Erhvervsudvalget 2024-25
L 193
Offentligt
3027643_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 43 ad L 193 stillet af ikkemedlem af udvalget
(MFU) den 20. maj 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Spørgsmål:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, således at mæg-
lere og realkreditinstitutter forpligtes til henholdsvis at fremlægge mulig-
heden ved boligkøb og at udbyde det som lån?
Svar:
Jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag som det ønskede, jf.
nedenfor.
Samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke støtter ændringsforsla-
get.
For så vidt angår den del af ændringsforslaget, der går på at forpligte mæg-
lere til at fremlægge muligheden ved boligkøb, vil det indgå som en del af
analysen af udfordringer med finansiering i landdistrikter, jf. min besva-
relse af L 193, spørgsmål 23.
For så vidt angår den del af ændringsforslaget, der går på forpligte realkre-
ditinstitutter til at udbyde lån med statsgaranti, mener jeg, at det vil være
en unødvendig indgriben i de enkelte institutters forretningsmodel. Ordnin-
gen med statsgaranterede lån er et tilbud, som institutterne kan benytte i de
situationer, hvor en statslig garanti er det sidste skub, der skal til, for at en
boligkøber kan få et lån. Der er aktuelt 40 institutter, der har indgået vil-
kårsaftale med Finansiel Stabilitet, og som derved kender til og kan yde lån
i ordningen.
Et ændringsforslag kunne se sådan ud:
Ændringsforslag
til 2. behandling af
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Forslag
til
L 193 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at mæglere og realkreditinstitutter forpligtes til henholdsvis at fremlægge muligheden ved boligkøb og at udbyde det som lån
2/3
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger,
hvidvaskloven og forskellige andre love
(Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingspla-
ner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfor-
deling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinsti-
tutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Fi-
nanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i
andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering
af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæm-
pelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælleseuro-
pæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte op-
lysninger m.v.). (L193)
Af
(…)
tiltrådt af
(…):
Til § 22
1)
Efter nr. 3 indsættes:
»01.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 9:
»§ 17a.
Ejendomskreditgivere, der yder ejendomskreditaftaler om-
fattet af denne lov, skal i forbindelse med kreditvurdering og til-
budsgivning oplyse køberen om muligheden for at anvende statsga-
rantiordningen.
Stk. 2.
Ejendomskreditgivere, der tilbyder ejendomskreditaftaler til
forbrugere i områder omfattet af statsgarantiordningen, skal udbyde
sådanne aftaler med statsgaranti som en del af deres produktsorti-
ment, forudsat at købere opfylder betingelserne i denne lov.
Stk. 3.
Ejendomsmæglere, der formidler køb af boligejendomme i
områder omfattet af statsgarantiordningen, skal oplyse potentielle
købere om ordningens eksistens.«.«
[Oplysningspligt for ejendomskreditgivere og mæglere]
Bemærkninger
Til nr. 1
L 193 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at mæglere og realkreditinstitutter forpligtes til henholdsvis at fremlægge muligheden ved boligkøb og at udbyde det som lån
3/3
Med ændringsforslaget foreslås indført en pligt for ejendomskreditgivere
og mæglere til at oplyse potentielle købere om ordningen vedrørende stats-
garanti på ejendomskreditaftaler for boligkøb i landdistrikter.
Oplysningspligten for ejendomskreditgivere i forbindelse med kreditvur-
dering og tilbudsgivning skal bidrage til at sikre, at købere, der er beretti-
gede til statsgarantiordningen, bliver gjort bekendt med muligheden for at
anvende ordningen i forbindelse med finansiering af boligkøb i landdistrik-
terne. Ejendomsmæglere, der formidler køb af boliger i områder omfattet
af statsgarantiordningen, foreslås også at blive pålagt en oplysningspligt
over for potentielle købere, som i købsprocessens tidlige faser derved vil
blive gjort opmærksom på ordningen.
Forslaget pålægger derudover ejendomskreditgivere at udbyde ejendoms-
kreditaftaler med statsgaranti, når køberen opfylder betingelserne for ord-
ningen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov