Socialudvalget 2024-25
L 200 Bilag 1
Offentligt
3007327_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsnr.
2024 - 324
Doknr.
979364
Dato
14-03-2025
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til Lov
om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social
service, barnets lov og forskellige andre love (Mere
risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.)
Indhold
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................................... 2
1.1. Høringsperiode......................................................................................... 2
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. ................................................. 2
2. Høringssvarene vedrørende de foreslåede ændringer i socialtilsynsloven .... 4
2.1. Overordnede kommentarer til lovforslaget og generelle forslag .............. 5
2.2. Et mere risikobaseret tilsyn ...................................................................... 7
2.2.1 Generelle kommentarer til et mere risikobaserede tilsyn ................... 7
2.2.2 Uanmeldte tilsynsbesøg ................................................................... 11
2.2.3 Det personrettede tilsyn ................................................................... 12
2.3 Styrkelse af whistleblowerordningen ....................................................... 13
2.4 Justering af krav til vurdering af tilbuddenes kvalitet .............................. 15
2.5 Ophævelse af krav om forudgående godkendelse af større
vedligeholdelsesarbejder og forbedringer ..................................................... 17
2.6 Udpegning af socialtilsynskommuner og særlig opgavevaretagelse ...... 18
2.7 Ansvar for koordinering på tværs af socialtilsynet .................................. 18
2.8 Fastsættelse af økonomisk ramme ......................................................... 19
2.9 Øvrige bemærkninger af relevans for lovforslaget .................................. 20
2.9.1 Tilbudsportalen ................................................................................. 20
2.9.2 Det økonomiske tilsyn ...................................................................... 20
3. Ændringer på baggrund af høringen ............................................................ 21
1
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0002.png
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
1.1. Høringsperiode
Et udkast til lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden 23. januar
2025 til 21. februar 2025 (29 dage) hos en række myndigheder, organisationer
m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 23. januar 2025 endvidere sendt til Folketingets
Socialudvalg til orientering.
Herudover blev lovforslaget offentliggjort på Høringsportalen den 23. januar
2025.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten
markeret med *.
Høringspart
Høringssvar
modtaget
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hørings-
svar
Alkohol & Samfund
Ankestyrelsen
Bedre Psykiatri
Brugerforeningen
for aktive
stofbrugere
BUPL Børne- og
Ungdomspædagog
ernes Landsforbund
- forbundet for
pædagoger og
klubfolk
Børne- og
kulturchefforeninge
n
Børnehjælpsdagen*
Børnerådet
Børnesagens
Fællesråd
Børns Vilkår
Dansk Erhverv
X
X
X
X
X
X
X
X
X (Sammen
med Selveje
Danmark)
X
X
X
X
X
X
Danner*
Dansk
Friskoleforening
Dansk Industri (DI)
X
X
X
2
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0003.png
Danske
Handicaporganisati
oner (DH)
Danske Regioner
Dansk
Socialrådgiverforeni
ng
Datatilsynet
De Anbragtes Vilkår
(DAV)
Esbjerg Kommune*
Faaborg-Midtfyn
Kommune
(Socialtilsyn Syd)
Foreningen af
døgn- og dagtilbud
for udsatte børn og
unge (FADD
FH Hovedstaden
FOA
Foreningen Svær
Autisme
Foreningen af Frie
fagskoler
Frederiksberg
Kommune
(Socialtilsyn
Hovedstaden)
FSR - danske
revisorer
Hjørring Kommune
(Socialtilsyn Nord)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X (Sammen
med de
øvrige
socialtilsyn)
X
X
X
X
X
x
X
x
X
X
X
X (Sammen
med de
øvrige
socialtilsyn)
X
Holbæk Kommune
(Socialtilsyn Øst)
Institut for
Menneskerettighed
er
Justitia*
KL
Kirkens Korshær*
Kommunale
Velfærdschefer
Landsforeningen af
nuværende og
tidligere
psykiatribrugere
(LAP)
Landsforeningen af
VæreSteder (LVS)
Landsforeningen for
Socialpædagoger
(LFS)
Landsorganisation
af
Kvindekrisecentre
(LOKK)
X (Sammen
med de
øvrige
socialtilsyn)
X (Sammen
med de
øvrige
socialtilsyn)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
3
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0004.png
Landsorganisatione
n for sociale tilbud
(LOS)
LEV
Plejefamiliernes
Landsforening
(PLF)
Red Barnet
Rådet for Socialt
Udsatte
Sammenslutningen
af boformer for
hjemløse i Danmark
(SBH)
Sammenslutningen
af Unge Med
Handicap (SUMH)
SAND - De
hjemløses
landsorganisation
SBH -
Sammenslutningen
af boformer for
hjemløse i Danmark
Selveje Danmark
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X (Sammen
med Dansk
Erhverv)
X
Silkeborg
Kommune
(Socialtilsyn Midt)
SIND -
Landsforeningen for
psykisk sundhed
Socialpædagogern
e
Socialt Lederforum
TABUKA -
Landsforeningen for
nuværende og
tidligere anbragte
Udviklingshæmmed
es Landsforbund
(ULF)
X (Sammen
de øvrige
socialtilsyn)
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene vedrørende de foreslåede ændringer i
socialtilsynsloven
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslaget. Derimod gengives de bemærkninger ikke, der falder
uden for eller ikke har relevans for udkastet til lovforslag.
Social- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er under hvert punkt
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det kort opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også en ændring,
4
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0005.png
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Social- og
Boligministeriets egen foranledning.
2.1. Overordnede kommentarer til lovforslaget og generelle forslag
Esbjerg Kommune, Kommunale Velfærdschefer, KL
og
FH Hovedstaden
ser generelt positivt på de foreslåede ændringer i lovgivningen, som har til
formål at skabe rammerne for et mere fokuseret, effektivt og risikobaseret
socialtilsyn.
FADD
og
Justitia
anerkender behovet for at evaluere og justere
socialtilsynsloven men ser en række retssikkerhedsmæssige udfordringer ved
de foreslåede ændringer.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
ser positivt på målsætningen om en
mere effektiv tilsynsmodel men finder det problematisk, at lovforslaget ikke i
tilstrækkelig grad sikrer kvalitet og retssikkerhed for de sociale tilbud
Børnehjælpsdagen, Dansk Socialrådgiverforening, Børns vilkår, De
Anbragtes Vilkår, LOS, Red Barnet, Foreningen Svær Autisme
og
LEV
er
kritiske over for centrale dele af lovforslaget og opfordrer til, at lovforslaget
trækkes tilbage.
Børnehjælpsdagen, Dansk Socialrådgiverforening, Børns vilkår, De
Anbragtes Vilkår, LOS, Red Barnet
og
LEV
anbefaler, at der nedsættes en
arbejdsgruppe bestående af relevante organisationer, socialtilsyn, personer
med socialfaglig ekspertise og målgruppen selv, der kan give input til
eventuelle ændringer af socialtilsynet.
De Anbragtes Vilkår, Justitia og Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at de foreslåede ændringer af socialtilsynsloven evalueres efter to til
tre år med henblik på at vurdere, hvilke konsekvenser de foreslåede ændringer
har haft for tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet.
De Anbragtes Vilkår
anbefaler, at relevante interessenter inviteres ind i en arbejdsgruppe, der skal
kunne følge implementeringen af den nye lovgivning.
FADD, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danner, LOKK, Rådet for
Socialt Udsatte, Foreningen Svær Autisme, TABUKA, SUMH
og
Institut for
Menneskerettigheder
er generelt bekymrede for lovforslaget og ser med
lovforslaget potentielt store konsekvenser for nogle af samfundets mest udsatte
borgere og deres retssikkerhed.
LEV
vurderer, at de ændringer, som følger af lovforslaget, udgør en meget
væsentlig forringelse af beskyttelsen og retssikkerheden for mennesker med
handicap i botilbud omfattet af socialtilsynet og finder det problematisk, at
lovforslaget er helt uden redegørelser for, hvilke konsekvenser ændringerne vil
have for børn, unge og voksne i tilbud omfattet af socialtilsynet.
LOS
og
TABUKA
anfører, at lovforslaget bygger på en aftale mellem
regeringen og KL, der alene forholder sig til de økonomiske konsekvenser ved
at føre tilsyn uden skelen til de kvalitetsmæssige forbedringer, som tilsynet
siden 2014 har medført.
Socialtilsynene
påpeger, at begrundelserne for de foreslåede ændringer
udgør misvisende præmisser for lovændringen. For det første påpeger
socialtilsynene, at begrundelsen om, at 98 pct. af tilsynsbesøgene ikke fører til
reaktioner er misvisende, idet der også er andre reaktioner, som er relevante at
se på, herunder dialogmøder, varsel om sanktioner mv. Årsagen til, at andelen
af sanktioner ikke er endnu højere er, at socialtilsynene ved dialog med
plejefamilier og tilbud, får understøttet det fornødne kvalitetsløft, inden
5
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0006.png
sanktioner bliver relevante. Socialtilsynene kan desuden ikke bekræfte
udsagnet om, at udgifterne til tilsyn har været stigende, da socialtilsynenes
takster har været relativt stabile i mange år, og idet taksterne alene er steget
på grund af overenskomststigninger eller hvor ny lovgivning har øget
socialtilsynenes opgaver. Udgifterne til socialtilsyn udgør ca. 0,5 procent af
udgifterne på området, eller ca. 320 kr. per plads per måned. Ift. præmissen
om, at socialtilsynenes tilsyn udgør unødigt bureaukrati påpeger
socialtilsynene, at de store kilder til bureaukrati skyldes manglende digital
understøttelse af tilbuddenes økonomiske indberetninger, en mangelfuld og
omstændelig Tilbudsportal, manglende digitalisering af
magtanvendelsesindberetninger mv.
Socialpædagogerne
er bekymrede for, at lovforslaget samlet set over tid vil
føre til lavere kvalitet på de sociale tilbud.
Foreningen Svær Autisme
mener, at lovforslaget vil medføre, at ansatte på
bosteder vil få væsentligt forringede arbejdspladser de steder, hvor tilsynet ikke
rækker, og at dette kan medføre negative spiraler med alt for lidt trivsel,
udadreagerende borgere og ansatte som oplever, at ledelsen ikke hjælper med
at få implementeret pædagogiske løsninger.
Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår, FADD, LOS
og
DH
er kritiske over for
den manglende inddragelse af relevante organisationer.
Børns Vilkår
og
De
Anbragtes Vilkår
påpeger, at anbragte børn og unges perspektiver i alt for lille
grad indgår i lovforslaget.
DI
støtter generelt ikke lovforslaget men er positive omkring de tiltag, der vil
føre til et mere ensartethed og mindre forbrug af ressourcer på unødig kontrol
og bureaukrati.
Kirkens Korshær
ser potentiale i flere af de foreslåede tiltag men frygter, at
den samlede lovændring risikerer at forringe kvaliteten af tilsynet.
TABUKA
anfører, at lovforslaget ikke bidrager til at plejefamilier får et tilsyn,
som skaber både sikkerhedsnet og en kvalificeret udviklingsmulighed.
Danske Regioner
støtter intentionen om at effektivisere socialtilsynet med
henblik på en reducering af udgifterne men påpeger, at der ved
effektiviseringen af socialtilsynet er en risiko for en forskydning af tilsynstryk til
andre områder.
DH
og
FADD
er kritiske over for den manglende inddragelse af relevante
organisationer.
FOA
tager afstand til lovforslaget og opfordrer til, at det gennemarbejdes
endnu en gang, så der kan tilføres nye perspektiver for at sikre et risikobaseret
tilsyn, der understøtter kvalitetsudvikling, og at socialtilsynet får reelle
muligheder for at opspore og afdække de tilbud, som ikke har reelle intentioner
om at levere en ordentlig ydelse til svage borgere for offentlige midler.
LEV
anfører, at det med udkastet til lov om ændring af socialtilsynsloven samt
alle øvrige forslag, der indtil videre er udmøntet fra rammeaftalen – kan
konstateres, at regeringen og aftalepartierne helt har valgt at se bort fra
ambitionerne om ”høj kvalitet”, ”forebyggelse, udvikling og trivsel” og “at
deltage i samfundet”.
Rådet for Socialt Udsatte
anfører, at omlægningen af socialtilsynet ikke bør
fokusere på besparelser men i stedet bør tilpasses den nuværende udvikling
inden for sociale indsatser, der omfatter recovery, rehabilitering og
afinstitutionalisering.
6
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0007.png
Social- og Boligministeriet bemærker,
at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af Aftale om udmøntning af tre initiativer i
rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet, som regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det konservative
Folkeparti samt Radikale Venstre, indgik den 20. januar 2025 og Aftalen om
kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL (herefter ”de
indgåede aftaler”), som lovforslaget er en udmøntning af. Lovforslaget
udmønter således de indgåede aftaler. Intentionen bag lovforslaget er at lette
tilsynstrykket på tilbud, herunder plejefamilier, og reducere ressourceforbruget i
forbindelse med tilsynsprocesserne, så ressourcerne i tilbuddene i stedet kan
bruges på borgernære opgaver
.
På baggrund af socialtilsynenes høringssvar er det præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at det er de kommunale udgifter til det specialiserede
socialområde generelt, der har været stigende over en årrække.
2.2. Et mere risikobaseret tilsyn
2.2.1 Generelle kommentarer til et mere risikobaserede tilsyn
Børnehjælpsdagen, Kirkens Korshær FADD, Esbjerg Kommune, Danske
Regioner, KL, SAND, SBH
og
DI
finder det positivt, at man med det
risikobaserede tilsyn kan give tilsynet friere rammer, så socialtilsynet kan
fokusere deres opmærksomhed på de steder, hvor der er størst problemer med
kvaliteten.
FOA
kan godt støtte en mere risikobaseret model men påpeger, at det
forudsætter, at socialtilsynene udstyres med bedre mulighed for at opdage og
dæmme op for brodne kar.
DI
anfører, at man bør stræbe efter et objektivt og fagligt funderet
tilsynssystem, hvor tilbud behandles ens og i overensstemmelse med samme
regelsæt – uanset ejerform.
Danske Regioner
mener, at der bør være øget opmærksomhed på de tilbud,
hvor der kan være et øget behov for tilsynsbesøg, og at det bør præciseres i
lovgivningen, hvordan udgifterne i forbindelse med en høj tilsynsintensitet skal
dækkes.
FADD
er bekymrede for, at den risikobaserede model alene er en spareøvelse,
og ikke udspringer fra et ønske om at forbedre tilsynsmodellen ud fra etableret
viden.
Socialtilsynene
er som udgangspunkt positive over for den fleksibilitet, som
forslaget om en risikobaseret model indeholder, da det giver øgede muligheder
for at målrette ressourcerne til de opgaver, hvor behovet er størst men
bemærker, at en sænkelse af tilsynsfrekvensen vil betyde, at det vil være
yderst vanskeligt at føre et effektivt økonomisk tilsyn, og at der kommer til at
mangle sammenhænge mellem det økonomiske og faglige tilsyn.
Socialtilsynene anbefaler i denne sammenhæng, at det beskrives i loven,
hvordan socialtilsynene årligt skal foretage godkendelse af tilbuddenes
budgetter og føre et løbende økonomisk tilsyn, når der ikke er mulighed for at
påse, om tilbuddet økonomi er afspejlet i tilbuddets praksis hvert år.
Socialpædagogerne
påpeger, at antallet af tilsyn, hvor der opleves kritisable
forhold, formentlig langt større end de to procent, der fremgår i lovforslaget, og
at der i forhold til tilsyn på tilbud med en lav kvalitet ofte iværksættes andre
initiativer, som skal afhjælpe de kritisable forhold, inden sanktionen bliver givet.
