Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3037468_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 26. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 182 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 182:
”I
USA er det i mange stater tilladt at blive gift som mindreårig. Da den
danske stat ikke har kontrol med dem, som indrejser til de amerikanske
baser, og dermed ikke har mulighed for at stille krav, afvise eller hjem-
sende de pågældende, vil det være muligt for en amerikansk soldat at
komme til Danmark med en mindreårig ægtefælle. Vil ministrene i for-
længelse af samrådet i Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabs-
udvalget redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til denne pro-
blemstilling? Ministrene bedes aftale indbyrdes, hvem af ministrene, der
besvarer spørgsmålet?”
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet kan oplyse, at forsvars-
samarbejdsaftalen indebærer, at de almindelige regler for indrejse
og ophold i udlændingeloven ikke finder anvendelse.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 1 a, jf. lovforslagets § 17, nr. 1, at udlændinge, der er om-
fattet af bilag 1 i forsvarssamarbejdsaftalen uden tilladelse kan ind-
rejse og opholde sig her i landet. Den foreslåede bestemmelse skal
i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7 sikre
bl.a., at medlemmer af den amerikanske styrke og pårørende kan
indrejse og opholde sig her i landet.
Pårørende er ifølge aftalens artikel 2, stk. 6, jf. NATO SOFA artikel
I, stk. 1, litra (c), blandt andre ægtefæller til medlemmer af den
amerikanske styrke, der således som familiemedlemmer kan ind-
rejse og opholde sig her i landet.
Aftalen betyder således, at de krav, der gælder i forbindelse med
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
10. juni 2025
Lovgivning
2025/005951
1073878
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til problemstillingen, hvis en amerikansk soldat indrejser til de amerikanske baser med en mindreårig ægtefælle
ikke vil kunne stilles over for personer omfattet af forsvarssamar-
bejdsaftalen.
Det er regeringens holdning, at Danmarks deltagelse i internationale
samarbejdsaftaler og -programmer på forsvarsområdet er afgø-
rende for Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og tryghed. Da
USA er Danmarks vigtigste allierede og en bærende del af NATO-
alliancen, er et tæt samarbejde med USA i NATO samt et stærkt
bilateralt forhold helt centralt.
Derfor er hovedformålet med forsvarssamarbejdsaftalen og med
amerikanske styrkers tilstedeværelse i Danmark også at fremme
den nationale sikkerhed og stabilitet her i landet.”
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/005951
Dok.nr.: 1073878
Side 2 af 2