L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 198 Bilag 1
Offentligt

11. april 2025

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Signe Rikke Øster

Sagsnr.: 2023-04656

Dok.:

3587388

Dato:

Kontor:

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Forslag til lov om ændring lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om

samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyr-

delse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel-

ser (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af

kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering

m.v. samt tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette

sagsbehandlingen af offererstatningssager)

Indholdsfortegnelse

1. Høring over forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående

fuldbyrdelse af straf m.v.............................................................................. 3

1.1. Høringsperiode ................................................................................. 3

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ...................................... 3

2. Høringssvarene ........................................................................................ 8

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .......................................... 8

2.2. Lovforslagets del om etablering af særlige afdelinger målrettet

terrordømte og radikaliserede indsatte .................................................... 9

2.3. Lovforslagets del om udstationering af udvisningsdømte indsatte 11

2.4. Lovforslagets del om fotooptagelse af brevveksling til og fra indsatte

samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse ......... 12

Side 1/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2.5. Lovforslagets del om justering af reglerne for anvendelse af

magtmidler og sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner ......... 14

2.6. Lovforslagets del om kriminalforsorgens mulighed for brug af fiktive

profiler som led i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde ................ 16

2.7. Lovforslagets del om fuldbyrdelse af bødekrav over for udenlandske

skyldnere ............................................................................................... 20

2.8. Lovforslagets del om afskæring af klageadgang efter lov om

samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse

af straf m.v............................................................................................. 20

3. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til

ofre for forbrydelser .................................................................................. 20

3.1. Høringsperiode ............................................................................... 20

3.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................... 21

4. Høringssvarene ...................................................................................... 23

4.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ........................................ 23

4.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ....................... 24

5. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .................................................... 26

Side 2/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

1. Høring over forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. og lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige an-

gående fuldbyrdelse af straf m.v.

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og

lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuld-

byrdelse af straf m.v. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v.

samt styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radi-

kalisering m.v.) har i perioden fra den 24. januar 2025 til den 21. februar

2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisati-

oner m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 24. januar 2025 endvidere sendt til Folke-

tingets Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

24. januar 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisa-

tioner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt be-

mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten

markeret med*.

Høringspart

Hørings-

Bemærk- Ingen be- Ønsker

svar mod- ninger

mærk-

ikke at af-

taget

ninger

give hø-

ringssvar

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Side 3/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Akademikernes Cen-

tralorganisation

Alle landets kommu-

ner

Amnesty Internatio-

nal

Ankestyrelsen

Asylret

Bedsteforældre for

Asyl

Beredskabsstyrelsen

Borger- og retssik-

kerhedschefen

Skatteforvaltningen

Børne- og Kultur-

chefforeningen

Børnerådet

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg

CFU

Cepos

Cevea

Copenhagen Busi-

ness School

–

CBS)

–

CBS LAW

–

Insti-

tut for Ledelse

Copenhagen Busi-

ness School - Ju-

ridisk institut

Danmarks

Evalueringsinstitut

Danmarks Jurist- og

Økonomforbund

(DJØF)

Danner

Dansk Arbejdsgiver-

forening

Dansk Erhverv

Side 4/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Dansk Flygtninge-

hjælp

Dansk Flygtninge-

hjælp

Dansk Retspolitisk

Forening

Dansk Socialrådgi-

verforening

Danske Advokater

Danske Regioner

Datatilsynet

Den Danske Dom-

merforening

Den Danske Europa-

bevægelse

Den Danske Hel-

sinki-Komité for

Menneskerettigheder

Den katolske kirke i

Danmark

Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed

Det Kriminalpræven-

tive Råd

DFUNK

–

Dansk

Flygtningehjælp

Ungdom

DI (Dansk Industri)

Digitaliseringsstyrel-

sen

DIGNITY

–

Dansk

Institut Mod Tortur

Direktoratet for Kri-

minalforsorgen

Dommerfuldmægtig-

foreningen

Domstolsstyrelsen

Side 5/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Erhvervsstyrelsens

område for bedre re-

gulering

Familieretshuset

Flygtningenævnet

Folketingets Om-

budsmand

Foreningen af Dan-

ske Skatteankenævn

Foreningen af Fæng-

selsinspektører og

Vicefængselsinspek-

tører

Foreningen af Of-

fentlige Anklagere

Foreningen af Stats-

advokater

Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister

Foreningen af Ud-

lændingeretsadvoka-

ter

Foreningen Danske

Revisorer

Forsete

Fængselsforbundet

Færøernes Lands-

styre

HK, politiet og an-

klagemyndigheden

Højesteret

Indvandrerrådgiv-

ningen

Institut for Menne-

skerettigheder

IT-politisk forening

Justitia

KL - Kommunernes

Landsforening

Side 6/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Kriminalforsorgsfor-

eningen

Kvinfo

Københavns Rets-

hjælp

Københavns Univer-

sitet

–

Det Juridiske

Fakultet

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Landsforeningen

KRIM

Landsskatteretten

Løgmálaráðið

(Landsstyreområdet

for justitsanliggen-

der)

Naalakkersuisut

Odense Retshjælp

Offerrådgivningen

Oxfam IBIS

Politidirektørfor-

eningen

Politiforbundet i

Danmark

Red Barnet

Retspolitisk

For-

ening

Rigsadvokaten

Rigsombudsmanden

Færøerne

Rigsombudsmanden

Grønland

Rigspolitiet

Roskilde Universitet

Røde Kors

Samtlige byretter

SAVN

Skatteankestyrelsen

Side 7/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Skatteministeriet

SRF

Skattefaglig

Forening

Sund og Bælt A/S

Syddansk Universi-

tet

–

Juridisk Institut

Sø- og Handelsretten

Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne

Told & Skattefor-

bund

Udlændingenævnet

Vestre Landsret

Østre Landsret

Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut

Aarhus Retshjælp

Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Rigsombudsmanden på Færøerne

gør opmærksom på, at lovforslagets

specielle bemærkninger til § 4 kan lede til den misforståelse, at Færøerne

har overtaget sagsområdet vedrørende straffuldbyrdelse. Rigsombudsman-

den anbefaler, at der i stedet henvises i bemærkningerne til bestemmelsen,

at der gælder en særlig lov for Færøerne om straffuldbyrdelse.

