L 185 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren er enig i, at det fremgår af betragtning 16 i ændringsdirektivet, som lovforslaget gennemfører, at sektorspecifikke EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om f.eks. oplysninger forud for aftaleindgåelsen og om fyldestgørende redegørelser, har forrang m.v.

Retsudvalget 2024-25
L 185
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. maj 2025

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2025-06061

3724826

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om

forsikringsaftaler (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af

finansielle tjenesteydelser) (L 185)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (Øget

forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser) (L 185),

som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj

2025.

Peter Hummelgaard

Morten Schaumburg-Müller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 185 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren er enig i, at det fremgår af betragtning 16 i ændringsdirektivet, som lovforslaget gennemfører, at sektorspecifikke EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om f.eks. oplysninger forud for aftaleindgåelsen og om fyldestgørende redegørelser, har forrang m.v.

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler

(Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser)

(L 185):

”Er ministeren enig i, at det fremgår af betragtning 16 i

ændringsdirektivet, som lovforslaget gennemfører, at

sektorspecifikke EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om

f.eks. oplysninger forud for aftaleindgåelsen og om

fyldestgørende

redegørelser,

har

forrang,

ændringsdirektivets bestemmelser på disse områder dermed

ikke finder anvendelse? Og er ministeren enig i, at dette er

kompatibelt med, at betragtning 16 ønsker at mindske

dobbeltregulering ”Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre,

at der ikke sker dobbeltarbejde eller overlap …”? Der henvises

til artiklen ”F&P-direktør savner politisk handling bag løfter om

opgør med byrdebøvl”, Finanswatch. Der henvises endvidere til

justitsministerens svar på et spørgsmål om lovforslagets forhold

til sektorspecifik regulering (lex specialis-princippet) nederst på

side 23 i den kommenteret oversigt over høringssvar.”

Svar:

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2023/2673 af 22. november 2023 om ændring af

direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser

indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter

”ændringsdirektivet”) i dansk ret.

Lovforslaget, hvormed der lægges op til ændringer i forbrugeraftaleloven

og forsikringsaftaleloven, indeholder bl.a. nye bestemmelser om udøvelse

af fortrydelsesretten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en

onlinegrænseflade (”fortrydelsesfunktion”). Endvidere indeholder

lovforslaget reviderede bestemmelser om oplysningskrav i forbindelse med

aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne samt nye

bestemmelser om fyldestgørende redegørelser vedrørende aftaler om

finansielle tjenesteydelser. Herudover indføres en ny bestemmelse om

yderligere beskyttelse af forbrugere på onlinegrænseflader.

Det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

ændringsdirektivet ikke ændrer eksisterende sektorspecifikke EU-retsakter.

Det fremgår således heraf, at det følger af direktivets præambelbetragtning

nr. 16, at det skal præciseres, at når andre EU-retsakter, der regulerer

Side 2/3

specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om f.eks.

oplysninger forud for aftaleindgåelsen eller om fyldestgørende redegørelser,

og uanset hvor detaljerede disse bestemmelser er, bør kun de respektive

bestemmelser i disse andre EU-retsakter finde anvendelse på de pågældende

specifikke finansielle tjenesteydelser til forbrugere, medmindre andet er

fastsat i nævnte retsakter.

Der henvises herudover til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger (om forudgående oplysningspligter) og pkt. 2.5.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger (om fyldestgørende redegørelser).

De relevante foreslåede bestemmelser i forsikringsaftaleloven – f.eks.

reglerne om fyldestgørende redegørelser – vil som følge heraf ikke finde

anvendelse, når forholdet er omfattet af anden EU-lovgivning såsom

forsikringsdistributionsdirektivet. Der vil således ikke være tale om, at

virksomhederne skal efterleve forskellige regelsæt om de samme forhold i

relation til finansielle tjenesteydelser.

Som fremhævet i den kommenterede høringsoversigt af 28. marts 2025,

side 23, jf. bilag 1 – L 185, har Justitsministeriet fundet det nødvendigt og

hensigtsmæssigt at implementere de nævnte bestemmelser i

forsikringsaftaleloven ud fra bl.a. et hensyn til, at relevante sektorspecifikke

EU-retsakter senere vil kunne blive ophævet eller ændret. Desuden følger

det af forbrugeraftalelovens § 1, stk. 4, nr. 1, at loven som udgangspunkt

ikke gælder for forsikringsaftaler omfattet af forsikringsaftaleloven og

henvendelser med henblik på indgåelse af aftale herom. Det er derfor ikke

tilstrækkeligt at implementere direktivet i forbrugeraftaleloven.

Der kan endvidere henvises til, at forsikringsaftalelovens kapitel I A allerede

i dag indeholder regler om bl.a. oplysningspligt og fortrydelsesret for

forbrugerforsikringer ved bl.a. fjernsalg. Justitsministeriet finder det således

også på den baggrund hensigtsmæssigt, at ændringsdirektivet også

gennemføres i forsikringsaftaleloven.

Side 3/3