L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 202 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne

Sagsbehandler

Cecilie Kjærgaard

Kristiansen

Koordineret med

Sagsnr.

2024 - 3634

Doknr.

979407

Dato

07-03-2025

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse

af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og

almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

.................................................................................................... 2

1.1 Høringsperiode .......................................................................................... 2

1.2 Hørte myndigheder og organisationer m.v. .............................................. 2

2. Høringssvarene

......................................................................................... 4

2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget (overordnet holdning til

lovforslaget og generelle forslag) .................................................................... 4

2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ................................... 7

2.2.1 Udformning af beløbsgrænsen og sammenligningsgrundlag

på tværs af tilbud ............................................................................................. 7

2.2.2 Definition af personkreds ....................................................................... 9

2.2.3 Den foreslåede kontrolenhed under Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen ........................................................................................ 10

2.2.4 Øvrige bemærkninger .......................................................................... 12

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

.................................................... 14

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1. Høringen

1.1 Høringsperiode

Et udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger

mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) har i perioden fra den 23.

januar 2025 til den 21. februar 2025 været sendt i høring hos en række

myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 23. januar 2025 endvidere sendt til

Socialudvalget samt Boligudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til

lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 23. januar 2025.

1.2 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til

udkastet til lovforslag.

Høringspart

Høringssvar

modtaget

Nej

Bemærk-

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

Advokatsamfundet

Alzheimerforeningen

Ankestyrelsen

Arbejdsgiverforeningen KA

ATP

Autismeforeningen

Autisme- og

Aspergerforeningen

Bedre Psykiatri

Beskæftigelsesrådet

(Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering)

BL – Danmarks Almene

Boliger

BUPL – forbundet for

pædagoger og klubfolk

Center for Offentlig-Privat

Innovation

CP Danmark

Danish.Care

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Socialrådgiverforening

Danske Advokater

Danske Familieadvokater

Danske Fysioterapeuter

Danske

Handicaporganisationer

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Ældreråd

Dansk Psykiatrisk Selskab

Nej

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Dansk Samfundsmedicinsk

Selskab

Dataetisk Råd

Datatilsynet

Den Danske

Dommerforening

Den Uvildige

Konsulentordning på

Handicapområdet – DUKH

Det Centrale Handicapråd

Dommerfuldmægtigforeninge

Domstolsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Epilepsiforeningen

Ergoterapeutforeningen

3F - Fagligt Fælles Forbund

FH – Fagbevægelsens

Hovedorganisation

Familieretshuset

FOA – Fag og Arbejde

FinansDanmark,

Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige

Foreningen Svær Autisme

Handicapbranchen Danmark

Health Tech Hub

Copenhagen

Hjernesagen

Hjerneskadeforeningen

HK Kommunal

Institut for

Menneskerettigheder

IT-Branchen

Kommunale Velfærdschefer

Kristelig Fagbevægelse

Landsorganisationen for

Sociale Tilbud – LOS

LEV

Muskelsvindfonden

Nationalt Videnscenter for

Demens

Psykiatrifonden

Rigsrevisionen

Røde Kors

SUMH (Sammenslutningen

af Unge med Handicap)

Selveje Danmark

SIND - Landsforeningen for

psykisk sundhed

Sjældne Diagnoser

Socialpædagogernes

Landsforbund

Socialt Lederforum

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Nord

Socialtilsyn Syd

Nej

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Øst

Udbetaling Danmark

ULF – Udviklingshæmmedes

Landsforbund

Ældre Sagen.

Nej

Udover de ovenfornævnte høringsmodtagere er der modtaget høringssvar fra

Esbjerg Kommune, som har givet bemærkninger til lovforslaget.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag samt Social- og Boligministeriets bemærkninger til

høringssvarene.

2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget (overordnet holdning til

lovforslaget og generelle forslag)

Autisme- og Aspergerforeningen

udtrykker bekymring for, at indførelsen af

en beløbsgrænse på 10 pct. begrænser retten til selvbestemmelse for borgere

med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, herunder autister. Autisme- og

Aspergerforeningen anerkender samtidig behovet for økonomisk styring og

ansvarlighed på det specialiserede socialområde. Dog opfordrer Autisme- og

Aspergerforeningen til, at lovforslaget justeres for at sikre, at det ikke utilsigtet

krænker menneskerettigheder eller FN’s Handicapkonvention. For at opfylde

Danmarks internationale forpligtelser anbefaler Autisme- og

Aspergerforeningen en mere fleksibel og individuel tilgang, der sætter borgeres

(herunder særligt autistiske borgeres komplekse handicap) trivsel og

rettigheder i centrum og mener i forlængelse heraf konkret, at

•

der bør indføres en undtagelsesordning, der sikrer, at autister med

komplekse behov kan vælge tilbud, der overstiger beløbsgrænsen, hvis det

vurderes nødvendigt i forhold til en autistisk borgers komplekse

udfordringer.

kommuner bør forpligtes til at dokumentere, hvordan visiterede tilbud

opfylder borgerens individuelle behov, herunder gennem adgang til

autismefaglig specialviden.

det bør være et krav at botilbud, der inkluderer ikke-verbale autister, har

den nødvendige kompetence og ressourcer til at støtte deres

kommunikationsbehov.

det bør være obligatorisk for kommuner at vurdere tilbuddenes evne til at

imødekomme ikke-verbale autistiske borgeres behov ved visitation.

der bør indføres geografisk nærhed til støttepersoner som et centralt

kriterium i visitationen, selv hvis det medfører en mindre overskridelse af

beløbsgrænsen.

kommuner bør forpligtes til at prioritere tilbud i borgerens nærområde, hvor

det er muligt.

At det bør gøres obligatorisk at inkludere autismefaglig specialviden i

vurdering i beslutninger om botilbud.

At der bør etableres en kompensationsordning for dyrere tilbud, der er

nødvendige for at sikre autistiske borgeres trivsel og rettigheder.

•

Social- og Boligministeriet bemærker, at ovenstående forslag ligger udenfor

rammerne af den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025. Ministeriet

bemærker videre, at lovforslaget ikke ændrer ved kommunernes

visitationsansvar eller ansvar for at sikre, at et botilbud eller almen plejebolig

opfylder borgerens konkrete og individuelle behov. Dette fremgår af

lovforslagets almindelige bemærkninger s. 14.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Dansk Erhverv og Selveje Danmark

forholder sig principielt meget kritisk til,

at borgeres ret til frit valg indskrænkes. I denne sammenhæng finder de det

dog særligt kritisk, da der for nuværende ikke foreligger nogen dokumentation

for, at rettigheden generelt er fordyrende for kommunerne. Ligesom det ifølge

de to organisationer kan have den utilsigtede konsekvens, at der sker en

udhuling af de højtspecialiserede tilbud, hvilket kan lede til en afspecialisering

af området. Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at en midlertidig

beløbsgrænse på 10 pct., alt andet lige, er bedre end en beløbsgrænse på 0

pct., men at det fortsat er en væsentlig indskrænkning af borgerens frie valg,

da der i dag ikke er økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelige takster

på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud.

Dansk Industri (DI)

støtter ikke lovforslaget. DI er modstander af en

beløbsgrænse med henvisning til, at udsatte borgere vil få færre tilbud at vælge

mellem, når de skal beslutte, hvor de gerne vil bo, hvilket udgør en betydelig

begrænsning af deres personlige frihed og selvbestemmelse. DI sætter pris på,

at aftalepartierne bag den seneste rammeaftale har lyttet og taget hensyn til, at

der i dag ikke er gennemsigtighed på tværs af offentlige og private tilbud. Af

den grund er det ifølge DI især vigtigt, at der ikke indføres en beløbsgrænse på

0 pct., før der (som minimum) er gennemsigtighed i kvalitet og pris.

er tilfredse med, at den midlertidige beløbsgrænse er landet på 10 pct. DH

finder det dog fortsat problematisk at indføre en beløbsgrænse, når det i dag

reelt ikke er muligt at sammenligne priser og kvalitet på tværs af sektorer, da

der ikke er gennemsigtighed i pris og faglig kvalitet. DH er dertil meget kritiske

overfor, at der fortsat er en intention om at nedsætte beløbsgrænsen til 0 pct.,

hvis det lykkes at aftale en ny takstmodel. DH henviser til, at et botilbud er

borgerens bolig, og at det strider mod FN’s handicapkonvention ikke selv at

kunne vælge sin bolig. DH påpeger, at forskelle i pris på tilbud ikke alene

handler om serviceniveauer, men også kan skyldes f.eks. geografiske forskelle

mv. På den baggrund fraråder DH på det kraftigste en beløbsgrænse på 0 pct.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at retten til frit valg i forvejen er

begrænset i praksis og at forslaget vil betyde, at borgere med handicap vil

miste yderligere indflydelse på, hvor de skal bo. Ifølge Institut for

Menneskerettigheder medfører det en øget institutionalisering af mennesker

med handicap, idet deres valg af bolig kædes endnu tættere sammen med

deres behov for støtte. Institut for Menneskerettigheder anfører dertil, at

lovforslagets konsekvenser for retten til frit valg er usikre, da det ikke vides,

hvor tit borgere forhindres i at vælge et alternativt botilbud på grund af

beløbsgrænsen. Instituttet anbefaler derfor, at ministeriet tager initiativ til at

evaluere lovens konsekvenser om nogle år med hensyn til dens konsekvenser

for borgerens ret til frit valg. Institut for Menneskerettigheder anfører videre, at

der uden et klart og vedholdende fokus på fortsat afinstitutionalisering for

mennesker med handicap er betydelig risiko for, at institutionaliseringen i

stedet vil øges, og at der vil ske tilbageskridt i strid med FN’s

handicapkonventions artikel 19. Instituttet anbefaler derfor, at ministeriet tager

initiativ til, at der bliver udarbejdet en samlet, tværsektoriel handlingsplan for

afinstitutionalisering.

Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.

januar 2025. Fsva. forslagene om en tværsektoriel handlingsplan for

afinstitutionalisering samt en evaluering af lovens konsekvenser bemærker

Social- og Boligministeriet, at disse ligger udenfor rammerne af den politiske

udmøntningsaftale af 20. januar 2025. Social- og Boligministeriet følger dog

løbende udviklingen på handicapområdet, herunder ifm. ny lovgivning.

er enig i, at der indføres en beløbsgrænse og kvitterer for, at lovforslaget

gør op med en styringsmæssig udfordring for kommunerne. KL hæfter sig

desuden ved, at aftalepartierne er enige i, at partierne som led i indførelsen af

en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Kommunale Velfærdschefer

er meget tilfredse med, at lovforslaget

imødekommer endnu en af anbefalingerne fra Ekspertudvalget på

socialområdet samt sikrer udmøntning af regeringens økonomiaftale med KL

2024 på dette punkt. Kommunale velfærdschefer anfører, at en beløbsgrænse

på 0 pct. dels sikrer en vigtig styringsmæssig mulighed på et område, som i

længere tid har været præget af stor udgiftsvækst, dels at det sender et vigtigt

signal om reel ligestilling af tilbuddene i forhold til borgernes frie valg.

Kommunale Velfærdschefer finder det positivt, at der er indskrevet en såkaldt

solnedgangsklausul, så beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder i takt med

indfasning af ny takstmodel.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS)

finder det positivt, at

lovforslaget indebærer en beløbsgrænse på 10 pct. og en solnedgangsklausul

frem for de 0 pct., som blev anbefalet af Ekspertudvalget, og som indgik i

Rammeaftale for udvikling af handicapområdet, da dette imødekommer

udfordringer med sammenlignelighed af takster på tværs af sociale tilbud og

ejerformer. LOS bemærker, at indførelse af en beløbsgrænse dog stadig

begrænser borgerens mulighed for frit at vælge et tilbud, de selv mener, møder

deres individuelle behov og dertil, at lovforslaget risikerer at have store

konsekvenser for de få og begrænset økonomisk effekt, givet at omfanget af

borgerens brug af frit valg ikke kendes. LOS anbefaler, at der igangsættes en

undersøgelse af omfanget af brugen af det frie valg og udgifterne forbundet

hermed.

Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.

januar 2025. Fsva. forslaget om en undersøgelse af omfanget af brugen af det

frie valg og udgifterne forbundet hermed bemærker Social- og Boligministeriet,

at forslaget ligger udenfor rammerne af den politiske aftale.

LEV

opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage. Lev vurderer, at indførelsen af en

beløbsgrænse på 10 pct. de facto vil betyde en voldsom indskrænkning af det

frie valg af bolig for mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. LEV mener, at det vil have store konsekvenser for den

enkelte berørte borger, og at det vil betyde et brud med både de danske

handicappolitiske principper og Danmarks forpligtelse ift. FN’s

Handicapkonvention. Det forekommer ifølge Lev dybt problematisk og

kritisabelt at foreslå en lovændring, der kan have så store konsekvenser for

den enkelte medborger, alene ud fra økonomiske motiver, når man ingen

beregninger har på hverken de økonomiske gevinster eller udgifter. Lev

bemærker desuden, at datagrundlaget, som lovforslaget er udarbejdet på basis

af, er mangelfuldt.

SUMH

bemærker, at de ikke går ind for indskrænkninger af frihed og

muligheder for unge med handicap, og at dette også gælder ved valg af

botilbud. SUMH er derfor også positivt stillede over, at forslaget ikke følger den

originale intention om en beløbsgrænse på 0 pct. Ifølge SUMH giver en

beløbsgrænse på 10 pct. med solnedgangsklausul en meget meningsfuld og

substantiel valgfrihed i valget af botilbud. SUMH bemærker desuden, at

botilbudsområdet for nuværende er meget præget af en stor divergens og

manglende transparens i, hvordan priser og udgifter opgøres for hvert tilbud,

hvilket i betragtelig grad begrænser sammenligneligheden mellem udgifter til

forskellige botilbud. SUMH angiver, at det skal være muligt for mennesker med

handicap at vælge de botilbud, der bedst matcher deres behov og ønsker for et

selvstændigt og meningsfuldt liv, hvilket ikke er muligt, hvis beløbsgrænsen

rigidt placeres på 0 pct., og hvis den følgende takstmodel ikke formår at opnå

tilstrækkelig gennemsigtighed, sammenlignelighed og investeringstankegang.

Svær Autisme

anbefaler, at lovforslaget trækkes, subsidiært ved ønske om ny

lovgivning, at man starter forfra med at vurdere omkostninger på området samt

årsagen hertil. Svær Autisme anfører, at der er stor sandsynlighed for, at

lovforslaget vil føre til yderligere afspecialisering på det højt specialiserede

socialområde. Svær Autisme deler den angiveligt udbredte bekymring om, at

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

kommunale tilbud kan kontere udgifter under andre budgetposter, hvilket kan

underminere selvejende/private tilbuds mulighed for at kunne levere et

tilstrækkeligt godt tilbud inden for en forventet økonomiramme. Svær Autisme

anfører desuden, at der ikke er tale om, at botilbud på handicapområdet er

blevet dyrere, hverken pr. borger eller samlet set.

Social- og Boligministeriet henviser generelt til den politiske udmøntningsaftale

af 20. januar 2025.

2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Nedenfor fremgår bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget.

2.2.1 Udformning af beløbsgrænsen og sammenligningsgrundlag på

tværs af tilbud

Dansk Erhverv og Selveje Danmarks

anfører, at den foreslåede model er

uhensigtsmæssig og direkte uegnet til at sikre ligestilling mellem offentlige og

ikke-offentlige tilbud, da modellen sætter fokus på kontraktprisen – og ikke

kommunens faktiske omkostninger forbundet med det enkelte kommunale

tilbud. Dansk Erhverv og Selveje Danmarks anfører videre, at den foreslåede

model bygger på en fejlagtig antagelse om, at kommunerne altid indgår en

egentlig kontrakt med et tilbud, hvilket er langt fra tilfældet i praksis. For at sikre

ligestilling mellem offentlige og ikke offentlige tilbud og skabe øget klarhed om

borgernes frie valg foreslår Dansk Erhverv og Selveje Danmark en anden

tilgang, hvorved kommunernes reelle omkostninger forbundet med

varetagelsen af den enkelte borger på det konkrete tilbud – og dermed ikke

alene kontraktsummen – skal danne udgangspunktet for borgernes ret til at

vælge et alternativt tilbud, der er indtil 10 pct. dyrere end det af kommunen

visiterede tilbud.

Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.

januar 2025, hvoraf det fremgår, at der indføres en beløbsgrænse, ”som tager

udgangspunkt i den forhandlede pris.”

Fsva. bemærkningen om kommunernes indgåelse af egentlige kontrakter med

tilbuddene, er der i de almindelige bemærkninger samt i de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 2, tilføjet følgende præcisering:

”Ved den forhandlede pris forstås den pris, der er aftalt mellem

kommunalbestyrelsen og den kommunale, regionale eller private leverandør

om tilbud og ydelser til en konkret borger.”.

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 er der ligeledes foretaget følgende

præciseringer (tilføjelse angivet med understregninger):

”Kommunen foretager i forbindelse med visitation af hjælp og støtte til den

enkelte person en vurdering af, hvilke indsatser vedkommende skal tilbydes,

og det er denne oprindelige vurdering, der lægges til grund i forbindelse med

forhandlingen eller aftalen om prisen.”

(…)

”Det vil i alle tilfælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den

samlede forhandlede pris, dvs. den aftalte pris eller kontraktprisen, for

henholdsvis det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af

personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud, som

kommunen vil skulle sammenligne med henblik på at vurdere, om det af

personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end

10 pct. dyrere for kommunen.”

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Dansk Industri

mener, at det det bør præciseres, at en beløbsgrænse alene

gælder en 1:1 sammenligning mellem offentlige §108-tilbud og private §108-

tilbud. Dansk Industri anfører, at private tilbud virker dyrere end offentlige

tilbud, når sammenligningen sker mellem §108-tilbud (serviceloven) og §105-

tilbud med §85-støtte (botilbudslignende tilbud).

Esbjerg Kommune

spørger til, hvad sammenligningsgrundlaget mellem højt

specialiserede tilbud skal være. Esbjerg Kommune opfordrer til, at ministeren

overvejer om der kan ske sammenligning af to tilbud på timeprisniveau.

Esbjerg Kommune spørger i forlængelse heraf til, når en borger bliver

opsagt/smidt ud af et eksternt botilbud f.eks. ved lukning af socialtilsynet, hvor

der har været forhandlet en pris, hvilken pris skal et nyt botilbud så

sammenlignes med? Er det den pris, der blev forhandlet i forbindelse med

visitationen til det eksterne tilbud? Eller er det prisen på et andet/nyt botilbud,

der visiteres til?

LOS

bemærker, at lovforslaget kan betyde, at færre borgere får ophold på

botilbud efter § 108, selv om at indsatsens indhold er svarende til den på

botilbudslignende tilbud. Samtidig kan lovforslaget ifølge LOS have

konkurrenceforvridende effekter, med henvisning til, at godt 90 pct. af

pladserne på botilbudslignende tilbud er kommunale, mens knap 40 pct. af

pladserne på længerevarende botilbud (§ 108) drives af ikke-offentlige tilbud.

LOS anbefaler, at lovforslaget tager højde for forskellige finansieringsstrukturer

på botilbud og botilbudslignende tilbud, så det er prisen på den borgerrettede

indsats, der sammenlignes. LOS er dertil bekymrede for en utilsigtet

økonomisk incitamentsstruktur, hvor det kan være fordelagtigt for kommunen at

visitere eller anvise til tilbud, der er 10 pct. billigere end det tilbud, som den

socialfaglige vurdering tilsiger.

Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.

januar 2025, hvoraf det fremgår, at der indføres en beløbsgrænse, ”som tager

udgangspunkt i den forhandlede pris.”.

Fsva. hvilke tilbud/priser, der skal indgå i sammenligningen af to tilbud, er der i

de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 foretaget følgende præcisering

(tilføjelse indsat med understregning):

”Det vil i alle tilfælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den

samlede forhandlede pris, dvs. den aftalte pris eller kontraktprisen, for

henholdsvis det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af

personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud, som

kommunen vil skulle sammenligne med henblik på at vurdere, om det af

personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end

10 pct. dyrere for kommunen.

