Socialudvalget 2024-25
L 202 Bilag 1
Offentligt
3007355_0001.png
Enhed
Udsatte Voksne
Sagsbehandler
Cecilie Kjærgaard
Kristiansen
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 3634
Doknr.
979407
Dato
07-03-2025
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse
af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og
almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for
personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
.................................................................................................... 2
1.1 Høringsperiode .......................................................................................... 2
1.2 Hørte myndigheder og organisationer m.v. .............................................. 2
2. Høringssvarene
......................................................................................... 4
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget (overordnet holdning til
lovforslaget og generelle forslag) .................................................................... 4
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ................................... 7
2.2.1 Udformning af beløbsgrænsen og sammenligningsgrundlag
på tværs af tilbud ............................................................................................. 7
2.2.2 Definition af personkreds ....................................................................... 9
2.2.3 Den foreslåede kontrolenhed under Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ........................................................................................ 10
2.2.4 Øvrige bemærkninger .......................................................................... 12
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
.................................................... 14
1
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0002.png
1. Høringen
1.1 Høringsperiode
Et udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger
mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene
plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) har i perioden fra den 23.
januar 2025 til den 21. februar 2025 været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 23. januar 2025 endvidere sendt til
Socialudvalget samt Boligudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til
lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 23. januar 2025.
1.2 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Høringspart
Høringssvar
modtaget
Nej
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Advokatsamfundet
Alzheimerforeningen
Ankestyrelsen
Arbejdsgiverforeningen KA
ATP
Autismeforeningen
Autisme- og
Aspergerforeningen
Bedre Psykiatri
Beskæftigelsesrådet
(Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering)
BL – Danmarks Almene
Boliger
BUPL – forbundet for
pædagoger og klubfolk
Center for Offentlig-Privat
Innovation
CP Danmark
Danish.Care
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Advokater
Danske Familieadvokater
Danske Fysioterapeuter
Danske
Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske Ældreråd
Dansk Psykiatrisk Selskab
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
X
X
X
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
X
X
X
X
X
2
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0003.png
Dansk Samfundsmedicinsk
Selskab
Dataetisk Råd
Datatilsynet
Den Danske
Dommerforening
Den Uvildige
Konsulentordning på
Handicapområdet – DUKH
Det Centrale Handicapråd
Dommerfuldmægtigforeninge
n
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Epilepsiforeningen
Ergoterapeutforeningen
3F - Fagligt Fælles Forbund
FH – Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Familieretshuset
FOA – Fag og Arbejde
FinansDanmark,
Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige
Foreningen Svær Autisme
Handicapbranchen Danmark
Health Tech Hub
Copenhagen
Hjernesagen
Hjerneskadeforeningen
HK Kommunal
Institut for
Menneskerettigheder
IT-Branchen
KL
Kommunale Velfærdschefer
Kristelig Fagbevægelse
Landsorganisationen for
Sociale Tilbud – LOS
LEV
Muskelsvindfonden
Nationalt Videnscenter for
Demens
Psykiatrifonden
Rigsrevisionen
Røde Kors
SUMH (Sammenslutningen
af Unge med Handicap)
Selveje Danmark
SIND - Landsforeningen for
psykisk sundhed
Sjældne Diagnoser
Socialpædagogernes
Landsforbund
Socialt Lederforum
Socialtilsyn Hovedstaden
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Syd
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
X
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
3
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0004.png
Socialtilsyn Øst
Udbetaling Danmark
ULF – Udviklingshæmmedes
Landsforbund
Ældre Sagen.
Nej
Nej
Nej
Nej
Udover de ovenfornævnte høringsmodtagere er der modtaget høringssvar fra
Esbjerg Kommune, som har givet bemærkninger til lovforslaget.
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag samt Social- og Boligministeriets bemærkninger til
høringssvarene.
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget (overordnet holdning til
lovforslaget og generelle forslag)
Autisme- og Aspergerforeningen
udtrykker bekymring for, at indførelsen af
en beløbsgrænse på 10 pct. begrænser retten til selvbestemmelse for borgere
med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, herunder autister. Autisme- og
Aspergerforeningen anerkender samtidig behovet for økonomisk styring og
ansvarlighed på det specialiserede socialområde. Dog opfordrer Autisme- og
Aspergerforeningen til, at lovforslaget justeres for at sikre, at det ikke utilsigtet
krænker menneskerettigheder eller FN’s Handicapkonvention. For at opfylde
Danmarks internationale forpligtelser anbefaler Autisme- og
Aspergerforeningen en mere fleksibel og individuel tilgang, der sætter borgeres
(herunder særligt autistiske borgeres komplekse handicap) trivsel og
rettigheder i centrum og mener i forlængelse heraf konkret, at
der bør indføres en undtagelsesordning, der sikrer, at autister med
komplekse behov kan vælge tilbud, der overstiger beløbsgrænsen, hvis det
vurderes nødvendigt i forhold til en autistisk borgers komplekse
udfordringer.
kommuner bør forpligtes til at dokumentere, hvordan visiterede tilbud
opfylder borgerens individuelle behov, herunder gennem adgang til
autismefaglig specialviden.
det bør være et krav at botilbud, der inkluderer ikke-verbale autister, har
den nødvendige kompetence og ressourcer til at støtte deres
kommunikationsbehov.
det bør være obligatorisk for kommuner at vurdere tilbuddenes evne til at
imødekomme ikke-verbale autistiske borgeres behov ved visitation.
der bør indføres geografisk nærhed til støttepersoner som et centralt
kriterium i visitationen, selv hvis det medfører en mindre overskridelse af
beløbsgrænsen.
kommuner bør forpligtes til at prioritere tilbud i borgerens nærområde, hvor
det er muligt.