Efter lovforslagets § 4 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men

lovens § 2 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske

og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelsen indebærer bl.a., at de fore-

slåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven, jf. lovforslagets § 1, ikke vil

gælde for Færøerne. Dette skyldes, at Færøerne har sin egen straffuldbyr-

delseslov. Justitsministeriet har præciseret de specielle bemærkninger til §

4 i lovforslaget i overensstemmelse med det, Rigsombudsmanden på Færø-

erne har anbefalet, således at det fremgår, at der gælder en særlig lov for

Færøerne om straffuldbyrdelse.

Side 8/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2.2. Lovforslagets del om etablering af særlige afdelinger målrettet terror-

dømte og radikaliserede indsatte

Forsete

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der ikke i lov-

forslaget er en nærmere beskrivelse af sikkerhedsregimet i de foreslåede af-

delinger. Det anbefales derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget præ-

ciseres, hvordan afsoningsforholdene i de nye afdelinger vil være, herunder

i relation til person- og cellevisitationer, rammerne for de indsattes mulig-

hed for besøg og øvrige muligheder for indgreb over for de indsatte.

De nye afdelinger etableres med udgangspunkt i anbefalingerne fra indsats-

gruppen om indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under

varetægt og afsoning. I overensstemmelse med anbefalingerne etableres de

nye afdelinger som højsikkerhedsafdelinger, bl.a. med henblik på at sikre,

at de har et sikkerhedsniveau, der er egnet til at håndtere terrordømte og

radikaliserede indsatte.

De nye afdelinger har bl.a. til formål at understøtte indførelsen af et kom-

bineret sikkerhedsregime, hvor kriminalforsorgen har mulighed for hhv. at

samle eller sprede de indsatte på baggrund af en konkret vurdering af bl.a.

deres risikoprofil og potentiale for rehabilitering. En af fordelene ved at

etablere et kombineret sikkerhedsregime er, at kriminalforsorgen får mulig-

hed for at tilrettelægge placeringen af terrordømte og radikaliserede ind-

satte ud fra den enkeltes specifikke profil og herved tage hensyn til, at ikke

alle terrordømte mv. er ens.

Der lægges med lovforslaget op til at ændre bl.a. reglerne om undersøgelse

af den indsattes person og opholdsrum samt om cellefællesskab. Ændrin-

gerne skal bl.a. sikre, at kriminalforsorgen kan underlægge de indsatte eg-

nede sikkerhedsmæssige foranstaltninger og derved give kriminalforsorgen

de bedste forudsætninger i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i

fængslerne.

Det bemærkes, at kriminalforsorgsområderne vil skulle sikre, at indgreb i

de indsattes rettigheder ikke må være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og

at forholdene på afdelingerne i øvrigt forvaltes i overensstemmelse med de

gældende regler herom.

Side 9/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at præcisere af-

soningsforholdene i de nye afdelinger nærmere i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Forsete

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at frihedsberø-

velse ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

Forsete

In-

stitut for Menneskerettigheder

anfører, at der derfor i hvert enkelt tilfælde

bør foretages en konkret vurdering af, om anbringelse på den nye vurde-

ringsafdeling er nødvendig, forud for anbringelse på den pågældende afde-

ling.

Forsete

Institut for Menneskerettigheder

bemærker desuden, at

der med forslaget lægges op til, at kriminalforsorgen først efter seks måne-

der er forpligtet til at vurdere, om den indsatte er egnet til overførsel.

Som det fremgår under pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

er formålet med vurderingsafdelingen bl.a. at give kriminalforsorgen de

bedst mulige forudsætninger for at foretage en individualiseret vurdering af

den terrordømte og tilrettelægge placeringen af den pågældende ud fra den

pågældendes specifikke risikoprofil. Med lovforslaget sikres desuden, at alle

terrordømte placeres på en afdeling med et sikkerhedsniveau egnet til at

håndtere terrordømte og med højt specialiseret personale med særlige kom-

petencer i forhold til vurdering og håndtering af målgruppen. Som anført af

indsatsgruppen kan en tidlig og systematisk risikovurdering bidrage til at

minimere den risiko, der måtte udgå fra de indsatte, både under afsoning og

når de løslades.

Som anført i under pkt. 3.1.3 lægges der med den foreslåede ordning op til,

at kriminalforsorgsområdet ikke er forpligtet til af egen drift at vurdere, om

betingelserne for placeringen på vurderingsafdelingen fortsat er opfyldt i

løbet af de første seks måneders ophold i afdelingen. Når den indsatte har

været placeret på vurderingsafdelingen i seks måneder, skal kriminalforsor-

gen vurdere, om den pågældende efter en konkret vurdering er egnet til at

blive overført til et almindeligt fængsel med et sikkerhedsniveau egnet til at

håndtere den pågældende, eller om vedkommende skal placeres i den spe-

cialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede ind-

satte.

Det bemærkes, at kriminalforsorgsområdet efter den foreslåede ordning kan

overføre den indsatte til et åbent fængsel eller til en afdeling i et andet lukket

fængsel før udløbet af den indledende periode på seks måneder, såfremt det

efter en konkret vurdering findes mest hensigtsmæssigt.

Side 10/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder således, at der ikke er behov for en justering af den

foreslåede ordning for så vidt angår kriminalforsorgens forpligtelse til at

foretage en vurdering af, om anbringelse på vurderingsafdelingen er nød-

vendig.

Forsete

Institut for Menneskerettigheder

påpeger endvidere, at an-

bringelse på den specialiserede afdeling ikke må være længere end højst

nødvendig og anbefaler bl.a., at der indføres regelmæssig prøvelse af

spørgsmålet om fortsat placering på den specialiserede afdeling, eventuelt i

form af domstolsprøvelse.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil

det bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om en indsat skal an-

bringes på den specialiserede afdeling målrettet særligt farlige terrordømte

og radikaliserede indsatte. Under afsoningen på den specialiserede afdeling

for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte skal kriminalfor-

sorgen i hvert enkelt tilfælde løbende overveje, om formålet med placerin-

gen vil kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder

ved placering i et af kriminalforsorgens andre fængsler med et mindre re-

striktivt sikkerhedsregime og med en blandet fængselspopulation.

Kriminalforsorgsområderne vil desuden være forpligtet til at sikre, at der

ikke foretages indgreb, der er i strid med Danmarks internationale forplig-

telser.

Bekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2022 om anbringelse og overførsel af

personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og

overførselsbekendtgørelsen), fastsætter en række nærmere regler om bl.a.

afgørelser om anbringelse og overførsel af indsatte, herunder i forhold til

hvor ofte kriminalforsorgen skal tage spørgsmålet om overførsel op til over-

vejelse, samt den indsattes klagemuligheder. Der gælder således allerede i

dag regler om prøvelse af spørgsmålet om bl.a. overførsel af indsatte, der

også vil gælde for indsatte på de nye afdelinger. Justitsministeriet vurderer,

at der ikke er behov for særlige regler for prøvelse af afgørelser om anbrin-

gelse på den specialiserede afdeling.

2.3. Lovforslagets del om udstationering af udvisningsdømte indsatte

Der er ikke modtaget høringssvar for så vidt angår denne del af lovforslaget.

Side 11/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2.4. Lovforslagets del om fotooptagelse af brevveksling til og fra indsatte

samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse

Datatilsynet

bemærker, at databeskyttelsesreglerne efter tilsynets opfattelse

finder anvendelse for kriminalforsorgens optagelse af fotos af breve og an-

dre fortegnelser i det omfang, de indeholder personoplysninger, hvis be-

handling helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,

og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller

vil blive indeholdt i et register, jf. retshåndhævelseslovens § 1, stk. 1, og,

hvis omfattet, databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1. I den forbin-

delse bemærker Datatilsynet, at det ikke umiddelbart kan læses ud af lov-

forslaget, at Justitsministeriet konkret har forholdt sig til de foreslåede æn-

dringers forhold til databeskyttelsesreglerne, foruden at det er blevet bemær-

ket under afsnit 3.3.3 og 3.4.3 om den foreslåede ordning, at kriminalforsor-

gens eventuelle behandling af personoplysninger som led i den foreslåede

ordning vil skulle ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven. Det er

på den baggrund uklart for Datatilsynet bl.a., om den foreslåede tilføjelse af

§ 55, stk. 8, 3. pkt., har betydning for den dataansvarliges oplysningspligt

efter reglerne i retshåndhævelseslovens §§ 13 og 14. Såfremt det er tilfældet,

finder Datatilsynet, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget.

Datatilsynet bemærker desuden, at der med dette lovforslag umiddelbart

alene synes at blive indført hjemmel til at undlade at orientere om fotoopta-

gelse for så vidt angår reglerne for brevveksling efter lovens kapitel 9, jf.

den foreslåede § 55, stk. 8, 3. pkt., men derimod ikke for så vidt angår reg-

lerne i lovens kapitel 10 om indgreb over for den indsatte, hvor der med

lovforslaget indføres mulighed for at optage foto af breve og andre forteg-

nelser, som er i den indsattes besiddelse.

Endelig bemærker Datatilsynet, at afsnittene om sletning i lovforslagets

punkt 3.3.3 og 3.4.3 samt de specielle bemærkninger ikke ses at være for-

muleret helt enslydende, og at det med fordel kan ske, hvis det er hensigten,

at retstilstanden skal være ens i de to situationer.

For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om Justitsministeriets stilling-

tagen til de foreslåede ændringer i straffuldbyrdelseslovens regler om foto-

optagelse af indsattes brevveksling samt breve og andre optegnelser fundet

i den indsattes besiddelse i forhold til databeskyttelsesreglerne bemærkes

det, at Justitsministeriet har vurderet, at det ikke har været nødvendigt at

Side 12/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

udarbejde et selvstændigt afsnit om forholdet til databeskyttelsesreglerne

for så vidt angår denne del af lovforslaget. Det skyldes, at det vil være de

almindelige regler i retshåndhævelsesloven, der gælder for kriminalforsor-

gens eventuelle behandling af personoplysninger som led i den foreslåede

ordning. De ændrede bestemmelser udgør således ikke behandlingsregler.

Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgen efter gældende ret al-

lerede i dag behandler personoplysninger når kriminalforsorgen træffer af-

gørelse om gennemlæsning og tilbageholdelse af breve til og fra indsatte,

da kriminalforsorgen skal udarbejde notat om grunden hertil og om resul-

tatet af gennemlæsningen. Der henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger. Med muligheden for fotooptagelse af indsattes brev-

veksling tilvejebringes således alene en ny metode, kriminalforsorgen kan

anvende som led i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Denne ny me-

tode kan afstedkomme persondatabehandling, som skal foretages i henhold

til de almindelige databeskyttelsesretlige regler.

For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om, at det er uklart for Data-

tilsynet, om den foreslåede tilføjelse af § 55, stk. 8, 3. pkt., har betydning for

den dataansvarliges oplysningspligt efter reglerne i retshåndhævelseslo-

vens §§ 13 og 14, bemærkes det, at der er tale om en undtagelse til den

foreslåede tilføjelse i § 55, stk. 8, 1. pkt., hvor der indføres en pligt til at

gøre afsenderen af brevet bekendt med en evt. fotooptagelse af brevet. Det

vil være de almindelige regler i retshåndhævelseslovens §§ 13 og 14, der

regulerer kriminalforsorgens oplysningspligt.

For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om, at der med lovforslaget

ikke ses at blive indført hjemmel til at undlade at orientere om fotooptagelse

af breve og andre optegnelser fundet i den indsattes besiddelse efter den

foreslåede § 60, stk. 9, bemærker Justitsministeriet, at den foreslåede ord-

ning indebærer, at orientering om fotooptagelse efter denne bestemmelse vil

kunne undtages. Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.4.3, at ”[m]ed

henblik

på at understøtte indsatsen mod radikalisering og ekstremisme bedst muligt

bør kriminalforsorgen således have mulighed for at undlade at orientere

den indsatte om fotooptagelse af breve eller andre optegnelser fundet i den

indsattes besiddelse, når dette sker af hensyn til indsatsen mod radikalise-

ring og ekstremisme.” Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr.

106 af 30. januar 2019 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum

m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

skulle ændres, således at kriminalforsorgen vil have mulighed for at und-

lade orientering om fotooptagelse ved undersøgelse af breve og andre

Side 13/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

optegnelser fundet i den indsattes besiddelse. I den forbindelse bemærker

Justitsministeriet, at ændringen af bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig

høring i overensstemmelse med den sædvanlige praksis herom.

For så vidt angår det af Datatilsynet anførte om, at afsnittene om sletning i

lovforslagets punkt 3.3.3 og 3.4.3 samt de specielle bemærkninger ikke ses

at være formuleret helt enslydende, og at det med fordel kan ske, hvis det er

hensigten, at retstilstanden skal være ens i de to situationer, bemærker

Justitsministeriet, at det er hensigten, at retsstillingen skal være ens i de to

situationer. I bemærkningerne til den foreslåede ordning i § 55, stk. 3-5,

fremgår det, at

”[m]ed

den foreslåede ordning forudsættes det, at fotokopier

som udgangspunkt slettes efter seks måneder. Dette kan fraviges i det om-

fang, det er nødvendigt af hensyn til kriminalforsorgens behandlingsaktivi-

teter, f.eks. hvis fotokopierne indgår i en efterretningsanalyse eller som do-

kumentation i en afgørelsessag. Fotokopierne slettes, når de ikke længere

er nødvendige at anvende af hensyn til kriminalforsorgens behandlingsak-

tiviteter.” Der henvises til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

I bemærkningerne til den foreslåede § 60, stk. 9, fremgår det, at ”[m]ed

den foreslåede ordning forudsættes det, at fotokopier af breve til eller fra

indsatte som udgangspunkt slettes efter seks måneder. Dette kan fraviges i

det omfang, det er nødvendigt af hensyn til kriminalforsorgens behandlings-

aktiviteter, f.eks. hvis fotokopierne indgår i en efterretningsanalyse eller

som dokumentation i en afgørelsessag. Fotokopierne slettes, når de ikke

længere er nødvendige at anvende af hensyn til kriminalforsorgens behand-

lingsaktiviteter. Det forudsættes i den forbindelse, at fotodokumentationen

kan anvendes som led i kriminalforsorgens almindelige sagsbehandling,

herunder som led i Direktoratet for Kriminalforsorgens klagesagsbehand-

ling.” Der henvises til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet finder på den baggrund anledning til at ensrette bemærk-

ningerne, så ordningen vedrørende sletning både for så vidt angår § 55, stk.

3-5, og § 60, stk. 9, bliver beskrevet på sidstnævnte måde. Derudover æn-

dres ordet ”fotokopi”

retteligt

til ”fotografi”,

da den foreslåede ordning

også finder anvendelse for digital fotooptagelse.

2.5. Lovforslagets del om justering af reglerne for anvendelse af magtmidler

og sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at Menneskerettighedsdomsto-

len har fastslået, at en retshåndhævende myndigheds magtanvendelse, som

ikke er strengt nødvendig, udgør et brud på EMRK artikel 3, og at dette ikke

Side 14/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

er begrænset i forhold til anvendelse af magt efter straffuldbyrdelseslovens

§ 62, men også gælder for øvrig magtanvendelse. Det anbefales på den bag-

grund, at lovudkastet udvides, således at kravet om, at magtanvendelse skal

være strengt nødvendig også gælder for øvrige former for magtanvendelse

efter straffuldbyrdelsesloven, herunder § 65 om anvendelse af håndjern og

§ 66 om anbringelse på sikringscelle.

Justitsministeriet er enig i Institut for Menneskerettigheders anbefaling om

at udvide lovudkastet, således at det kommer til at fremgå af ordlyden i straf-

fuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, om anvendelse af håndjern og § 66, stk. 1,

om anvendelse af sikringsceller, at anvendelse af sådanne sikringsmidler

skal være strengt nødvendig. Justitsministeriet har derfor tilpasset lov-

forslaget, således at der med forslaget sikres en tilsvarende præcisering i

straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som foreslået med hø-

ringsversionen i straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker desuden, at der ikke er tale

om en sproglig ensretning, men også om en materiel tilpasning til Menne-

skerettighedsdomstolens praksis, hvorfor Instituttet anbefaler, at det er lov-

bemærkningerne præciseres, hvilken vurdering kriminalforsorgens institu-

tioner skal foretage i forbindelse med en magtanvendelse, således at det klart

fremgår, at magtanvendelse skal være strengt nødvendig og fortolkes i over-

ensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Justitsministeriet har noteret sig instituttets anbefaling. Ministeriet har på

den baggrund præciseret dette under pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og i de specielle bemærkninger til § 62, stk. 1, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 15, hvor det er tilføjet, at der ikke ændres på, at kriminalfor-

sorgens magtanvendelse efter § 62, stk. 1, skal være strengt nødvendig og i

overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens fortolkning.

For så vidt angår bemærkningen om, at det bør præciseres, hvilken vurde-

ring kriminalforsorgens institutioner skal foretage i forbindelse med en

magtanvendelse, bemærkes, at det fremgår under pkt. 3.5.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at der vil blive foretaget en udbygning af de ad-

ministrative retningslinjer for anvendelse af magt i kriminalforsorgens in-

stitutioner med henblik på at give en mere detaljeret beskrivelse af betingel-

serne for anvendelse af peberspray, herunder i relation til pebersprays sær-

lige farlighed samt kravene til planlægning og advarsel ved anvendelse af

peberspray.

Side 15/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

2.6. Lovforslagets del om kriminalforsorgens mulighed for brug af fiktive

profiler som led i deres efterretnings- og sikkerhedsarbejde

Datatilsynet

har noteret sig, at Justitsministeriet vurderer, at de foreslåede

udvidelser af adgangen til at behandle personoplysninger efter straffuldbyr-

delseslovens § 66 b er nødvendige, idet kriminalforsorgen efter de gældende

regler ikke i tilstrækkelig grad kan verificere eller undersøge oplysninger af

relevans for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Data-

tilsynet finder på baggrund af det foreliggende ikke grundlag for at tilside-

sætte Justitsministeriets vurdering af, at de foreslåede ændringer kan rum-

mes inden for retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10 samt databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 2, litra g.

Datatilsynet bemærker endvidere, at det fremgår udtrykkeligt af ordlyden i

den gældende § 66 b, stk. 1, at videregivelse kan ske ”til andre myndighe-

der”, og at denne formulering ikke er medtaget i nærværende udkast. Det

fremgår imidlertid af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 16, at bestem-

melsen

–

foruden at den foreslåede § 66 b, stk. 1, 1. pkt., fremover også vil

omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til

–

derudover ikke

ændrer på den gældende retstilstand efter bestemmelsen, som derved vide-

reføres. Såfremt der ikke med dette forslag er tiltænkt en ændring i, hvem

oplysninger kan videregives til, henstiller Datatilsynet til, at formuleringen

”til andre myndigheder” fortsat vil fremgå, da det fastsætter en vis begræns-

ning i modtagerkredsen.

Afslutningsvist henleder Datatilsynet opmærksomheden generelt på, at kri-

minalforsorgens behandling af personoplysninger

–

foruden de foreslåede

regler

–

skal ske i overensstemmelse med de generelle regler i retshåndhæ-

velsesloven og

–

hvor relevant

–

databeskyttelsesforordningen. Det er efter

Datatilsynets opfattelse væsentligt, at kriminalforsorgen i den forbindelse

gennemfører de nødvendige og relevante tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, der samlet set skal bidrage til at sikre, at personoplysninger be-

handles i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser og retshån-

dhævelsesloven eller databeskyttelsesforordningen, herunder særligt prin-

cippet om dataminimering i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3, og databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter oplysninger, som

behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere,

end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne

Side 16/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles (til dels en

tilsvarende formulering i databeskyttelsesforordningen).

For så vidt angår Datatilsynets anbefaling om, at

formuleringen ”til andre

myndigheder” fortsat

bør fremgå af ordlyden af straffuldbyrdelseslovens §

66 b, stk. 1, da det fastsætter en vis begrænsning i modtagerkredsen, be-

mærker Justitsministeriet, at der ikke med dette lovforslag er tiltænkt en æn-

dring i hvilke myndigheder, oplysninger om indsatte, personer som indsatte

har kontakt til, eller personer som indsatte ikke har direkte kontakt til, kan

videregives til i forhold til den gældende retstilstand. Justitsministeriet har

derfor ændret lovforslaget i overensstemmelse hermed, så det fremgår af

den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 1, 1. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 18, at kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og

videregive oplysninger om indsatte og andre personer til andre myndighe-

der, når det vurderes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-

syn, af hensyn til kriminalforsorgens eller andre myndigheders indsats mod

radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og forebygge

kriminalitet.

Det er Justitsministeriets vurdering, at kriminalforsorgens behandling af

personoplysninger af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til

kriminalforsorgen eller andre myndigheders indsats mod radikalisering og

ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet skal

foretages efter retshåndhævelseslovens regler. Justitsministeriet er således

enig i det, Datatilsynet anfører om, at kriminalforsorgens behandling af per-

sonoplysninger skal ske i overensstemmelse med de generelle databeskyttel-

sesretlige regler, dog således at det alene er retshåndhævelsesloven, der

finder anvendelse. Kriminalforsorgen vil derfor skulle sikre, at personop-

lysninger behandles i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser og

retshåndhævelsesloven, herunder særligt princippet om dataminimering i

retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3. For så vidt angår forslaget om fotoop-

tagelse af indsattes brevveksling i pkt. 3.3.3 og 3.4.3 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger fremgår det, at kriminalforsorgens eventuelle behand-

ling af personoplysninger som led i den foreslåede ordning vil skulle ske

inden for rammerne af retshåndhævelsesloven. For så vidt angår forslaget

om anvendelse af fiktive profiler i kriminalforsorgen er der udarbejdet et

selvstændigt afsnit om forholdet til databeskyttelsesreglerne, jf. pkt. 5.1 i de

almindelige bemærkninger. Her fremgår det bl.a., at det forudsættes, at de

øvrige bestemmelser i retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende

Side 17/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

principper i lovens § 4, også iagttages, når der behandles personoplysnin-

ger i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Institut for Menneskerettigheder, Forsete

bemærker, at der med den fo-

reslåede udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, hvorefter kriminalfor-

sorgen kan behandle personoplysninger om andre personer end indsatte og

personer, som indsatte har kontakt til, ikke længere er en mindstetærskel for

karakteren af relation eller tilknytning til en indsat i kriminalforsorgen, som

kan udløse kriminalforsorgens vide adgang til indsamling af personoplys-

ninger. Dette øger risikoen for uproportionale indgreb i retten til privatliv

over for andre personer, når denne gruppe ikke er nærmere afgrænset. Insti-

tut for Menneskerettigheder og Forsete anbefaler, at det i bemærkningerne

til § 66 b i straffuldbyrdelsesloven nærmere afgrænses og præciseres, hvilke

andre personer kriminalforsorgen kan behandle personoplysninger om bl.a.

gennem brug af fiktive profiler.

