Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
5. maj 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 193
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven og forskellige
andre love. (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner,
nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporte-
ringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS
(tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhver-
velser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, mo-
dernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen
af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt
(ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Spørgsmål 4
Justitsministeriet har i høringsnotatet, jf. bilag 1, s. 42, oplyst, at inkassovirksomheder
ikke vil blive omfattet af kravet om indhentelse og videregivelse af identitetsoplysninger,
da ”(…) en samleklientbankkonto, der alene føres som led i inkassovirksomhed, kun må
anvendes til at indsættelse af inddrevne midler (…)”.
Kan ministeren bekræfte, at hvis en advokat tilsvarende opretter en konto specifikt til
inkassosager, så vil den foreslåede bestemmelse i § 38 b om indhentelse og deling af
identitetsoplysninger ikke finde anvendelse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
På udvalgets vegne
Louise Elholm
formand
1/1