Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 12. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 174 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmål nr. 174:
”Det
fremgår af svar på L 188 - spørgsmål 72, at Forsvarsministeriet
ikke har ”nærmere kendskab til forhandlings-
eller implementeringsfor-
løbene” i forhold til forsvarssamarbejdsaftalerne mellem USA og hen-
holdsvis Norge, Sverige og Finland. Skal svaret forstås på den måde, at
denne nuværende SVM-regering og den forudgående S-regering på intet
tidspunkt i 2021-23 har kontaktet den norske, svenske eller finske re-
gering for at få oplysninger og sammenligne erfaringer omkring igang-
værende eller afsluttede forhandlinger i forhold til en række forsvars-
samarbejdsaftaler, der i høj grad ligner hinanden? Vil ministeren i givet
fald oplyse, om han i dag mener, at det kunne have givet en for Dan-
mark bedre aftale, hvis han eller en af hans forgængere som forsvars-
minister havde rådført sig med kolleger i andre nordiske lande om for-
muleringen af forsvarssamarbejdsaftalen, og om han i givet fald fortry-
der eller beklager sin manglende kontakt til andre nordiske lande?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 1. maj 2025 af spørgsmål nr. 72 til L
188, har Forsvarsministeriet ikke nærmere kendskab til forhandlings- el-
ler implementeringsforløbene i forhold til forsvarssamarbejdsaftalerne
mellem USA og henholdsvis Norge, Sverige og Finland.
Forsvarsministeriet har været i dialog med de pågældende lande om ge-
nerelle spørgsmål relateret til deres respektive forhandlinger med USA.
Dialogen er blevet gennemført med respekt for, at forhandlingerne med
USA om forsvarssamarbejde er et bilateralt og fortroligt anliggende. Det
er således helt almindelig praksis, at bilaterale forhold mellem lande be-
handles med en vis fortrolighed.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
International Jura
2025/005276
1061523
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2