HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV FOR FÆRØERNE OM KAPITALKRAV
OG TILSYNSMÆSSIGE KRAV FOR KREDITINSTITUT-
TER OG INVESTERINGSSELSKABER (GENNEMFØREL-
SE FOR FÆRØERNE AF ÆNDRINGSFORORDNING TIL
FORORDNING (EU) NR. 575/2013 OM TILSYNSMÆS-
SIGE KRAV TIL KREDITINSTITUTTER OG INVESTE-
RINGSSELSKABER)
1. Indledning
Lovforslaget blev sendt i høring på Færøerne den 9. december 2024 med
frist for høringssvar den 6. januar 2025. Der er modtaget 2 høringssvar med
bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommen-
teres nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Brancheforeningen for pengeinstitutter på Færøerne bakker op om lov-
forslaget.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Overgangsbestemmelser generelt
Brancheforeningen for pengeinstitutter på Færøerne påpeger, at de rele-
vante aktører på Færøerne har brug for en længere frist for ikrafttrædelsen
af bestemmelserne i forordningen, f.eks. art. 465, 468, 494d, 495a-h, 500
og 500a. Brancheforeningen har fremsat ønske om, at de færøske aktører
får samme frist som de danske pengeinstitutter.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets § 2, at erhvervsministeren fastsætter tidspunk-
tet for lovens ikrafttræden. Det gøres ved bekendtgørelse. Det følger af lov
for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter
og investeringsselskaber § 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for
forordningernes anvendelse på Færøerne, herunder ændringer af bestem-
melserne, som de færøske forhold tilsiger.
Med hjemmel i lovens § 2 er i dag udstedt bekendtgørelse for Færøerne om
tilpasning af kapitalkravsforordningen til færøske forhold herunder over-
gangsordninger. Denne bekendtgørelse vil blive udstedt på ny samtidigt
med ikrafttrædelsesbekendtgørelsen.
Det forventes, at bekendtgørelsen vil sætte samme tidsperiode for over-
gangsbestemmelserne, som de danske pengeinstitutter har haft. Dermed