7
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0008.png
Sanktioner gives i mange tilfælde først, når der ikke kan udarbejdes en
handleplan, eller denne ikke kan følges.
Danner
er bekymrede for den risikobaserede model, da denne i meget lille
grad inviterer til kvalitetsudvikling, og i højere grad skaber mål-orientering, som
handler om, ikke at være i risiko for at blive lukket ned.
Red Barnet
er bekymrede for, at den risikobaserede model vil medføre, at
alvorlige problemer opdages for sent, særligt i de tilbud, hvor børnene ikke selv
har mulighed for at ytre sig om bekymrende forhold.
Justitia
finder det positivt, at der løbende finder overvejelser sted om at
erfaringsopsamle, evaluere og udvikle ordningen med tilsyn med plejefamilier
og botilbud, så modellen om det risikobaserede tilsyn tilpasses til at være så
effektivt som muligt til gavn for børn og unge, der befinder sig i en sårbar og
udsat position. En sådan evaluering bør ske med henblik på en forbedring af
tilsynet, og skal som udgangspunkt ikke forringe retssikkerheden på området.
De Anbragtes Vilkår
er ift. risikomodellen bekymrede over det data, der skal
sikre, at der kommer et øget fokus på brodne kar. For at en sådan risikomodel
kan anvendes i praksis forudsættes det, at data er objektivt, validt og kan tilgås
i realtid. Flere af de i lovforslaget foreslåede datakilder kan ikke anvendes til
sådan en risikovurdering, uden en risiko for at overse alvorlige
kvalitetsmangler.
LOS
bemærker, at de data, som en risikomodel skal bygges på, ikke tilgår
tilsynet i realtid, hvorfor der vil være en forsinkelse på tilsynets reaktion, selvom
det er forskningsmæssigt bevist, at forråelse kan udvikles hurtigt.
Rådet for Socialt Udsatte
anbefaler, at risikomodellens data opdateres som
minimum årligt, så vurderingerne bygger på aktuel viden.
Socialtilsynene
bemærker, at det som følge af forslaget om en tilsynsfrekvens
på mindst hver 3. år for tilbud og mindst hvert 2. år for plejefamilier ikke bliver
muligt at påse, at de oplysninger, som tilbuddene indberetter, er i
overensstemmelse med de faktiske forhold samt at data på Tilbudsportalen
kan være forældede. Dette vanskeliggør dels brug af oplysningerne ind i en
aktuel risikovurdering af tilbuddene, dels mindsker det muligheden for, at
visiterende kommuner kan bruge oplysningerne til at sammenligne tilbud og
plejefamilier ifm. visitation.
Socialtilsynene
anbefaler i denne sammenhæng,
at det beskrives i loven, hvordan socialtilsynene skal påse, at de ting, som
tilbuddene oplyser på Tilbudsportalen er retvisende, og at lovforslaget
suppleres med en pligt for tilbud til at indsende aktuelle data som fx
medarbejderoversigter, sygefravær, personalegennemstrømning mv.
Socialpædagogerne
anfører, at det er vigtigt, at der er gennemsigtighed
omkring en kommende risikomodel. Det skal være tydeligt, hvad der indgår i
modellen, så det er tydeligt, at alle tilbud vurderes på et ensartet grundlag.
Børnerådet, Børns Vilkår, Rådet for Socialt Udsatte
og
LOS
anfører, at når
man som lovgiver ændrer i et tilsyn, bør det ske med udgangspunkt i en
afprøvet model, da man ellers risikerer at tabe god praksis og høj kvalitet.
De Anbragtes Vilkår
mener, at man bør droppe idéen om et mere
risikobaseret tilsyn og anbefaler, at en kommende model har fokus på, hvordan
tilsynet kan tilrettelægges med afsæt i indsigter fra dem, det er sat i verden for
at bakke op om.
Institut for Menneskerettigheder
påpeger, at det er vanskeligt at vurdere,
hvordan det mere risikobaserede tilsyn, som der foreslås, adskiller sig fra den
eksisterende, da den nye risikomodel ikke er udviklet endnu.
8
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0009.png
LEV
anbefaler derfor, at der i forslagets bemærkninger som minimum
foretages en vurdering af, hvor mange tilbud og plejefamilier, der årligt kan
forventes at blive omfattet af det risikobaserede tilsyn.
Børnehjælpsdagen, Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, LEV, FADD, De Anbragtes Vilkår, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, Børns Vilkår, LOS, SUMH, TABUKA, Red
Barnet, DH, Socialtilsynet, Socialpædagogerne
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
er kritiske over for, at plejefamilier alene skal have tilsyn
hvert andet år, og opholdssteder alene skal have tilsyn hver tredje år, da det
bliver sværere at gennemskue, om der er udfordringer med kvaliteten.
Red
Barnet
finder det problematisk, da det kan føre til en reaktiv frem for en
proaktiv tilsynspraksis, hvor tilsynet først handler, når skaden er sket.
Socialpædagogerne
er bekymrede for, at sjældnere tilsyn risikerer at betyde,
at man ikke opdager faldende kvalitet i tide, da det ikke ualmindeligt, at ellers
velfungerende tilbud i løbet af en kort periode kommer ind i en ond spiral, der
medfører øget forråelse, dalende faglighed og vigende kvalitet.
Socialtilsynene
forudser, at der med forslaget vil blive iværksat langt flere
sanktioner, fordi tilsynet i langt mindre grad får mulighed for at forebygge
kvalitetsmangler, og anbefaler at Indtægtsloftet ikke gennemføres, så
tilsynsfrekvensen fortsat kan fastlægges ud fra en tilsynsfaglig vurdering.
SUMH
anfører, at indførelsen af et risikobaseret tilsyn ikke bør medføre et
lavere tilsynstryk. De to skal betragtes selvstændigt, og tilsynstrykket bør
bevares og kombineres med en større risikobaseret tilgang.
Institut for Menneskerettigheder, LOS
og
Dansk Erhverv
og
Selveje
Danmark
påpeger, at der bør være mindst ét årligt tilsynsbesøg.
Dansk
Erhverv
og
Selveje Danmark
foreslår, at såfremt et tilbud ikke har nogle
udfordringer, kan man lave et light-tilsynsbesøg.
Institut for
Menneskerettigheder
bemærker, at det er usandsynligt, at udbygningen af
risikomodellen med risikofaktorer og ændringen af whistleblowerordningen kan
opveje den svækkelse af socialtilsynets tilsynsfunktion, som den lavere
tilsynsfrekvens vil indebære.
LOS
vurderer, at fjernelse af kravet om årlige
tilsynsbesøg vil kunne medføre, at børn, unge og voksne kan risikere at leve i
flere år på tilbud, der ikke har den rette kvalitet.
Kirkens Korshær
og
Rådet for Socialt Udsatte
anbefaler, at det som
minimum bør være muligt for private tilbud at købe sig til hyppigere tilsyn,
såfremt lovforslaget vedtages.
Dansk Socialrådgiverforening
er bekymret for, at konsekvensen af færre
tilsyn med plejefamilier vil blive, at socialtilsynene kommer til at skulle lukke
flere plejefamilier grundet for lav kvalitet, og at der på landsplan vil være endnu
færre plejefamilier.
Institut for Menneskerettigheder
er bekymret for, at den lavere
tilsynsfrekvens vil betyde, at socialtilsynet har mindre information tilgængelig
om tilbuddene og plejefamilierne til at foretage risikovurderinger ud fra.
Socialpædagogerne
anbefaler, at der udover de risikofaktorer, som foreslås i
lovforslaget, er andre faktorer, som også bør inddrages i en kommende
risikomodel. Her kan blandt andet nævnes uddannelsesbaggrund for ledere på
tilbuddet, borgertilfredsheds- og trivselsundersøgelser, undersøgelser blandt
pårørende, stikprøver på dokumentation mv.
KL
påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der har ansvar for at
tilvejebringe den aktuelle viden til socialtilsynene, og hvordan de fem
socialtilsyn forventes at have adgang til aktuelt bedste viden om risiko. Der
opfordres i denne sammenhæng til, at det bliver nærmere omtalt i
9
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0010.png
bemærkningerne til lovforslaget, hvad der menes med til aktuelt bedste viden
om risiko, hvem der har ansvar for at producere den aktuelle viden, og hvordan
de fem socialtilsyn kan få adgang til denne viden.
Justitia
mener, at lovforslagets ændringer samlet set vil ændre socialtilsynet i
retning af at være mere reaktivt frem for proaktivt, da socialtilsynet i højere
grad skal føre tilsyn på baggrund af indkomne oplysninger og forudgående
viden frem for på baggrund af faste tilsynsbesøg. Dette kan forringe
retssikkerheden for børn og unge i plejefamilier og botilbud.
Socialpædagogerne
bemærker, at det er en klar forudsætning for en ny
risikomodel, at der måles på andelen af socialpædagoger og dertil andre
relevante uddannelser blandt de ansatte på tilbuddene. Disse oplysninger er i
dag ikke tilgængelige på Tilbudsportalen, hvor tallene for normeringen er
fordelt på arbejdsfunktioner og ikke uddannelser. Der er behov for en løsning
på dette spørgsmål, for at en risikomodel kan finde tilbud med et lavt fagligt
niveau.
LOKK
vurderer, at såfremt den risikobaserede tilsynsmodel skal kunne sikre
kvalitet, kræver det, at der inddrages specialviden om botilbuddene, herunder
krisecentrene.
Dansk Socialrådgiverforening
anfører, at det bør overvejes, om der bør ske
yderligere tilpasninger i den nye risikobaserede tilsynsmodel, når det gælder
plejefamilieområdet.
FH Hovedstaden
finder det problematisk, at fleksibiliteten i den risikobaserede
tilgang ikke synes at tage højde for forskelle mellem offentlige, selvejende og
private tilbud.
SAND
påpeger, at tilsynene bør have fokus på kerneindikatorer såsom
brugeroplevelser og sikkerhed, og at tilsynet i højere grad selv skal udvælge
beboere, de vil tale med under tilsyn for at sikre, at kritikpunkter kommer frem i
lyset.
FOA
og
SAND
anbefaler, at tilbudsstørrelsen skal indgå som en faktor i
risikomodellen, og at det bør overvejes, om små tilbud på linje med
plejefamilier bør have en tilsynsbesøg hvert andet år.
SAND
er bekymrede for,
at små hjemløsetilbud, der ofte har mindre alvorlige problemer, overses med et
risikobaseret tilsyn, og at det bør overvejes at laves en særskilt
overvågningsmekanisme for små hjemløsetilbud, der kan sikre, at disse ikke
forbigås i det risikobaserede system
Socialtilsynene
ønsker præciseret, hvorvidt alle afdelinger på et tilbud skal
besøges af socialtilsynet hvert 3. år.
KL
opfordrer til, at kravet om tilsyn på hver afdeling bortfalder.
Børnerådet og Børns Vilkår
finder det beklageligt, at organisationer på både
børne – og voksenområdet samt berørte ikke er blevet inddraget i arbejdet med
udvikling af risikomodellen.
Rådet for Socialt Udsatte
anbefaler, at eventuelle besparelser afventer den
fulde implementering af den nye risikomodel, som forventes at indebære nye
opgaver for tilsynet.
Social- og Boligministeriet bemærker,
at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
10
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0011.png
Formålet med et mere risikobaseret tilsyn er at sikre, at socialtilsynets
ressourcer først og fremmest vil blive anvendt på tilbud og plejefamilier, hvor
der er problemer med kvaliteten eller risiko herfor. Det skal bemærkes, at
selvom lovforslaget har til formål at lette tilsynstrykket på tilbud og plejefamilier
for at understøtte den risikobaserede model, skal der sikres, at alle tilbud og
plejefamilier modtager tilsynsbesøg inden for en rimelig kadence.
Det er på baggrund af KL og socialtilsynenes høringssvar præciseret i
lovforslagets bemærkninger, at det vil være socialtilsynenes opgave at
beslutte, hvilke oplysninger der skal indgå i en fælles risikomodel, og hvordan
disse bedst muligt kan tilgås og anvendes. Det er desuden præciseret, at det
økonomiske tilsyn med tilbuddene fortsat skal foretages hvert år.
Det er ligeledes i lyset af KL og socialtilsynenes høringssvar blevet præciseret i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at der ikke fremover vil gælde et krav
om tilsynsbesøg i hver afdeling minimum hvert 3. år.
2.2.2 Uanmeldte tilsynsbesøg
Børnesagens fællesråd
og
TABUKA
mener, at uanmeldte tilsyn frem for brug
af tilsyn med fokus på grundighed og dialog om kvalitetssikring vil understøtte
en mere kontrolpræget praksis og påvirke relationen mellem tilbuddene og
tilsynet i en negativ retning.
TABUKA
påpeger, at man bør sikre at børnene er
hjemme, når der er tilsynsbesøg, så de har mulighed for at få indflydelse på
tilsynets form og antal.
Institut for Menneskerettigheder
finder det problematisk, at socialtilsynet
fratages muligheden for at vælge mellem uanmeldte – eller anmeldte
tilsynsbesøg. Set ud fra et menneskerettighedsperspektiv er socialtilsynets
mulighed for at tilrettelægge og gennemføre effektive tilsynsbesøg afgørende
for dets funktion i forhold til at opdage og forhindre forringelser i kvalitet og
omsorgssvigt.
Dansk Socialrådgiverforening
og
socialtilsynene
bemærker, at der på
plejefamilieområdet er risiko for, at socialtilsynet kommer til at køre forgæves.
Socialtilsynet
anbefaler, at tilsynet bør have mulighed for at ringe til
plejefamilien kort tid forud for et uanmeldt tilsynsbesøg, så forgæves kørsel
reduceres.
De Anbragtes Vilkår, Justitia, Socialpædagogerne
og
FH Hovedstaden
bakker op om, at tilsynsbesøg som udgangspunkt skal være uanmeldte.
Justitia
bemærker, at det er vigtigt, at børn og unge selv er til stede, når der er
tilsynsbesøg, og at de inddrages efter principperne i FN’s Børnekonventions
artikel 12.
Socialpædagogerne
påpeger, at uanmeldte og anmeldte
tilsynsbesøg bør supplere hinanden.
De Anbragtes Vilkår
mener, at det i lovforslaget er uklart, hvorvidt de nævnte
undtagelser fra pligten til at gennemføre besøg uanmeldt, der hvor særlige
forhold gør sig gældende, omfatter alle børn og unge samt plejefamilier. Det
anbefales, at dette præciseres, herunder hvilke borgere, der defineres som
særligt sårbare borgere, og om undtagelsesmuligheden gælder alle
plejefamilier.
Socialtilsynet
foreslår, at uanmeldte tilsynsbesøg ifm. nygodkendelser af
plejefamilier undtages, da det er altafgørende, at begge plejeforældre er til
stede.
Danske Regioner, socialtilsynene, Institut for Menneskerettigheder, FADD
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
anbefaler, at socialtilsynene selv ud
11
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0012.png
fra en tilsynsfaglig vurdering, vurderer, om der er behov for et uanmeldt eller
anmeldt besøg.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at set ud fra et
menneskerettighedsperspektiv, er socialtilsynets mulighed for at tilrettelægge
og gennemføre effektive tilsynsbesøg afgørende for dets funktion i forhold til at
opdage og forhindre forringelser i kvalitet og omsorgssvigt.
LOS
anbefaler, at de anmeldte tilsynsbesøg fastholdes, men at den
administrative byrde vendes om, således at der på tilsynsbesøget aftales,
hvilket materiale tilbuddet skal eftersende.
Social- og Boligministeriet bemærker,
at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af Aftale om udmøntning af tre initiativer i
rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet, som regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det konservative
Folkeparti samt Radikale Venstre, indgik den 20. januar 2025 og Aftalen om
kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL, som lovforslaget er
en udmøntning af. Lovforslaget indeholder således de elementer, der var
politisk enighed om at gennemføre.
På baggrund af høringssvarene er det i lovforslagets almindelige
bemærkninger præciseret, at selvom et tilsynsbesøg skal foretages uanmeldt
udelukker det ikke, at socialtilsynet et par timer før et uanmeldt tilsynsbesøg i
en plejefamilie eller et tilbud med meget sårbare borgere vil kunne ringe og
sige, at socialtilsynet kommer på tilsynsbesøg. Det kan ske, hvis det efter en
konkret vurdering skønnes nødvendig for f.eks. at sikre, at begge plejeforældre
er hjemme, eller at den borger i et tilbud, som socialtilsynet ønsker at tale med,
kan være klar til tilsynsbesøget.
2.2.3 Det personrettede tilsyn
Børne – og kulturchefforeningen
mener, at der ved at reducere
socialtilsynenes tilsyn til hvert andet år for plejefamilier og hvert tredje år for
børne – og ungehjem og opholdssteder, implicit stilles større krav til
kommunerne, og at kommunerne derfor skal have en anden opmærksomhed
på risikovurdering og udvidelse af det personrettede tilsyn samt i højere grad
fokusere på et generelt tilsyn.
Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening, De anbragtes Vilkår, LOS,
Socialpædagogerne
og
Børns Vilkår
finder det problematisk, at man med
lovforslaget tillægger det personrettede tilsyn afgørende vægt i en situation,
hvor kommunerne allerede har ressourcemæssige udfordringer i forhold til at
leve op til kravene.
Socialtilsynene
deler ønsket om, at der strammes op i forhold til
kommunernes personrettede tilsyn. Det er dog uklart, hvilke konkrete
ændringer i praksis, den foreslåede ændring vil medføre, da
handlekommunerne allerede i dag har pligt til underretning.
DH
mener, at man på voksensocialområdet bør lade sig inspirere af børne – og
ungeområdet, hvor det er lovfæstet, at kommunen skal føre to årlige
personrettede tilsyn.
Dansk Socialrådgiverforening
bemærker, at der er behov for, at der lovgives
om hyppigheden af kommunernes pligt til at føre personrettet tilsyn, så
borgerne får personrettet tilsyn årligt på voksenområdet.
LEV
anfører, at præciseringen af handlekommunens personrettede tilsyn reelt
ikke indeholder nogen styrket beskyttelse af borgerne, idet der er tale om en
bekræftelse af eksisterende forpligtelser for kommunerne.
12
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0013.png
KL
opfordrer til, at det præciseres i ændring af barnets lov og serviceloven, at
hvis kommunalbestyrelsen i et barn, ung eller voksens handlekommune, bliver
opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, skal kommunalbestyrelsen
underrette socialtilsynet. Det samme gælder i forbindelse med det
personrettede tilsyn.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler
Ministeriet bemærker i forhold til det i høringssvarene anførte om, at det
personrettede tilsyn tillægges afgørende vægt, og at der stilles større krav til
kommunerne, at der er tale om præciseringer, og ikke om ændringer i forhold til
gældende regler. Det er på den baggrund præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at der med præciseringen af handlekommunernes pligt til at
føre et personrettet tilsyn hverken bliver stillet flere eller færre krav til
kommunerne i forhold til gældende regler. Præciseringerne skal understøtte, at
socialtilsynet har de nødvendige oplysninger for at kunne foretage en
risikovurdering i forhold til det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie og
sikre, at borgernes handlekommune er klar over deres forpligtelse til at føre et
personrettet tilsyn.
2.3 Styrkelse af whistleblowerordningen
Børnehjælpsdagen, DH, De Anbragtes Vilkår, Børns Vilkår, Danner og
Børnerådet, FADD, Institut for Menneskerettigheder, LOS, Red Barnet,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Dansk Socialrådgiverforening,
socialtilsynene, TABUKA
og
Dansk erhverv
og
Selveje Danmark
er kritiske
over, at der gennem et øget fokus på whistleblowerordningen lægges for stort
et ansvar på udsatte borgere, pårørende og medarbejdere i forhold til at få
klarlagt eventuelle udfordringer med kvaliteten af tilbuddet eller plejefamilien.
De Anbragtes Vilkår
anbefaler, at det fremgår eksplicit i lovgivningen, at ingen
børn eller unge, uanset alder eller andre faktorer, forventes selv at kunne
henvende sig til whistleblowerordningen.
Justitia
påpeger, at det bør tydeliggøres, at det ikke er barnet eller den unges
ansvar at gøre opmærksom på kritisable forhold, hvilket der er risiko for bliver
udgangspunktet, når whistleblower-ordningen fremhæves som central.
Børnesagens Fællesråd, FOA, SUMH, LOS
og
DH
er positive over for, at
whistleblowerordningen styrkes.
LOS
finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en fælles
whistleblowerordning, således at der på dette punkt bliver en ensartethed i
socialtilsynenes arbejde.
Kommunale Velfærdschefer
er positive over for, at socialtilsynet får mulighed
for at orientere tilbuddet om, at et besøg sker på baggrund af en henvendelse
via whistleblowerordningen, da dette vil være med til at sikre transparens for
botilbuddet.
Børnesagens Fællesråd
anfører, at en styrkelse whistleblowerordningen i
forhold til plejefamilier vil have en begrænset effekt, da børnene har meget
begrænset kontakt til pårørende og andre fagpersoner, som vil kunne opdage
forholdene.
DH og FH Hovedstaden
finder det problematisk, at reaktive tilsyn fremadrettet
alene vil baseres på whistleblowerordningen.
13
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0014.png
Socialtilsynene
anfører, at hvis socialtilsynet kun skal på tilsynsbesøg
henholdsvis hvert 2. og 3. år vil det have den konsekvens, at der er færre som
henvender sig med bekymringer, da tilsynsbesøget er en af de mest effektive
kilder til at skabe opmærksomhed omkring whistleblowerordningen.
Socialpædagogerne
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
mener ikke, at
en whistleblowerordning kan stå alene men kan udgøre et værktøj blandt flere
til at sikre kvaliteten på et socialt tilbud og anbefaler, at whistleblowerordningen
tillægges mindre vægt end i det nuværende lovforslag.
Institut for Menneskerettigheder
og
LEV
mener, at det kan virke
kontraproduktivt, såfremt socialtilsynene kan videregive visse oplysninger om
henvendelsen, da flere kan afholde sig fra at indgive underretninger.
Socialtilsynene
anbefaler, at det tilføjes, at det er socialtilsynets vurdering,
hvorvidt socialtilsynet over for tilbuddet og andre må oplyse om, at
socialtilsynet har modtaget en henvendelse og at socialtilsynets vurdering ikke
kan påklages.
Socialpædagogerne
anfører, at for plejefamilier bliver whistleblowerordningen
mere problematisk, da personkredsen omkring plejefamilien/barnet/den unge
er så lille, at det vil være svært at sikre anonymitet.
LOKK
er bekymrede for, at socialtilsynets rolle i overvejende grad vil blive at
håndtere og vurdere whistleblower-henvendelser, hvilket ikke vil kunne erstatte
årlige dybdegående tilsynsrapporter, samt at den nye tilsynsmodel vil give
socialtilsynet begrænset indsigt i krisecentrene på et generelt plan og få et
mere vilkårligt fokus på individuelle oplevelser med krisecenterophold.
De Anbragtes Vilkår, Justitia
og
Dansk Socialrådgiverforening
mener ikke,
at det er hensigtsmæssigt, at socialtilsynene får adgang til at oplyse, at de
kommer på baggrund af en whistleblowerhenvendelse, da det gør det svært at
opretholde anonymiteten, herunder særligt for plejefamilier, hvor der ofte kun
bor ét barn.
