L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 206 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE UDKAST TIL

FORSLAG TIL LOV OM ÉN INDGANG FOR

PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER OG STATSLIG

UDPEGNING AF INDUSTRIPARKER

23. april 2025

1. Indledning............................................................................................ 1

2. Generelle bemærkninger ..................................................................... 2

3. Bemærkninger til konkrete emner ....................................................... 3

3.1. Adgangen til én indgang .................................................................. 3

3.2. Kriterier og målgruppen for én indgang ........................................... 4

3.3. Definition af produktionsvirksomheder ........................................... 5

3.4. Sagsbehandlingslofter og Én indgangs tilbud til

virksomhederne .......................................................................................... 7

3.5. Sanktioner......................................................................................... 8

3.6. Ressourcer til sagsbehandling .......................................................... 9

3.7. Opgørelse af sagsbehandlingstid .................................................... 10

3.8. Regelsæt omfattet at sagsbehandling ............................................. 11

3.9. Call-in ............................................................................................. 12

3.10. Strategiske nettonulprojekter........................................................ 13

3.11. Rammer for sagsbehandling og samarbejde på tværs af

myndigheder om Én indgang ................................................................... 14

3.12. Forholdet til anden dansk og europæisk regulering ..................... 15

3.13. Udvikling af nyt IT-system og digitale løsninger ........................ 15

3.14. Evaluering af Én indgang ............................................................. 16

3.15. Udpegning af industriparker (kriterier) ........................................ 17

3.16. Planlægning af nationale interesser .............................................. 20

3.17. Infrastruktur .................................................................................. 23

3.18. Naturhensyn ................................................................................. 24

3.19. Øvrige ........................................................................................... 25

3.20. Andre ændringer ........................................................................... 26

4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ................................................ 27

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder, kommuner

m.v. .......................................................................................................... 28

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre et hurtigt og smidigt godkendelses-

forløb for produktionsvirksomheders etablering, udvidelse eller omdan-

nelse af produktionsanlæg på tværs af kommunale og statslige myndighe-

der samt at tilvejebringe attraktive arealer til industriparker forbeholdt pro-

duktionsvirksomheder.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/29

Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden den 20. december 2024

til 24. januar 2025 (36 dage). Lovforslaget har i samme periode været of-

fentliggjort på høringsportalen.dk. Der er modtaget 40 høringssvar

til udkastet til lovforslag (herunder kommuner, ministerier og styrelser).

Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende (listen inklu-

derer ikke ministerier eller styrelser): Brintbranchen, Centralorganisatio-

nen af industriansatte i Danmark (COindustri), DABYFO (Forum for Dan-

ske Bygningsmyndigheder), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,

Danske Havne, Energinet.dk, Green Power Denmark, Haderslev Kom-

mune, Hedensted Kommune, Holstebro Kommune, Kommunernes Lands-

forening, Landbrug & Fødevarer, Lolland Forsyning, Lolland Kommune,

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), 3F-Industri, TEKNIQ, Trekantområ-

det, Aalborg Kommune.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås i afsnit 2 nedenfor,

og de konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennem-

gås og kommenteres i afsnit 3 nedenfor.

Hvis modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel og

teknisk karakter, hvorfor de ikke angår substansen, omtales de ikke nær-

mere i dette notat. De vil dog være taget til efterretning og kan have give

anledning til ændringer og præciseringer i lovforslaget. Bemærkninger, der

ikke angår lovforslaget, omtales heller ikke i høringsoversigten.

2. Generelle bemærkninger

Brintbranchen, Dansk Erhverv, Danske Havne, Dansk Industri, Dansk Me-

tal, CO2-Industri, 3F-industri, Green Power Denmark, Landbrug & Føde-

varer, Lif, TEKNIQ, KL, Holstebro Kommune, og Lolland Kommune ud-

trykker støtte til lovforslagets overordnede formål om at tilvejebringe at-

traktive og konkurrencedygtige rammevilkår for produktionsvirksomheder

og til lovforslagets to hoveddele: Oprettelsen af én indgang for produkti-

onsvirksomheder, der skal skabe hurtigere og mere smidige myndigheds-

godkendelser ved etablering, udvidelse eller omdannelse af produktions-

virksomheder samt udpegning af arealer til industriparker forbeholdt pro-

duktionsvirksomheder.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Havne, Dansk Metal, og Landbrug

& Fødevarer bemærker, at forslaget om oprettelse af Én indgang overord-

net forventes at lette produktionsvirksomheders arbejde med at indhente

tilladelser. Danske Havne vurderer, at forslaget bidrager med en tiltrængt

opstramning og modernisering af myndighedsprocessen, der kan komme

mange virksomheder til gavn. Dansk Metal bemærker, at sagsbehandlingen

ud over at tage hensyn til miljøet også i højere grad kan tage hensyn til

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/29

virksomheders planlægningsevne og overordnede konkurrencekraft. Land-

brug & Fødevarer bemærker, at initiativet har potentiale til at lette arbejdet

for fødevarevirksomheder, som hyppigt har behov for at ændre deres pro-

duktion for at følge med udviklingen på eksportmarkederne. KL bemærker,

at man bakker op om et styrket samarbejde og øget koordination mellem

statslige og kommunale myndigheder i regi af Én indgang. Dansk Erhverv,

Dansk Metal, Danske Havne, Dansk Industri, Green Power Denmark, He-

densted Kommune, Haderslev Kommune, Holstebro Kommune, Trekant-

området Danmark og Aalborg Kommune byder forslaget om industriparker

velkomment, idet muligheden for at udpege industriparker vil understøtte

rammevilkårene for produktionsvirksomheder i Danmark. Dansk Erhverv

fremhæver desuden, at det er positivt, at der er fokus på at udpege industri-

parker med adgang til nødvendig infrastruktur som el, vand og transport.

Dansk Metal fremhæver, at det er positivt, at man med lovforslaget lægger

vægt på en geografisk fordeling af industriparkerne, så man styrker vækst,

udvikling og arbejdspladser i hele landet. Haderslev Kommune og Holste-

bro Kommune bemærker, at lovforslaget har potentiale for at skabe lokale

arbejdspladser og vækst i hele landet. Holstebro Kommune bemærker end-

videre, at formålet med at skabe attraktive arealer til etablering af industri-

parker med god adgang til den nødvendige infrastruktur kan bidrage til den

grønne omstilling og til at udnytte stedbundne potentialer. KL bemærker,

at udpegningen af industriparker kan åbne for nye udviklingsmuligheder

og kan være afsæt for en bredere indsats for at tiltrække produktionserhverv

til Danmark. Lolland Kommune og Trekantområdet Danmark bakker lige-

ledes op om muligheden for at etablere statslige industriparker og er grund-

læggende enige i kriterierne i §12 for udpegningen.

Kommentar

Erhvervsministeriet har notereret sig den generelle og brede opbakning til

formålet med lovforslaget om at tilvejebringe attraktive og konkurrence-

dygtige rammevilkår for produktionsvirksomheder gennem hhv. oprettelse

af Én indgang mhp. styrket koordination på tværs af myndigheder og ind-

førelse af sagsbehandlingslofter samt udpegning af industriparker og kri-

terierne herfor.

3. Bemærkninger til konkrete emner

3.1.

Adgangen til én indgang

Green Power Denmark og Danske Havne foreslår, at målgruppen for Én

indgang udvides til at omfatte hhv. infrastrukturprojekter og havneselska-

bers projekter. Green Power Denmark peger konkret på, at der bør være

fokus på prioritering og hurtig sagsbehandling i forhold til infrastruktur-

projekter, der muliggør udvidelse af eksisterende eller etablering af nye

produktionsfaciliteter, fx udvikling af havne og veje, hvor der er eksempler

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/29

på meget lange myndighedsprocesser. Danske Havne anbefaler videre, at

Én indgang omfatter tilladelser og godkendelser til erhvervshavneselska-

ber, da danske erhvervshavne også har behov for faste sagsbehandlingslof-

ter og større forudsigelighed i godkendelsesforløb, når der skal etableres

eller udvides faciliteter til virksomhederne på havne.

TEKNIQ bemærker, at det kun vil være virksomheder, der er placeret i in-

dustriparker, eller som har en vis størrelse, der får adgang til Én indgang

og ønsker, at ordningen udvides til at gælde flere virksomheder, særligt

små- og mellemstore virksomheder, herunder mindre virksomheder belig-

gende uden for de kommende industriparker.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at infrastrukturprojekter som fx udvikling

af havne og udbygning af vejnet falder uden for rammerne for den politiske

aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder, herunder den i aftalen

afsatte økonomi. Aftalen har til formål at bidrage til en hurtigere og smi-

digere myndighedsproces ved etablering eller udvidelse af selve produkti-

onsanlægget. Erhvervsministeriet bemærker videre, at et erhvervshavne-

selskab kan få adgang til én indgang, hvis havnen har et projekt om etab-

lering eller udvidelse af produktionsanlæg, som i øvrigt lever op til de i

loven fastsatte kriterier.

Erhvervsministeriet bemærker videre, at produktionsvirksomheder kan få

adgang, hvis deres projekt om etablering eller udvidelse af et produktions-

anlæg enten vedrører produktion af nettonulteknologier, eller kræver tilla-

delser på både statsligt og kommunalt plan eller medfører en investering

på over 100 mio. kr. eller hvis projektet er placeret i en industripark. Det

vil dermed også være muligt for små- og mellemstore virksomheder at få

adgang til at benytte Én indgang.

3.2.

Kriterier og målgruppen for én indgang

Landbrug & Fødevarer og KL foreslår at tilpasse hvor mange virksomheder i mål-

gruppen, der kan få adgang til Én indgang, ved at justere på adgangskriterierne.

Landbrug & Fødevarer anbefaler, at det også bliver muligt at benytte indgangen,

hvis projektet kræver tilladelse, dispensation eller anmeldelse til forskellige myn-

digheder, uanset om der er tale om statslige eller kommunale myndigheder. KL

foreslår, at det alene skal være større virksomheder af national interesse, der kan

få adgang til Én indgang, samt at der indføres en mindstegrænse for hvilken stats-

lig sagsbehandling, der kan udløse at virksomheder får adgang til Én indgang.

DI bemærker, at det er svært at læse ud fra lovforslaget hvilke yderligere kriterier

for adgang til Én indgang der kunne tænkes at blive indført i en bekendtgørelse.

DI bemærker endvidere fsva. investeringskriteriet, at investeringens størrelse ikke

nødvendigvis hænger sammen med projektets kompleksitet.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/29

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at et hovedformål med én indgang er at

hjælpe virksomheder, der har komplekse projekter, og som i dag selv skal

koordinere mellem flere myndigheder. Derfor er et af kriterierne, at virk-

somheden har et projekt, der kræver godkendelser både kommunalt og

statsligt. Det er ministeriets vurdering, at det i praksis vil være i disse til-

fælde, hvor Én indgang vil kunne bidrage med størst merværdi. Erhvervs-

ministeriet vurderer herudover, at en ændring af adgangskriterierne til

også at omfatte projekter, der alene skal have kommunale eller statslige

tilladelser vil indebære en væsentlig forøgelse af kredsen af berettigede

ansøgere.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at en indsnævring af målgruppen

til udelukkende at være større virksomheder af national interesse, der gives

adgang til ordningen, vil indskrænke målgruppen betragteligt, og dermed

ikke vil imødekomme den effekt for virksomhederne, som det er ønsket bag

den politiske aftale om Rød løber. Dertil vil der ved en indsnævring af mål-

gruppen fortsat være projekter faciliteret af mindre virksomheder, som om-

fattes af Én indgang jf. den europæiske forordning om nettonulteknologier.

Erhvervsministeriet bemærker, at kriterierne for hvilke virksomheder, der

kan få adgang til Én indgang, er fastlagt i loven. Med bemyndigelsesbe-

stemmelsen gives der mulighed for at fastlægge supplerende bestemmelser,

hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Endelig bemærker Erhvervsministeriet,

at kriteriet om at skulle have godkendelser hos både kommuner og i staten

og kriteriet om investeringssummen ikke er kumulative, dvs. hvis en virk-

somhed har et komplekst projekt med godkendelser flere steder, behøver

virksomheden ikke leve op til kriteriet om projektets størrelse.

3.3.

Definition af produktionsvirksomheder

DI, KL og DABYFO efterspørger en mere udtømmende definition af en række af

lovens begreber som har betydning for hvilke virksomheder og projekter, der kan

få adgang til ordningen.

DI og KL peger på, at loven ikke giver en klar definitionen af begrebet produkti-

onsvirksomhed. DI peger konkret på, at det på den ene side fremgår af lovteksten,

at alle virksomheder, der regelmæssigt modtager tilsyn, er omfattet af ordningen.

Dette vil ifølge DI i praksis være alle virksomheder i Danmark, da disse bl.a. er

omfattet af reglerne om miljømæssigt tilsyn. I lovens bemærkninger er der imid-

lertid på den anden side indført en længere redegørelse for hvilke virksomheder,

der ikke er omfattet. Herudover fremgår det af loven, at godkendelsespligtige virk-

somheder er omfattet, men det fremgår ikke, hvordan dette er koordineret med

eller overlappende med nettonulprojekter. DI anbefaler, på denne baggrund, at der

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/29

indsættes en mere klar definition i loven af hvilke virksomheder, der konkret er

omfattet, fremfor at dette først fastlægges nærmere i en bekendtgørelse.

DI og KL påpeger endvidere, at det ikke fremgår tydeligt af lovens definitioner,

om hhv. projekter i regi af risikovirksomheder og s-mærkede virksomheder er

omfattet. DI anbefaler, at risikovirksomheder også omfattes.

DABYFO spørger til, hvordan en udvidelse af produktionsanlægget defineres,

herunder om selv mindre udvidelser kan omfattes af Én indgang.

KL spørger til, om ansøgninger, der allerede er tilgået myndigheder fra sommeren

2024 skal overgå til én indgang, hvis virksomheden ønsker dette.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at Én indgang er målrettet virksomheder,

der har egen produktion og udvikler, producerer og fremstiller varer, eller

produkter, som virksomheden videresælger til enten andre virksomheder

eller til private forbrugere. Erhvervsministeriet vil lægge op til, at en pro-

duktionsvirksomhed i bekendtgørelse i forlængelse af loven defineres som

en virksomhed, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

eller 2, og derfor har krav om miljøgodkendelse, eller om regelmæssigt

tilsyn i medfør af ‘Vejledning om produktions-, transport og logistikvirk-

somheder kommune- og lokalplanlægningen’. Erhvervsministeriet har

valgt at tage udgangspunkt i denne vejledning, da alle virksomheder, som

ønsker at etablere eller udvide et produktionsanlæg, vil skulle indhente en

miljøgodkendelse, hvis de er omfattet af bilag 1 eller 2 i godkendelsesbe-

kendtgørelsen, og vil være underlagt krav om regelmæssigt tilsyn. Er-

hvervsministeriet vurderer, at dette er den bedste mulige definition af pro-

duktionsvirksomhed, der kan findes i eksisterende regulering.

Den nævnte vejledning omfatter imidlertid en række virksomhedstyper, som

ikke falder inden for målgruppen for Én indgang, herunder fx detail- og

dagligvarehandel, primærerhverv m.m. Erhvervsministeriet vil derfor i

samarbejde med erhvervet fastlægge en nærmere definition af produktions-

virksomheder i en bekendtgørelse, som udstedes ved lovens ikrafttrædelse.

Erhvervsministeriet bemærker, at risikovirksomheder og s-mærkede virk-

somheder kan være omfattet af de regler der gælder for at få adgang til Én

indgang. Erhvervsstyrelsen vil i den kommende vejledningsindsats have fo-

kus på at sikre, at disse typer af virksomheder også bliver opmærksomme

på, at de har mulighed for at benytte Én indgang, hvis de har et projekt,

der lever op til ét af de i loven fastsatte kriterier herfor.

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at et projekt med udvidelse af et

produktionsanlæg kan få adgang til Én indgang så længe projektet lever

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/29

op til de i loven fastsatte kriterier herfor. Dermed kan en mindre produkti-

onsudvidelse få adgang, hvis projektet fx kræver både kommunal og statslig

tilladelse.

Erhvervsministeriet bemærker, at Én indgang ikke modtager ansøgninger

der er indsendt til en myndighed før 13. juni 2024, hvor Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse

af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for

fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning

(EU) 2018/1724 (NZIA-forordningen) er vedtaget. Dette vil blive præcise-

ret i lovteksten og i lovens bemærkninger.

3.4.

Sagsbehandlingslofter og Én indgangs tilbud til virksomhe-

derne

DI, Landbrug & Fødevarer og Green Power Denmark finder, at de foreslåede sags-

behandlingslofter ikke er ambitiøse nok i lyset af, at plangrundlag, miljøkonse-

kvensvurdering samt behandling i klagenævn er undtaget fra lofterne. DI anbefa-

ler, at sagsbehandlingslofterne gælder for så store dele af det samlede sagsbehand-

lingsforløb som muligt eller alternativt at sagsbehandlingsloftet i loven reduceres

til 12 mdr. for komplekse forløb og 9 mdr. for simple forløb.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det bør være muligt at fastsætte frister på under

12 mdr. for simple godkendelsesforløb. Green Power Denmark opfordrer til, at

der også fastlægges et loft for sagsbehandlingstiden vedr. miljøvurdering og evt.

efterfølgende behandling i klagenævn, så ansøgerne kender den maksimale tids-

horisont for den samlede proces og kan planlægge herefter.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer, at det er ambitiøst at give virksomheder en

retligt værnet forventning om, at alle relevante godkendelser på tværs af

kommunale og statslige myndigheder skal være udstedt inden for 18 mdr.

eller 12 mdr. for enkle godkendelsesforløb, når virksomheder vil etablere

eller udvide en produktionsfacilitet. Erhvervsministeriets indledende kort-

lægning af området har vist, at der kan være tale om op mod 20 forskellige

tilladelser m.m. Herudover er det en nyskabelse, at virksomhederne nu får

en kontaktperson, som skal sikre koordination på tværs af myndighederne,

og løbende give virksomhederne overblik over fremdrift i behandlingen af

alle ansøgninger.

Erhvervsministeriet bemærker videre, at de foreslåede sagsbehandlingsfri-

ster på hhv. 12 og 18 måneder følger de sagsbehandlingstider, der gælder

for projekter med nettonulteknologier iht. den europæiske forordning om

nettonulteknologier. Med lovforslaget udvides målgruppen, så også øvrige

produktionsvirksomheder vil være omfattet af disse sagsbehandlingslofter.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/29

Fristerne sætter loft for sagsbehandlingstiden, som i praksis kan være kor-

tere i ukomplicerede sager.

Erhvervsministeriet har noteret, at virksomhedernes indsats for at sikre at

plangrundlaget er på plads, udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger

samt håndtering af eventuelle klagesager kan være både tids- og ressour-

cekrævende og udgøre en væsentlig andel af den tid, virksomheden samlet

set bruger inden de kan påbegynde etablering eller udvidelse af deres pro-

duktionsanlæg. Det følger af forordningen om nettonulteknologier, at plan-

grundlag, miljøkonsekvensvurdering og klager er undtaget for sagsbe-

handlingslofterne. Det er i forlængelse heraf besluttet, at de samme regler

skal gælde for øvrige produktionsvirksomheder. Erhvervsministeriet vil

som led i vejledningen af virksomhederne også vejlede om de overordnede

rammer for plangrundlag, miljøkonsekvensvurderinger og klagesager, så

virksomhederne har et samlet overblik over hvilke forhold, der samlet set

potentielt skal adresseres inden virksomheden kan gå i gang med at etab-

lere eller udvide et produktionsanlæg. Det forventes, at denne vejlednings-

indsats kan bidrage til at effektivisere virksomhedernes arbejde med plan-

grundlag og miljøkonsekvensvurdering. Herudover vurderes det, at den

styrkede vejledningsindsats kan medvirke til at nedbringe risikoen for at

der indbringes en klage mod virksomhederne.

Erhvervsministeriet er ikke bekendt med, at der findes samlede opgørelser

af sagsbehandlingstider på tværs af de tilladelser, der omfattes af ordnin-

gen. Erhvervsministeriet vil føre statistik over sagerne under Én indgang.

Herudover vil Én indgang indsamle information fra virksomhederne om

varigheden af deres eventuelle arbejde med at tilvejebringe det nødvendige

plangrundlag, udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger samt varighe-

den af og baggrunden for eventuelle klagesager. Erhvervsministeriet vil i

forlængelse heraf også, bl.a. i forbindelse med et servicetjek af de regule-

ringsmæssige rammer for udstedelse af tilladelser til at udvide og etablere

produktion, søge at identificere mulige tiltag, der kan understøtte virksom-

heders arbejde med plangrundlag og miljøkonsekvensvurdering.

3.5.

Sanktioner

Brintbranchen og Landbrug & Fødevarer foreslår, at der skal være en kon-

sekvens, hvis sagsbehandlingslofterne ikke overholdes. Brintbranchen fo-

reslår konkret, at produktionsvirksomheder får et egentligt retskrav inkl.

mulighed for at få erstatning for tab som følge af forsinkelser i godkendel-

sesforløbet.

Kommentar

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/29

Erhvervsministeriet bemærker, at Én indgang løbende vil overvåge sags-

behandlingstiden i de enkelte kompetente myndigheder i forbindelse med

virksomhedernes konkrete godkendelsesforløb. Fra sagens start vil par-

terne blive informeret om den sagsbehandlingstid de skal overholde, for at

det samlede sagsbehandlingsloft vil blive overholdt. Erhvervsministeriet vil

være proaktive i de enkelte sager for at tilse at det sker i praksis. Hvis sa-

gerne skrider, kan sagen løftes hos de pågældende myndigheder mhp. at

skabe fremdrift.

3.6.

Ressourcer til sagsbehandling

Landbrug & Fødevarer, KL og DABYFO påpeger, at det er væsentligt, at

der sikres de fornødne ressourcer til sagsbehandlingen så øvrige kommunal

og statslig sagsbehandling, herunder sager omfattet af servicemål, ikke til-

svarende forlænges. DABYFO bemærker endvidere, at det ville være mere

hensigtsmæssigt om ressourcerne til en statslig ”one stop indgang” i stedet

blev kanaliseret over til at sikre fremdrift på de områder, som skal udar-

bejde tilladelserne. Landbrug & Fødevarer bemærker yderligere, at det bør

anføres i lovforslaget, at indsatsen ikke må få negative konsekvenser for

sagsbehandlingen på øvrige områder.

DABYFO bemærker, der allerede i udstrakt grad findes sagsbehandlings-

lofter via servicemålsaftalen og at målene derudover er indbygget i flere

lovområder og opfordrer på den baggrund til, at der sker en koordinering

af fristerne, så der tages hensyn til de aftalte servicemål for behandling af

hhv. bygge- og miljøsager.

Kommentar

Erhvervsministeriet vurderer, at oprettelsen af Én indgang vil bidrage til

at lette kommunerne for administrative opgaver forbundet med vejledning

af virksomheder om ansøgning om etablering og udvidelse af produktions-

anlæg. Konkret vil Én indgang sikre inddragelse og koordination med re-

levante statslige myndigheder ifm. tilrettelæggelse og behandling af virk-

somhedernes ansøgning. Det vurderes, at Én indgang på den baggrund vil

kunne frigøre tid og ressourcer til sagsbehandling i kommunerne. Det be-

mærkes videre, at der med loven gives mulighed for at lave call-in til staten

fra kommunerne. Call-in skal dog kun finde anvendelse i særlige tilfælde.

Ved call-in vil der blive lagt vægt på hensynet til national vækst, derudover

skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af processen ved kompe-

tenceovergangen.

Erhvervsministeriet bemærker, at der med lovforslaget er afsat midler til

sagsbehandling i Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Energistyrelsen samt Er-

hvervsstyrelsen.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/29

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at de kompetente myndigheders

eksisterende aftaler om servicemål, for sagsbehandlingen på kommunale

områder også vil gælde under Én indgang, og således vil bidrage til en

hurtig sagsbehandling.

Erhvervsministeriet bemærker endeligt, at et hovedformål med indsatsen

er at skabe en bedre sammenhæng mellem relevante processer og frister.

Såfremt der er regler og krav, der er uhensigtsmæssige ift. virksomheder-

nes godkendelsesforløb ifm. etablering eller udvidelse af produktionsan-

læg, vil det kunne indgå i det kommende servicetjek.

3.7.

Opgørelse af sagsbehandlingstid

Lolland Kommune og DABYFO bemærker, at der opleves udfordringer

med lange sagsbehandlingstider i statslige myndigheder ifm. godkendelser

af etablering og udvidelse af produktionsanlæg. Lolland Kommune bemær-

ker i forlængelse heraf, at det er afgørende at de statslige myndigheder også

omfattes af sagsbehandlingslofterne.

DI ønsker at det fremgår af loven, at kontaktpersonen i Én indgang også er

forpligtet til løbende at underrette ansøgervirksomheden om væsentlige

sagsbehandlingsskridt mhp. at skabe gennemsigtighed i myndighedsbe-

handlingen.

KL, DABYFO og Holstebro Kommune påpeger, at der er behov for en

nærmere definition af hvordan sagsbehandlingstiden konkret opgøres. KL

anbefaler endvidere, at der evt. indføres en særlig opgørelsesmetode ift.

tidsforbruget for risikovirksomheder. KL bemærker, at der ikke vil være ét

samlet tidspunkt i sagsbehandlingen, hvor en ansøgning er fuldt oplyst, og

efterspørger derfor en klar definition i loven eller forklaring i en tilhørende

vejledning, hvor det fremgår, hvornår sagsbehandlingstiden starter og slut-

ter, og hvordan det opgøres. KL og Holstebro Kommune efterspørger end-

videre, at det i loven præciseres, at sagsbehandlingsfristen starter, når an-

søgningen er fuldt oplyst.

DABYFO spørger til, om sagen skal være fuldt oplyst til alle myndigheder

før fristen tæller samt om sagsbehandlingstiden nulstilles, hvis der opstår

nye spørgsmål og behov for afklaringer undervejs i sagsbehandlingen. KL

ønsker at der i vejledningen også redegøres for hvilke trin i Lov om plan-

lægning, der ikke medregnes.

KL og Holstebro Kommune bemærker, at projektets modenhed både er af-

gørende for, hvornår der kan skabes et fuldt overblik over, hvilke godken-

delser projektet kræver, og hvor hurtigt myndighederne kan behandle sa-

gen. Holstebro Kommune bemærker konkret, at den kompetente myndig-

hed først kan udtale sig endeligt om alle nødvendige sagsbehandlingsskridt,

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/29

når virksomheden har leveret et fuldt oplyst projekt. Holstebro Kommune

efterspørger derudover, at der indføres klare kriterier for, hvad der udgør

en “moden” ansøgning og KL anbefaler at sagsbehandlingsfristerne også

tager hensyn til gensidige afhængigheder mellem afgørelser

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at de statslige myndigheder er omfattet af

sagsbehandlingslofterne på lige fod med de kommunale myndigheder. Er-

hvervsministeriet bemærker i den forbindelse, at der forud for opstart af

virksomhedernes godkendelsesforløb skal udarbejdes en tids- og godken-

delsesplan (procesplan), som skal give et samlet overblik over alle rele-

vante tilladelser m.m. der skal indhentes af virksomheden. Her skal både

kommunale og statslige myndigheder bidrage til at vurdere, om virksom-

hederne skal indhente tilladelser og lign. fra deres respektive ressortområ-

der. Kontaktpersonen i Én indgang vil, med afsæt i denne procesplan, lø-

bende vejlede virksomheden om, hvornår de enkelte ansøgninger skal ind-

gives for at sikre overholdelse af sagsbehandlingslofterne samt give virk-

somheden løbende overblik over status på behandlingen af igangværende

ansøgninger.

Erhvervsministeriet bemærker videre, at en række af de spørgsmål der rej-

ses om de nærmere rammer for indsatsen, vil blive fastlagt i en bekendtgø-

relse, som vil træde i kraft samtidig med loven eller i en vejledning. Be-

kendtgørelsen og vejledningen vil bl.a. fastlægge nærmere, hvordan sags-

behandlingstiden konkret opgøres. Bekendtgørelsen vil også redegøre for

hvornår en ansøgning kan anses for at være fuldt oplyst, herunder hvilke

oplysninger, der som minimum skal afgives fra virksomheden for at sags-

behandlingen kan iværksættes, og hvilke omstændigheder, der kan med-

føre, at sagsbehandlingen sættes på pause.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den europæiske forordning

om nettonulteknologier, at virksomhedernes procesplan skal være udarbej-

det senest to måneder efter, at Én indgang har modtaget ansøgning fra

virksomheden om tilladelse til etablering eller udvidelse af et produktions-

anlæg, og at myndighederne kun to gange må efterspørge flere oplysnin-

ger, under forudsætning af at virksomheden i sin ansøgning har efterlevet

de minimumskrav, der er til ansøgningen. Bekendtgørelsen og vejledningen

forventes overordnet set at spejle de bestemmelser, der gælder i forordnin-

gen.

3.8.

Regelsæt omfattet at sagsbehandling

DI efterspørger, at der i loven indføres en liste over alle de regelsæt, der vil

være omfattet af koordination ift. sagsbehandling i regi af Én indgang og

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/29

foreslår endvidere, at der fastlægges en procedure som sikrer, at disse love

identificeres i starten af virksomhedernes godkendelsesforløb.

DABYFO anbefaler, at sagsbehandlingstid i forbindelse med ESPOO-hø-

ringer ikke bør indgå i godkendelsesforløbet.

Kommentar

Erhvervsministeriet har kortlagt, hvilke tilladelser m.m. produktionsvirk-

somheder typisk skal indhente ifm. etablering eller udvidelse af produkti-

onsanlæg. Tilladelserne omfatter bl.a. miljøgodkendelse i medfør af lov om

miljøbeskyttelse, udlednings- og tilslutningstilladelse i medfør af spilde-

vandsbekendtgørelsen, vandindvindingstilladelse i medfør af lov om vand-

forsyning, risikovirksomhed i medfør af beredskabsloven, m.m. Erhvervs-

ministeriet vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt med en fast liste

over omfattede tilladelser, der er reguleret i loven. der kan omfattes af for-

løb i Én indgang, da der i forbindelse med virksomhedernes kommende

konkrete godkendelsesforløb kan vise sig at være yderligere tilladelser

m.m. som bør omfattes. Det vil i så fald kræve lovændring, hvis der fx skulle

komme nye tilladelser, der er nødvendige for produktionsvirksomheder.

Erhvervsministeriet foreslår at opdatere lovens bemærkninger med eksem-

pler på hvilke tilladelser m.m., der kan være tale om. Herudover vil Er-

hvervsministeriet i forbindelse med vejledningsindsatsen løbende give de

konkrete tilladelsesordninger m.m., der omfattes af virksomhedernes god-

kendelsesforløb. Erhvervsministeriet bemærker, at ESPOO høringer jf. den

europæiske forordning om nettonulteknologier er undtaget fra godkendel-

sesforløbet.

3.9.

Call-in

DI efterspørger, at muligheden for call-in udvides til også at omfatte plan-

lovssager, da disse sager kan være lige så afgørende for virksomhedernes

muligheder for at realisere deres projekter.

KL og DABYFO ønsker en nærmere beskrivelse af rammerne for call-in.

KL opfordrer til, at call-in alene sker med byrådets samtykke, hvis den an-

svarlige minister beslutter at overtage kommunens kompetence til myndig-

hedsbehandling i en udvalgt sag.

DABYFO spørger til om kommunerne kan kræve call-in. KL og DABYFO

ønsker en nærmere redegørelse for ud fra hvilke kriterier, der i ‘særlige

tilfælde’ kan anvendes call-in.

Kommentar

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/29

Erhvervsministeriet bemærker indledningsvist, at det er kommunalbesty-

relsens opgave at fastlægge kommune- og lokalplaner, som er i overens-

stemmelse med lokale ønsker og behov. Erhvervsministeriet bemærker vi-

dere, at det fremgår af den politiske aftale om Rød løber for produktions-

virksomheder, at den fysiske planlægning af industriparkerne foretages af

kommunalbestyrelserne efter lov om planlægning. Det ligger således uden

for rammerne af den politiske aftale at lade planlægning for arealer til in-

dustriparker være omfattet af lovens regler for call-in.

Erhvervsministeriet bemærker, at call-in som udgangspunkt forventes at

ske efter kommunalbestyrelsens anmodning. Kommunalbestyrelsen kan

udelukkende anmode om overtagelse af en sag. Erhvervsministeriet be-

mærker endvidere, at call-in dog kun finder anvendelse i særlige tilfælde.

Ved call-in vil der blive lagt vægt på hensynet til national vækst, derudover

skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af processen ved kompe-

tenceovergangen. Call-in kan ske uden, at kommunerne først har anmodet

om dette, men bør så vidt det er muligt ske med samtykke fra kommunen.

Det foreslås, at præcisere i lovbemærkningerne, at call-in som udgangs-

punkt sker efter kommunalbestyrelsens anmodning.

3.10.

Strategiske nettonulprojekter

Danske Havne og Dansk Metal opfordrer til, at erhvervshavne kategorise-

res som strategiske nettonulprojekter.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at infrastrukturprojekter som fx udvikling

af havne falder uden for rammerne for den politiske aftale om Rød løber

for produktionsvirksomheder såvel som den europæiske forordning om net-

tonulteknologier, der har til formål at bidrage til en hurtigere og smidigere

myndighedsproces ved etablering eller udvidelse af produktionsanlæg. Er-

hvervsministeriet bemærker videre, at et erhvervshavneselskab kan ansøge

om at få udpeget et strategisk nettonulprojekt, hvis havnen har et projekt

som lever op til de fastsatte kriterier, der fremgår af den europæiske for-

ordning om nettonulteknologier.

Udvælgelsen af strategiske nettonulprojekter muliggøres med hjemmel i

den europæiske forordning om nettonulteknologier. Forordningen gør det

muligt at anerkende specifikke etableringsprojekter som strategiske net-

tonulprojekter, hvis disse projekter fremstiller nettonulteknologiprodukter

og bidrager til opnåelsen af EU's klima- og energimål samt lever op til et

af flere krav. Disse krav er f.eks., at projektet bidrager til den teknologiske

og industrielle modstandsdygtighed i EU eller at projektet har en klar po-

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/29

sitiv indvirkning på EU´s forsyningskæder for nettonulteknologier. Herud-

over kan CO2-lagrings-, CO2-opsamlings-, og CO2-infrastrukturprojekter

i visse tilfælde anerkendes som strategiske nettonulprojekter.

3.11.

Rammer for sagsbehandling og samarbejde på tværs af myn-

digheder om Én indgang

KL, Holstebro Kommune og DABYFO bemærker, at det er afgørende, at

Én indgang kommer til at bidrage til større forudsigelighed og bedre koor-

dination ifm. sagsbehandlingen på tværs af myndigheder frem for at blive

et forsinkende led. KL bemærker i den forbindelse, at det bør tydeliggøres

i loven, at oplysninger også fremadrettet kan udveksles direkte mellem an-

søger og den kompetente myndighed. KL bemærker endeligt, at koordina-

tionen mellem myndighederne skal ske i de rigtige faser af virksomheder-

nes godkendelsesproces, så oprettelsen af Én indgang ikke medfører behov

for yderligere koordinering og flere hensyn og regler i sagsbehandlingen.

KL og Holstebro Kommune bemærker, at kommunernes forhåndsdialog

med virksomhederne er afgørende for en effektiv godkendelsesproces. KL

bemærker videre, der er behov for, at forhåndsdialogen fortsat vil være

kommunalt forankret og at der også fortsat sker kommunal koordinering i

den efterfølgende godkendelsesproces. KL anbefaler på den baggrund, at

den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner og stat fastholdes, og at

det fremadrettede samarbejde skal supplere denne forankring frem for at

flytte den. Holstebro Kommune efterspørger en formaliseret proces for

forhåndsdialogen, hvor de statslige myndigheder også indgår gennem faste

statusmøder samt mulighed for øget samarbejde mellem kommunale og

statslige myndigheder, særligt for større projekter.

KL anbefaler, at der fx i en vejledning udarbejdes eksempler på hvilke “væ-

sentlige sagsbehandlingsskridt” og “ekspeditioner” som Én indgang kan

anmode om at blive oplyst om.

KL spørger til, om indgangen også skal vejlede om planforhold og planlo-

ven.

KL foreslår, at der oprettes et rejsehold som kan understøtte implemente-

ringen af Én indgang.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at en række af de spørgsmål der rejses om

de nærmere rammer for samarbejdet, vil blive fastlagt i en bekendtgørelse

eller i en vejledning, som vil træde i kraft samtidig med loven. Det bemær-

kes, at Én indgang ifm. de konkrete godkendelsesforløb vil være i tæt dialog

med de kompetente myndigheder om hvilke forhold, virksomheden skal be-

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/29

lyse i ansøgningen og bidrage til at vejlede virksomheden herom. Bekendt-

gørelsen og vejledningen vil også tage højde for, at der fortsat kan være

behov for at der udveksles oplysninger direkte mellem virksomheden og de

kompetente myndigheder selvom virksomhedens overordnede godkendel-

sesforløb foregår i regi af Én indgang. Erhvervsministeriet vil endvidere

udarbejde en vejledning med eksempler på ‘væsentlige sagsbehandlings-

skridt’ og ‘ekspeditioner’.

Ved den konkrete tilrettelæggelse af samarbejdet bemærkes det endvidere,

at Erhvervsministeriet vil have fokus på at understøtte de processer på

kommunalt og statsligt plan, som er afgørende for et effektivt sagsforløb

for virksomhederne, herunder forhåndsdialog med virksomhederne, koor-

dination mellem myndighederne og dialogen mellem virksomheden og de

kompetente myndigheder. Som led i den løbende udvikling af den service,

virksomhederne modtager i regi af Én indgang, vil Erhvervsministeriet

herudover etablere et forum, hvor samarbejdet med de kompetente myn-

digheder løbende kan drøftes, så indsatsen kan tilrettes hvor nødvendigt.

3.12.

Forholdet til anden dansk og europæisk regulering

DI påpeger, at EU-Kommissionens udtalelser og EU-domstolens afgørelser

vil have direkte virkning for fortolkningen af de dele af loven, der bygger

på EU-regulering. DI anbefaler på den baggrund, at der indføres en identi-

fikationstabel i loven, der tydeliggør hvilke artikler fra forordningerne, der

konkret henvises til. DI bemærker endvidere, at det ikke fremgår klart af

loven, om der er tale om tilslutninger til elnet, kloaknet eller planlægning

af distributionsselskabets net og at der også her bør henvises til de bagved-

liggende EU-retsakter.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke implementerer EU-rets-

forskrifter i national ret, men alene indeholder supplerende gennemførel-

sesforanstaltninger. Grundet det indbyrdes samspil mellem forordningens

bestemmelser og lovbestemmelsernes supplerende karakter, lader en iden-

tifikationstabel sig vanskeligt udforme.

3.13.

Udvikling af nyt IT-system og digitale løsninger

KL og DABYFO støtter som udgangspunkt, at der udvikles et nyt IT-sy-

stem hvor godkendelsesprocesser og tidsplaner er synlige for alle parter.

KL bemærker dog, at det kan være en væsentlig økonomisk udgift for kom-

munerne forbundet med at indkøbe og drifte systemet og anbefaler endvi-

dere, at der gennemføres en evaluering af funktionaliteten og brugervenlig-

heden af systemet inden det tages i brug.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/29

DABYFO bemærker, der med fordel kan ses på integration til nuværende

programmer/platforme, som benyttes af alle kommuner (fx Byg og Miljø)

og overveje om de kan udbygges i stedet for at udvikle en helt ny platform,

så kommunerne ikke skal håndtere sagerne i to forskellige systemer. DA-

BYFO spørger til, om der ved åbningen af Én indgang vil være en digital

platform klar, som kan understøtte ansøgningsprocessen eller hvordan an-

søgninger håndteres i overgangsperioden, indtil en platform er etableret.

Lolland Kommune foreslår, at der udvikles et one-stop-web, som samler

alle relevante love, bekendtgørelser og vejledninger for at give en fælles

reference for virksomheder, kommuner, rådgivere m.fl. Denne side skal

også være målrettet fx udenlandske rådgivere, der ikke er bekendt med det

danske system, og som minimum skal kunne tilgås på engelsk.

Kommentar

Den digitale understøttelse af virksomhedernes godkendelsesforløb i regi

af Én indgang vil bestå i, at virksomhederne modtager en tids- og godken-

delsesplan for deres konkrete projekt, som fx giver et overblik over i hvilken

rækkefølge ansøgninger skal indsendes og inden for hvilken tidsramme

dette skal ske, hvis sagsbehandlingslofterne skal kunne indfries. I den for-

bindelse vil Én indgang bl.a. bistå med at guide virksomhederne ifm. ind-

sendelse af de enkelte ansøgninger. Erhvervsministeriet bemærker, at der

dermed ikke er tale om udvikling af et helt nyt IT-system til at understøtte

virksomhedernes samlede godkendelsesforløb i regi af Én indgang. Én ind-

gang kommer ikke til at overtage sagsbehandlingen fra de kompetente myn-

digheder, og virksomhedernes ansøgninger vil fortsat skulle indsendes og

behandles via de respektive myndigheders eksisterede sider og digitale

platforme.

