Retsudvalget 2024-25
L 199
Offentligt
3023213_0001.png
Retsudvalget 2024-25
L 199 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2025
Proces- og
Insolvensretskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2025-05354
3708638
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service
(Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos
Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for
antal værgemål m.v.) (L 199)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med
henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i
værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.) (L
199), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23.
april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 199 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad den fremtidige sagsbehandlingstid på værgemålsområdet bliver
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med
henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i
værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
(L 199):
”Vil ministeren kommentere artiklen "Jette Svane har kæmpet
med Familieretshuset i snart to år. Og hun er langtfra alene", JP,
den 23. april 2025, og redegøre for, om det fremsatte lovforslag
sikrer, at pårørende ikke skal vente to år på behandling af deres
værgemål, men at sagsbehandlingen fremadrettet kommer til at
være hurtig og smidig?”
Svar:
En sagsbehandlingstid på to år er alt for lang, og det er også baggrunden for,
at jeg har fremsat nærværende lovforslag, der indeholder initiativer, som kan
bidrage til at nedbringe Familieretshusets sagsbehandlingstider på
værgemålsområdet.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om
lovforslagets forventede påvirkning på de fremtidige sagsbehandlingstider
indhentet en udtalelse fra Social- og Boligministeriet, der har oplyst
følgende:
”Familieretshuset vurderer, at lovforslaget isoleret set vil kunne
give mulighed for lettelser i administrationen af
værgemålsområdet, herunder skabe grundlag for at
Familieretshuset fremadrettet vil kunne arbejde løbende med at
effektivisere området, såfremt det vedtages i sin nuværende
udformning.
Det er Familieretshusets vurdering, at lovforslaget alt andet lige
vil medføre en årlig administrativ besparelse på ca. 6,6 mio. kr.
fra 2026.
Familieretshuset arbejder desuden parallelt med flere
effektiviseringstiltag, der, sammen med implementeringen af
lovforslaget, skal sikre bedre produktivitet og administration på
værgemålsområdet.
Den endelige effekt af de igangværende tiltag samt ændringen
af værgemålslovgivningen på sagsbehandlingstiderne vil
imidlertid afhænge af de samlede, fremtidige økonomiske
rammer for Familieretshuset samt eksterne forhold, herunder
Side 2/3
L 199 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad den fremtidige sagsbehandlingstid på værgemålsområdet bliver
særligt udviklingen i antallet af indkomne sager på
værgemålsområdet.
På nuværende tidspunkt er det Familieretshusets vurdering, at
sagsbehandlingstiden fortsat vil falde frem mod sommeren
2025.”
Side 3/3