L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

Erhvervsudvalget 2024-25
L 193 Bilag 6
Offentligt

NOTAT

14. maj 2025

Teknisk gennemgang af L193

Notatet beskriver de væsentligste emner i lovforslag L 193 således som de

forventes præsenteret i forbindelse med den tekniske gennemgang af lov-

forslaget i Folketingets Erhvervsudvalg den 14. maj 2025.

For en fuld og juridisk præcis gennemgang af de enkelte emner henvises

der til lovforslaget og dets bemærkninger. Nærværende notat er ikke en del

af lovforslagets forarbejder.

Overordnede elementer i lovforslaget

Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciseringer af den gæl-

dende finansielle regulering, der er nødvendige for at holde reguleringen

relevant i lyset af samfundsudviklingen samt for at sikre korrekt gennem-

førelse af ny fælleseuropæisk regulering.

L 193 indhold kan overordnet opdeles i følgende tre kategorier:

•

Ændringer, der er en udmøntning af EU regler.

Eksempelvis gen-

nemførelse af EU's kapitalkravspakke CRD VI og CRR III.

Ændringer, der følger af danske initiativer.

Disse ændringsforslag

stammer både fra initiativer af politisk karakter og initiativer, som bl.a.

udspringer af, at sektoren har peget på uhensigtsmæssigheder i regule-

ringen. Eksempelvis manglende mulighed for at anvende internatio-

nale regnskabsstandarder i skadesforsikringsselskaber.

Paralleltekster.

Paralleltekster viser, hvor de nye regler indsættes i de

gældende love. Disse udgør en obligatorisk og ganske omfattende del

af et hvert forslag til ændringer i eksisterende love.

•

I figur 1 er siderne i L 193 optalt og fordelt i de nævnte kategorier.

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

2/13

Figur 1 Oversigt over L 193

255

31%

354

44%

Udmøntning af EU-

regulering

National regulering

Paralleltekster

205

25%

Kilde: Erhvervsministeriets opgørelse

Uden paralleltekster, som altså blot er gentagelse af de fremsatte forslag,

udgør udmøntning af EU-regulering 63 pct. af forslaget.

Hvis der alene ses på den nationale regulering fylder særligt et område me-

get. Der er tale om en række initiativer på fit and proper-området, der udgør

næsten halvdelen (48 pct.) af kategorien

”national lovgivning”, jf. figur 2.

Der er tale om udbredelse af en række lempelser, som allerede er enstem-

migt vedtaget i Folketinget den 18. april 2023 for bl.a. kreditinstitutter

(penge- og realkreditinstitutter) og forsikringsselskaber.

Med det forelig-

gende lovforslag indføres de samme lempelser af fit and proper-regimet i

12 forskellige andre sektorlove.

L 40 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre

love. (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmed-

lemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed).

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

3/13

Figur 2 Oversigt over L 193

106

52%

48%

Fit and proper

Øvrige

Kilde: Erhvervsministeriets opgørelse

Mulighed for at drive skov

Med lovforslaget foreslås det, at forsikringsselskaber og tværgående pen-

sionskasser (samt ATP og LD) mulighed for at eje og drive skov gennem

et fuldt ejet datterselskab med begrænset hæftelse.

Denne del af lovforslaget er opfølgning på den betænkning, som et bredt

politisk flertal afgav i forbindelse med behandlingen forslag til lov om æn-

dring af lov om finansiel virksomhed i 2022. Det følger af betænkningen,

at der er et ønske om at indføre denne mulighed for forsikringsselskaberne

og de tværgående pensionskasser, hvis EU-retten tillader det. Betænknin-

gen var særligt motiveret af et ønske, om at styrke forsikrings- og pensi-

onssektorens rolle i den grønne omstilling.

Det vil fortsat være et krav, at selskaberne skal overholde de generelle reg-

ler om at investere pengene fornuftigt og varetage kundernes interesser

bedst muligt.

Initiativet gennemføres i lovforslagets § 7 (ændringer til lov om forsik-

ringsvirksomhed), § 13 (ændringer til lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension og § 20 (ændringer til lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.1.

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

4/13

Lån på landet

Med lovforslaget gøres den midlertidige ordning med statsgaranti for bo-

liglån i landdistrikter permanent. Formålet er at forbedre mulighederne for

boligfinansiering i yderområder og dermed understøtte bosætning og ejen-

domshandel i disse områder.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udvide intervallet for, hvor stor en

andel af ejendommens kontantværdi statsgarantien kan dække

–

fra nuvæ-

rende 60-90 pct. til 40-90 pct. Dette skal øge incitamentet for långivere, da

deres sikkerhed forbedres, og dermed gøre det nemmere for forbrugere at

opnå lån.