Dommerforeningen

bemærker, at den gældende ordning efter straffuldbyr-

delseslovens § 66 b, stk. 1, som giver kriminalforsorgen ganske vide rammer

i efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, omfatter personer med direkte til-

knytning til kriminalforsorgens kerneområde, og at der med det fremlagte

udkast til lovforslag lægges op til at udvide denne personkreds meget bety-

deligt, så den også kommer til at omfatte personer, som ikke er indsatte, og

som indsatte ikke har kontakt til. Det vil i princippet sige alle andre personer.

For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder og Forsete anførte

om præcisering af den personkreds, som kriminalforsorgen kan behandle

personoplysninger om ved anvendelse af fiktive profiler på sociale medie-

platforme, bemærker Justitsministeriet, at baggrunden for den foreslåede

ordning i § 66 b, stk. 1, 2. pkt., er, at kriminelle grupperinger og indsatte

ofte har profiler på forskellige sociale medieplatforme, og at der kan være

oplysninger, herunder om indirekte kontakter, som kan være af afgørende

betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde i for-

hold til konkrete indsatte. Det er nødvendigt for kriminalforsorgen at kunne

tilgå disse oplysninger i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan tilvejebrin-

ges via kriminalforsorgens egne systemer. Det fremgår af de almindelige

bemærkninger i pkt. 3.6.3, at det forudsættes, at kriminalforsorgen via den

fiktive profil kan søge om medlemskab af lukkede og hemmelige grupper på

de sociale medieplatforme, som kræver tilkendegivelse eller anmodning fra

profilen. Da det ikke på forhånd nærmere kan afgrænses, hvilke andre iden-

tificerbare, fysiske personer, der optræder i en sammenhæng, der kan være

Side 18/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

relevant for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde på de

sociale medieplatforme, hvor kriminalforsorgen anvender de fiktive profi-

ler, er det vanskeligt nærmere at foretage en afgrænsning af denne person-

kreds i bemærkningerne til loven. Derudover bemærkes det, at den foreslå-

ede ordning bl.a. skal være med til at klarlægge potentielle netværk, som

konkrete indsatte er en del af, og som kriminalforsorgen bør kende til for at

sikre sikkerheden, f.eks. i forbindelse med besøg hos indsatte. Det er derfor

forventningen, at der ved brug af en fiktiv profil som oftest vil blive behand-

let personoplysninger om personer, som er en del af den indsattes kriminelle

netværk, og/eller som kommunikerer på eller er medlem af de samme fora

på sociale medier som den indsatte. Derudover bemærkes det, at det ligele-

des fremgår af pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at kri-

minalforsorgens søgninger på internettet, herunder ved brug af fiktive pro-

filer, skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a.

saglighed og proportionalitet, at der ved brug af fiktive profiler bør foreta-

ges en konkret vurdering af i hvilke situationer og i hvilket omfang, det er

nødvendigt for kriminalforsorgen at anvende fiktive profiler af hensyn til

efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, og at det forudsættes, at kriminalfor-

sorgen udarbejder retningslinjer for brugen af fiktive profiler. Justitsmini-

steriet finder derfor ikke anledning til at præcisere dette forhold yderligere

i bemærkningerne til lovforslaget.

Dommerforeningen

henviser i relation til den foreslåede udvidelse af straf-

fuldbyrdelseslovens § 66 b til, at politiet som led i deres almindelige efter-

forskningskompetence kan foretage infiltration og som led heri videregive

urigtige og vildledende oplysninger, hvis der er tale om et sagligt og pro-

portionalt efterforskningsskridt. Dommerforeningen bemærker, at det under

hensyn til karakteren af de oplysninger, som kriminalforsorgen har mulig-

hed for at indhente, behandle og videregive, forudsættes, at den foreslåede

ordning fortsat alene skal anvendes inden for rammerne af kriminalforsor-

gens kerneområde, og at der i den forbindelse vil være et særligt fokus på

afgrænsningen mellem på den ene siden kriminalforsorgens egne efterret-

nings- og sikkerhedsopgaver og på den anden side de efterforskningsmæs-

sige opgaver mv., som hører hjemme bl.a. hos politiet og PET.

Som det fremgår af pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan

politiet som led i deres almindelige efterforskningskompetence foretage in-

filtration og som led heri videregive urigtige og vildledende oplysninger,

hvis der er tale om et sagligt og proportionalt efterforskningsskridt, jf. ek-

sempelvis Højesterets kendelse af 14. maj 2024 (gengivet i U.2024.3334).

Side 19/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Som det også fremgår, er det imidlertid usikkert, i hvilket omfang kriminal-

forsorgen, der som myndighed ikke foretager efterforskning, efter reglerne

i retshåndhævelsesloven kan benytte fiktive profiler ved indsamling af op-

lysninger om indsatte og andre personer. Baggrunden for at indføre en sær-

skilt og udtrykkelig lovhjemmel til anvendelse af fiktive profiler som led i

kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde er således, at det er

uklart, hvorvidt der i dag er tilstrækkelig hjemmel hertil. Justitsministeriet

bemærker endvidere, at der ikke med lovforslaget tilsigtes at tilvejebringe

efterforskningsmuligheder i regi af kriminalforsorgen, men alene en styr-

kelse af kriminalforsorgens eksisterende efterretnings- og sikkerhedsar-

bejde ved at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme. Det forud-

sættes i den forbindelse, at den foreslåede ordning alene skal anvendes in-

den for rammerne af kriminalforsorgens kerneområde. Kriminalforsorgen

vil dog med den foreslåede ordning også have mulighed for at videregive

oplysninger til andre myndigheder, herunder politiet og PET, af hensyn til

disse myndigheders efterretningsarbejde. Derudover forudsættes det, at kri-

minalforsorgen udarbejder retningslinjer for brugen af fiktive profiler efter

den foreslåede ordning. Det bemærkes endvidere, at det i det ovenfor nævnte

afsnit om hjemmelsgrundlaget for kriminalforsorgens mulighed for anven-

delse af fiktive profiler i pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

misvisende fremgår, at kriminalforsorgens mulighed for anvendelse af fik-

tive profiler følger af reglerne i retshåndhævelsesloven. Dette vil rettelig

blive ændret i det fremsatte udkast til lovforslag, således at henvisningen til

retshåndhævelsesloven fjernes.

2.7. Lovforslagets del om fuldbyrdelse af bødekrav over for udenlandske

skyldnere

Der er ikke modtaget høringssvar for så vidt angår denne del af lovforslaget.

2.8. Lovforslagets del om afskæring af klageadgang efter lov om samarbejde

med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.

Der er ikke modtaget høringssvar for så vidt angår denne del af lovforslaget.

3. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten

til ofre for forbrydelser

3.1. Høringsperiode

Side 20/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser har i perioden fra den 16. december 2024 til den 13.

januar 2025 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 16. december 2024 endvidere sendt Folke-

tingets Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

16. december 2024.

3.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v., i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om

erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Terminaladgang til skatteop-

lysninger, udgifter til advokatbistand og rentetilskrivning på statens krav

mod skadevolder).

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Høringspart

Hørings-

Bemærk- Ingen be- Ønsker

svar mod- ninger

mærk-

ikke at af-

taget

ninger

give hø-

ringssvar

Østre Landsret

Vestre Landsret

Sø- og Handelsretten

Samtlige byretter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Akademikerne

Ankenævnet for For-

sikring

Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd

Business Danmark

Side 21/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Copenhagen Busi-

ness School (Juridisk

Institut)

Dansk Arbejdsgiver-

forening

Dansk Folkeoplys-

nings Samråd

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Advokater

Danske Regioner

Datatilsynet

Den Danske Dom-

merforening

Den Sociale Rets-

hjælps Fond

Det Etiske Råd

Det Kriminalpræven-

tive Råd

Digitaliseringsstyrel-

sen

Dommerfuldmægtig-

foreningen

Domstolsstyrelsen

Foreningen af Of-

fentlige Anklagere

Foreningen af Ud-

lændingeretsadvoka-

ter

–

FAU

Forsikring & Pension

FRIDA Forsikring

Agentur A/S

HK- Landsklubben

Danmarks Domstole

HK Politiet og An-

klagemyndigheden

Hjælp Voldsofre

Institut for Menne-

skerettigheder

Side 22/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitia

Kommunernes

Landsforening (KL)

Københavns Rets-

hjælp

Københavns Univer-

sitet (Det Juridiske

Fakultet)

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Landsforeningen

Krim

Offerrådgivningen i

Danmark

Patienterstatningen

Politiforbundet

Retspolitisk

For-

ening

Grønlands Selvstyre

via Rigsombudsman-

den i Grønland

Rigsombudsmanden

på Færøerne

Røde Kors

Syddansk Universitet

(Juridisk Institut)

Aalborg Universitet

(Juridisk Institut)

Aarhus Retshjælp

Aarhus Universitet

(Juridisk Institut)

4. Høringssvarene

4.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Side 23/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Offerrådgivningen i Danmark

bemærker, at de bakker op om lovforslaget.

Hjælp Voldsofre

bemærker overordnet, at det er meget positivt, at der ind-

føres regler, der kan afkorte sagsbehandlingstiden ved Erstatningsnævnet.

Justitsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger. Det bemærkes

i den forbindelse, at lovforslaget indeholder tre tiltag på offererstatnings-

området, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstat-

ningssager og regressager. Offererstatningsområdet har historisk været

præget af ophobning af sager og for lange sagsbehandlingstider, hvorfor

Justitsministeriet har fokus på alle tiltag, der kan lette og forenkle Civilsty-

relsens sagsbehandling på offererstatningsområdet med henblik på at ned-

bringe mængden af verserende sager og sagsbehandlingstiden. Tiltagene

skal ses i sammenhæng hermed.

4.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

4.2.1. Om terminaladgang til skatteoplysninger, udgifter til advokatbistand

og rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder

Offerrådgivningen i Danmark

bemærker, at de kan støtte alle de tiltag, der

kan lette sagsgangen i Erstatningsnævnet, således at ofre kan få tildelt er-

statning hurtigere.

Hjælp Voldsofre

bemærker i forhold til terminaladgangen til skatteoplys-

ninger, at det vil afkorte den del af sagsbehandlingstiden, der går med at

bede om oplysninger, rykke for samme og/eller forlænge frist for svartid,

når det er vanskeligt for ansøgeren eller dennes repræsentant at få de rele-

vante skatteoplysninger. Foreningen anfører herudover, at de har erfaring

med, at ansøgerne f.eks. ikke ved, hvad R75-oplysninger er, eller hvordan

de kan indhentes. Desuden bemærker foreningen bl.a., at det bør sikres, at

oplysningerne kun indhentes, når dette er nødvendigt, og at ansøgeren be-

hørigt orienteres herom. I relation til dækning af omkostninger bemærker

foreningen, at dækningen af advokatudgifter aldrig er tilstrækkelig, hvorfor

der altid delvis vil skulle foretages en egenbetaling, når en ansøger vælger

at være repræsentereret af en advokat. Foreningen ser bl.a. på den baggrund

gerne, at der ses på en øget mulighed for at få dækning for advokatomkost-

ninger. Hvis man helt vil undgå, at den mindreårige skal have udgifter til

advokatomkostninger, anfører foreningen, at der må ydes fuld erstatning for

omkostninger til specialiseret og kvalificeret bistand i disse sager.

Side 24/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

Datatilsynet

bemærker i relation til terminaladgangen bl.a., at den foreslå-

ede § 14 a ikke udgør en udvidelse af en national særregel, som det fremgår

af lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 3.1), men at bestemmelsen

udgør et supplerende retsgrundlag og en udmøntning af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra e. For så vidt angår det i lovforslaget anførte

om Skatteforvaltningens hjemmel til videregivelse af skatteoplysninger til

Erstatningsnævnet (Civilstyrelsen), bemærker Datatilsynet, at der skal iden-

tificeres et supplerende retsgrundlag for videregivelsen, idet henvisningen

til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, ikke i sig selv udgør

en hjemmel til videregivelse af oplysningerne. Endelig bemærker Datatilsy-

net, at det forudsættes, at det sikres, at behandlingen af personoplysninger

sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven, herunder at Erstatningsnævnet alene opnår adgang til skatteop-

lysninger, når det er sagligt og nødvendigt i forhold til den konkrete sagsbe-

handling.

