Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 193 stillet af udvalget den 5. maj 2025
efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren forklare, hvordan man i lovforslaget kan lægge til grund for
den foreslåede § 38 b i Hvidvaskloven, at ”(…) advokatens klienter i et
ikke ubetydeligt omfang indsætter midler på samleklientbankkonti (…)”,
jf. lovforslaget afsnit 2.37.2., når man samtidig ikke vil beregne de øgede
omkostninger for advokaterne med den begrundelse, at ”(…) antallet af
omfattede transaktioner skulle være om endog meget højt, førend omkost-
ningerne overstiger 4 mio. kr. (…)”, jf. bilag 1, s. 49?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som har ressort på regu-
lering vedr. advokater. Ministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
kan henvise til lovforslagets pkt. 5 om økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., hvoraf det fremgår, at
den foreslåede § 38 b i hvidvaskloven om advokaters behandling af betro-
ede midler på en samleklientbankkonto forventes at få negative administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
Der er ved vurderingen af de samlede administrative konsekvenser for er-
hvervslivet taget højde for, at de foreslåede krav til behandling af betroede
midler på en samleklientbankkonto navnlig forventes at medføre negative
administrative konsekvenser for advokatbranchen i de tilfælde, hvor advo-
kater yder bistand m.v. uden for hvidvasklovens område.
Der forventes omvendt ikke at være væsentlige konsekvenser forbundet
med den foreslåede bestemmelse, når advokater yder bistand m.v. i sager
omfattet af hvidvaskloven, da advokaterne i disse tilfælde forudsættes at
have de fornødne identitetsoplysninger og kontroldokumenter om deres
klienter (de reelle ejere) til brug for advokaternes egne kundekendskabs-
procedurer. Tilsvarende forventes der ikke at være administrative konse-
kvenser for pengeinstitutterne, som allerede efter de gældende regler i hvid-
vaskloven har en forpligtelse til at kende de reelle ejere som led i deres
kundekendskabsprocedurer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk