Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 7. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 102 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmål nr. 102:
”Vil ministeren oplyse, om der stilles krav om, at de skydevåben, der
anvendes af private amerikanske sikkerhedsvagter, jf. forsvarssamar-
bejdsaftalen og nærværende lovforslag, opbevares under særlige for-
hold, når vagterne ikke bærer dem? Der henvises til artiklen i Jyllands-
posten 6. april 2025: ”Vild udvikling: Amerikanske sikkerheds-firmaer –
med våben
–
får
lov at operere i Danmark”.”
Svar:
Styrker tilhørende det amerikanske militær kan bære våben efter de
gældende regler i våbenlovens § 8 og knivlovens § 6. Amerikanske styr-
ker gør i større omfang end danske styrker brug af private firmaer til at
løse militære opgaver. Ansatte i private firmaer omfattes af reglerne i
våbenlovens § 8 og knivlovens § 6 i det omfang, de kan anses for at
være en del af styrken tilhørende det amerikanske militær som defineret
i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, at de ameri-
kanske styrker skal koordinere sikkerhedsplaner, herunder etablere sa-
marbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, med de re-
levante myndigheder i Danmark. Der vil i henhold til aftalen skulle ske
en løbende koordinering mellem de danske og amerikanske myndighe-
der om de amerikanske styrkers sikkerhedsforanstaltninger i medfør af
bestemmelsen. Som led heri forudsættes det, at der foretages koordine-
ring med alle relevante danske myndigheder med henblik på at sikre den
nødvendige inddragelse, og at der i den forbindelse tilrettelægges nær-
mere procedurer herfor.
Der vil som led i den løbende koordinering kunne aftales krav om opbe-
varing af genstande omfattet af våbenloven og knivloven.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/003955
1038188
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2