L 188 - 2024-25 - Bilag 14: Betænkning afgivet 27/5-25

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188 Bilag 14
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 188

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 27. maj 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede

Stater m.v.

[af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder

om deling af lovforslaget. Radikale Venstres medlem af ud-

valget har stillet ændringsforslag nr. 1. Alternativets medlem

af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3. Enhedsli-

stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

4 og 5. Forsvarsministeren har stillet ændringsforslag nr.

6-8.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DD, SF, LA, M, DF og IA)

vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovfor-

slaget.

mindretal

i udvalget (KF, EL, RV og ALT) vil stemme

for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

flertal

i udvalget (S, V, DD, SF, LA, M, DF og IA)

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af forsvarsmini-

steren stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslag

A og B til

forkastelse,

men mindretallet vil stemme for

de under lovforslag A stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil, hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver

forkastet ved 2. behandling, stemme imod lovforslaget, men

for de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (KF) indstiller lovforslag

A og B til

vedtagelse,

men mindretallet vil stemme imod

de under lovforslag A stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil, hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver

forkastet ved 2. behandling, stemme for lovforslaget og for

de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslag

A til

vedtagelse

og lovforslag B til

forkastelse.

Mindretallet

vil stemme imod de under lovforslag A stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil, hvis ændringsforslaget om deling

af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, stemme

for lovforslaget og for de af forsvarsministeren stillede æn-

dringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser med

stor alvor på den amerikanske præsidents, Donald Trumps,

udtalelser om at ville overtage Grønland, tilgangen til krigen

i Ukraine og de verserende fredsforhandlinger samt trusler-

ne om toldkrig mod Europa.

SF opfordrer til, at regeringen styrker Danmarks samar-

bejde med øvrige allierede og vores generelle forsvars- og

sikkerhedspolitiske engagement i Europa og i Norden, her-

under inden for rammerne af både EU, NORDEFCO og

NATO, og at vi arbejder målrettet på at uafhængiggøre os

fra USA både militært og forsvarsindustrielt, først og frem-

mest igennem oprustning af det danske forsvar ved øget

brug af europæiske partnerskaber og leverandører.

SF noterer sig, at USA er medlem af NATO, herunder

at de respekterer artikel 5, og at de dermed fortsat er at

betragte som en allieret.

SF noterer sig også, at vores allierede nabolande i og

omkring Østersøen, Nordatlanten og Arktis, herunder langs

NATO’s østlige flanke ved grænsen til Rusland, har etableret

samarbejdsaftaler med USA om amerikanske baser med det

primære formål at sikre hurtig og effektiv afskrækkelse og

mobilitet i tilfælde af en forværret militær trussel fra Rus-

land.

AX031534

L 188 - 2024-25 - Bilag 14: Betænkning afgivet 27/5-25

SF noterer sig desuden, at det vil tage mange år og kræve

massive investeringer i forsvaret at opnå stor nok kampkraft

i Danmark og blandt vores øvrige allierede til, at hjælp fra

USA, herunder tilstedeværelsen af amerikanske soldater og

brug af amerikansk militært materiel, ikke længere er nød-

vendigt i tilfælde af en forværret militær trussel fra Rusland

eller et direkte angreb på NATO.

SF bekymrer sig om trygheden for danske og andre al-

lieredes soldater, som er udstationeret langs NATO’s østli-

ge flanke og grænsen til Rusland, herunder i Baltikum, i

tilfælde af en forværret militær trussel fra Rusland eller et

direkte angreb på NATO, og partiet noterer sig, at deres

vilkår sikres bedst i de nært forestående år ved at forbedre

muligheden for at få hjælp fra USA, indtil vi selv og vores

øvrige allierede har opbygget tilstrækkelig kampkraft.

SF noterer sig, at implementering og forvaltning af sam-

arbejdsaftalen med USA om amerikanske baser er op til en

konkret forhandling mellem den danske og den amerikanske

regering, herunder at vi, i tilfælde af at der er særlig dansk

interesse herfor, kan overtage retsforfølgelsen af amerikan-

ske soldater på trods af den primære amerikanske jurisdik-

tion, og partiet opfordrer Folketinget til at følge implemen-

teringen og forvaltningen nøje.

SF noterer sig også, at samarbejdsaftalen med USA om

amerikanske baser ikke giver anledning til ændringer i

dansk atompolitik, at det er eksplicit fastslået i aftalen, at

Danmarks grundlov, folkeretten, FN-pagten og Den Nordat-

lantiske Traktat skal respekteres, og at det ifølge udenrigs-

ministeren er en afgørende forudsætning for aftalen, at både

Danmark og USA er medlemmer af NATO.

SF ønsker derfor fortsat at fastholde de nødvendige sik-

kerhedsgarantier fra USA, herunder i form af amerikanske

baser med mulighed for opbevaring af amerikansk militært

materiel, og hurtig og effektiv afskrækkelse og mobilitet i

tilfælde af et forværret trusselsbillede.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at for-

svarssamarbejdsaftalen og lovforslaget er gennemsyret af, at

danske hensyn og interesser må vige for USA’s. Stort set

på hver eneste side af lovforslaget er der nye eksempler

på, at aftalen giver USA rettigheder, mens Danmark og den

danske befolkning skal bære alle forpligtelser, indrømmelser

og udgifter.

Enhedslisten ønsker at påpege, at argumentet om, at for-

svarssamarbejdsaftalen skulle give Danmark øget beskyttel-

se og forpligte USA til at bevare tætte bånd til Danmark

og Europa, ikke holder vand. Allerede i forsvarsministerens

svar på FOU alm. del – spm. 69, den 30. januar 2024,

folketingsåret 2023-24, fremgår følgende: »Forsvarssamar-

bejdsaftalen indeholder ikke en juridisk forpligtelse for USA

til at stationere personel eller opbevare udstyr i Danmark.«

USA forpligter sig altså ikke til noget med aftalen. Danmark

forpligter sig derimod til at stille baseområder til rådighed

for USA’s militær.

Med aftalen og den dertil hørende lovgivning får USA�½s

militær meget vidtgående rettigheder. Områder skal stilles

eksklusivt til rådighed for USA, hvis USA ønsker det. USA

vil kunne kontrollere disse områder, uden at danske myndig-

heder kan kræve adgang. USA kan anvende dansk territori-

um til at forfølge amerikanske forsvarspolitiske interesser.

Vi ved ikke, hvilke våben USA i praksis vil opbevare på

baseområderne, og vi ved ikke, om USA vil tilbageholde

frihedsberøvede personer og udsætte dem for tortur. Alt det

unddrager sig dansk kontrol. Det er kendt viden, at USA så

sent som efter årtusindskiftet har udøvet tortur på amerikan-

ske baser, bl.a. i Polen, Rumænien og Litauen.

Efter forsvarssamarbejdsaftalen skal retssager, som måtte

involvere amerikanske soldater, som udgangspunkt foregå

ved amerikanske militærdomstole, hvor dommere og næv-

ninge er amerikanske militærpersoner. Det gælder f.eks. i

voldssager, voldtægtssager eller drabssager, hvor gernings-

manden er amerikansk, og hvor offeret og gerningsstedet er

danske.

I månederne op til betænkningsafgivelsen har medierne

undersøgt baseaftalen nærmere. I dagbladet Politiken kom

det frem, at regeringen to steder i lovforslagets bemærknin-

ger har foretaget påfaldende ændringer i forhold til det lov-

udkast, der blev sendt i høring tilbage i december. Henvis-

ningen til, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark

i fredstid, er blevet slettet. Det giver grund til at frygte, at

regeringen går med overvejelser om at ændre dansk atomvå-

benpolitik, så USA på et tidspunkt kan opstille atomvåben i

Danmark i fredstid. Svarene på Enhedslistens spørgsmål nr.

95 og 96 til lovforslaget har ikke betrygget Enhedslisten i, at

regeringen ikke skulle have sådanne overvejelser.

I Jyllands-Posten er det fremgået, at medarbejdere ved

private amerikanske sikkerhedsfirmaer i kraft af forsvars-

samarbejdsaftalen vil få lov til at bære skydevåben i Dan-

mark. Det er en drastisk ændring i forhold til de forhold, der

hidtil har været gældende i Danmark.

Et af de vægtigste høringssvar til lovudkastet kom fra

Institut for Menneskerettigheder, som har fremsat 16 klare

anbefalinger til regeringen. Det er anbefalinger, som ville

styrke dansk suverænitet og klargøre vigtige forhold, som

der i øjeblikket hersker tvivl om. Det er bekymrende, at

regeringen kun i meget ringe grad eller slet ikke har valgt at

følge instituttets anbefalinger.

Enhedslisten konstaterer, at forsvarsministerens svar på

de mere end 100 spørgsmål, som partiet har stillet under

udvalgsarbejdet, er meget mangelfuldt besvaret – ofte blot

med henvisning til aftalens ordlyd, der i sagens natur var

spørgeren bekendt, da spørgsmålet blev stillet. I en lang

række spørgsmål, der er uafklarede, henviser regeringen blot

til, at der eventuelt kan fastsættes nærmere regler på et sene-

re tidspunkt.

Samlet set har det været et for det danske demokrati util-

fredsstillende forløb, hvor regeringen og folketingsflertallet

har undladt at lytte til den udbredte folkelige modstand og

utryghed og undladt at tage bestik af den ændrede udenrigs-

og sikkerhedspolitiske situation efter indsættelsen af præsi-

dent Trump i januar 2025.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget bakker op om

samarbejdsaftalen mellem USA og Danmark på baggrund af

L 188 - 2024-25 - Bilag 14: Betænkning afgivet 27/5-25

den skærpede sikkerhedspolitiske situation. I lyset af truslen

fra Rusland og Putins angrebskrig i Ukraine er det nødven-

digt med et stærkt NATO, hvor vi står sammen med vores

allierede. Aftalen er nødvendig for at kunne sikre hurtig

mobilisering mod øst, såfremt Rusland skulle udfordre vores

NATO-allierede. Derfor ser man også, at de andre nordiske

lande og de baltiske lande har indgået lignende samarbejds-

aftaler med USA.

Det er dog også tydeligt, at den nuværende amerikanske

administration opfører sig utilregneligt, og at præsidenten

flere gange er kommet med absurde, grænsende til truen-

de, udtalelser om bl.a. Grønland. Derfor er den udbredte

bekymring og ønsket fra flere om at distancere sig til USA

forståeligt. I Radikale Venstres optik er det dog nødvendigt

at have et mere langsigtet perspektiv og anerkende, at USA

stadig er en allieret og en afgørende del af NATO-samarbej-

det. Selv om vi skal arbejde for mere fælles forsvar i Norden

og EU, skal vi også forsøge at fastholde NATO-samarbej-

det. Det ville både i forhold til diskussionen om Grønland

og i forhold til signalet til Putin være risikabelt at skrinlæg-

ge militært samarbejde med USA netop nu.

Vi har i Radikale Venstre taget lovbehandlingen særdeles

alvorligt og stillet over 20 spørgsmål for at få afdækket

konsekvenserne på en række væsentlige områder: forholdet

til internationale forpligtelser og konventioner, overensstem-

melse med grundloven, danske statsborgeres retsstilling i

tilfælde af retssager, forholdet til dansk retspraksis, undta-

gelser fra anden lovgivning, inddragelse af Folketingets par-

tier m.v. Alle spørgsmål er besvaret tilfredsstillende af de

relevante ministre og viser, at der er tale om en aftale, hvor

de to parters indbyrdes forhold er velbeskrevet og hegnet

betryggende ind.

Det er særlig vigtigt at fremhæve, at amerikanerne på

dansk jord skal overholde dansk lovgivning, grundloven og

vores internationale forpligtelser – også i de tilfælde, hvor

USA ikke har tiltrådt en konvention el.lign. Det er også

væsentligt, at danske statsborgeres retsstilling er velbeskre-

vet og sikret, i tilfælde af at en amerikansk udstationeret

person skulle foretage en strafbar handling mod en dansk

forurettet. Endelig har ministeren bekræftet, at aftalen ikke

ændrer på dansk lovgivning i forhold til atomvåben.

Radikale Venstre havde ønsket en opdeling af lovforsla-

get, således at de dele, der omhandler ændringer af våbenlo-

ven i forhold til eksport af våben – herunder reservedele til

F-35-fly – var blevet udskilt til særskilt behandling. Hvis der

havde været opbakning til opdelingen, havde vi stemt imod

denne del, men da der ikke var ønske om det fra Folketinget,

tilslutter Radikale Venstre sig det samlede lovforslag.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget kan, bl.a. set i lyset af

den geopolitiske situation, usikre forfatningsretlige spørgs-

mål, usikkerhed om jurisdiktion ved straffesager og omfat-

tende bemyndigelser til regeringen vedrørende miljø og vå-

bentilladelser, ikke støtte lovforslaget. Derudover finder Al-

ternativet det kritisabelt, at regeringen ikke vil yde teknisk

bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som der ellers er

praksis for i Folketinget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(KF, EL og

ALT):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark

og Amerikas Forenede Stater« omfattende §§ 1-14, § 15,

stk. 1, §§ 16-23, § 25 og bilag 1.

»Forslag til lov om ændring af lov om våben og eks-

plosivstoffer m.v. (Udførsel af våben m.v. af udenlandske

militære styrker og militært personel)« omfattende §§ 15, 24

og 25.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 12

Efter »Forsvarsministeren kan« indsættes: »alene med

Folketingets samtykke«.

[Krav om Folketingets samtykke til at fravige regler på byg-

ge-, plan-, natur- og miljøområdet]

Til § 14

stk. 2

indsættes efter »med forsvarsministeren«: »og

indhentelse af Folketingets samtykke«.

[Krav om Folketingets samtykke til regler om forsvarssam-

arbejdsaftalens artikel 4 og 18]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT):

Til § 15

stk. 1

indsættes efter »ikrafttræden«: », idet loven dog

ikke kan træde i kraft, før den amerikanske præsident har

afgivet en skriftlig garanti om, at præsidenten ikke, så længe

forsvarssamarbejdsaftalen er i kraft, vil annektere Grønland

imod Naalakkersuisuts og regeringens ønsker«.

[Skriftlig garanti fra den amerikanske præsident]

Ny paragraf

Efter § 15 indsættes i

kapitel 6:

»§ 01.

Der skal afholdes en vejledende folkeafstemning,

forud for at regeringen kan tiltræde forsvarssamarbejdsafta-

len.«

L 188 - 2024-25 - Bilag 14: Betænkning afgivet 27/5-25

[Afholdelse af folkeafstemning om tiltrædelse af forsvars-

samarbejdsaftalen]

forsvarsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V, DD, SF,

LA, M, DF og IA):

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 15

stk. 2

ændres »1. juni 2025« til: »1. juli 2025«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for lovens § 24]

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 1, stk. 4-7, i lov om

radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 958 af 22. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 1, stk.

5-8, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf.

denne lovs § 21, nr. 1.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 21

Efter nr. 1 indsættes:

»01.

§ 1, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til:

»stk. 6 og 7«.«

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lov-

forslag, således at der kan stemmes separat om delen om

den lovgivningsmæssige implementering af »Aftale om for-

svarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regerin-

gen i Amerikas Forenede Stater« af 21. december 2023

(forsvarssamarbejdsaftalen) og delen om udførsel af våben

m.v. af udenlandske militære styrker og militært personel.

Til nr. 2

Det foreslås, at hvis forsvarsministeren vil tillade fravi-

gelser af regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet i

det omfang, det er nødvendigt for amerikanske styrkers op-

gavevaretagelse i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen,

kan det kun ske, hvis Folketinget giver sit samtykke hertil.

Til nr. 3

Det foreslås, at det kræver Folketingets samtykke, hvis

justitsministeren efter aftale med forsvarsministeren ønsker

at fastsætte nærmere regler om at gennemføre forsvarssam-

arbejdsaftalens artikel 4 og 18.

Til nr. 4

Det fremgår af den foreslåede § 15, at forsvarsministe-

ren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Med æn-

dringsforslaget foreslås det, at loven ikke kan træde i kraft,

før den amerikanske præsident har afgivet en skriftlig garan-

ti om, at han ikke, så længe forsvarssamarbejdsaftalen er

i kraft, vil annektere Grønland imod Naalakkersuisuts og

regeringens ønsker.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsmi-

nisteren ikke kan fastsætte, at loven skal træde i kraft, før

den amerikanske præsident har afgivet en skriftlig garanti

om, at han ikke, så længe forsvarssamarbejdsaftalen er i

kraft, vil annektere Grønland imod Naalakkersuisuts og re-

geringens ønsker.