Justitia
vurderer, at den foreslåede ordning i praksis risikerer at
svække både whistleblowerens sikkerhed, samt svække muligheden for tilsyn,
særligt taget i betragtning den centrale rolle ordningen har i udkastet.
SAND
påpeger, at hvis den foreslåede ordning skal virke efter hensigten, skal
der indskrives en beskyttelse af whistlebloweren, som det er sket i den
nationale whistleblowerordning.
Justitia
mener, at der er brug for grundig oplysning om whistleblower-
ordningens eksistens samt et digitalt værktøj eller digital anmelderfunktion, der
taler de unges sprog, og som smidiggør muligheden for brugen af
whistleblowerordningen.
Danner, FADD, Justitia
og
De Anbragtes Vilkår
er positive over for, at der
fastsættes en frist på fem dage inden for hvilken, socialtilsynet skal have
behandlet henvendelsen via whistleblowerordningen.
Kommunale Velfærdschefer
bemærker, at den foreslåede frist på fem
arbejdsdage kan virke meget kort, når socialtilsynet inden for fristen skal have
foretaget en kvalificeret faglig vurdering af, om henvendelsen giver anledning til
at socialtilsynet skal reagere.
LOS, SAND, Socialpædagogerne
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
er
bekymrede for, at kravet om behandling af whistleblowerhenvendelser inden
for fem dage vil have som konsekvens, at socialtilsynene må fokusere deres
ressourcer på at følge op på henvendelserne frem for at fokusere deres
ressourcer på de forebyggende indsatser.
Socialpædagogerne
bemærker, at
14
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0015.png
det er centralt, at tilsynet så vidt muligt har en indledende dialog med den, der
har henvendt sig for at afklare, hvad der ligger bag henvendelsen, da dette vil
forbedre den eventuelle efterfølgende opfølgning med tilbuddet.
LEV
bemærker, at styrkelsen af socialtilsynets whistleblowerordning, som følge
af, at der indføres en 5-dages frist for tilsynets behandling af en henvendelse,
ikke vil have en nævneværdig betydning, da det i vidt omfang afspejler den
eksisterende praksis i tilsynene.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
Det skal bemærkes, at whistleblowerordningen bliver en central del af den
overordnede risikomodel, da det er afgørende at socialtilsynet får de
oplysninger, som tilsynet har behov for, for at kunne føre et grundigt og effektivt
driftsorienteret tilsyn.
Ministeriet skal påpege, at det fremgår klart, at der gælder absolut anonymitet
for de personer, som henvender sig til whistleblowerordningen, medmindre de
giver et informeret samtykke til, at deres navn må oplyses.
På baggrund af socialtilsynenes høringssvar er det præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at det er socialtilsynets vurdering, om tilsynet over for tilbuddet
og andre må oplyse om, at tilsynet har modtaget en henvendelse, og at denne
vurdering ikke kan påklages. Det er derfor i forhold til bestemmelserne om
whistleblowerordningen foretaget præciseringer i lovforslagets bemærkninger,
så det fremgår, at det er socialtilsynet, som i hver enkelt situation vurderer, om
der som led i tilsynet er behov for at oplyse tilbuddet eller andre om, at der er
modtaget en henvendelse til whistleblowerordningen og det overordnede tema
for henvendelsen. Det er desuden præciseret i bemærkningerne, at
socialtilsynet fortsat skal sikre anonymiteten på de personer, som henvender
sig til whistleblowerordningen, medmindre de giver et informeret samtykke til,
at deres navn må oplyses.
2.4 Justering af krav til vurdering af tilbuddenes kvalitet
Kommunale Velfærdschefer, LOKK, socialtilsynene
og
KL
er generelt
positive over for, at kvalitetsmodellen bliver revideret og gjort mere simpel.
LOKK
mener, at en godkendt/ikke godkendt model kan gøre det mere
gennemsigtigt, hvornår et krisecenter lever op til minimumsstandarder for
kvalitet.
Socialpædagogerne
er positive over for, at kvalitetsmodellen forenkles men
opfordrer til, at der fremfor en ensartet kvalitetsmodel i stedet arbejdes med
målgruppebestemte modeller, der sikrer, at det er de væsentligste temaer og
kriterier for netop den enkelte målgruppe, der indgår i modellen for det tilbud.
Danner
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark anfører, at der
er behov for
en præcisering af de specifikke krav til de specifikke tilbudstyper, og at
kvalitetsmodellen tilpasses til tilbudstypen og dennes målgruppe.
DI
mener, at det er positivt, at den eksisterende kvalitetsmodel bliver fokuseret,
men at der i forlængelse heraf er behov for udvikling af tilnærmelsesvis
objektive parametre for socialtilsynets vurdering af kvalitet, så det er klart for
både offentlige og private tilbud, hvad scoren i praksis indebærer.
15
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0016.png
Ankestyrelsen
forslår, at det i lovbemærkningerne uddybes, om det er muligt
for socialtilsynet at træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når tilbuddet ikke har
den fornødne kvalitet, fordi tilbuddet eller plejefamilien ikke har opnået scoren
”opfyldt” inden for alle kvalitetskriterier.
KL og socialtilsynene
anbefaler, at socialtilsynene kan udstede påbud og
skærpet tilsyn, når et eller flere kriterier vurderes som værende ”ikke-opfyldt.
Socialtilsynene
anfører, at det ellers bliver det vanskeligt for
tilbuddet/plejefamilien at læse sig frem til de kvalitetsmangler, som begrunder
sanktionen.
KL
bemærker, at hvis lovgiver fastholder kravet om, at
kvalitetskriterierne inden for alle temaer skal være opfyldte, kan det betyde, at
tilsynene må trække godkendelsen på flere plejefamilier og tilbud.
Børnehjælpsdagen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,
Dansk Socialrådgiverforening, DH, Børnerådet, Børns Vilkår, De
Anbragtes Vilkår, Børnesagens Fællesråd, FOA, Kirkens Korshær, Institut
for Menneskerettigheder, SUMH, LEV, SAND, Socialpædagogerne,
TABUKA
og
FADD
er bekymrede over, at kvalitetsmodellen ændres så det
enkelte tilbud vurderes ud fra en binær score, hvor socialtilsynet fremover
alene skal sikre, at tilbuddet har den nødvendige kvalitet frem for den fornødne
kvalitet, da dette kan medføre, at tilbuddene ikke længere har incitament til at
forbedre deres kvalitet ud over, hvad der er nødvendigt for at være godkendt,
og at kvaliteten dermed vil stagnere og forringes til skade for udsatte borgere.
LEV
vurderer, at den binære vurderingsskala øger risikoen for omsorgssvigt,
overgreb og uværdig behandling af borgere i tilbuddene betragteligt. Dette vil
medføre en udvikling, som med stor sikkerhed vil indebære store økonomiske
omkostninger.
KL
er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at det bliver tydeliggjort i
lovgivningen, at socialtilsynet i forbindelse med dialogen med tilbud og
plejefamilier er forpligtet til at bidrage til den fortsatte kvalitet i tilbud og
plejefamilier, men ikke til at udvikle kvaliteten ud over, hvad der er nødvendigt
for godkendelsen.
Børnehjælpsdagen, Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet, Børns
Vilkår, FADD, De Anbragtes Vilkår, LEV, FOA, Institut for
Menneskerettigheder, LEV, LOS, Børnesagens Fællesråd, TABUKA,
socialtilsynene
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
er kritiske over for, at
man med kvalitetsmodellen fjerner temaerne uddannelse og beskæftigelse
samt selvstændighed og relationer fra kvalitetsmodellen uden at indskrive disse
punkter andetsteds, da disse to temaer udgør afgørende beskyttelsesfaktorer
for borgerne, og idet temaerne kan være afgørende for vurderingen af, om
tilbuddene bidrager til inklusion af borgerne samt vurderingen af tilbuddenes og
plejefamiliernes kvalitet.
