Retsudvalget 2024-25
L 204 Bilag 7
Offentligt
3032821_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2025
Strafferetskontoret
2022-02003
3741537
Ændringsforslag
til
lovforslag nr. L 204 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og
erstatningskrav m.v. i anledning af visse strafbare handlinger, der har
medført et udbytte)
Af justitsministeren
Til § 7
1)
I
stk. 3
indsættes som
3. pkt.:
»Uanset 1. pkt. finder loven anvendelse på inddrivelse af krav i anledning af en
strafbar handling, for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden er idømt
fængsel i 4 år eller derover.«
[Ændring af lovens anvendelsesområde i tid]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det fastslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på anmodninger om udlæg
eller arrest, der indgives før lovens ikrafttræden. For sådanne anmodninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lovforslagets § 7, stk. 3, 1. pkt.,
bestemmer, at loven ikke finder anvendelse på inddrivelse af krav i anledning af
en strafbar handling, for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden er endelig
Side 1/4
 L 204 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren
dømt. For sådanne inddrivelser finder også de hidtil gældende regler anvendelse,
jf. 2. pkt.
Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et
3. pkt.
i lovforslagets § 7, stk.
3, hvorefter loven uanset 1. pkt. finder anvendelse på inddrivelse af krav i
anledning af en strafbar handling, for hvilken skyldneren før lovens ikrafttræden
er idømt fængsel i 4 år eller derover.
Ændringen skal ses på baggrund af, at det kan virke urimeligt, hvis personer, der
er dømt for alvorlig kriminalitet før lovens ikrafttræden, og som fortsat har gæld
i anledning den strafbare handling, som de er dømt for, skal kunne friholde
værdier fra kreditorernes rækkevidde.
En generel anvendelse af ordningen på personer, der allerede er dømte på
ikrafttrædelsestidspunktet, vil dog potentielt medføre, at et stort antal sager
allerede fra ikrafttrædelsestidspunktet vil blive omfattet af ordningen.
Det foreslås derfor, at loven kun skal kunne anvendes på personer, der på
ikrafttrædelsestidspunktet allerede er dømte, hvis de er idømt fængsel i 4 år eller
derover. Ændringen vil ikke gælde for personer, der er idømt andre retsfølger af
frihedsberøvende karakter, eksempelvis anbringelse eller lignende.
Brug af ordningen på personer, der allerede er dømt, forudsætter, at fordringen
stadig eksisterer og ikke er ophørt som følge af eksempelvis forældelse.
Det skønnes med forsigtighed, at op mod ca. 650 yderligere sager potentielt vil
kunne blive omfattet af ordningen som følge af ændringsforslaget.
Skønnet er højt sat, da det forudsætter, at alle disse 650 sager vil føre til
kreditorforfølgning i pensionskrav. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet.
Eksempelvis kan det tænkes, at skyldneren udnytter sin påvisningsret, jf.
retsplejelovens § 517, stk. 1, og henviser kreditor til at søge fyldestgørelse i
andre aktiver. For så vidt angår offentlige kreditorer forudsættes det herudover,
at der ikke vil være en almindelig forventning om, at ordningen anvendes af
anklagemyndigheden og restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til de sager,
der som følge af ændringsforslaget bliver omfattet af ordningen, jf. nedenfor.
Side 2/4
 L 204 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige af nærværende ændringsforslag
Nærværende ændringsforslag skønnes ikke at indebære nævneværdige
provenumæssige konsekvenser henset til, at der ikke vil være en forventning om,
at offentlige kreditorer undersøger alle relevante sager, men kun anvender
ordningen i de tilfælde, hvor den offentlig kreditor konkret er eller bliver
opmærksom på en sag, der er afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet, som måtte
være omfattet af ordningen, jf. nedenfor.
På Skatteministeriets område skønnes ændringsforslaget med stor usikkerhed at
medføre begrænsede administrative meromkostninger til sagsbehandling i
Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, idet det, jf. nedenfor, lægges til grund, at der
som udgangspunkt ikke gennemføres udlæg i pensionsordninger for gæld
vedrørende sager, der er afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet. Udgifterne kan
ikke kvantificeres nærmere, men vurderes at kunne holdes inden for eksisterende
rammer.
Justitsministeriet vurderer, at det vil medføre uforholdsmæssigt store udgifter,
hvis anklagemyndigheden ville skulle undersøge alle omfattede sager med
henblik på at finde frem til dem, der kan danne grundlag for kreditorforfølgning
efter den foreslåede ordning.
Der er på den baggrund ikke tilsigtet en almindelig forventning om, at
anklagemyndigheden undersøger alle relevante sager, der er afgjort før
ikrafttrædelsestidspunktet, med henblik på at finde ud af, om de er omfattede af
den foreslåede ordning. Ordningen vil derimod kunne anvendes, hvis
anklagemyndigheden konkret er eller bliver opmærksom på en sag, der er afgjort
før ikrafttrædelsestidspunktet, som måtte være omfattet af ordningen. Dette vil
eksempelvis kunne være tilfældet ved grove sager om narkotikakriminalitet,
berigelseskriminalitet, eller skatte- og afgiftskriminalitet, der har medført et stort
udbytte.
Der vil tilsvarende ikke være en almindelig forventning om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) for gæld, der omfattes af
ordningen, vil foretage udlæg i pensionsordninger som følge af sager, der er
afgjort før ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil forudsætte, at Gældsstyrelsen
konkret af fordringshaveren gøres opmærksom på, at gælden under inddrivelse
er omfattet af ordningen. Der henvises til pkt. 6.2 (s. 20) i de almindelige
bemærkninger i lovforslaget som fremsat.
Side 3/4
 L 204 - 2024-25 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra justitsministeren
For så vidt angår fogedretterne vurderes det, at ændringsforslaget, hvis en
sagsmængde på 650 lægges til grund, ville resultere i 30 nye sager én gang i
tillæg til de 150 sager årligt, der blev skønnet i lovforslaget, jf. pkt. 6.2 (s. 20) i
de almindelige bemærkninger i lovforslaget som fremsat. Domstolsstyrelsen
skønner, at dette alene vil medføre meget begrænsede merudgifter for
domstolene, der vil kunne håndteres inden for domstolenes eksisterende
økonomiske rammer. Det bemærkes for alle tilfældes skyld, at denne vurdering
er behæftet med betydelig usikkerhed. Antallet af sager vil formentlig blive
lavere end de 650 sager, da der ikke vil være en almindelig forventning om, at
ordningen
anvendes
af
anklagemyndigheden
og
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. ovenfor.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af
nærværende ændringsforslag
Hvis det lægges til grund, at den foreslåede ændring vil medføre ca. 650 ekstra
sager én gang fra ikrafttrædelsestidspunktet, skønnes det med en vis usikkerhed,
at der vil blive tale om en ekstra engangsudgift på ca. 0,36 mio. kr. fordelt på de
berørte pensionsvirksomheder. I tillæg til denne engangsudgift, vurderes der til
sammenligning at være 1,8 mio. kr. i varige administrative byrder i lovforslaget
som fremsat.
De varige administrative byrder skal henføres til internt tidsforbrug hos
pensionsvirksomhederne i forbindelse med udstedelse af dokumentation for, at
pensionsordningen er blevet udbetalt til en anden end skyldner. Det skønnes, at
det løbende årlige antal hændelser vil være ca. 3.300. Der henvises til pkt. 7 (s.
21) i de almindelige bemærkninger i lovforslaget som fremsat.
Skønnet er, som nævnt ovenfor, højt sat, da det bygger på en forudsætning om,
at der sker inddrivelse i de omhandlede sager. Dette vil ikke altid være tilfældet,
eksempelvis på grund af skyldnerens påvisningsret, men også fordi det for så
vidt angår offentlige kreditorer forudsættes, at der ikke vil være en almindelig
forventning om, at ordningen anvendes af anklagemyndigheden og
restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til de sager, der som følge af
ændringsforslaget bliver omfattet af ordningen, jf. ovenfor.
Side 4/4