvises til afsnit 3.12
Fsva. Silkeborg og Skanderborg Kommuners spørgsmål om drænvandet kan afledes via
regnvandsledningen, om kommunen kan stille krav om rensning, og om Miljøstyrelsen vil skulle føre
tilsyn, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det ikke er hensigten med reglerne at begrænse
de tekniske løsninger ift. håndtering af det terrænnære grundvand. Det betyder, at man godt kan
forestille sig en løsning, hvor regnvand og terrænnært grundvand transporteres i samme ledning,
hvis det sker under hensyntagen til regnvandsledningens kapacitet og krav fra øvrig lovgivning,
herunder krav til vandets rensning. Idet terrænnært grundvand inden for kloakerede områder, der
håndteres af spildevandsforsyningsselskaber, håndteres som spildevand, betyder det, at udledninger
af dette vand også vil være omfattet af Miljøstyrelsens tilsyn, jf. § 66, stk. 4 i Miljøbeskyttelsesloven.
Fsva KL og Skanderborg Kommunes ønsker til vejledning bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at Miljøstyrelsen forventer senere i 2025 at offentliggøre en vejledning om
overfladevand, der kan understøtte myndighedernes arbejde med udledningstilladelser.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.9 Snitflader til anden regulering
HOFOR bemærker, at det bør præciseres, at gældende ret skal overholdes.
22
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0023.png
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår på side 17 i høringsudgaven af
lovforslaget, at forsyningspligten er betinget af, at spildevandsforsyningsselskabet kan overholde
anden relevant lovgivning.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.0 Vandforsyningsloven
3.1 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)
Odense Kommune efterspørger en nedre grænse for sagsbehandlingen i forbindelse med terrænnært
grundvand og stiller spørgsmålstegn ved dette, idet reglerne risikerer at komme i karambolage med
bl.a. VVM-reglerne, hvor der ikke er en nedre grænse for udledningen til vandløb.
Aalborg Kommune oplyser, at grundvandssænkninger på under 10.000 m3 efter deres vurdering også
vil være skulle VVM-screenes, og at det derfor vil være en forøget arbejdsbyrde, selvom
bortledningerne ikke kræver tilladelse.
Aarhus Kommune bemærker, at grundvandssænkning på privat grund, der ligger under
minimumsgrænsen stadig vil være omfattet af anden lovgivning, herunder VVM-regler. Det kan derfor
fortsat være svært for de private grundejere at opnå tilladelse til privat grundvandssænkning.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
I relation til det af Aalborg Kommune og Odense Kommune anførte vedr. VVM-reglerne bemærker
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der med dette lovforslag ikke foretages ændringer i de regler,
der i forvejen gælder om VVM, men det lægges til grund, at bortledningerne efter den foreslåede §
26, stk. 1, vil skulle miljøvurderes i medfør af miljøvurderingslovens regler herom.
Fsva. Aarhus Kommunes bemærkning vedr. grundvandssænkning på privat grund bemærker Miljø-
og Ligestillingsministeriet, at der ikke i gældende regler i vandforsyningsloven har været forbud
mod private grundejeres bortledning af grundvand. Lovforslaget ændrer ikke på evt. tilladelser,
dispensationer eller godkendelser, der skal opnås efter andre relevante regler.
Der henvises til afsnittet om kommunernes øgede arbejde med administration for en uddybning af
finansiering af miljøvurderinger i forbindelse med tilladelser.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.2 Minimumsgrænsen på 10.000 m
3
COWI A/S oplyser, at antallet af små grundvandssænkninger under minimumsgrænsen forventes at
stige, og at dette samlet set kan føre til større grundvandssænkninger i nogle områder.
Grundvandssænkninger under bagatelgrænsen, alene eller i samspil med andre, kan potentielt sænke
vandstanden i eller udtørre vådområder. Herudover spørges der ind til, om kravet om tilladelse også
vil gælde f.eks. eksisterende vejkassedræn samt jernbanedræn.
23
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0024.png
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at tilladelse ikke er nødvendig, hvis bortledningen af
terrænnært grundvand er mindre end 10.000 m3 pr år og mener, at det bør præciseres, at det ikke
giver private lodsejere ret til at bortlede 10.000 m3 fra deres private grunde.
Fors A/S mener, at der ikke skal søges udledningstilladelse for udledninger af drænvand fra
terrænnært grundvand under 10.000 m3 og mener, at udledninger fra markdræn bør medtages, så
man ikke stiller land og by forskelligt.
KL ønsker en snarlig teknisk analyse af konsekvenser ved at sænke krav om tilladelser fra 100.000 m3
til 10.000 m3.
Odense Kommune oplyser, at det må forventes, at flere ønsker at sænke grundvandsstanden i det
samme område og er bekymret for den kumulative effekt af flere permanente grundvandssænkninger
ved siden af hinanden. Dette kunne for eksempel være et sted, hvor husene er funderet på træpæle.
Odense Kommune finder det ikke helt klart, hvornår den nedre grænse på årlig bortledning af hhv.
10.000 m
3
og 100.000 m
3
gælder. Odense Kommune spørger ind til, om de 100.000 m3 årligt fortsat
kun er relevante at forholde sig til i tilfælde af ansøgninger om tilladelse til midlertidig
grundvandssænkning i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Al anden håndtering af terrænnært
grundvand med henblik på permanent tørholdelse/grundvandssænkning ved oppumpning og
bortledning vil fremover kræve tilladelse
–
med mindre det må antages, at den bortledte vandmængde
ikke overstiger 10.000 m3 årligt. Odense Kommune beder ministeren om at bekræfte denne
udlægning.
Aalborg Kommune spørger ind til, om der bliver anmeldepligt på permanente grundvandssænkninger
på under 10.000 m3.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. spørgsmålet fra COWI A/S om kravet om tilladelse ift. vejkassedræn og jernbanedræn
henviser Miljø- og Ligestillingsministeriet til afsnittet om overgangsordningen for ministeriets
bemærkninger til grundvandssænkninger ved eksisterende vejkassedræn og jernbanedræn.
Fsva. Danmarks Naturfredningsforenings bemærkning vedr. private lodsejere ret til at bortlede
10.000 m3 fra deres private grunde bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at hverken de
hidtidige regler eller de nye regler i vandforsyningsloven indeholder nogle begrænsninger for så vidt
angår private lodsejeres mulighed for at bortlede under 10.000 m3 fra deres private grunde. Det
bemærkes dog, at retten til bortledning, der falder uden for vanforsyningslovens
§ 26’s
anvendelsesområde, ikke er positivt reguleret i vandforsyningsloven, men § 3 i vandløbsloven stadig
gælder, hvorefter det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for
dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående
vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg.
Fsva. høringssvar fra Fors A/S om, at der fremover stilles krav om, at også drænvand fra markdræn
omfattes af kravet om udledningstilladelser, gør Miljø- og Ligestillingsministeriet opmærksom på, at
tilladelse til hhv. udledning og bortledning er to forskellige ting og behandles forskelligt. Udledning
af drænvand fra markdræn er ikke omfattet af anvendelsesområdet for § 26. For ministeriets
bemærkninger til udledningstilladelser henvises til afsnit 2.7 om udledningstilladelser.
Fsva. Odense Kommune og COWI’ A/S’ bemærkninger om
den kumulative effekt af flere
bortledninger i umiddelbar nærhed af hinanden og betydningen heraf for eksempelvis huse der er
24
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0025.png
funderet på træpæle bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at der ikke tages stilling til dette i
de foreslåede regler. Det bemærkes dog, at erstatningsreglen i vandforsyningslovens § 28 gælder
uanset, om en bortledning er omfattet af en tilladelse eller ej, herunder også skader på huse funderet
på træpæle.
Fsva. KL’s bemærkning om konsekvenser ved at sænke krav om tilladelser fra 100.000 m3 til 10.000
m3 bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det fortsat er ministeriets vurdering, at langt
størstedelen af de kommende bortledninger forventes at være omfattet af tilladelseskravet og således
også vil blive underlagt en vurdering af bortledningens virkning på grundvandsressourcen.
Miljøstyrelsen har herudover vurderet, at bortledninger der omfatter under 10.000 m3 grundvand
om året generelt set ikke har et omfang, der vurderes at have en væsentlig betydning for
grundvandsressourcen. Der er aktuelt ikke planlagt en teknisk analyse af den nye
minimumsgrænse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan bekræfte, at Odense Kommunes udlægning af reglerne er
korrekt forstået. Det er også korrekt, at bortledning af grundvand på mindre end 10.000 m3 ikke er
omfattet af det udvidede krav om tilladelse, og bortledning af grundvand på under 10.000 m3 vil
således ikke være omfattet af hverken krav om tilladelse eller anmeldepligt.
Fsva. Aalborg Kommunes
spørgsmål vedr. anmeldepligt bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet,
at
der ikke indsættes en anmeldepligt for bortledninger, uanset om disse er over eller under
minimumsgrænsen på 10.000 m3. Det vil kun være grundvand, der er omfattet af kravet om
tilladelse i medfør af definitionen i vandforsyningslovens § 3.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3 Krav om monitering og indberetning af dræningsmængder
GEUS anbefaler, at der stilles krav om monitering og indberetning af dræningsmængder f.eks. ved
udløb til recipient.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig synspunktet. Der indføres med dette lovforslag ikke
krav om monitering og indberetning af dræningsmængder fx ved udløb eller anden bortledning eller
anden sænkning i øvrigt.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.4 Naturbeskyttelseslovens § 3 og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
(indsatsbekendtgørelsen)
Danmarks Naturfredningsforening mener, at ved bortledning af større mængder vand på terræn bør
naturbeskyttelseslovens § 3 inddrages i lovteksten.
Fredensborg Kommune bemærker, at der ved bortledningen kan opstå udfordringer med
tilstandsændringer i strid med bl.a. naturbeskyttelseslovens § 3, hvis grundvandet bortledes til
målsatte recipienter eller recipienter, der er beskyttet af § 3. Herudover fremhæves
indsatsbekendtgørelsens krav om målopfyldelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
25
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0026.png
Til det af Danmarks Naturfredningsforening og Fredensborg Kommune anførte vedr.
naturbeskyttelsesloven § 3 bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det fremgår af
bemærkningerne til § 26, at ved vurderingen af om der kan gives tilladelse efter § 26, stk. 1, skal
kommunen bl.a. inddrage forhold i vandforsyningslovens formålsbestemmelser i §§ 1 og 2. Det
fremgår bl.a. af § 2, stk. 1, at der ved administration af loven skal lægges vægt på miljøbeskyttelse og
naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet. Miljø- og Ligestillingsministeriet
forudsætter derfor, at miljøhensyn, herunder forbuddet mod at foretage ændringer i tilstanden i de
beskyttede naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 vil blive varetaget, idet
kommunen i forvejen er forpligtet til at inddrage hensyn til miljø og natur ved vurderingen af, om
der kan gives tilladelse til bortledning. En henvisning til naturbeskyttelseslovens § 3 i
vandforsyningsloven vil således efter ministeriets vurdering være overflødig.
Fsva. Fredensborg Kommunes bemærkning vedr. indsatsbekendtgørelsen bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at der i lovbemærkningerne henvises til indsatsbekendtgørelsen, herunder §
8, og regler heri skal således påses overholdt ved kommunens tilladelse til bortledning eller anden
sænkning af grundvand.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.5 Omfanget af tilladelser
DIN Forsyning bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvilket niveau grundvandet skal sænkes
til/hvilke værdier, der skal reddes.
HOFOR oplyser, at det terrænnære grundvand i hovedstadsområdet udbreder sig på tværs af
kommunegrænser og foreslår, at det præciseres, hvordan myndighedsbehandlingen skal foregå i disse
tilfælde. Herudover mener HOFOR, at det bør præciseres, hvordan myndighed eller vandselskab skal
forholde sig, hvis der ikke kan opnås bortledningstilladelse.
KL er af den opfattelse, at det i høj grad gælder grundvandssænkninger omkring bygninger og
infrastruktur som motorveje og broer/tunneller og metro, og de håber i de kommende år at kunne få
afdækket, hvilke krav der kan stilles til disse udledninger. Hertil bemærker KL med henvisning til
ændringslovens § 2 om lov om vandforsyning, at det er positivt, at loven nu omfatter alle former for
udledninger og bemærker, at omfanget af de eksisterende udledninger ukendt.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at udledning og bortledning ikke er det samme. De nye
regler i vandforsyningsloven regulerer alene tilladelser til bortledning eller anden sænkning af
grundvandsstanden. Svaret gives derfor med afsæt i reglerne om bortledning.
Ministeriet er opmærksom på, at bortledninger af terrænnært grundvand kan gå på tværs af
kommunegrænser, men vurderer ikke, at det er nødvendigt, at det i loven præciseres, hvordan
myndighedsbehandlingen skal foregå i disse tilfælde. Den kommune hvor bortledningsanlægget er
placeret vil skulle sagsbehandle ansøgningen og meddele tilladelse til bortledning. Det lægges i
øvrigt til grund, at kommunerne i forvejen samarbejder og koordinerer om de opgaver, der går på
tværs af kommunegrænser.
Til det af KL anførte vedr. omfanget af de eksisterende bortledninger er ministeriet enig i, at
omfanget af de eksisterende bortledninger, som ikke allerede er omfattet af en tilladelse er ukendt,
men skal tilføje, at grundvandssænkninger omkring bygninger og infrastruktur som motorveje,
26
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0027.png
broer, tunneller og metro i et vist omfang kan være omfattet af § 27 i vandforsyningsloven om
bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages i forbindelse
med statslige bygge- og anlægsarbejder, og som sker efter forudgående forhandling med
kommunalbestyrelsen.
Herudover kan bortledning eller anden sænkning af grundvand være reguleret i de enkelte
anlægslove. Der henvises herudover til afsnittet om overgangsreglen. Som det også anføres i
bemærkningerne til lovforslaget, er det forventningen, at de kommende bortledninger som omfattes
af § 26, stk. 1 i overvejende grad vil være en del af de grundvandssænkende foranstaltninger, som
spildevandsforsyningsselskaberne pålægges at udføre i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 32 b.
Fsva. det af HOFOR anførte spørgsmål om, hvordan myndighed eller vandselskab skal forholde sig,
hvis der ikke kan opnås bortledningstilladelse, bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at en
afgørelse efter § 26 i vandforsyningsloven vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. §
75, og herudover kan der være mulighed for at søge tilladelse igen med en tilpasset model, der lever
op til kravene for bortledning. Det kan ikke udelukkes, at en ansøgning om tilladelse kan føre til et
afslag, hvis betingelserne for at opnå en tilladelse ikke er opfyldt.
Fsva. det af DIN Forsyning anførte om, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvilket niveau
grundvandet skal sænkes til/hvilke værdier, der skal reddes bemærker Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at der i den foreslåede § 26 i vandforsyningsloven ikke er nogen
afgrænsning af, til hvilket niveau grundvandet skal sænkes til som en del af tilladelsen. Med henblik
på at overholde vandforsyningslovens generelle formålsbestemmelse vil kommunen dog skulle påse,
at der ved tilladelsen tages højde for grundvandsressourcen. Det må således afhænge af de
samfundsøkonomiske beregninger der vil afklare hvilken grundvandssænkende foranstaltning der
skal gennemføres jf. afsnit 2.5.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. 6 Tidsbegrænsede tilladelser på 30 år
COWI A/S oplyser, at en tidsbegrænsning af tilladelser på 30 år kan medføre et stort omfang af
gentaget sagsbehandlingstid om 30-40 år for de mange anlæg, der forventes etableret inden for den
nærmeste årrække. Derudover vil tidsbegrænsningen ifølge COWI også medføre en økonomisk risiko
for forsyningerne og borgerne, hvis tilladelser bortfalder efter 30 år, idet der er store omkostninger ved
etablering af anlæggene, som har en meget længere levetid end 30 år.
DIN Forsyning bemærker, at forsyningernes ledningsanlæg mv. har en længere holdbarhed og dermed
afskrivningsperiode end 30 år. Derfor skal der tages stilling til, hvordan det håndteres, hvis
ledningsanlæg mv. bliver overflødigt efter 30 år.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) mener, at 30 år kan være en forholdsvis kort periode ift.
levetiden af bekostelige anlæg til grundvandssænkende foranstaltninger og mener, at valget af de 30 år
bør begrundes yderligere og evt. overveje at øge perioden.
Odense Kommune mener, at det er essentielt, at tidsbegrænsningen ikke medfører, at man kun kan
regne med en 30 års anlægslevetid i de samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger. Anlæggene vil
ifølge Odense Kommune sædvanligvis have levetid, der er væsentligt højere, og det vil være
undtagelsen, at anlæg er udtjente efter 30 år.
27
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0028.png
Samn Forsyning spørger ind til, hvordan borgere, der har tilsluttet sig ledningen til terrænnært
grundvand, står i tilfælde af, at forsyningen efter 30 år ikke kan få ny tilladelse, og det skal lukkes.
Aarhus Kommune spørger ind til, hvordan tilslutningsretten i miljøbeskyttelsesloven hænger sammen
med reglen om, at en tilladelse til bortledning udløber efter 30 år. Aarhus Kommune mener ikke, at en
mulig omkobling som følge af udløb af tilladelsen udgør et proportionalt krav til borgerne.
Aarhus Vand bemærker, at tilladelser der kun gives for maksimalt 30 år er en kort periode i forhold til
afskrivninger af anlæg, som etableres og mener, at adgangen til at tilbagekalde en tilladelse, hvis
forudsætningerne for tilladelsen viser sig urigtige eller ændres væsentligt, bør være nok.
Aalborg Forsyning bemærker at det vil være problematisk hvis udpegningen kun gælder i 30 år.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Til det af COWI A/S, DIN Forsyning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Samn Forsyning,
Aarhus Kommune, Aalborg Forsyning og Aarhus Vand anførte vedr. tidsbegrænsede tilladelser på
30 år er Miljø- og Ligestillingsministeriet opmærksom på, at forsyningernes investeringer i
grundvandssænkende foranstaltninger er bekostelige, og at investeringerne foretages med henblik
på at kunne bortlede grundvandet i længere tid end de 30 år, som en tilladelse efter § 26, stk. 1
maksimalt kan udgøre.
Ministeriet fastholder, at en tilladelse gives for 30 år, og at der som udgangspunkt vil skulle
meddeles en ny tilladelse, medmindre samfundsmæssige hensyn i medfør af §§ 1 og 2 i
vandforsyningsloven taler imod.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles en ny tilladelse, vil kommunen i medfør af de almindelige
forvaltningsretlige regler skulle påse, at afgørelsen er proportional. Dette vil bl.a. medføre, at
hensynet til investeringerne skal afvejes over for eventuelt modsatrettede hensyn til bl.a. miljø, natur
og grundvandsressourcen. Det kan tilføjes, at en ny afgørelse om tilladelse vil kunne gives med
ændrede vilkår, og at en afgørelse således ikke nødvendigvis vil være et afslag på fortsat
bortledning. Af samme årsag vurderer ministeriet ikke, at udløbet af en tilladelse i praksis vil føre til
problemer for omkoblingen.
Det kan i øvrigt tilføjes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hvert sjette år som led i
vandplanerne er forpligtet til at foretage vurderinger af grundvandets kvantitative tilstand.
Oplysninger herfra kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til bortledning i
forhold til bortledningens eventuelle konsekvenser for grundvandets kvantitative tilstand. Det
gælder både ved første afgørelse efter § 26, stk. 1 og en eventuel ny afgørelse ved udløbet af den
første tidsbegrænsede afgørelse.
Fsva. Odense Kommunes bemærkning om, at tidsbegrænsningen ikke bør medføre, at man kun kan
regne med en 30 års anlægslevetid i de samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger understreger
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at den forudgående vurdering af den samfundsmæssige
økonomiske hensigtsmæssighed foretages ud over de 30 år, men at dette ikke har betydning for,
hvad der gælder om tidsbegrænsede afgørelser i vandforsyningsloven. Der henvises til afsnit 2.5
herom for en uddybning af dette.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
28
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0029.png
3.7 Omfangsdræn til grundvandssænkning
DIN Forsyning oplyser, at private omfangsdræn fremstilles som en mulighed for at sænke grundvand
på egen grund, og at grundvandet kan afleveres til forsyningens kloaksystem. Ifølge høringssvaret er
det principielt forkert, at omfangsdræn kan bruges til lokal grundvandssænkning, og at grundvandet
kan ledes til forsyningens kloaksystem. Formuleringerne i lovforslaget kan tolkes som en lovliggørelse
af tilkobling af omfangsdræn til grundvandssænkning til forsyningens system uanset om omfangsdræn
ligger i eller uden for område prioriteret til kollektiv håndtering af grundvand.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt
med grundvandsænkende foranstaltninger ikke er til hinder for at private grundejere etablerer
omfangsdræn på egen grund.
