Socialudvalget 2024-25
L 201 Bilag 10
Offentligt
3034157_0001.png
Til lovforslag nr.
L 201
Folketinget 2024-25
Ændringsforslag stillet den 3. juni 2025 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov
(Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem
for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]
Af
social- og boligministeren:
Til § 3
1)
I
stk. 1
ændres »1. juli« til: »1. september«.
[Udskydelse af lovens ikrafttræden]
2)
I
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »1. juli« til: »1. september«.
[Udskydelse af lovens ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2025.
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, at § 100, stk. 2, i
lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,
og § 86, stk. 2, i barnets lov, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 4, først finder anvendelse for borgere, der på tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse modtager merudgiftsydelse efter
de hidtil gældende regler, når kommunalbestyrelsen har truf-
fet en afgørelse over for borgeren om kompensationsydel-
se. Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. juli 2027 træffe
afgørelse over for de borgere, der er omfattet af 1. pkt.
Med ændringsforslag nr. 1 foreslås en ændring i lovfor-
slagets § 3, stk. 1, sådan at lovens ikrafttrædelsestidspunkt
ændres fra den 1. juli 2025 til den 1. september 2025.
Ændringsforslag nr. 1 indebærer, at merudgiftsydelsen
i serviceloven og barnets lov fra dette tidspunkt vil blive
betegnet kompensationsydelse, og at begrebet merudgifter
vil blive betegnet kompensationsberettigende udgifter. Det
vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen fra dette tids-
punkt vil skulle udmåle kompensationsydelsen efter det i
lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, foreslåede udmålings-
system, således at der vil skulle udbetales hjælp i form af
et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned, hvis borge-
ren kan sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter,
som overstiger 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. må-
ned. Kommunalbestyrelsen skal dog til borgere, som kan
dokumentere visse typer af kompensationsberettigende ud-
gifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til
2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, yde en kompensations-
ydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende
udgifter sammen med et månedligt standardbeløb på 500 kr.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås en ændring i lovfor-
slagets § 3, stk. 2, 2. pkt., sådan at »1. juli 2027« ændres til
»1. september 2027«.
Dette vil medføre, at kommunalbestyrelsen ifølge be-
stemmelsen senest den 1. september 2027 vil skulle træffe
afgørelse over for de borgere, der er omfattet af det foreslåe-
de § 3, stk. 2, 1. pkt.
Ændringsforslaget indebærer, at borgere, som på det fore-
slåede tidspunkt for lovens ikrafttrædelse, den 1. september
2025, jf. ændringsforslag nr. 1, modtager hjælp efter det
hidtil gældende udmålingssystem i enten servicelovens §
100 eller § 86 i barnets lov, vil fortsætte hermed, indtil
kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse om kompensa-
tionsydelse efter det med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
nye § 100, stk. 2, i serviceloven eller efter det med lovfor-
slagets § 2, nr. 4, foreslåede nye § 86, stk. 2, i barnets
lov. Kommunalbestyrelsen vil over for disse borgere skulle
træffe en sådan afgørelse senest den 1. september 2027.
Ændringsforslagene er begrundet i hensynet til at sikre en
god proces for udformningen af de administrative forskrif-
ter, som skal udstedes ved lovforslagets vedtagelse, herun-
der en passende periode til gennemførelse af ekstern høring.
Ændringsforslagene vil således medføre en ændring af
lovens ikrafttrædelsestidspunkt og en ændring af overgangs-
bestemmelsen om, hvornår kommunalbestyrelsen senest vil
AX031591
L 201 - 2024-25 - Bilag 10: Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 3/6-25
3034157_0002.png
2
skulle træffe en afgørelse over for borgere, der modtager
ydelsen efter det nugældende udmålingssystem.