Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 193 stillet af udvalget den 15. maj 2025
efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål:
Advokater skal i henhold til lovforslaget videregive identitetsoplysninger
på de reelle ejere af midlerne på advokatens samleklientkonti. Identitetsop-
lysningerne omfatter i henhold til lovforslaget navn og CPR-nr. eller lig-
nende, hvis den pågældende ikke har et CPR-nr. Pengeinstitutterne skal
bruge identitetsoplysningerne til at foretage deres egen screening af om de
reelle ejere er på EU’s sanktionslister. Sanktions-screening
vil dog ofte i
praksis kræve yderligere oplysninger i form af f.eks. adresse for at kunne
udelukke navnesammenfald. Med EU’s nye hvidvaskforordning, der træ-
der i kraft den 1. juli 2027, skal der ikke kun indhentes oplysning om navn
og id-nummer på reelle ejere, men også oplysninger om bl.a. fødested, bo-
pæl m.m.
Vil ministeren oplyse, om pengeinstitutterne vil kunne indhente yderligere
oplysninger fra en advokat til brug for deres sanktionsscreening, og hvor-
dan institutterne skal forholde sig, hvis de ikke fra advokaten kan få de
nødvendige oplysninger til at udelukke, at en reel ejer står på en sanktions-
liste?
Svar:
Med hensyn til den del af spørgsmålet, som vedrører, hvordan et pengein-
stitut skal forholde sig, hvis pengeinstituttet ikke fra advokaten kan få de
nødvendige oplysninger til at udelukke, at en reel ejer står på en sanktions-
liste, er svaret, at pengeinstituttet så skal vurdere, hvilke mitigerende for-
anstaltninger pengeinstituttet kan tage i brug. Det kan være, at pengeinsti-
tuttet kan indhente de fornødne yderligere oplysninger fra en anden kilde,
eller at pengeinstituttet vurderer, at transaktionen skal afvises, eller i sidste
ende at kundeforholdet med advokaten afbrydes eller afvikles.
Med hensyn til den resterende del af spørgsmålet har jeg forelagt det for
Justitsministeriet, der har ressort på regulering vedr. advokater. Ministeriet
har oplyst følgende:
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk