Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3040994_0001.png
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 194
192
Offentligt
Folketinget
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Jeppe Bjerring Eriksen
2025-06717
3742853
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D
fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og
Beredskabsudvalg
Samrådsspørgsmål D:
På væsentlige punkter overdrages myndighedsbeføjelser til amerikanske
styrker. Det betyder, at amerikansk militærpoliti kan tilbageholde, skyde på,
overvåge, aflytte, osv. danske civile statsborgere (jf. forsvarsministerens og
udenrigsministerens svar på folketingsmedlemmers spørgsmål). Kan
justitsministeren garantere, at lovforslaget ikke strider med det uskrevne
grundlovsforbud, som de fremgik af høringen samt bl.a. Institut for
Menneskerettigheders høringssvar? Vil udenrigsministeren redegøre for,
hvorfor den danske aftale ikke har de samme afgrænsninger som den norske,
der ville sikre, at aftalen holder sig inden for Grundloven? Vil
forsvarsministeren redegøre for, hvordan det kan sikres i lovgivningen, at
koordinationen med amerikanerne kommer til at overholde Grundloven og
folkeretten?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG) og Trine
Pertou Mach (EL).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm., om ministeren vil fremsende de notater om forsvarssamarbejdsaftalen, som Justitsministeriet har udarbejdet og delt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen og lovforslaget
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
[Det uskrevne grundlovsforbud]
Samrådsspørgsmålet vedrører forholdet til det uskrevne
grundlovsforbud, så jeg vil koncentrere min besvarelse
om dette.
Det uskrevne grundlovsforbud er udtryk for, at danske
myndigheder som udgangspunkt anses for at være
enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden
for dansk territorium.
Denne enekompetence udspringer både af folkeretten og
dansk forfatningsret. Det uskrevne grundlovsforbud er
ikke nedskrevet i grundloven, men det følger
forudsætningsvist af grundlovens § 20 om overladelse af
beføjelser til mellemfolkelige myndigheder.
Det uskrevne grundlovsforbud er ikke til hinder for, at et
fremmed lands myndigheder efter folkeretlig aftale – det
vil sige ved en traktat – om afgrænsning af de indbyrdes
jurisdiktionsforhold opnår adgang på dansk territorium
til at udøve visse beføjelser i forhold til fysiske og
juridiske personer, som også har en særlig tilknytning til
det pågældende land.
Side 2/6
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm., om ministeren vil fremsende de notater om forsvarssamarbejdsaftalen, som Justitsministeriet har udarbejdet og delt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen og lovforslaget
Forsvarssamarbejdsaftalen er et eksempel på en sådan
jurisdiktionsaftale. Om en sådan jurisdiktionsaftale er i
overensstemmelse med det uskrevne grundlovsforbud
beror på den enkelte aftales formål og nærmere indhold.
Herunder ses der på karakteren og omfanget af de
udenlandske myndigheders beføjelser på dansk område.
[Eksempler på allerede indgåede jurisdiktionsaftaler]
Der er flere eksempler på, at et fremmed lands
myndighed er blevet tillagt beføjelser på dansk
territorium.
Et eksempel er det særlige myndighedssamarbejde i det
danske grænseområde. Jeg kan bl.a. henvise til
Schengen-reglerne, hvorefter et medlemslands politi har
fået adgang til i en afstand på op til 25 km fra den dansk-
tyske grænse at observere og forfølge lovovertrædere på
dansk territorium.
Et andet eksempel er NATO SOFA, som regulerer
retstillingen for NATO-styrker, der udsendes til et andet
NATO-land.
Et tredje eksempel er forsvarsaftalekomplekset med
USA om forsvaret af Grønland, hvorefter Danmark og
USA fra tid til anden skal aftale, hvordan ansvaret for
driften og vedligeholdelsen af forsvarsområderne på
Grønland skal fordeles mellem de to landes regeringer.
Påhviler driften og vedligeholdelsen USA, er den
amerikanske regering bl.a. berettiget til at træffe
Side 3/6
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm., om ministeren vil fremsende de notater om forsvarssamarbejdsaftalen, som Justitsministeriet har udarbejdet og delt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen og lovforslaget
foranstaltninger til områdets beskyttelse og indre
sikkerhed.
[Vurderingen af forsvarssamarbejdsaftalen]
For så vidt angår forsvarssamarbejdsaftalen er det
navnlig aftalens artikel 6 om sikkerhed, artikel 13 om
varetægt og artikel 14 om disciplinærmyndighed, der
giver anledning til overvejelser om foreneligheden med
det uskrevne grundlovsforbud.
Sammenfattende er det Justitsministeriets vurdering, at
forsvarssamarbejdsaftalen kan gennemføres inden for
rammerne af det uskrevne grundlovsforbud.
Der er i den forbindelse lagt vægt på en række forhold.
For det første vil de danske myndigheder i medfør af
aftalen fortsat have det primære sikkerhedsmæssige
ansvar både på og uden for de aftalte anlæg.
For det andet skal de amerikanske styrker koordinere
sikkerhedsplaner og etablere samarbejdsprocedurer
vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, med de relevante
myndigheder i Danmark. Sikkerhedsplanerne og
samarbejdsprocedurerne omfatter amerikanernes brug,
drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og
områder.
Danske myndigheder har altså i medfør af aftalen en
kontrol med, hvordan sikkerhedsplanerne udmøntes i
Side 4/6
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm., om ministeren vil fremsende de notater om forsvarssamarbejdsaftalen, som Justitsministeriet har udarbejdet og delt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen og lovforslaget
praksis, ligesom danske myndigheder i almindelighed vil
skulle samarbejde med det amerikanske militær om
konkrete sikkerhedsforanstaltninger.
For det tredje kan brugen af militærpolitienheder til at
opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske
styrker uden for de aftalte militære anlæg og områder,
hvor amerikanske styrker er til stede, alene ske efter
gensidigt fastlagte procedurer og i koordinering med
danske myndigheder. I den forbindelse vil danske
myndigheder selvsagt også være opmærksomme på det
uskrevne grundlovsforbud.
For det fjerde er der lagt vægt på karakteren af de
beføjelser, som tillægges det amerikanske militær. Der er
i den forbindelse som det helt klare udgangspunkt tale
om udøvelse af visse beføjelser i forhold til personer,
som har en særlig tilknytning til USA – i aftalen er der
tale om medlemmer af de amerikanske styrker og
pårørende.
For det femte er forsvarssamarbejdsaftalen en
supplerende
aftale,
som
skal
fortolkes
i
overensstemmelse med lignende ordninger på
forsvarsområdet. Det er navnlig NATO SOFA, der har
været gældende i Danmark siden 50’erne.
Endelig fremgår det også af aftalen, at alle aktiviteter i
henhold til forsvarssamarbejdsaftalen skal udføres med
fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og
Side 5/6
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm., om ministeren vil fremsende de notater om forsvarssamarbejdsaftalen, som Justitsministeriet har udarbejdet og delt med Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen og lovforslaget
forfatningsmæssige
sædvane,
folkeretlige forpligtelser.
lovgivning
samt
I forlængelse af dette skal jeg også nævne, at
magtudøvelse – herunder det, der er beskrevet i
samrådsspørgsmålet – ikke vil rejse spørgsmål i forhold
til det uskrevne grundlovsforbud, hvis det sker inden for
rammerne af nødret og nødværge. Det gør sig gældende
for amerikanske soldater og militærpoliti ligesom alle
andre.
[Afslutning]
Det er altså sammenfattende vurderingen, at aftalen ikke
er i strid med det uskrevne grundlovsforbud.
Tak for ordet.
Side 6/6