At det bør gøres obligatorisk at inkludere autismefaglig specialviden i
vurdering i beslutninger om botilbud.
At der bør etableres en kompensationsordning for dyrere tilbud, der er
nødvendige for at sikre autistiske borgeres trivsel og rettigheder.
Social- og Boligministeriet bemærker, at ovenstående forslag ligger udenfor
rammerne af den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025. Ministeriet
bemærker videre, at lovforslaget ikke ændrer ved kommunernes
visitationsansvar eller ansvar for at sikre, at et botilbud eller almen plejebolig
opfylder borgerens konkrete og individuelle behov. Dette fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger s. 14.
4
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0005.png
Dansk Erhverv og Selveje Danmark
forholder sig principielt meget kritisk til,
at borgeres ret til frit valg indskrænkes. I denne sammenhæng finder de det
dog særligt kritisk, da der for nuværende ikke foreligger nogen dokumentation
for, at rettigheden generelt er fordyrende for kommunerne. Ligesom det ifølge
de to organisationer kan have den utilsigtede konsekvens, at der sker en
udhuling af de højtspecialiserede tilbud, hvilket kan lede til en afspecialisering
af området. Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at en midlertidig
beløbsgrænse på 10 pct., alt andet lige, er bedre end en beløbsgrænse på 0
pct., men at det fortsat er en væsentlig indskrænkning af borgerens frie valg,
da der i dag ikke er økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelige takster
på tværs af offentlige og ikke-offentlige tilbud.
Dansk Industri (DI)
støtter ikke lovforslaget. DI er modstander af en
beløbsgrænse med henvisning til, at udsatte borgere vil få færre tilbud at vælge
mellem, når de skal beslutte, hvor de gerne vil bo, hvilket udgør en betydelig
begrænsning af deres personlige frihed og selvbestemmelse. DI sætter pris på,
at aftalepartierne bag den seneste rammeaftale har lyttet og taget hensyn til, at
der i dag ikke er gennemsigtighed på tværs af offentlige og private tilbud. Af
den grund er det ifølge DI især vigtigt, at der ikke indføres en beløbsgrænse på
0 pct., før der (som minimum) er gennemsigtighed i kvalitet og pris.
DH
er tilfredse med, at den midlertidige beløbsgrænse er landet på 10 pct. DH
finder det dog fortsat problematisk at indføre en beløbsgrænse, når det i dag
reelt ikke er muligt at sammenligne priser og kvalitet på tværs af sektorer, da
der ikke er gennemsigtighed i pris og faglig kvalitet. DH er dertil meget kritiske
overfor, at der fortsat er en intention om at nedsætte beløbsgrænsen til 0 pct.,
hvis det lykkes at aftale en ny takstmodel. DH henviser til, at et botilbud er
borgerens bolig, og at det strider mod FN’s handicapkonvention ikke selv at
kunne vælge sin bolig. DH påpeger, at forskelle i pris på tilbud ikke alene
handler om serviceniveauer, men også kan skyldes f.eks. geografiske forskelle
mv. På den baggrund fraråder DH på det kraftigste en beløbsgrænse på 0 pct.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at retten til frit valg i forvejen er
begrænset i praksis og at forslaget vil betyde, at borgere med handicap vil
miste yderligere indflydelse på, hvor de skal bo. Ifølge Institut for
Menneskerettigheder medfører det en øget institutionalisering af mennesker
med handicap, idet deres valg af bolig kædes endnu tættere sammen med
deres behov for støtte. Institut for Menneskerettigheder anfører dertil, at
lovforslagets konsekvenser for retten til frit valg er usikre, da det ikke vides,
hvor tit borgere forhindres i at vælge et alternativt botilbud på grund af
beløbsgrænsen. Instituttet anbefaler derfor, at ministeriet tager initiativ til at
evaluere lovens konsekvenser om nogle år med hensyn til dens konsekvenser
for borgerens ret til frit valg. Institut for Menneskerettigheder anfører videre, at
der uden et klart og vedholdende fokus på fortsat afinstitutionalisering for
mennesker med handicap er betydelig risiko for, at institutionaliseringen i
stedet vil øges, og at der vil ske tilbageskridt i strid med FN’s
handicapkonventions artikel 19. Instituttet anbefaler derfor, at ministeriet tager
initiativ til, at der bliver udarbejdet en samlet, tværsektoriel handlingsplan for
afinstitutionalisering.
Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.
januar 2025. Fsva. forslagene om en tværsektoriel handlingsplan for
afinstitutionalisering samt en evaluering af lovens konsekvenser bemærker
Social- og Boligministeriet, at disse ligger udenfor rammerne af den politiske
udmøntningsaftale af 20. januar 2025. Social- og Boligministeriet følger dog
løbende udviklingen på handicapområdet, herunder ifm. ny lovgivning.
KL
er enig i, at der indføres en beløbsgrænse og kvitterer for, at lovforslaget
gør op med en styringsmæssig udfordring for kommunerne. KL hæfter sig
desuden ved, at aftalepartierne er enige i, at partierne som led i indførelsen af
en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct.
5
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0006.png
Kommunale Velfærdschefer
er meget tilfredse med, at lovforslaget
imødekommer endnu en af anbefalingerne fra Ekspertudvalget på
socialområdet samt sikrer udmøntning af regeringens økonomiaftale med KL
2024 på dette punkt. Kommunale velfærdschefer anfører, at en beløbsgrænse
på 0 pct. dels sikrer en vigtig styringsmæssig mulighed på et område, som i
længere tid har været præget af stor udgiftsvækst, dels at det sender et vigtigt
signal om reel ligestilling af tilbuddene i forhold til borgernes frie valg.
Kommunale Velfærdschefer finder det positivt, at der er indskrevet en såkaldt
solnedgangsklausul, så beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder i takt med
indfasning af ny takstmodel.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS)
finder det positivt, at
lovforslaget indebærer en beløbsgrænse på 10 pct. og en solnedgangsklausul
frem for de 0 pct., som blev anbefalet af Ekspertudvalget, og som indgik i
Rammeaftale for udvikling af handicapområdet, da dette imødekommer
udfordringer med sammenlignelighed af takster på tværs af sociale tilbud og
ejerformer. LOS bemærker, at indførelse af en beløbsgrænse dog stadig
begrænser borgerens mulighed for frit at vælge et tilbud, de selv mener, møder
deres individuelle behov og dertil, at lovforslaget risikerer at have store
konsekvenser for de få og begrænset økonomisk effekt, givet at omfanget af
borgerens brug af frit valg ikke kendes. LOS anbefaler, at der igangsættes en
undersøgelse af omfanget af brugen af det frie valg og udgifterne forbundet
hermed.
Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.
januar 2025. Fsva. forslaget om en undersøgelse af omfanget af brugen af det
frie valg og udgifterne forbundet hermed bemærker Social- og Boligministeriet,
at forslaget ligger udenfor rammerne af den politiske aftale.
LEV
opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage. Lev vurderer, at indførelsen af en
beløbsgrænse på 10 pct. de facto vil betyde en voldsom indskrænkning af det
frie valg af bolig for mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. LEV mener, at det vil have store konsekvenser for den
enkelte berørte borger, og at det vil betyde et brud med både de danske
handicappolitiske principper og Danmarks forpligtelse ift. FN’s
Handicapkonvention. Det forekommer ifølge Lev dybt problematisk og
kritisabelt at foreslå en lovændring, der kan have så store konsekvenser for
den enkelte medborger, alene ud fra økonomiske motiver, når man ingen
beregninger har på hverken de økonomiske gevinster eller udgifter. Lev
bemærker desuden, at datagrundlaget, som lovforslaget er udarbejdet på basis
af, er mangelfuldt.
SUMH
bemærker, at de ikke går ind for indskrænkninger af frihed og
muligheder for unge med handicap, og at dette også gælder ved valg af
botilbud. SUMH er derfor også positivt stillede over, at forslaget ikke følger den
originale intention om en beløbsgrænse på 0 pct. Ifølge SUMH giver en
beløbsgrænse på 10 pct. med solnedgangsklausul en meget meningsfuld og
substantiel valgfrihed i valget af botilbud. SUMH bemærker desuden, at
botilbudsområdet for nuværende er meget præget af en stor divergens og
manglende transparens i, hvordan priser og udgifter opgøres for hvert tilbud,
hvilket i betragtelig grad begrænser sammenligneligheden mellem udgifter til
forskellige botilbud. SUMH angiver, at det skal være muligt for mennesker med
handicap at vælge de botilbud, der bedst matcher deres behov og ønsker for et
selvstændigt og meningsfuldt liv, hvilket ikke er muligt, hvis beløbsgrænsen
rigidt placeres på 0 pct., og hvis den følgende takstmodel ikke formår at opnå
tilstrækkelig gennemsigtighed, sammenlignelighed og investeringstankegang.
Svær Autisme
anbefaler, at lovforslaget trækkes, subsidiært ved ønske om ny
lovgivning, at man starter forfra med at vurdere omkostninger på området samt
årsagen hertil. Svær Autisme anfører, at der er stor sandsynlighed for, at
lovforslaget vil føre til yderligere afspecialisering på det højt specialiserede
socialområde. Svær Autisme deler den angiveligt udbredte bekymring om, at
6
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0007.png
kommunale tilbud kan kontere udgifter under andre budgetposter, hvilket kan
underminere selvejende/private tilbuds mulighed for at kunne levere et
tilstrækkeligt godt tilbud inden for en forventet økonomiramme. Svær Autisme
anfører desuden, at der ikke er tale om, at botilbud på handicapområdet er
blevet dyrere, hverken pr. borger eller samlet set.
Social- og Boligministeriet henviser generelt til den politiske udmøntningsaftale
af 20. januar 2025.
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Nedenfor fremgår bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget.