Dette skal ses, i lyset af at forsvarssamarbejdsaftalen

først vil træde i kraft, når Danmark og USA ved noteud-

veksling har orienteret hinanden om, at de hver især har

gennemført deres respektive nationale implementeringspro-

cesser, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 1.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det fastsat som § 16, at

der skal afholdes en vejledende folkeafstemning, forud for

at regeringen kan tiltræde forsvarssamarbejdsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle

afholdes en vejledende folkeafstemning, forud for at rege-

ringen ved noteudveksling orienterer USA om, at Danmark

har gennemført sin nationale implementeringsproces. Dette

skal ses, i lyset af at forsvarssamarbejdsaftalen først vil

træde i kraft, når Danmark og USA ved noteudveksling

har orienteret hinanden om, at de hver især har gennemført

deres respektive nationale implementeringsprocesser, jf. for-

svarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 1. Regeringen vil

ikke kunne orientere USA om, at Danmark har gennemført

sin nationale implementeringsproces, inden den vejledende

folkeafstemning er gennemført. Regeringen vil imidlertid

ikke være retligt bundet af resultatet af folkeafstemningen.

Til nr. 6

Det fremgår af lovforslagets § 15, stk.

1 og 2, træder i kraft den 1. juni 2025.

ændre ikrafttrædelsestidspunktet til den 1.

foreslåede ændring er en konsekvens af, at

behandling er planlagt til den 11. juni 2025.

2, at § 24, nr.

Det foreslås at

juli 2025. Den

lovforslagets 3.

Til nr. 7

Det foreslås i § 15, stk. 3, at regler udstedt i medfør

af § 1, stk. 4-7, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske

forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023 forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 1, stk. 5-8, i lov om radioudstyr og elektromag-

netiske forhold, jf. denne lovs § 21, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensrettelse,

som følge af at bemyndigelsesbestemmelserne i § 1, stk.

4-7, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold fore-

slås rykket til § 1, stk. 5-8, jf. lovforslagets § 21, nr. 1.

Til nr. 8

Det foreslås i § 1, stk. 7, der bliver stk. 8, i lov om radio-

udstyr og elektromagnetiske forhold at ændre henvisningen

til stk. 5 og 6 til stk. 6 og 7. Den foreslåede bestemmelse

er en konsekvensrettelse, som følge af at bestemmelserne i

§ 1, stk. 5 og 6, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske

L 188 - 2024-25 - Bilag 14: Betænkning afgivet 27/5-25

forhold foreslås rykket til § 1, stk. 6 og 7, jf. lovforslagets §

21, nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2025 og var til

1. behandling den 11. april 2025. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Forsvars-, Samfunds-

sikerheds- og Beredskabsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Udvalget afholdt den 23. maj 2025 en åben høring og en

lukket høring om lovforslaget og beslutningsforslag nr. B

173.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og forsvarsministeren sendte den 23. decem-

ber 2024 dette udkast til udvalget, jf. FOU alm. del – bilag

48. Den 28. marts 2025 sendte forsvarsministeren hørings-

svarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til forsvarsministeren og

2 spørgsmål til henholdvis forsvarsministeren og justitsmini-

steren til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret

i to åbne samråd med udvalget den 26. maj 2025. Endvide-

re har udvalget stillet 4 samrådsspørgsmål, som forventes

besvaret inden 3. behandling.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 188 spørgsmål

til henholdsvis forsvarsministeren, udenrigsministeren og ju-

stitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministerene har

besvaret 177 spørgsmål, og de resterende forventes besvaret

inden 2. behandling.

Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kasper Roug (S)

Mogens Jensen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Simon Kollerup (S) Christian Friis Bach (V) Hans Andersen (V)

Peter Juel-Jensen (V)

nfmd.

Hans Christian Schmidt (V) Peter Have (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Aaja Chemnitz (IA)

Lise Bech (DD) Søren Espersen (DD) Carsten Bach (LA) Alexander Ryle (LA) Rasmus Jarlov (KF)

fmd.

Mai Mercado (KF)

Mads Fuglede (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Trine Pertou Mach (EL)

Søren Søndergaard (EL) Stinus Lindgreen (RV) Sascha Faxe (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)