Justitsministeriet bemærker, at Erstatningsnævnet med den nuværende ter-

minaladgang i offererstatningslovens § 14 a ikke kan indhente andre oplys-

ninger end de oplysninger, der fremgår af indkomstregistret. Sådanne andre

oplysninger kan f.eks. være de personlige skatteoplysninger, som er en sam-

ling af borgerens detaljerede skattemæssige oplysninger. Erstatningsnæv-

net kan indhente sådanne personlige skatteoplysninger efter forudgående

samtykke fra ansøgeren. Denne praksis kan imidlertid forlænge sagsbe-

handlingen unødigt i visse sager, f.eks. i tilfælde, hvor en afgørelse om til-

kendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste alene afventer indhentelse

af personlige skatteoplysninger. Det kan desuden for ansøgeren, som har

været udsat for en straffelovsovertrædelse, virke uoverskueligt og vanskeligt

at skulle indhente disse oplysninger selv.

Justitsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at Erstatningsnævnet

får mulighed for at indhente alle nødvendige skatteoplysninger, herunder

personlige skatteoplysninger (såkaldte R75’ere), selvom disse oplysninger

ikke fremgår af indkomstregistret. Det er Justitsministeriets opfattelse, at

dette vil smidiggøre sagsbehandlingen hos Erstatningsnævnet og være til

gavn for den enkelte ansøger, da visse afgørelser vil kunne træffes hurtigere

end i dag. Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslå-

ede ændring vil skulle udmøntes ved en aftale mellem Skatteforvaltningen

og Civilstyrelsen som sekretariat for Erstatningsnævnet, og at aftalen skal

Side 25/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

indgås under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyt-

telsesforordningen.

For så vidt angår erstatning for udgifter til advokatbistand bemærker

Justitsministeriet, at den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forældre

og/eller værger for en mindreårig ansøger eller en ansøger under værgemål

kan få dækket udgifter, som de har afholdt i anledning af sagen på vegne af

den mindreårige eller personen under værgemål, i samme omfang som an-

dre ansøgere omfattet af lovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Der er ikke med ændrin-

gen i øvrigt tilsigtet ændringer af, hvornår Erstatningsnævnet helt eller del-

vist kan bestemme at dække udgifter, som er afholdt i anledning af sagen.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet i lovforslaget har foretaget en-

kelte sproglige justeringer samt præciseringer, herunder af retsgrundlaget

for ordningen, på baggrund af Datatilsynets bemærkninger.

5. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring,

er der i det fremsatte lovforslag foretaget en ændring af de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 5. I udkastet til lovforslaget der har været i

høring, fremgår det, at Færøerne har sin egen straffuldbyrdelseslov. De spe-

cielle bemærkninger til lovforslagets § 5 ændres, så det i stedet kommer til

at fremgå, at der for Færøerne gælder en særlig straffuldbyrdelseslov.

Der er i det fremsatte lovforslag desuden foretaget en ændring af de almin-

delige bemærkninger i pkt. 3.3.3 samt de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 7-9, hvorved den beskrevne ordning vedrørende sletning

af fotooptagelse af breve til eller fra indsatte ensrettes i overensstemmelse

med bemærkningerne i pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om fotooptagelse af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse,

således at det nu fremgår under begge punkter, at fotodokumentationen kan

anvendes som led i kriminalforsorgens almindelige sagsbehandling, herun-

der som led i Direktoratet for Kriminalforsorgens klagesagsbehandling.

I det fremsatte lovforslag er der på baggrund af bl.a. drøftelser med Direk-

toratet for Kriminalforsorgen endvidere foretaget en ændring af de foreslå-

ede bestemmelser i § 22 b og § 23 a med henblik på at præcisere, at bestem-

melserne som udgangspunkt ikke vil gælde for 15-17-årige. Der er dertil

Side 26/27

L 198 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren

foretaget justeringer af pkt. 3.1.3 samt de specielle bemærkninger. Justerin-

gerne medfører ikke ændringer af den foreslåede ordning.

Der er i det fremsatte lovforslag derudover tilføjet ændringer af straffuld-

byrdelseslovens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, om anvendelse af sikringsmidler

i kriminalforsorgens institutioner, således at »hvis det er nødvendigt« æn-

dres til: »hvis det er strengt nødvendigt« i begge bestemmelser. Ændrin-

gerne sikrer en tilsvarende præcisering i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk.

1, og § 66, stk. 1, som foreslået med høringsversionen i straffuldbyrdelses-

lovens § 62, stk. 1. Der er foretaget en ændring af pkt. 3.5.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger med henblik på

at beskrive de foreslåede ændringer.

Derudover er der i det fremsatte lovforslag foretaget en ændring af § 1, nr.

18, således at der i § 66 b, stk. 1, 1. pkt., efter »Kriminalforsorgen kan ind-

samle, behandle og videregive oplysninger om indsatte og andre personer,«

er indsat: »til andre myndigheder«. Ændringen har det sigte at videreføre

den gældende retstilstand.

I pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om hjemmelsgrundla-

get for kriminalforsorgens mulighed for anvendelse af fiktive profiler frem-

går det, at det imidlertid er usikkert,

”i

hvilket omfang kriminalforsorgen,

der som myndighed ikke foretager efterforskning, efter reglerne i retshån-

dhævelsesloven kan benytte fiktive profiler ved indsamling af oplysninger

om indsatte og andre personer”. I det fremsatte lovforslag er henvisningen

til retshåndhævelsesloven fjernet.

I forhold til det udkast til lovforslag om ændring af lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser, som har været i høring, er der i det fremsatte

lovforslag blevet foretaget justeringer af sproglig og lovteknisk karakter i

lovforslagets pkt. 5.2 om forholdet til databeskyttelsesreglerne.

Side 27/27