Ved det først visiterede tilbud forstås i denne sammenhæng det

længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest nyligt er

visiteret til, og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.”

Social- og Boligministeriet lægger videre til grund, at intentionen bag den

politiske aftale er at sikre, at kommunerne, med indførelsen af beløbsgrænsen,

i alle de tilfælde, hvor udgiften er mere end 10 pct. dyrere, skal sikres mulighed

for at afvise borgerens ønskede alternative tilbud, uanset om der er tale om

botilbud eller botilbudslignende tilbud. Med henblik på at gøre intentionen klar,

har Social- og Boligministeriet i de almindelige bemærkninger tilføjet følgende

(tilføjelse angivet med understregning):

”Det betyder bl.a., at prisen for botilbudslignende tilbud efter almenboligloven

ikke indeholder udgifter vedr. boligerne, idet udgifterne herved dækkes af

beboernes huslejebetaling. Kommunen vil desuagtet skulle sammenligne den

forhandlede pris for hhv. det først visiterede tilbud eller den først anviste bolig

og det af borgeren valgte alternative tilbud eller bolig. Dette har til hensigt at

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

sikre, at intentionen bag den ovennævnte politiske aftale indfries, dvs. at

kommunen i ethvert tilfælde, hvor den forhandlede pris for borgerens ønskede

alternative tilbud er mere end 10 pct. dyrere end det først visiterede tilbud, kan

afvise borgerens ønske med begrundelse i beløbsgrænsen.”

2.2.2 Definition af personkreds

Dansk Erhverv og Selveje Danmark

er stærkt bekymret for, at

beløbsgrænsen i praksis kommer til at indskrænke retten til frit valg for en

større personkreds end politisk tiltænkt, da lovbemærkningernes sondring

mellem, hvem der henholdsvis

ikke er

omfattet af beløbsgrænsen, er

uklar og overlader et stort og komplekst fortolkningsrum til kommunerne. Dansk

Erhverv og Selveje Danmark forventer, at det i flere tilfælde vil være meget

vanskeligt for den kommunale sagsbehandler at vurdere, om den nedsatte

funktionsevne ”alene skyldes alderssvækkelse” eller ”ikke alene skyldes

alderssvækkelse”.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at der er behov for tydeligt at

udskille ældre personer fra personkredsen, der er omfattet af beløbsgrænsen,

da vi ellers kan være bekymret for, at retten til frit valg indskrænkes for en

større personkreds end politisk tiltænkt.

Det bør således fremgå tydeligt af lovbestemmelserne, at ældre personers frie

valg ikke er omfattet af beløbsgrænsen på 10 pct.

Social- og Boligministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag ifm.

visitation til botilbud og botilbudslignende tilbud skal vurdere, om en person

falder indenfor målgruppen (for botilbud efter servicelovens § 108 ved at have

et ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” eller for

botilbudslignende tilbud efter almenboligloven ved at falde indenfor målgruppen

”ældre og mennesker med handicap”.

Det bemærkes dertil, at det allerede fremgår af de almindelige bemærkninger,

at ”Forslagene omfatter ikke retten til frit valg af plejeboliger for ældre og

ældreboliger uden døgnservice/serviceareal, som er beregnet på ældre og

personer med handicap. F.eks. vil ældre således stadig kunne benytte retten til

frit valg til at vælge et tilsvarende plejeboligtilbud, der ikke er væsentligt dyrere

end det plejeboligtilbud, og som kommunen vurderer kan tilgodese den ældres

behov.”.

For at undgå tvivl om, hvilke personer, der omfattes af beløbsgrænsen, har

ministeriet i de almindelige bemærkninger s. 14 tydeliggjort, at ”Personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af

personkredsen ”ældre og personer med handicap” i almenboligloven.” samt på

s. 16 tydeliggjort, at ”Den foreslåede ordning vil gælde for personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af

personkredsen ”ældre og personer med handicap.”

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovforslaget indebærer en

forskelsbehandling af mennesker med handicap i forhold til ældre, der visiteres

til botilbudslignende tilbud. Ældre vil således fortsat have ret til at vælge et

alternativt tilbud, så længe det ikke er væsentligt dyrere end kommunens

forslag. Denne forskelsbehandling ses ikke at være begrundet i andet end, at

det er det, der er aftalt.

Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.

januar 2025 samt til de almindelige bemærkninger s. 14, hvor det bl.a. fremgår,

at ”Ændringen af fritvalgsordningen skal ses i lyset af, at initiativet indgår i

Aftale om kommunernes økonomi for 2024 samt i rammeaftalen på

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

handicapområdet, og at en sådan ændring vil have til formål at dæmme op for

den udgiftsstigning, der er sket på det specialiserede socialområde.”

2.2.3 Den foreslåede kontrolenhed under Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dansk Erhverv og Selveje Danmark

finder det positivt, at der indføres en

uafhængig kontrolenhed. Dansk Erhverv og Selveje Danmark er dog stærkt

bekymret for, at den foreslåede rækkevidde af kontrolenhedens kompetence

ikke vil sikre den ligestilling mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud, der er

forudsat i den underliggende politiske aftale. Dansk Erhverv og Selveje

Danmark ser behov for at sikre, at KFST kan foretage en effektiv kontrol med

de faktiske omkostninger, der er forbundet med det enkelte kommunale eller

regionale tilbuds varetagelse af de sociale ydelser.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler, at Kontrolenheden får

kompetence til også at efterprøve regionale tilbuds takster. Derudover finder

Dansk Erhverv og Selveje Danmark det afgørende, at de klageberettigede

tilbud får krav på at få realitetsbehandlet deres klage til kontrolenheden. Dansk

Erhverv og Selveje Danmark finder det dermed kritisabelt, at der gives KFST

kompetence til at afvise sager, jf. den foreslåede § 108 b, stk. 2.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder desuden, at der er afsat for få

ressourcer til kontrolenhedens arbejde.

Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af

den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,

at kontrolenheden i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen ”for

kommunale tilbud på socialområdet”.

Ministeriet bemærker videre, at den foreslåede kompetence til at afvise sager,

som KFST gives med det foreslåede § 108 c, stk. 2, flugter med den politiske

udmøntningsaftale, hvoraf det fremgår, at ” det er alene [kontrol]enheden, der

kan beslutte at tage sager op.”

mener, at det er væsentligt, at den nye kontrolenhed, der kan kontrollere

takstfastsættelsen for det visiterede kommunale tilbud, hvis borgeren ønsker et

privat tilbud, også skal gælde, hvis borgeren ønsker et andet kommunalt (fx i

en anden kommune), regionalt eller selvejende tilbud, da der i dag ikke er fuld

økonomisk gennemsigtighed på tværs af tilbud generelt.

Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af

den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,

at der oprettes en kontrolenhed, ”som i konkrete tilfælde kan kontrollere

takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har

ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende private tilbud, og

ønsket afvises.”. Det fremgår dertil af aftalen, at kontrolenheden også af egen

drift vil kunne iværksætte en undersøgelse af et kommunalt tilbuds

takstfastsættelse.

finder det positivt, at det vil være muligt at efterprøve, om taksten er korrekt

– særligt i de tilfælde, hvor private tilbud oplever, at kommunerne udelader

omkostninger i deres takstberegninger.

Esbjerg Kommune

beder ministeren overveje om kommuner ikke også skal

kunne anmode konkurrence- og forbrugerstyrelsen om at kontrollere eksterne

tilbuds takster.

Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af

den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,

at” Med tiltaget kan private tilbud få mulighed for at anmode enheden om at

kontrollere kommunale tilbuds takstfastsættelse, såfremt det vurderes, at der er

en udfordring på det konkrete tilbud. Dette dog alene i konkrete tilfælde, hvor

en borger har udtrykt ønske om at benytte det frie valg ti det pågældende

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

tilbud. Kontrolenheden vil også af egen drift kunne iværksætte en

undersøgelse af et kommunalt tilbuds takstfastsættelse”.

bemærker, at det vil være meningsfuldt, hvis kontrolenheden også kunne

kontrollere private tilbud, og at kontrolenheden på sigt kan øge udgifterne til

administration og kontrol.

Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af

den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,

at kontrolenheden i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen ”for

kommunale tilbud på socialområdet”.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker, at det er uklart, om kommunerne vil

have en klagemulighed over Konkurrencerådets afgørelse, hvis kommunen er

uenig i rådets beregning af den kommunale takst, og opfordrer til at indføre en

klageadgang eller sikre en praksis, hvor der er dialog med den pågældende

kommune inden Konkurrencerådet træffer afgørelse, så det sikres, at der er

fuldt indblik i takstgrundlaget.

Af hensyn til borgeren samt den generelle tillid til offentlige myndigheder

opfordrer Kommunale Velfærdschefer derudover til, at der fastlægges en

sagsbehandlingsfrist for Konkurrencerådets behandling af kontrolsagerne.

Social- og Boligministeriet henviser til det foreslåede § 108 c, stk. 3, om, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed. Dette skyldes, at

anvendelsesområdet for kontrolenheden er afgrænset som angivet i § 108 b,

stk. 1, og ressourcemæssige hensyn. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

afgørelser kan i øvrigt, som det også fremgår af de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 3, efter almindelige regler indbringes for domstolene.

Fsva. bemærkningen vedrørende dialogbaseret praksis forud for, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelser, henviser Social- og

Boligministeriet til, at når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer en

forvaltningsretlig afgørelse om at udstede et påbud, skal styrelsen overholde

forvaltningslovens regler og de almindelige forvaltningsretlige principper.

Fsva. indførelse af en sagsbehandlingsfrist af hensyn til borgeren bemærker

Social- og Boligministeriet, at kontrolenhedens undersøgelse af kommunale

tilbuds takstfastsættelse vil pågå uafhængigt af kommunale afgørelser om

konkrete indsatser til borgeren. Det er i de almindelige bemærkninger på s. 19

tilføjet at: ”Forslagene vil ikke ændre på borgerens adgang til at påklage

kommunalbestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil således

som hidtil skulle forholde sig til kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt

borgerens valg af alternativt tilbud kan imødekommes. Hvis kommunen har

afvist borgerens ønske med henvisning til, at det ønskede tilbud er mere end

10 pct. dyrere vurderet på baggrund af den forhandlede pris for de to tilbud,

kan Ankestyrelsen tage stilling til, hvorvidt dette er korrekt. Kontrolenheden vil

derimod alene få kompetence til at undersøge kommunale tilbuds fastsættelse

af den vejledende takst.”