2.2.1 Udformning af beløbsgrænsen og sammenligningsgrundlag på
tværs af tilbud
Dansk Erhverv og Selveje Danmarks
anfører, at den foreslåede model er
uhensigtsmæssig og direkte uegnet til at sikre ligestilling mellem offentlige og
ikke-offentlige tilbud, da modellen sætter fokus på kontraktprisen – og ikke
kommunens faktiske omkostninger forbundet med det enkelte kommunale
tilbud. Dansk Erhverv og Selveje Danmarks anfører videre, at den foreslåede
model bygger på en fejlagtig antagelse om, at kommunerne altid indgår en
egentlig kontrakt med et tilbud, hvilket er langt fra tilfældet i praksis. For at sikre
ligestilling mellem offentlige og ikke offentlige tilbud og skabe øget klarhed om
borgernes frie valg foreslår Dansk Erhverv og Selveje Danmark en anden
tilgang, hvorved kommunernes reelle omkostninger forbundet med
varetagelsen af den enkelte borger på det konkrete tilbud – og dermed ikke
alene kontraktsummen – skal danne udgangspunktet for borgernes ret til at
vælge et alternativt tilbud, der er indtil 10 pct. dyrere end det af kommunen
visiterede tilbud.
Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.
januar 2025, hvoraf det fremgår, at der indføres en beløbsgrænse, ”som tager
udgangspunkt i den forhandlede pris.”
Fsva. bemærkningen om kommunernes indgåelse af egentlige kontrakter med
tilbuddene, er der i de almindelige bemærkninger samt i de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 2, tilføjet følgende præcisering:
”Ved den forhandlede pris forstås den pris, der er aftalt mellem
kommunalbestyrelsen og den kommunale, regionale eller private leverandør
om tilbud og ydelser til en konkret borger.”.
I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 er der ligeledes foretaget følgende
præciseringer (tilføjelse angivet med understregninger):
”Kommunen foretager i forbindelse med visitation af hjælp og støtte til den
enkelte person en vurdering af, hvilke indsatser vedkommende skal tilbydes,
og det er denne oprindelige vurdering, der lægges til grund i forbindelse med
forhandlingen eller aftalen om prisen.”
(…)
”Det vil i alle tilfælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den
samlede forhandlede pris, dvs. den aftalte pris eller kontraktprisen, for
henholdsvis det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af
personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud, som
kommunen vil skulle sammenligne med henblik på at vurdere, om det af
personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end
10 pct. dyrere for kommunen.”
7
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0008.png
Dansk Industri
mener, at det det bør præciseres, at en beløbsgrænse alene
gælder en 1:1 sammenligning mellem offentlige §108-tilbud og private §108-
tilbud. Dansk Industri anfører, at private tilbud virker dyrere end offentlige
tilbud, når sammenligningen sker mellem §108-tilbud (serviceloven) og §105-
tilbud med §85-støtte (botilbudslignende tilbud).
Esbjerg Kommune
spørger til, hvad sammenligningsgrundlaget mellem højt
specialiserede tilbud skal være. Esbjerg Kommune opfordrer til, at ministeren
overvejer om der kan ske sammenligning af to tilbud på timeprisniveau.
Esbjerg Kommune spørger i forlængelse heraf til, når en borger bliver
opsagt/smidt ud af et eksternt botilbud f.eks. ved lukning af socialtilsynet, hvor
der har været forhandlet en pris, hvilken pris skal et nyt botilbud så
sammenlignes med? Er det den pris, der blev forhandlet i forbindelse med
visitationen til det eksterne tilbud? Eller er det prisen på et andet/nyt botilbud,
der visiteres til?
LOS
bemærker, at lovforslaget kan betyde, at færre borgere får ophold på
botilbud efter § 108, selv om at indsatsens indhold er svarende til den på
botilbudslignende tilbud. Samtidig kan lovforslaget ifølge LOS have
konkurrenceforvridende effekter, med henvisning til, at godt 90 pct. af
pladserne på botilbudslignende tilbud er kommunale, mens knap 40 pct. af
pladserne på længerevarende botilbud (§ 108) drives af ikke-offentlige tilbud.
LOS anbefaler, at lovforslaget tager højde for forskellige finansieringsstrukturer
på botilbud og botilbudslignende tilbud, så det er prisen på den borgerrettede
indsats, der sammenlignes. LOS er dertil bekymrede for en utilsigtet
økonomisk incitamentsstruktur, hvor det kan være fordelagtigt for kommunen at
visitere eller anvise til tilbud, der er 10 pct. billigere end det tilbud, som den
socialfaglige vurdering tilsiger.
Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.
januar 2025, hvoraf det fremgår, at der indføres en beløbsgrænse, ”som tager
udgangspunkt i den forhandlede pris.”.
Fsva. hvilke tilbud/priser, der skal indgå i sammenligningen af to tilbud, er der i
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 foretaget følgende præcisering
(tilføjelse indsat med understregning):
”Det vil i alle tilfælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den
samlede forhandlede pris, dvs. den aftalte pris eller kontraktprisen, for
henholdsvis det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af
personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud, som
kommunen vil skulle sammenligne med henblik på at vurdere, om det af
personen ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end
10 pct. dyrere for kommunen.
Ved det først visiterede tilbud forstås i denne sammenhæng det
længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest nyligt er
visiteret til, og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.”