3.8 Jordforurening
Danske Regioner oplyser, at regionerne som myndighed på jordforureningsområdet har viden om
forurenet jord på baggrund af kortlægning af forurenede grunde, og at de kan bidrage med viden, der
kan være væsentlig for såvel planlægning som konkrete projekter. Danske Regioner foreslår på den
baggrund, at det med lovforslaget sikres, at kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger fra regionen
om forureningsforhold mv. i forbindelse med planlægningen af områder, hvor der skal håndteres
terrænnært grundvand, og at spildevandsforsyningsselskaberne tilsvarende indhenter oplysninger i
forbindelse med konkrete projekter.
HOFOR spørger herudover ind til, hvordan regionernes indsats vedrørende jordforurening
koordineres med håndteringen af det terrænnære grundvand.
Herlev Kommune oplyser at have flere områder, hvor der er terrænnært grundvand i områder med
forurenede grunde og efterspørger svar på, hvordan bortledningerne samkøres med regionens
afværgeindsats.
DIN Forsyning bemærker, at det i kommunernes planlægning vil være svært at komme udenom at
sænke terrænnært grundvand i områder med forurenede grunde eller ”tiltrække” forurenet grundvand
fra naboareal til et grundvandssænket område.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. Danske Regioner og DIN Forsynings bemærkninger er Miljø- og Ligestillingsministeriet
opmærksom på, at bortledning af grundvand ved særligt forurenede grunde kan føre til, at
forureninger mobiliseres med risiko for, at jordforureningen ved bortledning af grundvandet
spreder sig yderligere. Ved administration af vandforsyningslovens regler er kommunalbestyrelsen
forpligtet til at lægge vægt på bl.a. miljø- og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes
kvalitet, jf. § 2, stk. 1.
Det lægges derfor til grund, at eventuelle forureningsfarer, herunder regionernes kortlægninger af
forurenede grunde under alle omstændigheder bør indgå i en evt. miljøvurdering og i vurderingen
af, om der kan meddeles tilladelse efter vandforsyningslovens § 26 og andre relevante regler i øvrigt.
De nye regler indeholder ikke en pligt for kommunerne til at høre regionerne for at indhente
eventuelle informationer om forurenede grunde e.l., men oplysninger af relevans for vurderingen af
om der kan meddeles tilladelse, herunder regionernes kortlægninger af jordforureninger og relevant
anden viden, vil kunne indgå som del af den almindelige sagsoplysning.
29
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0030.png
Fsva. HOFOR og Herlev Kommunes bemærkning vedr. regionernes afværgeindsat bemærker Miljø-
og Ligestillingsministeriet, at de nye regler i vandforsyningsloven om tilladelse til bortledning af
grundvand ikke har nogen betydning for regionernes afværgeforanstaltninger af jordforureninger.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.9 Bortfald af tilladelser efter 5 år
HOFOR foreslår, at det i § 26, stk. 6, om tilladelser, der bortfalder, hvis bortledningen ikke er sket
inden for et sammenhængende tidsrum af fem år, præciseres at tilladelsen ikke bortfalder, hvis der er
etableret eller igangsat fysisk etablering til sænkning af grundvandet inden for fem år, efter tilladelsen
er meddelt.
Aalborg Kommune spørger ind til, hvordan kommunen skal få kendskab til, om tilladelsesindehaver er
gået i gang med at bruge tilladelsen, hvis der ikke er krav om indberetning af årligt oppumpet
vandmængde.
Aarhus Vand bemærker om bortfald af tilladelser efter 5 år, at variationer i klima og nedbør kan
betyde, at der kan være perioder, hvor en tilladelse ikke bliver udnyttet, hvilket ikke bør føre til, at den
bortfalder, da anlæggene kan komme i drift flere år senere.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. bemærkninger fra HOFOR, Aarhus Vand og Aalborg Kommune er der foretaget ændringer i §
26, stk. 6.
Ændringen indebærer, at en tilladelse til bortledning m.v. ikke automatisk bortfalder, men i stedet
kan tilbagekaldes uden erstatning, når bortledning m.v. ikke er sket inden for et sammenhængende
tidsrum af 5 år. Dette er tilsvarende, hvad der gælder for tilladelser til vandindvinding i medfør af
vandforsyningslovens § 35.
Reglen forventes at kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en tilladelse ikke har været benyttet i 5
sammenhængende år, og hvor kommunen kan have en interesse i at anvende området til noget
andet. Kommunen vil ikke have pligt til at tilbagekalde en tilladelse, hvor der ikke er sket bortledning
m.v. i et sammenhængende tidsrum af 5 år.
3.10 Erstatningsansvar ved skader som følge af bortledning, herunder sætningsskader
BL
–
Danmarks Almene Boliger mener, at det er vigtigt at tage højde for afledte effekter, såsom
risikoen for sætningsskader i forbindelse med dræning af områder. Sådanne aspekter bør ifølge
Danmarks Almene Boliger indgå som en integreret del af planlægningen og implementeringen af
fremtidige løsninger, så negative konsekvenser for bygninger og infrastruktur minimeres.
COWI A/S mener, at i tilfælde af skader på bygninger eller andet vil det være vanskeligt at udpege
enkelte skadevoldere.
DIN Forsyning bemærker, at skader som følge af grundvandssænkning ikke er berørt, og heller ikke
hvem der er erstatningsansvarlig. I forbindelse med grundvandssænkningen kan der opstå skader på
bygninger, infrastruktur og miljø, og forsyningsselskaberne kan ifølge DIN Forsyning ikke bære en
eventuel erstatningsbyrde.
30
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0031.png
HOFOR vurderer, at der vil være risiko for sætningsskader, når der ændres på grundvandsstanden i et
område, og at det derfor vil være vanskeligt at sikre, at der, når der etableres kollektive løsninger ikke
vil være risiko for sætningsskader.
KL spørger ind til, om de nye regler skal forstå således, at spildevandsforsyningsselskaberne er
erstatningspligtige og henviser til s. 23 øverst, hvor der står, at den for hvis regning eller i hvis
interesse bortledning m.v. foretages er erstatningspligtig på objektivt grundlag for skader.
Novafos vurderer, at der vil være risiko for sætningsskader på bygninger, når der ændres på
grundvandsstanden i et område. Det vil derfor være vanskeligt at sikre, at der, når der etableres
kollektive løsninger, ikke vil være risiko for sætningsskader. Herudover spørger Novafos ind til, hvem
der vil være erstatningsansvarlig for mobilisering af gamle forureninger ved grundvandssænkende
foranstaltninger.
Nyborg Kommune spørger ind til, hvem der bliver ansvarlig for eventuelle erstatningssager som følge
af grundvandssænkningen.
Aarhus Kommune bemærker, at en ejendom ofte vil opleve skader som konsekvens af det terrænnære
grundvand, når ejendommen ikke er etableret efter nyeste retningslinjer og normer og tilføjer, at især
ældre bygninger med kælder uden omfangsdræn kan have mange naboejendomme uden
kapillærbrydende lag, hvilket gør dem særligt udsatte for sætningsskader.
Aarhus Vand er bekymrede for erstatningsansvar ved skader i forbindelse med etablering af
grundvandssænkende løsninger.
Forsikring og Pension bemærker, at drænmuligheder kan blive en udfordring i meget tørre perioder,
hvor det kan medføre sætningsskader.
Aalborg Forsyning bemærker, at det af lovgivningen klart bør fremgå, hvorledes indsatsen evalueres,
da det er risikabelt at sænke grundvandsstanden mere end 70 cm. På grund af risikoen for
sætningsskader på bygninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Fsva. Aalborg Forsynings, Danmarks Almene Boliger, COWI A/S, HOFOR og Aarhus Kommunes
bemærkninger vedr. risikoen for sætningsskader er Miljø- og Ligestillingsministeriet opmærksom på
risikoen for skader på bl.a. bygninger og vandforsyninger, der kan opstå som følge af bortledning af
grundvand.
Ministeriet er opmærksom på, at der kan opstå skader på bl.a. bygninger ved bortledning af
terrænnært grundvand.
Der henvises til vandforsyningslovens § 28, stk. 1, hvor det fremgår: ”Den, for hvis regning eller i
hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående
forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v.
Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt angår skaden kan tilregnes den skadelidte
selv eller er en følge af særlige forhold på skadelidtes ejendom, som skadelidte findes at burde bære
risikoen for.”
31
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0032.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan endvidere oplyse, at de nærmere regler for ansøgninger om og
tilladelser til bortledning af grundvand er reguleret i bekendtgørelse om vandindvinding og
vandforsyning. Heraf følger det af § 25, stk. 1, nr. 4, at en tilladelse til bortledning bl.a. skal
indeholde fastsættelse af eventuelle særlige vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om en nærmere
angiven afhjælpning af skade på anden ejendom.
Bekendtgørelsen vil blive opdateret i forbindelse med, at de nye regler i vandforsyningsloven træder
i kraft. Ministeriet forventer ikke at ændre i reglerne for så vidt angår kravet om, at afgørelsen skal
indeholde vilkår om en nærmere angiven afhjælpning af skade på anden ejendom, og det vil således
også fremover være et krav, at der i tilladelsen angives vilkår om afhjælpning af skade på anden
ejendom.
Der vil herudover kunne indføres regler om vilkår for bortledning af grundvand i tørkeperioder o.l. i
bekendtgørelsen.
Fsva. DIN Forsyning, KL, Novafos, Nyborg Kommune og Aarhus Vands bemærkninger om, hvem
der er bliver erstatningspligtig i medfør af § 28 for evt. erstatningsskader ved
grundvandssænkningen bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det afhænger af, hvem der
afholder udgiften til bortledningen, eller i hvis interesse bortledningen foretages, jf. ordlyden i § 28.
Dette vil kunne variere alt efter omstændighederne i de enkelte sager, men ministeriet er enig med
KL i, at det i forhold til de kollektive løsninger, som er beskrevet i lovforslaget vil være
spildevandsforsyningsselskaberne, der kan være erstatningspligtige efter § 28, idet projekterne vil
blive finansieret over spildevandstaksten.
Den gældende § 28 i vandforsyningsloven er i øvrigt uændret, ud over en konsekvensrettelse som
følge af nyaffattelsen af § 26.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.11 Nyttiggørelse
Fredensborg Kommune mener ikke, at det med højere temperaturer, flere hedebølger og længere
tørkeperioder er hensigtsmæssigt, at vand fra alle sektorer i så stor stil ledes direkte til slutrecipienten
og spørger ind til, om det i stedet skal tænkes som en ressource.
Gentofte Kommune opfordrer til, at der i højere grad indtænkes muligheder for nyttiggørelse af det
håndterede grundvand fremfor direkte udledning til recipienter eller behandling på rensningsanlæg og
fremhæver ligeledes anvendelsesmulighederne.
HOFOR bemærker, at der som løsninger kun nævnes grundvandssænkning. HOFOR foreslår, at øvrige
løsninger også omfattes af lovgivningen, så der bliver metodefrihed til at etablere foranstaltninger, og
at det i lovforslaget tydeliggøres, at vandet kan nyttiggøres til andre formål, herunder til eksempelvis
bynære naturområder.
Københavns Kommune opfordrer til, at der fokuseres på en nyttiggørelse af det oppumpede
grundvand frem for, at det bliver udledt til recipienter eller afledt til kloaksystemet og fremhæver en
række anvendelsesmuligheder.
Aalborg Kommune spørger ind til, hvordan henvisningen til selskabernes salg af vand stemmer
overens med forudsætningen i § 26 om, at vandet ikke må nyttiggøres.
32
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0033.png
Aarhus Kommune opfordrer til, at der fokuseres på nyttiggørelse af det oppumpede grundvand
fremfor, at det bliver udledt til recipienter eller afledt til kloaksystemet.
KL bemærker, at det er positivt, at der lægges op til nyttiggørelse af det opsamlede drænvand og
opfordrer til, at man fjerner eventuelle forhindringer for nyttiggørelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig i, at bortledning efter både den oprindelige § 26 og
nyaffattelsen heraf ikke vil være den eneste metode til at sænke grundvandsstanden og bemærker, at
indvinding af grundvand også vil kunne føre til, at grundvandet sænkes. Derfor vil en
grundvandssænkning, hvor vandet forventes at blive nyttiggjort skulle omfattes af en tilladelse efter
den gældende § 20 i vandforsyningsloven. Lovforslaget ændrer ikke på de tilladelser, dispensationer
eller godkendelser, som skal opnås efter anden lovgivning. Såfremt det er muligt at finde en løsning,
hvor vandet ikke skal udledes til en recipient, og at denne løsning er i overensstemmelse med anden
relevant lovgivning er lovforslaget ikke til hinder herfor.
Fsva. Aalborg Kommunes bemærkning om, at afsnittet om salg af vand ikke stemmer overens med
forudsætningen i § 26 om, at vand der bortledes i medfør af en tilladelse hertil ikke må nyttiggøres er
Miljø- og Ligestillingsministeriet enig og har derfor omformuleret afsnittet i lovforslaget.
Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.12 Håndtering af grundvand gennem regnvandsbassiner
Samn Forsyning oplyser med henvisning til side 71 i høringsversionen, hvoraf det fremgår, at
grundvandet kan ledes gennem regnvandsbassiner, at dette strider mod hidtidig praksis, da det kan
forringe rensningen væsentligt på grund af det kontinuerte flow.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det ved kommunernes tilladelser til bortledning m.v.
af grundvand skal påses, at anden relevant lovgivning i øvrigt også overholdes. Afsnittet er slettet i
lovforslaget for at undgå misforståelser. Der henvises herudover til afsnittet om
udledningstilladelser i høringsnotatet pkt. 2.7.
Bemærkningen har herudover ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.13 Overgangsperioden
COWI A/S mener, at 10 år virker som en lang periode til, at alle anlæg over bagatelgrænsen skal kunne
nå at indrette sig efter gældende lovgivning.
DIN Forsyning spørger, om den 10-årige overgangsperiode får konsekvenser ift. eksisterende
omfangsdræn og andre dræn tilkoblet forsyningens kloaksystem.
Slagelse Kommune spørger ind til, hvad der skal ske med eksisterende anlæg som dræn og grøfter, og
om der er en plan for, hvordan disse anlæg betragtes under den nye lovgivning.
Aalborg Kommune påpeger, at der vil være eksisterende permanente grundvandssænkninger, som
kommunen ikke kender til, da de ikke har krævet tilladelse tidligere og spørger ind til, hvordan
kommunen skal opspore disse og sørge for, at de søger tilladelse om 10 år.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
33
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0034.png
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at overgangsperioden på 10 år fastholdes, da
ministeriet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at der kan være bortledninger for, hvem et krav om
tilladelse kan blive indgribende. Varigheden af overgangsperioden er bl.a. fastsat af hensyn til at
sikre tilstrækkelig tid til at omstille sig. Det vil være pågældende, der foretager bortledningen, som
skal sørge for at søge tilladelse inden for overgangsperioden på 10 år. Kommunerne vil således ikke
på egen hånd skulle identificere nuværende bortledninger med henblik på at vurdere, om der kan
gives tilladelse efter § 26.
Ministeriet lægger i øvrigt til grund, at der aktuelt pågår bortledninger af grundvand, som ikke er
omfattet af en tilladelse efter § 26, men at det vurderes, at disse er i overensstemmelse med
vandrammedirektivets krav om at sikre en god kvantitativ tilstand af grundvandsressourcen. Dette
indgår også i vurderingen af varigheden af overgangsperioden
Bemærkningen har givet anledning til ændringer i lovforslaget. I overgangsbestemmelsen i
lovforslagets § 5 er der indsat et nyt stk. 3, hvorefter bortledning og anden sænkning af
grundvandsstanden ved bestående vej- og jernbaneanlæg ikke er omfattet af tilladelseskravet i den
foreslåede § 26, stk. 1. Det skyldes, at et eventuelt afslag på ansøgning om tilladelse på denne type
bortledninger vurderes at kunne få uforholdsmæssigt store konsekvenser for opretholdelsen af
pågældende vej- og jernbaneanlæg, og at miljøhensyn i forvejen vurderes at være varetaget ved en
eventuel miljøvurdering af anlæggene.
3.14 Autorisation til udførsel af omfangsdræn
Byggeriets Kvalitetskontrol bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, at udførelse af
grundvandssænkende foranstaltninger som afledning af terrænnært grundvand, der udføres som
omfangsdræn ved bygværker, kræver autorisation som kloakmester og henviser til § 7, stk. 2 i lov om
autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af § 7, stk. 2 i lov om autorisation af
virksomheder på el-, vvs-
og kloakinstallationsområdet: ”De autorisationskrævende arbejder regnes
fra og med tilslutningen til hovedkloak og omfatter stikledninger, anlæg til rensning af spildevand
og anlæggenes afløbsledninger, nedsivningsanlæg til regnvand, regnvandsledninger tilsluttet
offentligt regnvandssystem, tryk- og vakuumafløbssystemer, samletanke og bygnings- og
omfangsdræn.”
Etablering af omfangsdræn vil således efter ministeriets vurdering være omfattet af § 7, stk. 2, og
regler heri skal således overholdes, når der etableres omfangsdræn, uanset om der i øvrigt er krav
om tilladelse efter § 26 eller ej. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at reglerne hører under
Erhvervsministeriet.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.0 Vandsektorloven og Spildevandsbetalingsloven
4.1 Betalingsmodel, herunder takststrukturer
Betalingsmodel
Dansk Industri (DI) og Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter ikke op om den foreslåede
finansieringsmodel, hvor spildevandsforbrugerne (primært) finansierer omkostningerne via den
34
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0035.png
variable del af spildevandstaksten. Denne finansieringsmodel vil ifølge DI og L&F medføre urimelige
omkostningsstigninger for store vandforbrugere, da den variable del af spildevandstaksten afhænger af
den enkelte forbrugers drikkevandsforbrug (dette gælder bl.a. fødevarevirksomheder). Modellen er
ikke i tråd med gældende principper om, at der skal være en sammenhæng mellem betaling og
omkostninger, dvs. en kostægte betaling. DI foreslår i stedet for den foreslåede finansieringsmodel, at
der indføres et klimatilpasningsbidrag pr. grund(areal).
DANVA, HOFOR, KL, Novafos og Aalborg Forsyning mener, at det er positivt, at opgaven med
håndtering af terrænnært grundvand finansieres over den almindelige spildevandstakst, da dette gør
det lettere for selskaberne at administrere. Parterne påpeger, at det ville være svært at anvende et
nytteprincip, da projekterne og dermed finansieringen fra individuelle forbrugere er svære at
afgrænse.
DIN Forsyning mener, at det er uklart, hvordan betalingen for erhverv kommer til at indgå.
Umiddelbart vurderer DIN Forsyning ikke deres takststigning til at være solidarisk, da erhvervsgrunde
ofte dækker meget store arealer og dermed belaster systemerne med forholdsmæssigt meget
terrænnært grundvand.
Samn Forsyning bemærker, at varetagelse af opgaven medfører ekstra omkostninger for forsyningen
til administration.
Aarhus Kommune skriver, at det administrative grundlag og betalingsstrukturen bør understøtte, at
der etableres helhedsløsninger for klimatilpasning, også i områder, der kun er spildevandskloakeret i
dag. De øvrige anlægs- og driftsudgifter skal kunne finansieres over spildevandstaksten.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) mener, at det er uklart, hvorfor selskaberne ikke må
opkræve tilslutningsbidrag for terrænnært grundvand.
Aarhus Kommune
anfører endvidere, at der er tale om et ”økonomisk benspænd” i de områder, der
er
spildevandskloakerede før 1992, i det der jf. gældende lovgivning ikke kan opkræves tilslutningsbidrag
hvis/når området regnvandskloakeres. Aarhus Kommune opfordrer ministeriet til at kigge på denne
del af betalingsloven, som led i arbejdet med dette lovforslag.
Aarhus Vand og Aarhus Kommune anbefaler, at der bør være mulighed for at opkræve et nyt
tilslutningsbidrag for terrænnært grundvand.
Øvrige
BIOFOS og DIN Forsyning mener ikke, at håndteringen af terrænnært grundvand vil betyde
reducerede omkostninger for selskabet som følge af mindre uvedkommende vand i selskabets
systemer og på rensningsanlæg. Dette skyldes bl.a. behovet for rensning af forurenet terrænnært
grundvand (som BIOFOS vurderer vil være tilfældet i hovedstadsområdet).
Silkeborg og Skanderborg Kommuner spørger til, om det er korrekt, at alle selskabets tilsluttede
forbrugere får gavn af tiltaget jf. lovforslaget s. 37. Ifølge Silkeborg Kommune vil kun de borgere, som
er berørt af problemerne, få gavn af projekterne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ad. Betalingsmodel
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede betalingsmodel følger den,
der allerede kendes fra den øvrige klimatilpasning ift. tag- og overfladevand. Det skal sikre, at
35
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
betalingsmodellen for klimatilpasningsprojekter hænger sammen på tværs af regnvand og
terrænnært grundvand, så der ikke skabes skæve incitamenter ift. finansiering, når selskaberne skal
overveje den mest hensigtsmæssige løsning af de konkrete opgaver.
Ministeriet har dog noteret sig DI og L&Fs bemærkninger og anerkender, at der er grundlag for at
se på, hvorvidt betalingsreglerne er sammensat hensigtsmæssigt, og ikke mindst at udvidelsen af
spildevandsselskabernes forsyningspligt øger behovet for at få genbesøgt betalingsreglerne. Det er
dog vigtigt at have et grundigt og oplyst beslutningsgrundlag, når der forelægges et bud på en
justeret betalingsstruktur, så der er transparens om konsekvenserne ved mulige ændringer. Der er
altså behov for en grundig analyse af de samlede betalingsregler, før der kan tages beslutning om en
evt. ny betalingsmodel.
I tilknytning hertil kan det bemærkes, at det er forventningen, at der vil gå en del år, før de første
væsentlige takststigninger som følge af projekter på dette område vil gøre sig gældende. Taksterne
vil først stige i takt med, at projekter gennemføres, og det vil være i form af de årlige afskrivninger,
ikke projekternes fulde investeringsudgift.
Ministeriet vil derudover gøre opmærksom på, at der i 2013 er indført en differentieret takststruktur
(den såkaldte ”trappemodel”)
for store vandforbrugende erhvervsvirksomheder, som alt andet lige
har øget kostægtheden af betalingsstrukturen på spildevandsområdet. Fremadrettede udgifter til
TGV-projekter vil blive fordelt på selskabernes tilsluttede forbrugere på samme måde, som
selskabets øvrige udgifter, og den mere kostægte betalingsstruktur, der følger af trappemodellen, vil
dermed også finde anvendelse for terrænnært grundvand ligesom den gør ift. f.eks. tag- og
overfladevand.
Den valgte betalingsstruktur er fortsat baseret på solidarisk betaling, som det gælder på tværs af
spildevandsområdet allerede. Den enkelte forbrugers konkrete nytte afspejles ikke én-til-én, heller
ikke i de allerede konkrete opkrævede takster. Dette skyldes, at det både ville være svært at opgøre
den enkelte forbrugers konkrete nytte ifm. selskabernes forsyningsaktiviteter, og fordi det ville
kunne udsætte den enkelte forbruger for uforholdsmæssig store udgifter i situationer, hvor den
enkelte muligvis ikke selv har nogen indflydelse på de forhold, der fordyrer den konkrete ydelse, den
enkelte får. Spørgsmålet om nytteprincip overfor solidarisk betaling, med de afledte incitamenter og
økonomiske konsekvenser dette medfører, vil ligeledes med fordel kunne indgå i en analyse af de
samlede betalingsregler.
Den foreslåede takstfinansieringsmodel omfatter ikke nye regler vedrørende tilslutningsbidraget.
Efter den foreslåede takstfinansieringsmodel vil opkrævningen af udgifter forbundet med
selskabernes håndtering af terrænnært grundvand primært ske gennem den variable del af
vandafledningsbidraget af de grunde, som er fremført ovenfor. Et tilslutningsbidrag ville også
kræve, at der skete en egentlig tilkobling for de enkelte matrikler, hvilket i mange tilfælde ikke vil
være sådan de tekniske løsninger udføres.
Spørgsmålet om opkrævning af tilslutningsbidrag, herunder opkrævning i områder, der er
spildevandskloakerede før 1992, er ligeledes heller ikke et spørgsmål, der er omfattet af dette udkast
til lovforslag. Spørgsmålet vil med fordel kunne indgå i en analyse af de samlede betalingsregler, før
der kan tages beslutning om en evt. ny betalingsmodel.
Bemærkningerne vedr. dette punkt har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad. øvrige
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker for så vidt angår selskabets omkostningsniveau,
som følge af opgaven med håndtering af terrænnært grundvand, og spørgsmålet om, hvorvidt dette
36
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0037.png
vil betyde øgede eller reducerede udgifter for selskabet, så vil det afhænge af de konkrete
omstændigheder. Såfremt der opnås besparelser som følge af mindre uønsket vand, og disse kan
identificeres og kvantificeres, så skal de også indgå i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit
2.5.
Bemærkningerne vedr. dette punkt har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2 Effektiviseringskrav og økonomisk regulering generelt
DANVA, Gentofte Kommune, HOFOR, KL, Novafos, Odense Kommune, Samn Forsyning og Aarhus
Vand bemærker, at opgaven med håndtering af terrænnært grundvand skal omfattes af den gældende
økonomiske regulering, hvorfor deres generelle kritikpunkter vedr. denne regulering også gælder for
opgaven med håndtering af terrænnært grundvand. Dette gælder spørgsmålet omkring hvorvidt
effektiviseringskrav på afholdte omkostninger medfører en manglende omkostningsdækning. DANVA
forventer dog, at denne problemstilling løses i regi af det nedsatte Vandreguleringsudvalg.
BIOFOS, DANVA, DIN Forsyning, Fors, Novafos og Samn Forsyning understreger vigtigheden af, at
omkostningerne er tillægsgivende, herunder også udgifter til rensning af vandet, fremskaffelse af data
og udførelse af beregninger også i tilfælde, hvor der efterfølgende ikke skal gennemføres fysiske
projekter i et fastlagt område.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at spildevandsforsyningsselskabernes udvidede
forsyningspligt vedr. håndtering af terrænnært grundvand vil være tillægsgivende, såfremt kravene
hertil er opfyldt, herunder opfyldelse af kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for de
projekter, der gennemføres. Samtidig vil den øvrige økonomiske rammeregulering finde anvendelse.
Det vil bl.a. sige, at omkostningerne også omfattes af effektiviseringskrav og pristalskorrektion mv.
Som DANVA anfører, indgår spørgsmål om den overordnede økonomiske regulering, herunder en
hensigtsmæssig omkostningsdækning, i arbejdet i Vandreguleringsudvalget. Udvalget forventes at
komme med delanbefalinger vedr. den økonomiske regulering i sommeren 2025.
Fsva. BIOFOS, DANVA, DIN Forsyning, Fors og Novafos bemærkning om fremskaffelse af data
oplyser Klima, - Energi- og Forsyningsministeriet, at udgifter til at fremskaffe data (til brug for
kommunens udpegning og fastlæggelse) også vil være en nødvendig omkostning for selskabet, som
de kan afholde. Der åbnes med lovforslaget dog ikke op for, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at
selskabet producerer ny viden/nye data, hvorfor fremskaffelse af nye data til brug for kommunens
opgave således ikke vil være en nødvendig omkostning for selskabet. Selskabets fremskaffelse af nye
data ifm. selskabets samfundsøkonomiske beregninger vil derimod være tillægsberettigede, såfremt
kravene hertil er opfyldt.
BIOFOS, DANVA, DIN Forsyning, Fors og Novafos bemærkning vedr. udgifter til levering af data
har givet anledning til ændringer i lovforslaget, hvor det præciseres at dette også vil være en
nødvendig omkostning for selskabet. Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til
ændringer i lovforslaget.
4.3 Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet
HOFOR og Aarhus Vand påpeger, at der skal laves meget arbejde udelukkende for at producere
dokumentation til Vandsektortilsynet, særligt ift. at dokumentere selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet, hvor der skal regnes på en alternativ løsningstype.
