Erhvervsudvalget 2024-25, Erhvervsudvalget 2024-25, Erhvervsudvalget 2024-25
L 193 , L 193 A , L 193 B
Offentligt
3024188_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 36 ad L 193 stillet af udvalget den 16. maj 2025
efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at ATP
ikke får mulighed for at eje og drive skov.
Svar:
Jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag som det ønskede, jf.
nedenfor.
Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at jeg ikke støtter et sådant æn-
dringsforslag, da jeg finder det hensigtsmæssigt, at ATP så vidt muligt re-
guleres på linje med livsforsikringsselskaber, herunder også i forhold til
mulighederne for at eje og drive skov.
Et ændringsforslag kunne se sådan ud:
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger, hvid-
vaskloven og forskellige andre love
(Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingspla-
ner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfor-
deling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinsti-
tutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Fi-
nanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i
andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 193a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm., om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at ATP ikke får mulighed for at eje og drive skov
2/2
af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæm-
pelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælleseuro-
pæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte op-
lysninger m.v.). (L193)
Af
(…)
tiltrådt af
(…):
Til § 13
1)
Nr. 7
udgår.
[Indførelse af mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eje
og drive skov i helejet dattervirksomhed med begrænset hæftelse, udgår.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 13, nr. 7, foreslås det at indføre hjemmel i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension § 26 b, stk. 5, nr. 3, til, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan eje og drive skov i helejede datterselskaber med be-
grænset hæftelse. Det er på linje med, hvad der foreslås for henholdsvis
forsikringsselskaber og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i henholdsvis lov om
forsikringsvirksomhed og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede mulighed i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 b, stk. 5, nr. 3, udgår. Dette inde-
bærer, at lovforslaget ikke vil indføre mulighed for at eje og drive skov i
helejede datterselskaber med begrænset hæftelse for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov