Erhvervsudvalget 2024-25, Erhvervsudvalget 2024-25, Erhvervsudvalget 2024-25
L 193 , L 193 A , L 193 B
Offentligt
3024048_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 193 stillet af udvalget den 5. maj 2025
efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Justitsministeriet har i høringsnotatet, jf. bilag 1, s. 42, oplyst, at inkasso-
virksomheder ikke vil blive omfattet af kravet om indhentelse og videregi-
velse af identitetsoplysninger, da ”(…) en samleklientbankkonto, der alene
føres som led i inkassovirksomhed, kun må anvendes til at indsættelse af
inddrevne midler (…)”.
Kan ministeren bekræfte, at hvis en advokat tilsvarende opretter en konto
specifikt til inkassosager, så vil den foreslåede bestemmelse i § 38 b om
indhentelse og deling af identitetsoplysninger ikke finde anvendelse?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som har ressort på regu-
lering vedr. advokater. Ministeriet har oplyst følgende:
”Efter
den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 38 b skal advokater
ved behandling af midler på en samleklientbankkonto indhente og kontrol-
lere identitetsoplysninger om den eller de reelle ejere af midlerne og stille
oplysningerne til rådighed for det pågældende pengeinstitut, uanset om ad-
vokaterne yder bistand omfattet af hvidvaskloven.
De foreslåede krav til advokaters behandling af betroede midler på en sam-
leklientbankkonto gælder således uanset, med hvilket formål samleklient-
bankkontoen anvendes, og hvilken type af sag den anvendes i forbindelse
med.
Det bemærkes i øvrigt, at inkassolovens regler om behandling af inddrevne
pengebeløb ikke finder anvendelse for inkassovirksomhed, der udøves af
advokater som led i advokatvirksomhed, jf. lovens § 1, stk. 2. Reglerne i §
10 i bekendtgørelse nr. 752 af 26. september 1997 om autorisation og sik-
kerhedsstillelse m.v. ved udøvelse af inkassovirksomhed med senere æn-
dringer, hvorefter en klientkonto, der anvendes til behandling af inddrevne
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 193a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at § 38 b ikke gælder, hvis advokat opretter særskilt konto udelukkende til inkassosager
2/2
midler ved udøvelse af inkassovirksomhed, kun må anvendes til indsæt-
telse af inddrevne midler, gælder således ikke for advokater, selv om de
alene måtte anvende en samleklientbankkonto til inddrivelse af fordringer.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov