Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 til L 183, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og
vandsektorloven. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved
grundvandssænkende foranstaltninger og takstfinansiering heraf og ændrede regler om tilladelse til
bortledning eller anden sænkning af grundvand), stillet den 23. april 2025 af Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 7 til L 183
”Vil
ministeren bekræfte, at den foreslåede finansieringsmodel i overvejende grad vil komme borgere i de
større byområder til gavn frem for borgere i landområder?”
Svar
Da spørgsmålet handler om regler i spildevandsbetalingsloven, som klima-, energi- og forsyningsministeren
er ansvarlig for, har jeg indhentet nedenstående bidrag til svar fra klima-, energi- og forsyningsministeren,
som jeg kan henholde mig til:
”Finansieringen af projekter sker som udgangspunkt inden for et spildevandsforsyningsselskabs område,
hvilket typisk svarer til en kommune. Borgerne inden for dette pågældende område betaler solidarisk for
hinandens spildevandsforsyningsydelser.
Det foreslåede krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed som forudsætning for at gennemføre
kollektive løsninger til håndtering af udfordringer med terrænnært grundvand vil alt andet lige betyde, at der
skal være en vis koncentration og volumen i projekterne, før der kan anlægges en kollektiv løsning.
Det betyder, at projekter i områder med mange bygninger, der kan være udsat for skader, som udgangspunkt
oftere vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige og dermed mulige at gennemføre, end projekter i
mindre tætbefolkede områder. Hvor de konkrete projekter så faktisk vil kunne gennemføres afhænger i sidste
ende af, hvor det viser sig samfundsøkonomisk at være hensigtsmæssigt.
Finansieringsmodellen vil dermed betyde, at der vil være nogle forbrugere i et spildevandsforsyningsselskabs
område, der er med til at betale for projekter til håndtering af terrænnært grundvand, som fysisk sker et
andet sted i forsyningsområdet.
Tilsvarende forhold kendes også fra den eksisterende regulering, hvor fx forbrugerne i tætbefolkede områder
er med til at betale for de relativt længere kloakledninger, pumpestationer, bassiner etc., som skal til for at
sikre, at spildevandet fra mindre tæt befolkede områder kan transporteres ind til rensningsanlæggene og
håndteres på en miljømæssig forsvarlig måde.”
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk