Retsudvalget 2024-25
L 204
Offentligt
3025334_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
21. maj 2025
Strafferetskontoret
2025-06266
3731578
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og
erstatningskrav m.v. i anledning af visse strafbare handlinger, der har
medført et udbytte) (L 204)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Kreditorforfølgning i
pensionsordninger for konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. i
anledning af visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte) (L 204),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj
2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 204 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at Folketinget enstemmigt har truffet beslutning om, at det skal være muligt at foretage kreditorforfølgelse i kriminelles pensionsmidler uden afgrænsning af bestemte pensionsordninger mv.
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Kreditorforfølgning i pensionsordninger for konfiskationskrav og
erstatningskrav m.v. i anledning af visse strafbare handlinger, der har
medført et udbytte) (L 204):
”Hvordan kan det forhold, at pensionsopsparing ved
Arbejdsmarkedets Tillægspension kategoriseret som værende
en del af pensionssøjle 1 begrunde, at denne pensionsopsparing
skal undtages for kreditorforfølgning modsat f.eks.
arbejdsmarkedspensioner i søjle 2 eller individuelle
pensionsordninger i søjle 3, når Folketinget enstemmigt har
truffet beslutning om, at det skal være muligt at foretage
kreditorforfølgelse i kriminelles pensionsmidler uden
afgrænsning af bestemte pensionsordninger, jf. B 46 (om
mulighed for kreditorforfølgning i pensioner), folketingsåret
2021-22?”
Svar:
Som anført i høringsnotatet (L 204 – bilag 1) og som jeg også tilkendegav i
min tale under 1. behandlingen af lovforslaget, er det afgørende, at
lovforslaget rammer den rigtige balance. Dels må det ikke være muligt for
kriminelle at nyde godt af en pensionsformue, når de har kriminel gæld. Dels
må der sikres en vis balance, så lovforslaget ikke får social slagside.
Dette mener jeg ikke er strid med beslutningsforslaget eller folketings
intentioner. Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget udtrykte flere
ordførere således bekymringer ved mulighederne for kreditorforfølgning i
pensioner. Der henvises til 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 46
tirsdag den 1. marts 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F, s. 29 f.
Jeg mener, at det giver god mening at lægge snittet ved de grundlæggende
ordninger, der er en del af pensionssystemets søjle 1, som omfatter de
obligatoriske og lovregulerede ordninger. ATP supplerer folkepensionen og
sikrer således et vist niveau af grundforsørgelse.
Jeg kan herudover henvise til pkt. 2.4.1 (s. 9 f.) i høringsnotatet vedrørende
pensioner, der er omfattet af ordningen.
Side 2/2