Der afsættes en årlig risikopræmie på 3 mio. kr., og der fastsættes en samlet

garantiramme på 100 mio. kr. for ordningen. Forslaget skal sikre, at stats-

garantien fortsat kan understøtte boligkøb i de relevante områder efter 1.

juli 2025.

Forbedringen og permanentgørelsen følger op på regeringsgrundlaget.

Initiativet gennemføres i lovforslagets § 22 (ændringer til lov om etablering

af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.2.

Mere effektiv konkurrence og bedre rammevilkår på kortbetalings-

området

Med lovforslaget præciseres en bestemmelse (§ 64) i lov om betalinger.

Præciseringen skal fjerne tvivl om retstilstanden og understøtte effektiv

konkurrence på kortbetalingsmarkedet. Lovforslaget indebærer, at det nu

fremgår direkte af ordlyden i lov om betalinger, at udbydere af betalings-

tjenester

skal

have adgang til betalingssystemer på objektive, ikke-diskri-

minerende og proportionale vilkår.

På nuværende tidspunkt fremgår det ikke fuldt ud tydeligt af lov om beta-

linger, at ejere af betalingssystemer

skal

give alle udbydere af betalingstje-

nester adgang. Dette har i praksis betydet, at Nets er eneste indløser af Dan-

kort. Det vurderes at have bidraget til en koncentration af markedet for ind-

løsning af kortbetalinger i Danmark, hvor Nets aktuelt har en markedsandel

på omkring 80 pct.

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

5/13

Det er hensigten med lovforslaget at sikre, at udbydere af betalingstjenester

faktisk får adgang til betalingssystemerne i

praksis.

Dette er i overensstem-

melse med formålet bag den gældende EU-regulering, som lov om betalin-

ger implementerer, og understøtter effektiv konkurrence. Lovforslaget ven-

tes at give bedre rammevilkår for indløsere, forretninger og forbrugere

Initiativet gennemføres i lovforslagets § 10 (ændringer til lov om betalin-

ger).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.3.

Fit and proper-initiativer

–

bredere rekrutteringsgrundlag til ledelse

i den finansielle sektor

Denne del af lovforslaget har til formål at fremme rekrutteringen af ledel-

sesmedlemmer til virksomhederne på det finansielle område og styrke le-

delsesmedlemmers retsstilling i sager, hvor egnetheds- og hæderligheds-

kravene ikke er opfyldt.

Det foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for at træffe beslutning om be-

tingede godkendelser af kandidater til ledelsesposter og nøglepersonstillin-

ger. En betinget godkendelse indebærer, at godkendelsen gives under be-

tingelse af, at den manglende kompetence eller erfaring kan oparbejdes af

ansøgeren indenfor en kort tidsperiode. Der kan ligeledes stilles betingelse

om, at den manglende kompetence eller erfaring skal være tilstede hos en

anden person i organisatorisk nærhed af ansøgeren

–

eksempelvis hos et

andet direktionsmedlem

–

i den periode betingelsen løber, og ansøgeren

dermed formodes at høste de relevante erfaringer undervejs. Det foreslås

endvidere. at Finanstilsynet får pligt til at angive varigheden af et afslag på

en fit and proper-godkendelse, at fit and proper-afslag undtages fra krav

om offentliggørelse samt at de eksisterende regler udbygges, således at en

kandidat, der får afslag på en ansøgning, i alle tilfælde kan anmode Finans-

tilsynet om at indbringe sagen for domstolene.

De foreslåede ændringer af reglerne på egnetheds- og hæderlighedsområ-

det er allerede gældende for en række finansielle virksomheder, herunder

for penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og kreditservice-

virksomheder samt kreditkøbere. Med lovforslaget udrulles de samme æn-

dringer til flere finansielle virksomhedstyper, med henblik på også her at

fjerne barrierer, som kan medføre, at personer med relevante kompetencer

og relevant erfaring afholder sig fra at søge ledelsesstillinger.