LOS

bifalder nedsættelsen af en kontrolenhed i KFST for at sikre, at

kommunale tilbud fastsætter vejledende takster i overensstemmelse med

gældende regler om takstfastsættelse. LOS anbefaler, at kontrolenheden i

højere grad foretager et forebyggende arbejde for at undgå tilfælde, hvor

borgeren ikke frit kan vælge et privat tilbud, fordi taksten på et kommunalt

tilbud ikke er fastsat i overensstemmelse med gældende regler for

takstfastsættelse.

Fsva. forslaget om forebyggende arbejde henviser Social- og Boligministeriet til

den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, hvoraf det fremgår, at ”For

at understøtte korrekt takstberegning vil der som led i udmøntningen af

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

initiativet blive igangsat en øget vejledningsindsats i form af en håndbog.

Håndbogen skal illustrere reglerne for takstfastsættelse med udgangspunkt i

praksis. Dette skal være et supplement til en retlige vejledning, som Social- og

Boligministeriet udarbejder. Vejledningen skal klart og tydeligt guide både

offentlige og private leverandører af tilbud til, hvordan lovgivningen om

beregning af takster skal forstås.

Tilsammen vurderes vejledning og håndbog at kunne bidrage til mere

retvisende takstberegninger, bl.a. ved at adressere de tvivlsspørgsmål, der i

dag kan opstå, og som kan medføre fejl i takstfastsættelsen. Relevante

erhvervsorganisationer og KL inddrages i arbejdet på socialområdet med

udarbejdelse af en håndbog mhp. i videst mulige omfang at adressere de

udfordringer, der påpeges i den nuværende praksis”.

LEV

undres over, at der afsættes statslige merudgifter til den foreslåede

kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når man ikke kender

omfanget af borgernes brug af fritvalgsordningen,

Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.

januar 2025.

2.2.4 Øvrige bemærkninger

Ankestyrelsen

gør opmærksom på, at det indgår i vurderingen af, om et

botilbud er egnet til at dække borgerens behov for hjælp, om botilbuddet ligger

langt væk fra personer i borgerens netværk. Det betyder, at Ankestyrelsen i

konkrete sager kan komme frem til, at kommunens valgte botilbud ikke er

egnet. Ankestyrelsen henviser til principmeddelelse 17-22 om betingelserne

for, hvornår et botilbud efter servicelovens § 108 anses som egnet.

Ankestyrelsen

gør opmærksom på, at Ankestyrelsen med ændringen ikke kan

fortsætte sin hidtidige praksis med sammenligning af eksempelvis to botilbud.

Dette skyldes, at der med den foreslåede ændring alene kan tages stilling til

det botilbud, som kommunen har visiteret til. Det vil sige, at hvis et botilbud,

som borgeren har valgt, er 20 pct. dyrere, og Ankestyrelsen finder, at

kommunens valgte tilbud ikke er egnet, vil det ikke længere være muligt at

vurdere det ønskede tilbud. Ankestyrelsen vil herefter skulle hjemvise sagen,

hvorefter kommunen kan vælge et andet egnet tilbud.

Social- og Boligministeriet bemærker hertil, at i de tilfælde, hvor borgeren har

ønsket et tilbud der ikke er mere end 10 pct. dyrere, og borgeren påklager

kommunens afgørelse om ikke at imødekomme borgerens ønske, vil

Ankestyrelsen som hidtil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt det af

borgeren ønskede tilbud er egnet.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

gør opmærksom på, at en borger også

kan ønske at benytte et andet tilbud, end det kommunen har visiteret til, som

ligger indenfor kommunegrænsen. Dansk Erhverv og Selveje Danmark

anbefaler derfor, at lovforslaget § 1 stk. 2 gennemskrives med henblik på at

fjerne formuleringer om fraflytningskommune, så borgeren også fremover kan

gøre brug af sit frie valg indenfor kommunegrænsen.

Social- og Boligministeriet bemærker hertil, at ordlyden af lovforslagets § 1, stk.

2 tager udgangspunkt i ordlyden af det gældende § 108 stk. 2 i serviceloven,

hvorefter ”Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til

en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er

en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget

i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.”

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

påpeger videre, at det tilbud

kommunalbestyrelsen peger på både kan være kommunalt, regionalt, privat

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

eller selvejende, mens det alternative tilbud, hvor borgeren i stedet ønsker at

bo, tilsvarende kan være både kommunalt, regionalt, privat eller selvejende.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler i forlængelse heraf, at det i

lovforslagets generelle og specifikke bemærkninger tydeliggøres, at borgeres

frie valg både gælder i forhold til kommunale og regionale tilbud – dvs.

offentlige tilbud.

Social- og Boligministeriet har i de almindelige bemærkninger samt i de

specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 tydeliggjort, at der med forslaget ikke

ændres på, at borgeren i anvendelsen af det frie valg både kan ønske private

og offentlige (kommunale eller regionale) alternative tilbud eller almene

plejeboliger.