37
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0038.png
Gentofte Kommune opfordrer til, at valg af løsning ikke underlægges en rigid ramme ift.
selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, men at der levnes rum for en skønsmæssig vurdering af
de rette løsninger baseret på helhedstænkning og under hensyn til usikkerheder og parametre i
beregningsgrundlaget. Gentofte Kommune opfordrer derfor til, at kommunalbestyrelsen og
spildevandsforsyningsselskabet tillægges større ansvar for at finde de rigtige løsninger, herunder gives
større grad af aftalefrihed og dermed mulighed for en mere helhedsorienteret løsning af opgaven.
Dette bør også afspejles i den aktuelle vurdering af reglerne om spildevandsforsyningsselskabernes
klimatilpasning fra 2021.
DANVA bakker op om ovenstående kritikpunkter vedr. selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, og
forventer, at dette løses i regi af den aktuelle evaluering af reglerne om
spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning. Derudover bemærker DANVA, at det er positivt,
at selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet er integreret i beregningen om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed for terrænnært grundvand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig høringsparternes overvejelser vedr. mængden
af dokumentation ved valg af løsninger til håndtering af terrænnært grundvand. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet er enig i, at selskaberne ikke skal pålægges unødige administrative byrder
f.eks. i form af dokumentationskrav, der ikke bidrager til at sikre reguleringens formål, herunder
bl.a. at selskaberne drives på en effektiv måde.
Dokumentationskravene ift. projekter vedr. terrænnært grundvand vil blive udformet med henblik
på at finde den rette balance mellem varetagelsen af hensynene i vandsektorloven om bl.a. effektiv
drift, gennemsigtighed for forbrugerne og hensynet til at undgå unødig administration i selskaberne.
Princippet om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet foreslås også at skulle gælde for projekter
til håndtering af terrænnært grundvand. Der foreslås dog i de fleste tilfælde ikke at være et særskilt
dokumentationskrav efter reglerne i omkostningsbekendtgørelsen om selskabsøkonomisk
omkostningseffektivitet, da dette krav forventes at indgå i den samfundsøkonomiske beregning, hvor
der vil skulle varieres på de konkrete tekniske løsninger, investeringstidspunkt og projektområdets
afgrænsning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.4 Tilsyn med den økonomiske regulering
Forbrugerrådet TÆNK mener, at der skal være stor åbenhed om selskabernes drift, da der er tale om
naturlige monopoler. Derfor bør Vandsektortilsynet i forbindelse med den økonomiske regulering
have de rette ressourcer, hjemler, sanktionsmuligheder og fuld indsigt i alle forhold, der er relevante
for at føre et effektivt tilsyn med monopolselskaberne, foretage effektiviseringsanalyser og generelt
sikre forbrugernes interesser mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Klima, - Energi- og Forsyningsministeriet takker for høringssvaret, og noterer sig behovet for et
stærkt og effektivt tilsyn. Udformning af regler og dokumentationskrav, som Vandsektortilsynet skal
føre tilsyn med, skal afspejle den rette balance mellem hensyn til at forbrugerpriserne ikke stiger
unødigt meget og hensyn til, at selskaberne skal kunne foretage de nødvendige investeringer i f.eks.
håndtering af terrænnært grundvand.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
38
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
2995962_0039.png
4.5 Betaling for afværgeforanstaltninger, herunder drift af pumper
Fredensborg Kommune skriver, at når vandforsyningsboringer nedlægges kan der opstå problemer
med terrænnært grundvand i områder, hvor der ikke før har været problemer. Fredensborg Kommune
bemærker derfor, at bekendtgørelsen bør tage højde for sammenhængen med vandforsyningsloven,
sådan at Forsyningsselskaberne ikke kommer til at takstfinansiere bortledning af terrænnært
grundvand, der er opstået som følge nedlagte vandforsyningsboringer.
DANVA er enig i, at forsyningspligten til håndtering af terrænnært grundvand udelukkende bør ligge
hos spildevandsforsyningsselskabet, men foreslår at det bør være muligt for et
spildevandsforsyningsselskab at betale en vandforsyning for at drive en boring med henblik på
bortledning af grundvand inden for rammerne af både spildevandsforsyningsselskabets og
vandforsyningens hovedvirksomhed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Vedr. høringssvar fra Fredensborg Kommune er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det netop vil være en mulighed for et spildevandsselskab at overtage sådan en boring,
hvis det er den samfundsøkonomisk hensigtsmæssige løsning. Koblingen til vandforsyningsloven er
beskrevet i afsnit 3.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig DANVAs forslag om at lade et
spildevandsselskab betale et drikkevandsselskab for opretholdelse af boringer mhp. afledning af
grundvand. Det vurderes dog ikke at være muligt for et drikkevandsselskab at udføre denne aktivitet
mod betaling. Som udgangspunkt vil en ellers nedlagt boring ikke være en del af dette
drikkevandsselskabs hovedaktivitet, da boringen nu vil have karakter af en afværgeforanstaltning
og formålet er afledning af grundvand. En evt. udvidelse af bestemmelser om tilknyttede aktiviteter
kræver også stadig en nær tilknytning til hovedvirksomheden. Det vurderer ministeriet umiddelbart
ikke er tilfældet.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.6 Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vedr. andre typer af udgifter
HOFOR og Aarhus Vand bemærker begge, at der i høringsversionen af lovforslaget er anført, at der
med den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes betingelser om samfundsøkonomisk
hensigtsmæssighed vedrørende udgifter til alle de typer af aktiviteter, som ligger inden for
spildevandsforsyningsselskabernes opgaver. Begge parter er bekymrede for dette, og mener at det ikke
vil være hensigtsmæssigt at udbrede dette princip til f.eks. almindelig udbygning af forsyningsanlæg,
drift og vedligehold af forsyningens infrastruktur mv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med dette lovforslag ikke er behov for at
ændre på bemyndigelsesbestemmelsens ordlyd i vandsektorlovens § 8 vedrørende
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Efter vandsektorlovens § 8 kan der i ØR-bekendtgørelsen
fastsættes nærmere regler om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som en forudsætning for
tillæg til den økonomiske ramme. Vandsektorlovens § 8 er heller ikke i den gældende ordlyd
begrænset til bestemte dele af selskabernes opgaver.
På baggrund af høringssvarene er bemærkningerne i lovforslaget dog præciseret, så det fremgår
tydeligere, at indførelse af krav vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed på andre
områder end selskabernes håndtering af tag- og overfladevand og terrænnært grundvand kun vil
39
 L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren
være relevant, hvis et krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed på et senere tidspunkt
indføres i reglerne i miljølovgivningen om forsyningspligtens afgrænsning.
Det er dermed præciseret, at andre krav vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
hovedsagelig vil udspringe fra (nye) regler i miljølovgivningen om forsyningspligtens afgræsning.
Det er desuden præciseret i lovbemærkningerne, at der ikke vil kunne fastsættes betingelser om
samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som medfører, at selskaberne ikke kan opkræve de
nødvendige udgifter til at opfylde selskabernes forsyningspligt som fastlagt i miljølovgivningen.
Bemærkningerne har derudover ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
40