Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 196
Offentligt
3018193_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 2 til L 196 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til L 196:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/3-25 samt præsentation fra fore-
træde 22/4-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelate-
rede konflikter og Søstre mod vold og kontrol, jf. L 196 - bilag 3 og 7?
Svar:
Det fremgår bl.a. af henvendelse af 18. marts 2025, at Institut for Menneskeret-
tigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol
i forbindelse med behandling af lovforslag om voldsudsatte ægtefællesammenførte
kvinder ønsker at foretræde for Udlændinge- og Integrationsudvalget med henblik
på at præsentere deres løsning til, hvordan voldsudsatte kvinder, som har et op-
holdsgrundlag afledt af deres partner, bedst muligt beskyttes og ikke fastholdes i
volden. Det fremgår endvidere, at instituttet foreslår følgende ændringsforslag,
som instituttet anfører vil beskytte kvinderne langt bedre end i dag:
Ved vurderingen af kravet om godtgørelse af volden vil der fremadrettet
skulle gælde en formodning for, at kvindens forklaring om vold lægges til
grund, medmindre forklaringen fremstår utroværdig.
9. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 6141
3176026
Det fremgår af præsentationen fra foretræde den 22. april 2025, at forslaget svarer
til de norske regler.
Jeg har noteret mig, at flere høringsparter har fremhævet de norske regler og an-
fører, at udgangspunktet for disse er, at den voldsudsattes forklaring lægges til
grund, medmindre der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig. Der henvi-
ses til høringsnotat af 16. april 2025 (L 196, bilag 5).
Jeg mener dog ikke, at retsstillingen skal være sådan, at man kan blive i Danmark,
selvom man ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse
blot ved
at sige, at man har været udsat for vold. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på,
Side
1/2
L 196 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om kommentar til henvendelsen af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol
at der i alle disse sager er en ægtefælle eller partner, som bliver stemplet som volds-
udøver. Det er alvorligt, og reglerne skal selvfølgelig indrettes sådan, at det i videst
mulig omfang sikres, at dette stempel ikke sættes uretmæssigt.
Det er således afgørende at ramme den rigtige balance mellem de to hensyn, som
voldsbestemmelsen skal varetage, dvs. på den ene side at voldsudsatte udlændinge
ikke fastholdes i et voldsramt forhold for at få lov til at blive i Danmark, og på den
anden side at reglen ikke misbruges med det formål at bevare opholdstilladelsen i
Danmark, selvom der ikke længere er grundlag for det.
Med de med L 196 foreslåede ændringer, synes jeg, vi sikrer balancen i reglen.
På den baggrund kan jeg ikke støtte forslaget fra Institut for Menneskerettigheder.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Side
2/2