Social- og Boligministeriet lægger videre til grund, at intentionen bag den
politiske aftale er at sikre, at kommunerne, med indførelsen af beløbsgrænsen,
i alle de tilfælde, hvor udgiften er mere end 10 pct. dyrere, skal sikres mulighed
for at afvise borgerens ønskede alternative tilbud, uanset om der er tale om
botilbud eller botilbudslignende tilbud. Med henblik på at gøre intentionen klar,
har Social- og Boligministeriet i de almindelige bemærkninger tilføjet følgende
(tilføjelse angivet med understregning):
”Det betyder bl.a., at prisen for botilbudslignende tilbud efter almenboligloven
ikke indeholder udgifter vedr. boligerne, idet udgifterne herved dækkes af
beboernes huslejebetaling. Kommunen vil desuagtet skulle sammenligne den
forhandlede pris for hhv. det først visiterede tilbud eller den først anviste bolig
og det af borgeren valgte alternative tilbud eller bolig. Dette har til hensigt at
8
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0009.png
sikre, at intentionen bag den ovennævnte politiske aftale indfries, dvs. at
kommunen i ethvert tilfælde, hvor den forhandlede pris for borgerens ønskede
alternative tilbud er mere end 10 pct. dyrere end det først visiterede tilbud, kan
afvise borgerens ønske med begrundelse i beløbsgrænsen.”
2.2.2 Definition af personkreds
Dansk Erhverv og Selveje Danmark
er stærkt bekymret for, at
beløbsgrænsen i praksis kommer til at indskrænke retten til frit valg for en
større personkreds end politisk tiltænkt, da lovbemærkningernes sondring
mellem, hvem der henholdsvis
er
og
ikke er
omfattet af beløbsgrænsen, er
uklar og overlader et stort og komplekst fortolkningsrum til kommunerne. Dansk
Erhverv og Selveje Danmark forventer, at det i flere tilfælde vil være meget
vanskeligt for den kommunale sagsbehandler at vurdere, om den nedsatte
funktionsevne ”alene skyldes alderssvækkelse” eller ”ikke alene skyldes
alderssvækkelse”.
Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at der er behov for tydeligt at
udskille ældre personer fra personkredsen, der er omfattet af beløbsgrænsen,
da vi ellers kan være bekymret for, at retten til frit valg indskrænkes for en
større personkreds end politisk tiltænkt.
Det bør således fremgå tydeligt af lovbestemmelserne, at ældre personers frie
valg ikke er omfattet af beløbsgrænsen på 10 pct.
Social- og Boligministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag ifm.
visitation til botilbud og botilbudslignende tilbud skal vurdere, om en person
falder indenfor målgruppen (for botilbud efter servicelovens § 108 ved at have
et ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” eller for
botilbudslignende tilbud efter almenboligloven ved at falde indenfor målgruppen
”ældre og mennesker med handicap”.
Det bemærkes dertil, at det allerede fremgår af de almindelige bemærkninger,
at ”Forslagene omfatter ikke retten til frit valg af plejeboliger for ældre og
ældreboliger uden døgnservice/serviceareal, som er beregnet på ældre og
personer med handicap. F.eks. vil ældre således stadig kunne benytte retten til
frit valg til at vælge et tilsvarende plejeboligtilbud, der ikke er væsentligt dyrere
end det plejeboligtilbud, og som kommunen vurderer kan tilgodese den ældres
behov.”.
For at undgå tvivl om, hvilke personer, der omfattes af beløbsgrænsen, har
ministeriet i de almindelige bemærkninger s. 14 tydeliggjort, at ”Personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af
personkredsen ”ældre og personer med handicap” i almenboligloven.” samt på
s. 16 tydeliggjort, at ”Den foreslåede ordning vil gælde for personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af
personkredsen ”ældre og personer med handicap.”
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at lovforslaget indebærer en
forskelsbehandling af mennesker med handicap i forhold til ældre, der visiteres
til botilbudslignende tilbud. Ældre vil således fortsat have ret til at vælge et
alternativt tilbud, så længe det ikke er væsentligt dyrere end kommunens
forslag. Denne forskelsbehandling ses ikke at være begrundet i andet end, at
det er det, der er aftalt.
Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.
januar 2025 samt til de almindelige bemærkninger s. 14, hvor det bl.a. fremgår,
at ”Ændringen af fritvalgsordningen skal ses i lyset af, at initiativet indgår i
Aftale om kommunernes økonomi for 2024 samt i rammeaftalen på
9
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0010.png
handicapområdet, og at en sådan ændring vil have til formål at dæmme op for
den udgiftsstigning, der er sket på det specialiserede socialområde.”
2.2.3 Den foreslåede kontrolenhed under Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dansk Erhverv og Selveje Danmark
finder det positivt, at der indføres en
uafhængig kontrolenhed. Dansk Erhverv og Selveje Danmark er dog stærkt
bekymret for, at den foreslåede rækkevidde af kontrolenhedens kompetence
ikke vil sikre den ligestilling mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud, der er
forudsat i den underliggende politiske aftale. Dansk Erhverv og Selveje
Danmark ser behov for at sikre, at KFST kan foretage en effektiv kontrol med
de faktiske omkostninger, der er forbundet med det enkelte kommunale eller
regionale tilbuds varetagelse af de sociale ydelser.
Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler, at Kontrolenheden får
kompetence til også at efterprøve regionale tilbuds takster. Derudover finder
Dansk Erhverv og Selveje Danmark det afgørende, at de klageberettigede
tilbud får krav på at få realitetsbehandlet deres klage til kontrolenheden. Dansk
Erhverv og Selveje Danmark finder det dermed kritisabelt, at der gives KFST
kompetence til at afvise sager, jf. den foreslåede § 108 b, stk. 2.
Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder desuden, at der er afsat for få
ressourcer til kontrolenhedens arbejde.
Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af
den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,
at kontrolenheden i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen ”for
kommunale tilbud på socialområdet”.
Ministeriet bemærker videre, at den foreslåede kompetence til at afvise sager,
som KFST gives med det foreslåede § 108 c, stk. 2, flugter med den politiske
udmøntningsaftale, hvoraf det fremgår, at ” det er alene [kontrol]enheden, der
kan beslutte at tage sager op.”
DH
mener, at det er væsentligt, at den nye kontrolenhed, der kan kontrollere
takstfastsættelsen for det visiterede kommunale tilbud, hvis borgeren ønsker et
privat tilbud, også skal gælde, hvis borgeren ønsker et andet kommunalt (fx i
en anden kommune), regionalt eller selvejende tilbud, da der i dag ikke er fuld
økonomisk gennemsigtighed på tværs af tilbud generelt.
Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af
den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,
at der oprettes en kontrolenhed, ”som i konkrete tilfælde kan kontrollere
takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har
ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende private tilbud, og
ønsket afvises.”. Det fremgår dertil af aftalen, at kontrolenheden også af egen
drift vil kunne iværksætte en undersøgelse af et kommunalt tilbuds
takstfastsættelse.
DI
finder det positivt, at det vil være muligt at efterprøve, om taksten er korrekt
– særligt i de tilfælde, hvor private tilbud oplever, at kommunerne udelader
omkostninger i deres takstberegninger.
Esbjerg Kommune
beder ministeren overveje om kommuner ikke også skal
kunne anmode konkurrence- og forbrugerstyrelsen om at kontrollere eksterne
tilbuds takster.
Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af
den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,
at” Med tiltaget kan private tilbud få mulighed for at anmode enheden om at
kontrollere kommunale tilbuds takstfastsættelse, såfremt det vurderes, at der er
en udfordring på det konkrete tilbud. Dette dog alene i konkrete tilfælde, hvor
en borger har udtrykt ønske om at benytte det frie valg ti det pågældende
10
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0011.png
tilbud. Kontrolenheden vil også af egen drift kunne iværksætte en
undersøgelse af et kommunalt tilbuds takstfastsættelse”.
KL
bemærker, at det vil være meningsfuldt, hvis kontrolenheden også kunne
kontrollere private tilbud, og at kontrolenheden på sigt kan øge udgifterne til
administration og kontrol.
Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af
den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, idet det af aftalen fremgår,
at kontrolenheden i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen ”for
kommunale tilbud på socialområdet”.
Kommunale Velfærdschefer
bemærker, at det er uklart, om kommunerne vil
have en klagemulighed over Konkurrencerådets afgørelse, hvis kommunen er
uenig i rådets beregning af den kommunale takst, og opfordrer til at indføre en
klageadgang eller sikre en praksis, hvor der er dialog med den pågældende
kommune inden Konkurrencerådet træffer afgørelse, så det sikres, at der er
fuldt indblik i takstgrundlaget.
Af hensyn til borgeren samt den generelle tillid til offentlige myndigheder
opfordrer Kommunale Velfærdschefer derudover til, at der fastlægges en
sagsbehandlingsfrist for Konkurrencerådets behandling af kontrolsagerne.
Social- og Boligministeriet henviser til det foreslåede § 108 c, stk. 3, om, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Dette skyldes, at
anvendelsesområdet for kontrolenheden er afgrænset som angivet i § 108 b,
stk. 1, og ressourcemæssige hensyn. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
afgørelser kan i øvrigt, som det også fremgår af de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 3, efter almindelige regler indbringes for domstolene.
Fsva. bemærkningen vedrørende dialogbaseret praksis forud for, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelser, henviser Social- og
Boligministeriet til, at når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer en
forvaltningsretlig afgørelse om at udstede et påbud, skal styrelsen overholde
forvaltningslovens regler og de almindelige forvaltningsretlige principper.
Fsva. indførelse af en sagsbehandlingsfrist af hensyn til borgeren bemærker
Social- og Boligministeriet, at kontrolenhedens undersøgelse af kommunale
tilbuds takstfastsættelse vil pågå uafhængigt af kommunale afgørelser om
konkrete indsatser til borgeren. Det er i de almindelige bemærkninger på s. 19
tilføjet at: ”Forslagene vil ikke ændre på borgerens adgang til at påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil således
som hidtil skulle forholde sig til kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt
borgerens valg af alternativt tilbud kan imødekommes. Hvis kommunen har
afvist borgerens ønske med henvisning til, at det ønskede tilbud er mere end
10 pct. dyrere vurderet på baggrund af den forhandlede pris for de to tilbud,
kan Ankestyrelsen tage stilling til, hvorvidt dette er korrekt. Kontrolenheden vil
derimod alene få kompetence til at undersøge kommunale tilbuds fastsættelse
af den vejledende takst.”
LOS
bifalder nedsættelsen af en kontrolenhed i KFST for at sikre, at
kommunale tilbud fastsætter vejledende takster i overensstemmelse med
gældende regler om takstfastsættelse. LOS anbefaler, at kontrolenheden i
højere grad foretager et forebyggende arbejde for at undgå tilfælde, hvor
borgeren ikke frit kan vælge et privat tilbud, fordi taksten på et kommunalt
tilbud ikke er fastsat i overensstemmelse med gældende regler for
takstfastsættelse.
Fsva. forslaget om forebyggende arbejde henviser Social- og Boligministeriet til
den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025, hvoraf det fremgår, at ”For
at understøtte korrekt takstberegning vil der som led i udmøntningen af
11
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0012.png
initiativet blive igangsat en øget vejledningsindsats i form af en håndbog.
Håndbogen skal illustrere reglerne for takstfastsættelse med udgangspunkt i
praksis. Dette skal være et supplement til en retlige vejledning, som Social- og
Boligministeriet udarbejder. Vejledningen skal klart og tydeligt guide både
offentlige og private leverandører af tilbud til, hvordan lovgivningen om
beregning af takster skal forstås.
Tilsammen vurderes vejledning og håndbog at kunne bidrage til mere
retvisende takstberegninger, bl.a. ved at adressere de tvivlsspørgsmål, der i
dag kan opstå, og som kan medføre fejl i takstfastsættelsen. Relevante
erhvervsorganisationer og KL inddrages i arbejdet på socialområdet med
udarbejdelse af en håndbog mhp. i videst mulige omfang at adressere de
udfordringer, der påpeges i den nuværende praksis”.
LEV
undres over, at der afsættes statslige merudgifter til den foreslåede
kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når man ikke kender
omfanget af borgernes brug af fritvalgsordningen,
Social- og Boligministeriet henviser til den politiske udmøntningsaftale af 20.
januar 2025.
2.2.4 Øvrige bemærkninger
Ankestyrelsen
gør opmærksom på, at det indgår i vurderingen af, om et
botilbud er egnet til at dække borgerens behov for hjælp, om botilbuddet ligger
langt væk fra personer i borgerens netværk. Det betyder, at Ankestyrelsen i
konkrete sager kan komme frem til, at kommunens valgte botilbud ikke er
egnet. Ankestyrelsen henviser til principmeddelelse 17-22 om betingelserne
for, hvornår et botilbud efter servicelovens § 108 anses som egnet.
Ankestyrelsen
gør opmærksom på, at Ankestyrelsen med ændringen ikke kan
fortsætte sin hidtidige praksis med sammenligning af eksempelvis to botilbud.
Dette skyldes, at der med den foreslåede ændring alene kan tages stilling til
det botilbud, som kommunen har visiteret til. Det vil sige, at hvis et botilbud,
som borgeren har valgt, er 20 pct. dyrere, og Ankestyrelsen finder, at
kommunens valgte tilbud ikke er egnet, vil det ikke længere være muligt at
vurdere det ønskede tilbud. Ankestyrelsen vil herefter skulle hjemvise sagen,
hvorefter kommunen kan vælge et andet egnet tilbud.
Social- og Boligministeriet bemærker hertil, at i de tilfælde, hvor borgeren har
ønsket et tilbud der ikke er mere end 10 pct. dyrere, og borgeren påklager
kommunens afgørelse om ikke at imødekomme borgerens ønske, vil
Ankestyrelsen som hidtil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt det af
borgeren ønskede tilbud er egnet.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
gør opmærksom på, at en borger også
kan ønske at benytte et andet tilbud, end det kommunen har visiteret til, som
ligger indenfor kommunegrænsen. Dansk Erhverv og Selveje Danmark
anbefaler derfor, at lovforslaget § 1 stk. 2 gennemskrives med henblik på at
fjerne formuleringer om fraflytningskommune, så borgeren også fremover kan
gøre brug af sit frie valg indenfor kommunegrænsen.
Social- og Boligministeriet bemærker hertil, at ordlyden af lovforslagets § 1, stk.
2 tager udgangspunkt i ordlyden af det gældende § 108 stk. 2 i serviceloven,
hvorefter ”Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til
en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er
en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget
i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.”
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
påpeger videre, at det tilbud
kommunalbestyrelsen peger på både kan være kommunalt, regionalt, privat
12
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0013.png
eller selvejende, mens det alternative tilbud, hvor borgeren i stedet ønsker at
bo, tilsvarende kan være både kommunalt, regionalt, privat eller selvejende.
Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler i forlængelse heraf, at det i
lovforslagets generelle og specifikke bemærkninger tydeliggøres, at borgeres
frie valg både gælder i forhold til kommunale og regionale tilbud – dvs.
offentlige tilbud.
Social- og Boligministeriet har i de almindelige bemærkninger samt i de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 tydeliggjort, at der med forslaget ikke
ændres på, at borgeren i anvendelsen af det frie valg både kan ønske private
og offentlige (kommunale eller regionale) alternative tilbud eller almene
plejeboliger.
Dansk Erhverv
og
Selveje Danmark
bemærker endelig, at det flere steder i
lovforslaget fremgår, at det ”oprindeligt visiterede tilbud” vil være afgørende for,
hvilke mulige alternative tilbud personen vil kunne vælge fremover.
Dansk Erhverv og Selveje Danmark finder, at det bør præciseres i
lovbemærkningerne, at der skal tages højde for, at borgerens situation og
behovsbillede ikke er statisk og kan ændre sig over tid. Dansk Erhverv og
Selveje Danmark anbefaler, at det præciseres i lovforslagets generelle og
specifikke bemærkninger, at der med det ”oprindeligt visiterede tilbud” tages
højde for evt. genvurderinger på baggrund af ændringer i borgerens
funktionsniveau mv.
Social- og Boligministeriet er enig i, at der vil skulle tages højde for eventuelle
genvurderinger af borgeren. I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 er det
derfor præciseret, at det oprindeligt visiterede tilbud skal forstås som det
længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest nyligt er
visiteret til og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.
Dansk Industri (DI)
foreslår, at kommunerne skal aflægge årsregnskaber for
de sociale tilbud, der drives af kommunen, på lige vilkår med de private tilbud.
DI
anfører dertil at ville holde aftaleparterne op på, at der med en ny
takstmodel skabes økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på
tværs af ens tilbud. DI anfører videre, at gennemsigtighed i pris hænger
derudover uløseligt sammen med gennemsigtighed i kvalitet. DI mener, at
kvalitet – uanset om det er i et offentligt eller privat tilbud – skal måles på et
objektivt og ensartet grundlag ved få kvalitetsindikatorer for henholdsvis faglige
resultater, borgernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel. DI mener, at man
skylder både udsatte borgere og pårørende langt bedre indsigt i kvaliteten af
de sociale tilbud.
Social- og Boligministeriet bemærker, at krav til kommunale tilbud om
aflæggelse af årsregnskaber ligger udenfor rammerne af den politiske
udmøntningsaftale af 20. januar 2025.
Social- og Boligministeriet henviser desuden til, at det følger af den politiske
udmøntningsaftale af 20. januar 2025, at ” Dette [bortfald af beløbsgrænsen via
solnedgangsklausul ved udgangen af 2027] skal ses i sammenhæng med det
aftalte arbejde om en ny takstmodel, som skal skabe økonomisk
gennemsigtighed – også på tværs af ejerformer – styrke sammenhængen
mellem kvalitet og økonomi og forbedre kommunernes udgiftsstyring. En ny
takstmodel skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre
sammenlignelighed på tværs af tilbud.”
Erhvervsstyrelsen
henviser til det foreslåede § 1, nr. 3, og angiver, på
baggrund af information fra Social- og Boligministeriet, at de administrative
konsekvenser for erhvervslivet ikke overstiger 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
13
L 202 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3007355_0014.png
Esbjerg Kommune
opfordrer ministeren til at overveje om der ikke skal gives
mulighed for egenbetaling ud over 10 pct., f.eks. når den fastsatte pris skyldes
forskellige serviceniveauer.
Social- og Boligministeriet bemærker, at forslaget ligger udenfor rammerne af
den politiske udmøntningsaftale af 20. januar 2025.
LEV
udtrykker kritik over, at Social- og Boligministeriet endnu engang har valgt
at sende et lovforslag på handicapområdet i høring uden reel inddragelse af
repræsentanter fra de borgere, som berøres af de påtænkte ændringer,
herunder i ”Sammen om handicap”. LEV gør dertil opmærksom på, at
mangelfuld inddragelse af mennesker med handicap og deres repræsentanter,
er et centralt element i den kritik, som Danmark for nylig har modtaget fra FN’s
Handicapkomite.
Social- og Boligministeriet henholder sig til den politiske udmøntningsaftale af
20. januar 2025.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder
det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
En tydeliggørelse i de almindelige bemærkninger om, at den foreslåede
beløbsgrænse vil gælde for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, og at personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne udgør en del af personkredsen ”ældre og
personer med handicap” i almenboligloven.
En tydeliggørelse i de almindelige bemærkninger samt i de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 2 om, at der med lovforslaget ikke
ændres på, at borgeren i anvendelsen af det frie valg både kan ønske
konkrete private samt offentlige (kommunale eller regionale) alternative
tilbud eller almene plejeboliger.
En præcisering i de almindelige bemærkninger samt i de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 2 og 3 om, at der ved den
forhandlede pris forstås den pris, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen
og den kommunale, regionale eller private leverandør om tilbud og ydelser
til en konkret borger.
En tydeliggørelse i de almindelige bemærkninger af, at det foreslåede §
108 c ikke vil ændre på borgerens adgang til at påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil
således som hidtil skulle forholde sig til kommunalbestyrelsens afgørelse
om, hvorvidt borgerens valg af alternativt tilbud kan imødekommes. Hvis
kommunen har afvist borgerens ønske med henvisning til, at det ønskede
tilbud er mere end 10 pct. dyrere vurderet på baggrund af den forhandlede
pris for de to tilbud, kan Ankestyrelsen tage stilling til, hvorvidt dette er
korrekt. Kontrolenheden vil derimod alene få kompetence til at undersøge
kommunale tilbuds fastsættelse af den vejledende takst.
En præcisering i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 om, at det først
visiterede tilbud i denne sammenhæng skal forstås som det
længerevarende botilbud eller botilbudslignende tilbud, personen mest
nyligt er visiteret til, og som kommunen mest nyligt har truffet afgørelse om.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
14