Skatteudvalget 2024-25
L 194
Offentligt
3025181_0001.png
20. maj 2025
J.nr. 2024 - 4606
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabs-
skatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Tilpasning til administrative ret-
ningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing
dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande, og justering af reg-
lerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter og inde-
holdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 16. maj 2025.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 194 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-25 fra KPMG Acor Tax
3025181_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2025 fra KPMG Acor Tax, jf. L
194 - bilag 11.
Svar
Henvendelsen fra KPMG Acor Tax vedrører den del af lovforslaget, som indeholder
lempelser af reglerne om transfer pricing-dokumentation. KPMG stiller et spørgsmål ved-
rørende den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 39, stk. 2, nr. 4.
KPMG Acor Tax anfører, at minoritetsinvestorer, der har investeret i eksempelvis en ka-
pitalfond, infrastrukturfond mv. sjældent har adgang til oplysninger om transaktioner
mellem fonden (den skattetransparente enhed) og de underliggende porteføljeselskaber.
Det er i praksis en stor udfordring, at passive minoritetsinvestorer ikke har adgang til de-
taljeret information vedr. sådanne transaktioner, herunder vilkår/betingelser, antallet af
transaktioner og/eller enheder, der har været transaktioner med, bruttobeløb for summen
af transaktioner, mv. Hertil kommer, at den pågældende minoritetsinvestor ifølge KPMG
Acor Tax ikke kan påvirke beslutninger om sådanne transaktioner.
KPMG Acor Tax spørger, om det kan bekræftes, at en skattepligtig, der i indkomståret
har en investering via en skattetransparent enhed (eksempelvis kapitalfonde, infrastruk-
turfonde mv.) som led i en passiv formueplacering, og som dermed ikke på nogen måde
kan disponere over eller påvirke eventuelle transaktioner (udlån mv.) mellem den skatte-
transparente enhed og dens underliggende kontrollerede porteføljeselskaber, til brug for
den skattepligtige investors udarbejdelse af oplysningsskemaet, kan nøjes med at ind-
sende en beskrivelse af investeringen, når sådanne transaktioner anses for uvæsentlige for
den skattepligtige.
Kommentar
Spørgsmålet vedrører den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 39, stk. 2, nr. 4,
hvorefter et livsforsikringsselskab, der opgør indkomsten efter selskabsskattelovens § 13
F, ikke vil skulle oplyse om kontrollerede transaktioner med de underliggende dattersel-
skaber, der ejes via en transparent enhed.
Livforsikringsselskabet vil således ikke skulle oplyse om disse kontrollerede transaktioner
i den landespecifikke del af transfer pricing-dokumentationen, hvor den dokumentations-
pligtige virksomhed og de kontrollerede transaktioner, som virksomheden er involveret i,
beskrives. Hvis livforsikringsselskabet som følge af andre kontrollerede transaktioner med
koncernforbundne parter (fx et helejet datterselskab) vil skulle udarbejde transfer pricing-
dokumentation, vil livsforsikringsselskabet
når det alene har begrænset indsigt i den un-
derliggende investering
i den anden del af transfer pricing-dokumentationen (dvs. fæl-
lesdokumentationen, hvor hele koncernen beskrives) kunne nøjes med at oplyse om inve-
steringen i den transparente enhed. Skatteforvaltningen må herefter spørge ind til nær-
mere detaljer, hvis det måtte være nødvendigt.
Det bemærkes, at der i lovforslaget også foreslås en bestemmelse i skattekontrollovens §
39, stk. 2, nr. 3, hvorefter en skattepligtig investor, der deltager i en aftale om fælles
Side 2 af 3
L 194 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-25 fra KPMG Acor Tax
3025181_0003.png
bestemmende indflydelse (fx via en kapitalfond) over et underliggende datterselskab, og
ejer mindre end 5 pct. af kapitalen og/eller stemmerettighederne i det underliggende dat-
terselskab, som udgangspunkt ikke skal udarbejde transfer pricing-dokumentation for
kontrollerede transaktioner med det underliggende datterselskab.
I disse tilfælde vil der kun skulle udarbejdes og indsendes skriftlig transfer pricing-doku-
mentation for de kontrollerede transaktioner med de underliggende datterselskaber, der
foretages som led i aftalen om fælles bestemmende indflydelse. I praksis kan der imidler-
tid være udfordringer for skattepligtige investorer forbundet med at udarbejde en fuld-
stændig dokumentation på grund af begrænset indsigt. Det gælder særligt for transaktio-
ner mellem kapitalfonden og de underliggende selskaber, som investorerne ikke nødven-
digvis har fuld indsigt i. I sådanne tilfælde skal investorerne som minimum redegøre for
investeringen, herunder for transaktioner mellem investoren og kapitalfonden/den trans-
parente enhed. Skatteforvaltningen kan også her efter behov spørge ind til nærmere detal-
jer.
Side 3 af 3