Der lægges med lovforslaget således op til, at lempelserne på egnetheds-

og hæderlighedsområdet som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget den

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

6/13

18. april 2023 for bl.a. penge- og realkreditinstitutter, og som byggede på

den politiske aftale af 16. juni 2022 om ”Skærpet ansvarsvurdering for le-

delsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutterings-

grundlag til ledelserne i den finansielle sektor”,

udbredes til flest mulige

delsektorer på det finansielle område.

Initiativerne gennemføres i lovforslagets § 2 (ændringer til lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde m.v.), § 3 (ændringer til lov om inve-

steringsforeninger m.v.), § 4 (ændringer til lov om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme), § 5 (ændringer til lov

om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–aktiviteter),

§ 6 (æn-

dringer til lov om kapitalmarkeder), § 8 (ændringer til lov om firmapensi-

onskasser), § 9 (ændringer til lov om forsikringsformidling), § 10 (ændrin-

ger til lov om betalinger), § 11 (ændringer til lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere), § 12 (ændringer til lov om

forbrugslånsvirksomheder), § 14 (ændringer til lov om ejendomskreditsel-

skaber) og § 19 (ændringer til lov om Kreditforeningen af kommuner og

regioner i Danmark).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.25-2.27 og 2.29.

Skadesforsikringsselskaber får mulighed for at anvende IFRS regn-

skabsstandarder

Det foreslås med lovforslaget, at der indføres en mulighed for, at skades-

forsikringsselskaber m.v., kan vælge at aflægge årsregnskab efter IFRS.

Der er tale om gennemførelse af et ønske fra forsikringssektoren.

Hensigten med denne del af lovforslaget er at fremme de børsnoterede ska-

desforsikringsselskabers adgang til kapital ved at give mulighed for, at de-

res årsregnskaber kan aflægges efter de samme regnskabsregler som kon-

cernregnskabet, herunder de samme anerkendte IFRS-regnskabsstandarder

som deres internationale børsnoterede konkurrenter.

Den øgede IFRS-forenelighed af regnskabsreglerne vil gør kommunikation

til internationale regnskabsbrugere lettere. De børsnoterede forsikringssel-

skaber har internationale regnskabsbrugere i form af investorer, og de børs-

noterede forsikringsselskabers årsrapporter, herunder koncern- og årsregn-

skaber, er en central kilde til information for et velfungerende kapitalmar-

ked. Lovforslaget tillader tillige unoterede skadesforsikringsselskaber at

aflægge selskabsregnskab efter IFRS. Dermed sikres en ligestilling mellem

børsnoterede og unoterede selskaber i lighed med, at disses koncernregn-

skaber allerede er ligestillet.

Initiativet gennemføres i § 7 (ændringer i lov om forsikringsvirksomhed).

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

7/13

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.45.

Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Lovforslagets elementer på området forebyggelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering består af flere separate dele.

Samleklientbankkonti

Denne del af lovforslaget skal sikre, at pengeinstitutter, der stiller en sam-

leklientbankkonto til rådighed for en advokat, kan modtage oplysninger om

identiteten på de reelle ejere af midlerne på samleklientbankkontoen (ad-

vokatens klienter) til brug for pengeinstitutternes gennemførelse af kunde-

kendskabsprocedurer efter reglerne i hvidvaskloven.

En advokat skal efter gældende ret alene foretage kundekendskabsproce-

durer på sine klienter, herunder ved at indhente og kontrollere klienternes

identitetsoplysninger, i de tilfælde, hvor advokaten er omfattet af hvidvask-

loven.

I dag kan en advokat på grund af sin tavshedspligt som udgangspunkt ikke

stille sine klienters identitetsoplysninger til rådighed for sit pengeinstitut,

og der stilles ingen krav om videregivelse af sådanne oplysninger

–

heller

ikke i de tilfælde, hvor advokaten er omfattet af hvidvaskloven

Det foreslås på den baggrund at indføre en ny bestemmelse i hvidvasklo-

ven, der forpligter advokater til at indhente og kontrollere identitetsoplys-

ninger på de af deres klienter, der har midler stående på en samleklient-

bankkonto, og stille oplysningerne til rådighed for det pågældende penge-

institut. Bestemmelsen medfører desuden, at oplysningerne kan stilles til

rådighed for pengeinstituttet uden, at advokaten derved bryder sin tavs-

hedspligt.

Den foreslåede bestemmelse vil vanskeliggøre misbrug, der er forbundet

med advokaters samleklientbankkonti, da identiteten på de klienter, der

indsætter eller modtager midler på advokatens samleklientbankkonto, bli-

ver kendt for pengeinstituttet, der herefter kan inddrage oplysningerne i sin

overvågning af transaktioner på kontoen.

Ikrafttræden af denne ændring er i forbindelse med den offentlige høring

blevet udskudt til 1. januar 2026 med henblik på at give de involverede

virksomheder mulighed for at omstille sig til ændringerne.

Forslaget gennemføres i § 4 (ændringer til lov om forebyggelse af hvidvask

og terrorfinansiering).

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

8/13

Denne del af lovforsalget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.37.

Hæderlighedskrav til kunsthandlere

I forbindelse med at hvidvaskloven blev udvidet til også at omfatte kunst-

handlere m.v. blev det ved en forglemmelse ikke sikret, at kravene til hæ-

derlighed også omfattede kunsthandlere.

Det foreslås derfor, at hæderlighedskravet udvides til også at omfatte kunst-

handlere, der handler med eller formidler handel med kunstværker. Udvi-

delsen skal sikre, at kunsthandlere underlægges de samme krav og tilsyn

som andre forpligtede enheder, hvilket vil bidrage til at styrke integriteten

og professionaliseringen af kunstsektoren.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at kunsthandlere fremover skal kunne

dokumentere deres hæderlighed på samme måde som f.eks. eksterne bog-

holdere eller skatterådgivere

Initiativet gennemføres i § 4 (ændringer til lov om forebyggelse af hvidvask

og terrorfinansiering)

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.31.

Operative samarbejder

Operative samarbejder, herunder Operativt Dansk Informations- og efter-

retnings Netværk (ODIN), er vigtige og effektive fora til videregivelse af

fortrolige oplysninger, der kan have betydning for opgaven med hurtigt at

forebygge og bekæmpe bl.a. hvidvask, terrorfinansiering, fjernovergreb

mod børn og visse typer af grov økonomisk kriminalitet. ODIN er et ope-

rativt samarbejde oprettet under ledelse af National enhed for Særlig Kri-

minalitet.

Private aktørers deltagelse i ODIN og øvrige operative samarbejder, er be-

grænset til virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 i hvidvasklo-

ven.

Det er National enhed for Særlig Kriminalitets vurdering, at der er private

aktører, der ikke er omfattet af § 1 i hvidvaskloven, som kan bidrage med

relevante oplysninger og viden, der kan styrke og målrette forebyggelsen

og efterforskningen af bl.a. hvidvask og terrorfinansiering, f.eks. branche-

organisationer.

Med henblik på at styrke ODIN og andre operative samarbejder, så der kan

sættes bedre ind over for alvorlig og organiseret økonomisk kriminalitet,

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

9/13

hvidvask samt fjernovergreb mod børn, finder Justitsministeriet behov for

at udvide kredsen af mulige deltagere i operative samarbejder, herunder

ODIN, til også at omfatte andre end myndigheder, virksomheder og perso-

ner omfattet af § 1 i hvidvaskloven.

Ændringen vedrørende operative samarbejder gennemføres i lovforslagets

§ 23 (ændringer til retsplejeloven).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.36.

Kapitalkravspakken

–

CRD VI og CRR III

Med lovforslaget implementeres også kapitalkravspakken, som består af

kapitalkravsforordningen (CRR III) og kapitalkravsdirektivet (CRD VI),

og som blev vedtaget i EU i december 2023. Danmark tilsluttede sig aftalen

på baggrund af det danske forhandlingsmandat, som havde bred støtte fra

Folketingets partier. Kapitalkravspakken gennemfører som et centralt ele-

ment Basel-komitéens anbefalinger til færdiggørelse af post-krise reform-

standarderne Basel III i EU-lovgivningen. Desuden tilpasses reguleringen

af de europæiske kreditinstitutter til den seneste udvikling i EU, herunder

håndtering af klimarisici og konsekvenser af Brexit. I det følgende uddybes

de væsentligste elementer fra kapitalkravspakken, som foreslås gennemført

i lovforlaget.

Kapitalkravsforordningen (CRR III)

Formålet med kapitalkravsforordningen er at styrke kreditinstitutternes ro-

busthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at den understøtter

kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU. Med CRR III introduceres

det såkaldte ”kapitalgulv”, der sætter en nedre

grænse for de risikovægtede

eksponeringer

–

og dermed kapitalkravet

–

i institutter, der bruger deres

egne risikomodeller

(såkaldte ”interne modeller”)

til opgørelse af kapital-

kravet. Det er typisk de større kreditinstitutter, der benytter interne model-

ler.

Der er i forordningen to nationale valgmuligheder relateret til kapitalgul-

vet, som den enkelte medlemsstat kan vælge at aktivere, en midlertidig

overgangsordning for boliglån med lav risiko og en mulighed for valg af

konsolideringsniveau for kapitalgulvet. Med lovforslaget foreslår regerin-

gen at gennemføre de to nationale valgmuligheder i Danmark. Det vil bl.a.

give mulighed for at mindske kapitalkravet for boliglån med lav risiko, som

fx danske realkreditlån, og dermed effekten af kapitalgulvet i overgangs-

perioden. En vedtagelse af valgmulighederne ligger i forlængelse af den

linje, som den danske regering med bred opbakning fra Folketingets partier

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

10/13

har fremført under EU-forhandlingerne af kapitalkravspakken. Den finan-

sielle sektor bakker op om forslaget.

Kapitalkravsdirektivet (CRD VI)

Formålet med kapitalkravsdirektivet er at fremme harmonisering af den fi-

nansielle tilsynsramme i EU for at udvikle det indre marked for banktjene-

ster. Der lægges generelt op til en direktivnær implementering af ændrin-

gerne i CRD VI. Konkret foreslås det blandt andet at:

•

Indføre en ny tilsynsbeføjelse, hvorefter Finanstilsynet skal godkende

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse finansielle holdingvirk-

somheders væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber

for at sikre tilsyn med væsentlige ændringer til virksomhedernes risi-

koprofil.

•

Fastsætte nærmere krav til, hvordan virksomhederne skal sikre, at le-

delsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene med

henblik på at understøtte rammerne for god ledelse i virksomhederne

på det finansielle område.

•

Indføre en række nye krav til institutterne og beføjelser til tilsynsmyn-

dighederne på området for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige

risici. Formålet hermed er at styrke ESG-risikostyring i institutterne,

bl.a. ved udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner.

•

Tydeliggøre tilladelseskrav for filialer af kreditinstitutter fra lande

uden for EU/EØS, hvilket blandt andet skal ses i lyset af UK’s udtræ-

delse af EU.

•

Tilpasse offentliggørelsesforpligtelserne i overensstemmelse med kra-

vene i kapitalkravsforordningen, der fremover opfyldes ved at indbe-

rette oplysningerne til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

•

Tilpasse reglerne for kredit-, markeds- og operationel risiko.

Initiativerne vedr. kapitalkravspakken gennemføres i lovforslagets § 1 (æn-

dringer til lov om finansiel virksomhed) og konsekvens ændringer i § 5

(ændringer til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter) og § 6 (ændringer til lov om kapitalmarkeder).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.4-2.23, 2.24, 2.33 og 2.51-2.52.

FAIF-UCITS review

Med lovforslaget lægges der op til at gennemføre visse ændringer på inve-

steringsområdet som følge af nye EU-regler. EU-reglerne udspringer af det

såkaldte FAIF-UCITS review.

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

11/13

FAIF-UCITS revisionens overordnede formål er at sikre, at vilkårene for

investeringsforvaltningsselskaber er sammenlignelige med forvaltere af al-

ternative investeringsfondes vilkår, i det omfang der ikke er nogen grund

til at opretholde reguleringsmæssige forskelle for selskaberne. Investe-

ringsforvaltningsselskaber forvalter UCITS

–

og UCITS er i Danmark ty-

pisk organiseret som investeringsforeninger.

Med lovforslaget sker der derfor en ensretning af reglerne for bl.a. delega-

tion, indberetning af oplysninger, depositar- og opbevaringsydelser, og til-

gængeligheden og anvendelsen af likviditetsstyringsværktøjer.

Lovforslaget indfører derudover en række krav til forvaltere af alternative

investeringsfonde, der yder lån. Kravene handler om, at forvalteren skal

operere med effektive politikker, procedurer og processer for ydelse af lån,

og politikker, procedurer og processer skal stå i et rimeligt forhold til om-

fanget af låneudstedelsen. Formålet er bl.a. at understøtte en effektiv og

hensigtsmæssig forvaltning af fondene samt sikre, at ydelse af lån sker på

en måde, der varetager investorernes interesser.

For at håndtere indløsningspres i situationer med markedsstress formalise-

res desuden muligheden for at anvende likviditetsstyringsværtøjer for

UCITS, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative inve-

steringsfonde. Det bliver bl.a. et krav, at to likviditetsstyringsværktøjer

vælges af hvert selskab. Det vil styrke selskabernes modstandsdygtighed i

stressede markeder, hvilket mindsker risikoen for, at der fx vil opstå brand-

udsalg af aktiverne.

Reglerne gennemføres i lovforslagets § 1 (ændringer til lov om finansiel

virksomhed), § 2 (ændringer til lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v.) og § 3 (ændringer til lov om investeringsforeninger m.v.).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.39.

ESAP

–

Fælles europæisk dataadgangspunkt

Der er tale om gennemførelse af følgelovgivning til EU-regulering.

Det primære formål med ESAP forordningen og det tilhørende omnibusdi-

rektiv er at sikre en let og struktureret adgang til offentligt tilgængelige

oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder

og bæredygtighed, der gør det muligt for investorer at træffe velbegrundede

investeringsbeslutninger.

”Undertakings

for

Collective Investments

Transferable Securities”

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

12/13

I forbindelse med vedtagelsen er 35 EU-retsakter blevet ændret. Ændrin-

gerne vil medføre, at fysiske og juridiske personer, samtidig med offentlig-

gørelsen af en række oplysninger, skal indsende dem til et indsamlingsor-

gan. Indsamlingsorganet videresender herefter oplysningerne til ESAP. I

nogle tilfælde vil der være tale om oplysninger, som de fysiske og juridiske

personer allerede indsender til et indsamlingsorgan i dag, og i disse tilfælde

vil de pågældende personer ikke blive pålagt en ny pligt til at indsende disse

oplysninger. De fysiske og juridiske personer vil dog blive pålagt at over-

holde nye EU-krav til format og metadata med henblik på at sikre under-

støttelsen af søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP. Det

kan indebære, at en virksomhed f.eks. skal indsende oplysningerne i et da-

taekstraherbart format såsom PDF og oplyse sit navn, entydig identifikator,

størrelse og industrisektor.

Med lovforslaget gennemføres derfor de ændringer af den finansielle lov-

givning i Danmark, der er nødvendige for at sikre implementeringen af om-

nibusdirektivet og dermed sikre, at de berørte oplysninger bliver indsendt

til ESAP og overholder de specifikke krav til format og metadata.

Reglerne gennemføres i lovforslagets § 1 (ændringer til lov om finansiel

virksomhed), § 2 (ændringer til lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v.), § 3 (ændringer til lov om investeringsforeninger m.v.), §

5 (ændringer til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–

aktiviteter), § 6 (ændringer til lov om kapitalmarkeder), § 7 (ændringer til

lov om forsikringsvirksomhed), § 8 (ændringer til lov om firmapensions-

kasser), § 9 (ændringer til lov om forsikringsformidling), § 11 (ændringer

til lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-

midlere), § 16 (ændringer til lov om et skibsfinansieringsinstitut), § 17 (æn-

dringer til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder) og § 18 (ændringer til lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.42.

ESG vurderingsforordningen

Der er tale om gennemførelse af følgelovgivning til EU-regulering.

ESG-vurderingsforordningen blev vedtaget i EU efteråret 2024. Med lov-

forslaget foreslås det, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed

til at føre tilsyn med bestemmelser i ESG-vurderingsforordningen. Det fo-

reslås endvidere, at Finanstilsynet får de nødvendige tilsynsbeføjelser i re-

lation til udførelsen af de tilsynsopgaver, som Den Europæiske Værdipa-

L 193 - 2024-25 - Bilag 6: Skriftligt notat i forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget v/erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet den 14/5-25

13/13

pir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der er primær tilsynsmyndig-

hed i forhold til ESG-vurderingsudbydere, vil kunne uddelegere til Finans-

tilsynet i medfør af forordningen.

Initiativerne gennemføres i lovforslagets § 1 (ændringer til lov om finansiel

virksomhed), § 2 (ændringer til lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v.), § 3 (ændringer til lov om investeringsforeninger m.v.), §

5 (ændringer til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

–

aktiviteter), § 6 (ændringer til lov om kapitalmarkeder), § 7 (ændringer til

lov om forsikringsvirksomhed), § 8 (ændringer til lov om firmapensions-

kasser), § 9 (ændringer til lov om forsikringsformidling), § 11 (ændringer

til lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-

midlere), § 13 (lov om arbejdsmarkedets Tillægspension).

Denne del af lovforslaget er beskrevet i forslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.34.