Institut for Menneskerettigheder
og
LEV
påpeger, at
forslaget kan bidrage til en øget institutionalisering af mennesker med
handicap, idet socialtilsynet i mindre grad vil have fokus på deres deltagelse i
uddannelse, beskæftigelse og andre aktiviteter uden for tilbuddene.
SAND
mener, at det er en god idé at fjerne uddannelse og beskæftigelse fra
kvalitetsmodellen og lade det være et anliggende for
beskæftigelsesforvaltningen.
Socialpædagogerne
opfordrer til, at der fremfor en ensartet kvalitetsmodel i
stedet arbejdes med målgruppebestemte modeller, der sikrer, at det er de
væsentligste temaer og kriterier for netop den enkelte målgruppe, der indgår i
modellen for det tilbud.
Danner, Dansk Socialrådgiverforening og Danske Regioner
mener, at en
overordnet kvalitetsmodel kan medføre en uensartet tilsynspraksis, hvilket kan
få konsekvenser for både kvaliteten og borgernes retssikkerhed.
16
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0017.png
Danske Regioner
påpeger, at der er behov for at præcisere sanktioner og
processer ved manglende opfyldelse af kvalitetskriterier, da det er uklart, hvilke
sanktioner og processer, tilbuddene fremover kan forvente ved manglende
opfyldelse af kvalitetskriterier, og at nuværende ordlyd i forarbejderne kan
læses som om, at ét ikke-opfyldt kriterium per automatik vil medføre, at
tilbuddet mister sin godkendelse.
FOA
er kritiske over for, at kvaliteten for tilbud fremover vil skulle vurderes i
forhold til kriterier i stedet for indikatorer, idet dette overlader området i frit fald
på bekostning af både borgere, pårørende og personale.
LOS
anbefaler, at de syv nuværende temaer fastholdes men finder det
hensigtsmæssigt, at indikatorer udgår af kvalitetsmodellen.
LOKK
foreslår, at godkendelse af selvhenvendertilbud betinges af, at
ledelsen/den visitationsansvarlige kan dokumentere relevant uddannelse eller
relevant socialfaglig erfaring, samt at man i en ny tilsynsmodel indfører en
særskilt godkendelse af tilbuddene for børn.
Rådet for Socialt Udsatte
anbefaler, at kvalitetsmodellen undergår et
omfattende eftersyn og ikke blot justeringer af parametre eller
vurderingsskalaen, og at relevante eksperter og videnspersoner inddrages i
udviklingen af den endelige kvalitetsmodel, så den udvikles på baggrund af
evidensbaseret viden.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
Ministeriet har på baggrund af Ankestyrelsen, KL og socialtilsynenes
høringssvar præciseret i lovforslagets bemærkninger, at hvis socialtilsynet
vurderer, at tilbuddet eller plejefamilien inden for en kortere periode på som
udgangspunkt maksimalt 6 måneder vil kunne opfylde det eller de ikke-opfyldte
kvalitetskriterier, vil socialtilsynet i forhold til nye tilbud kunne træffe afgørelse
om godkendelse med vilkår, og i forhold til allerede godkendte tilsyn vil
socialtilsynet kunne træffe afgørelse om skærpet tilsyn og/eller påbud.
Det er desuden på baggrund af socialtilsynenes høringssvar præciseret i
lovforslagets bemærkninger, at tilsynsrapporterne, ift. den del, der gøres
offentligt tilgængelig på Tilbudsportalen, fortsat skal have et indhold, så de er
anvendelige for kommunernes visitation til konkrete tilbud.
2.5 Ophævelse af krav om forudgående godkendelse af større
vedligeholdelsesarbejder og forbedringer
Danner
er positive over for, at kravet om inddragelse af socialtilsynet i
forbindelse med større vedligeholdelsesarbejde foreslås ophævet
FOA
støtter ikke ophævelsen af krav om forudgående godkendelse af større
vedligeholdelse og forbedringer, da det i stedet vil blive overladt til det
personrettede tilsyn i henhold til, hvad de vil stille op med stigende takster som
følge af bygningsændringer.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
ser det som en positiv ændring, at kravet
om forudgående godkendelse af større vedligeholdelsesarbejder og
forbedringer af fysiske rammer ophæves. Dette vil reducere unødvendige
administrative byrder for private og selvejende tilbud. Det anbefales i
17
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0018.png
forlængelse heraf, at det sikres, at overgangen til denne model ikke indebærer
ekstra dokumentationskrav eller nye administrative byrder for tilbuddene.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
2.6 Udpegning af socialtilsynskommuner og særlig opgavevaretagelse
FADD
er positive over for, at beføjelsen til at udpege tilsynskommuner tilfalder
social – og boligministeren.
Socialpædagogerne
bemærker, at det er centralt at sikre, socialtilsyn ikke kan
lukkes eller flyttes med kort varsel af hensyn til de ansatte tilsynskonsulenter,
ligesom der vil være behov for, at tilsynene er geografisk spredt i landet for
fortsat at kunne føre tilsyn med tilstedeværelse på alle tilbud og plejefamilier.
Dansk Socialrådgiverforening
ønsker afklaret, hvorvidt ministeren fremover
vil kunne bestemme, at der for eksempel kun skal være én
socialtilsynskommune som udpeges.
Socialtilsynene
pointerer, at socialtilsynskommunerne ikke har myndighed til
at bestemme over hinanden. En koordinerende funktion vil derfor blive rent
koordinerende.
KL
anfører, at hvis der er planer om at ændre på de nuværende fem
tilsynskommuner, skal det meldes dette ud hurtigst muligt, så tilsynene kan
indrette sig herefter. Dette bør senest ske inden 1. juli 2025
Socialtilsynene
opfordrer til, at såfremt der er planer om at ændre på de
nuværende fem tilsynskommuner, meldes dette ud så hurtigt som muligt, så
alle kan indrette sig herefter.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
På baggrund af de modtagne høringssvar er det i lovforslagets almindelige
bemærkninger blevet præciseret, at hvis opgaverne for en tilsynskommune
ændres eller bortfalder, eller en kommune får nye opgaver, skal den
pågældende kommune adviseres herom i rimelig tid, så det er muligt for
kommunen at forholde sig til de konsekvenser, som dette vil få for kommunen,
og så kommunen kan træffe de nødvendige foranstaltninger.
Det er desuden på baggrund af socialtilsynenes høringssvar blevet præciseret i
lovforslagets bemærkninger, at nye eller eksisterende specialistfunktioner ikke
kan medføre, at én socialtilsynskommune får en myndighedsfunktion i forhold
til øvrige socialtilsynskommuner.
2.7 Ansvar for koordinering på tværs af socialtilsynet
Socialpædagogerne
er positive over, at der lægges op til en tættere
koordinering mellem de fem socialtilsyn, men påpeger at det er uvist, hvordan
den tætte koordinering skal ske i praksis.
18
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0019.png
Socialtilsynene
bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at socialtilsynene
skal samarbejde, koordinere og udveksle viden om praksis med henblik på at
sikre ensartethed på tværs af tilsynene. Det vurderes imidlertid, at indholdet af
bestemmelsen er i overensstemmelse med socialtilsynenes praksis i dag.
LOS
og
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
mener, at det er problematisk, at
man fastholder at have fem forskellige socialtilsyn, da dette medfører en
uensartethed i tilsynet rundt om i landet.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
ser med forslaget en risiko for, at socialtilsyn flyttes mellem kommuner, hvilket
kan resultere i tab af viden og erfaring hos de ansatte i Socialtilsynet.
Rådet for Socialt Udsatte
anbefaler, at Social- og Boligstyrelsen sikrer
koordinering af socialtilsynenes praksis for at sikre ensartethed og høj kvalitet
på tværs af landet.
Børne- og Kulturchefforeningen
er generelt positive overfor anerkendelsen
af behovet for samarbejde, koordinering og erfaringsudveksling mellem
socialtilsynene.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
2.8 Fastsættelse af økonomisk ramme
FH
Hovedstaden bemærker, at den forventede besparelse på 62 mio. kr. ikke
synes at stå mål med ambitionerne, da en effektiv risikobaseret tilgang kræver
ressourcer, særligt i implementeringsfasen.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
foreslår, at reduktionen i socialtilsynet
også bør komme de ikke-offentlige tilbud til gode og ikke kun kommunerne. Det
kan for eksempel ske ved, at socialtilsynene reducerer deres priser.
Socialpædagogerne
anfører, at det bør tydeliggøres, at begrænset økonomi
aldrig må betyde, at nødvendige tilsynsbesøg, sanktioner eller andet udskydes
grundet økonomiske hensyn.
Socialtilsynene
bemærker, at en reduktion af socialtilsynenes indtægter med
30 pct. vil betyde, at plejefamilier og tilbud reelt snarere vil opleve mere end en
halvering af tilsynet, og en sådan reduktion ikke kan sættes lig en sænkning af
tilsynstrykket med 30 pct., da ca. halvdelen af socialtilsynenes ressourcer
anvendes på andre opgaver end konkrete tilsynsbesøg og rapportskrivning.
Det anbefales i forlængelse heraf, at ønsket om en reduktion i socialtilsynenes
ressourceforbrug gennemføres ved at sænke socialtilsynenes takster og
objektive finansiering frem for ved at indføre et indtægtsloft.
DI og DH
er kritiske over for, at tilsynstrykket reduceres med 30 procent.
DI
frygter, at dette vil kunne medføre, at socialtilsynet ikke vil kunne opretholde sin
vigtige funktion og anbefaler i stedet at samle tilsynet under én statslig
myndighed.
DH
mener, at det er uansvarligt af regeringen at skære i de tilsyn,
som skal sikre kvaliteten af sociale tilbud.
DI
er bekymrede for, at besparelserne kan ramme skævt, da det kan tænkes,
at socialtilsynet vil samle sine ressourcer, hvor det kræver mindst arbejde at
føre tilsyn. Da offentlige tilbud er mindre gennemsigtige, kan det medføre, at
der fremover vil være færre tilsynsbesøg hos offentlige tilbud end private tilbud,
hvilket er til stor skade for de borgere, der bor på offentlige tilbud.
19
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0020.png
Social- og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
2.9 Øvrige bemærkninger af relevans for lovforslaget
Socialpædagogerne
anfører, at det er vigtigt at sikre anonymiteten i
forbindelse med tilsynsbesøg, så ledelsen ikke kan få oplyst, hvad de enkelte
medarbejdere har sagt til socialtilsynet på et tilsynsbesøg. Dette skyldes, at der
har været eksempler på, at ledelsen på tilbud har søgt aktindsigt i, hvad
medarbejdere har sagt til tilsynet.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
foreslår en præcisering af § 12 b i lov om
socialtilsyn, så det tydeliggøres, at der kun forventes minimum én
medarbejderrepræsentant i bestyrelsen pr. CVR-nummer. Dette vil sikre, at
kravene til medarbejderrepræsentation ikke bliver unødigt byrdefulde for
organisationer med flere tilbud eller p-numre under samme juridiske enhed.
Socialtilsynene
foreslår, at der med lovændringerne tilvejebringes en hjemmel
til deling af personoplysninger om lederkarantæne socialtilsynene imellem.
Social- og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene. Disse har ikke givet anledning til at foretage
indholdsmæssige ændringer af lovforslaget, da ændringerne ikke vil kunne
holdes inden for rammerne af de indgåede aftaler. Lovforslaget udmønter
således de indgåede aftaler.
2.9.1 Tilbudsportalen
Børne – og Kulturchefforeningen
bemærker, at Tilbudsportalen opleves som
værende ikke opdateret af både plejefamilier og kommunerne, hvilket
medfører, at der mangler et informativt sted at få tilstrækkelig viden om den
enkelte plejefamilie i forhold til match ved plejefamilier.
Dansk Socialrådgiverforening
gør opmærksom på, at Tilbudsportalen ikke
fungerer efter hensigten på plejefamilieområdet, og at Tilbudsportalen bør
underkastes et eftersyn.
Kommunale Velfærdschefer
gør opmærksom på, at det er en udfordring, at
Tilbudsportalen medregner medarbejdernes barsel som sygefravær, og at
disse oplysninger herefter bliver brugt som en del af socialtilsynets grundlag for
at vurdere kontinuitet og genkendelighed for borgeren.
Social – og Boligministeriet
bemærker, at ministeriet har noteret sig
synspunkterne i høringssvarene, men at bemærkningerne om Tilbudsportalen
falder uden for den politiske aftale og lovforslagets rammer. Ministeriet kan
oplyse, at der i forbindelse med udmøntningen af SSA-puljen i 2024 blev afsat
midler til at forbedre Tilbudsportalen, herunder brugervenligheden, så det bliver
nemmere at opdatere oplysninger på Tilbudsportalen.
2.9.2 Det økonomiske tilsyn
Dansk Socialrådgiverforening
finder det positivt med en vejledning om
socialtilsynets økonomiske tilsyn inden udgangen af 2025 og forventer, at der
også kommer en vejledning til, hvor omfattende det økonomiske tilsyn med
plejefamilier bør være.
Socialpædagogerne
håber, at vejledningen om det økonomiske tilsyn vil
bidrage til, at der opstår færre sager om tilbud, hvor takster og kvalitet ikke er i
20
 L 200 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007327_0021.png
overensstemmelse, og hvor ejerne i stedet for at bruge pengene til at sikre
borgernes trivsel og udvikling i stedet udtager store profitter.
FOA
anbefaler, at der foretages ændringer i reglerne om det økonomiske
tilsyn, herunder særligt lovændringer, der adresserer problemerne med private
tilbuds regnskaber.
Social – og Boligministeriet
har noteret sig synspunkterne i høringssvarene
og bemærker, at der sideløbende med udarbejdelse og fremsættelse af
lovforslaget og som led i den politiske aftale, er igangsat et arbejde, der skal
undersøge mulige regelændringer, der kan dæmme op for snyd og svigt på
sociale tilbud og undersøge mulige initiativer i forhold til regulering af
anvendelsen af ikkegodkendte tilbud.
3. Ændringer på baggrund af høringen
Nedenfor er kort opsummeret hvilke ændringer, der er foretaget i forhold til det
udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også en ændring, som
ikke har baggrund i modtagne høringssvar men som er foretaget på Social – og
Boligministeriets egen foranledning.
De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende
indholdsmæssige ændringer i lovforslaget:
•
Konsekvensrettelse af
§ 11 a, stk. 5
til § 7, stk. 5” til ”§ 7, stk. 7”. Den
foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
14 og 15, hvorefter det foreslås, at § 7, stk. 5, bliver § 7, stk. 7, og at
der indsættes et 2. pkt. i bestemmelsen.
De modtagne høringssvar har derudover, jf. ovenfor, givet anledning til en
række præciseringer i lovforslagets bemærkninger. Præciseringer er beskrevet
ovenfor under de enkelte punkter. Ud over præciseringerne nævnt ovenfor er
der foretaget præciseringer af lovforslagets bemærkninger om økonomiske og
administrative konsekvenser.
Der er desuden foretaget følgende ændring i lovforslaget på Social- og
Boligministeriets egen foranledning:
•
Efter vedtagelse af ældreloven, jf. lov nr. 1651 af 30. december 2024,
og den tilhørende lov med ændringer som følge af ældreloven, jf. lov
nr. 1703 af 30. december 2024, der begge træder i kraft den 1. juli
2025, er der identificeret behov for at foretage en lovteknisk ændring af
henvisninger til to stykker i § 9 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af
13. marts 2024 (retssikkerhedsloven). Disse lovtekniske ændringer
foreslås med lovforslagets §§ 5 og 6.
Der er herudover foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.
21