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

bemærker endelig, at det flere steder i

lovforslaget fremgår, at det ”oprindeligt visiterede tilbud” vil være afgørende for,

hvilke mulige alternative tilbud personen vil kunne vælge fremover.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at det bør præciseres i

lovbemærkningerne, at der skal tages højde for, at borgerens situation og

behovsbillede ikke er statisk og kan ændre sig over tid. Dansk Erhverv og

Selveje Danmark anbefaler, at det præciseres i lovforslagets generelle og

specifikke bemærkninger, at der med det ”oprindeligt visiterede tilbud” tages

højde for evt. genvurderinger på baggrund af ændringer i borgerens

funktionsniveau mv.

Social- og Boligministeriet er enig i, at der vil skulle tages højde for eventuelle

genvurderinger af borgeren. I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 er det

derfor præciseret, at det oprindeligt visiterede tilbud skal forstås som det

længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest nyligt er

visiteret til og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.

Dansk Industri (DI)

foreslår, at kommunerne skal aflægge årsregnskaber for

de sociale tilbud, der drives af kommunen, på lige vilkår med de private tilbud.

anfører dertil at ville holde aftaleparterne op på, at der med en ny

takstmodel skabes økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på

tværs af ens tilbud. DI anfører videre, at gennemsigtighed i pris hænger

derudover uløseligt sammen med gennemsigtighed i kvalitet. DI mener, at

kvalitet – uanset om det er i et offentligt eller privat tilbud – skal måles på et

objektivt og ensartet grundlag ved få kvalitetsindikatorer for henholdsvis faglige

resultater, borgernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel. DI mener, at man

skylder både udsatte borgere og pårørende langt bedre indsigt i kvaliteten af

de sociale tilbud.

Social- og Boligministeriet bemærker, at krav til kommunale tilbud om

aflæggelse af årsregnskaber ligger udenfor rammerne af den politiske

udmøntningsaftale af 20. januar 2025.

Social- og Boligministeriet henviser desuden til, at det følger af den politiske

udmøntningsaftale af 20. januar 2025, at ” Dette [bortfald af beløbsgrænsen via

solnedgangsklausul ved udgangen af 2027] skal ses i sammenhæng med det

aftalte arbejde om en ny takstmodel, som skal skabe økonomisk

gennemsigtighed – også på tværs af ejerformer – styrke sammenhængen

mellem kvalitet og økonomi og forbedre kommunernes udgiftsstyring. En ny

takstmodel skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre

sammenlignelighed på tværs af tilbud.”

Erhvervsstyrelsen

henviser til det foreslåede § 1, nr. 3, og angiver, på

baggrund af information fra Social- og Boligministeriet, at de administrative

konsekvenser for erhvervslivet ikke overstiger 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Esbjerg Kommune

opfordrer ministeren til at overveje om der ikke skal gives

mulighed for egenbetaling ud over 10 pct., f.eks. når den fastsatte pris skyldes

forskellige serviceniveauer.

Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af

den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025.

LEV

udtrykker kritik over, at Social- og Boligministeriet endnu engang har valgt

at sende et lovforslag på handicapområdet i høring uden reel inddragelse af

repræsentanter fra de borgere, som berøres af de påtænkte ændringer,

herunder i ”Sammen om handicap”. LEV gør dertil opmærksom på, at

mangelfuld inddragelse af mennesker med handicap og deres repræsentanter,

er et centralt element i den kritik, som Danmark for nylig har modtaget fra FN’s

Handicapkomite.

Social- og Boligministeriet henholder sig til den politiske udmøntningsaftale af

20. januar 2025.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

En tydeliggørelse i de almindelige bemærkninger om, at den foreslåede

beløbsgrænse vil gælde for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, og at personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af personkredsen ”ældre og

personer med handicap” i almenboligloven.

En tydeliggørelse i de almindelige bemærkninger samt i de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 2 om, at der med lovforslaget ikke

ændres på, at borgeren i anvendelsen af det frie valg både kan ønske

konkrete private samt offentlige (kommunale eller regionale) alternative

tilbud eller almene plejeboliger.

En præcisering i de almindelige bemærkninger samt i de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 2 og 3 om, at der ved den

forhandlede pris forstås den pris, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen

og den kommunale, regionale eller private leverandør om tilbud og ydelser

til en konkret borger.

En tydeliggørelse i de almindelige bemærkninger af, at det foreslåede §

108 c ikke vil ændre på borgerens adgang til at påklage

kommunalbestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil

således som hidtil skulle forholde sig til kommunalbestyrelsens afgørelse

om, hvorvidt borgerens valg af alternativt tilbud kan imødekommes. Hvis

kommunen har afvist borgerens ønske med henvisning til, at det ønskede

tilbud er mere end 10 pct. dyrere vurderet på baggrund af den forhandlede

pris for de to tilbud, kan Ankestyrelsen tage stilling til, hvorvidt dette er

korrekt. Kontrolenheden vil derimod alene få kompetence til at undersøge

kommunale tilbuds fastsættelse af den vejledende takst.

En præcisering i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 om, at det først

visiterede tilbud i denne sammenhæng skal forstås som det

længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest

nyligt er visiteret til, og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.