Erhvervsministeriet har fokus på at undersøge, i hvilket omfang eksiste-

rende platforme og data kan bruges og genbruges til at understøtte mere

effektive godkendelsesforløb for virksomhederne. Ministeriet vil i den for-

bindelse bl.a. kortlægge virksomhedernes og myndighedernes brug af ek-

sisterende platforme og undersøge, om der er potentiale for bedre tværgå-

ende integration af data, fx med henblik på at status på behandling af an-

søgninger kan fremgå af MitVirk. Erhvervsministeriet vil inddrage interes-

senterne i dette arbejde.

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at der i tilknytning til Én indgang

vil blive udviklet vejledningsmateriale til Virksomhedsguiden målrettet

virksomheder, der ønsker at etablere eller udvide produktionsanlæg. I den

forbindelse vil Erhvervsministeriet se på, i hvilket omfang der er behov for

materiale på engelsk.

3.14.

Evaluering af Én indgang

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/29

DI anbefaler, at der gennemføres en evaluering af Én indgang ordningen

efter 1-2 år for at vurdere, om reduktionen i sagsbehandlingstiden er til-

strækkelige og om processerne kan udbredes til flere områder.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at den politiske aftale om Rød løber for pro-

duktionsvirksomheder fastlægger, at ordningen skal evalueres i første halv-

del af 2027 med henblik på, at der kan tages stilling til videreførelse af

initiativet efter 2027.

3.15.

Udpegning af industriparker (kriterier)

Brintbranchen bemærker, at kriteriet om nærhed til arbejdskraft forekom-

mer uhensigtsmæssigt, da udpegningen af en industripark i sig selv kan

være med til at tiltrække arbejdskraft uden at det i forvejen er til stede,

f.eks. internationale skoler. Her foreslås det, at kriteriet kan udvides, så

kommunerne kan beskrive, hvordan de vil planlægge for arbejdskraft.

Dansk Erhverv bemærker, at der ifm. udpegningen af industriparker lægges

særligt vægt på erhvervsinteressen og tilgængelig arbejdskraft frem for

nærhed til uddannelsesinstitutioner, geografisk fordeling og planstatus i

hhv. byzone eller landzone. Dansk Erhverv bemærker samtidigt, at man bør

indtænke de danske erhvervshavne som nødvendig omkringliggende infra-

struktur for industriparkerne, da de har stor betydning for import og ek-

sport. Dansk Erhverv bemærker ydermere, at hastighed i udpegningen af

industriparker er centralt, hvorfor der bør fastsættes frister for indsendelse

af forslag til industriparker, statslig screening og udpegning.

Dansk Industri, Haderslev Kommune, KL og Lolland Kommune bemær-

ker, at de fem kriterier i §12 stk. 1 kræver præcisering og uddybning, her-

under deres indbyrdes vægtning, hvis antallet af ansøgninger om industri-

parker overstiger intentionerne med lovforslag og kræver prioritering.

Dansk Industri bemærker, at det bør afklares, om den nødvendige erhvervs-

mæssige infrastruktur inkluderer kloaknet, og om dette skal være fremført

til industriparker eller også skal være byggemodnet, ligesom det bør klar-

lægges, om industriparken kan overtage distributionsforpligtigelser for in-

frastruktur fra energinetselskaber i forhold til gældende regler for produk-

tion og forbrug af eksempelvis lokal vedvarende energi. Det bemærkes

samtidigt, at transportinfrastruktur kan omfatte nærhed til en erhvervshavn

med passende adgangsforhold.

Dansk Industri bemærker endvidere, at kriterium 5 (nærhed til arbejdskraft)

er formuleret på en måde, der efterlader tvivl om ”fx” er knyttet til arbejds-

kraft, eller om det er et selvstændigt kriterium, der inkluderer nærhed til

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/29

uddannelsesinstitutioner og internationale skoler. Her er det et særligt hen-

syn for Dansk Industris medlemsvirksomheder, at industriparkerne place-

res i områder med tilgængelig arbejdskraft, og at udpegningen af industri-

parkerne ikke hovedsageligt bør være en øvelse i at skabe mere geografisk

balance, men derimod understøtte industriens udvikling og styrke Dan-

marks konkurrenceevne. Dansk Metal bemærker, at det er positivt, at der

lægges vægt på en bred geografisk fordeling af industriparkerne.

Haderslev Kommune foreslår, at der indarbejdes en større fleksibilitet i de-

tailplanlægning og etablering af infrastrukturen i industriparkerne i samar-

bejde med de konkrete virksomheder og spørger ind til, om den nødvendige

infrastruktur som elforsyning, kloak og vand skal være etableret på for-

hånd, eller om det vil være tilstrækkeligt at godtgøre, at det hurtigt kan

etableres. KL anbefaler, at det i udpegningskriterierne formuleres på en

måde, der giver mulighed for byggemodning i takt med den konkrete plan-

lægning.

Holstebro Kommune bemærker, at det i lighed med lovbemærkningerne i

§12, stk. 3’s fokus på den geografiske sammenhæng mellem industriparker

og statslige energiparker bør tillægges tilsvarende værdi, at der mellem in-

dustriparken og den statsligt udpegede energipark vil kunne finde substan-

tielle grønne symbioser sted.

Aalborg Kommune anbefaler, at udpegningskriterierne ikke blive for

snævre, og at udpegningen af industriparkerne også tager højde for udvi-

delsesmuligheder for arealerne og ambitiøse klimahåndteringsplaner for in-

dustriparkerne. Dansk Industri og Aalborg Kommune bemærker afslut-

ningsvist, at ”tilknyttede aktiviteter” også dækker over produktionsvirk-

somheders R&D, og adgang til fælles test- og udviklingsfaciliteter, f.eks. i

samarbejde med forskningsinstitutioner.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker indledningsvist, at udpegningskriterierne

for industriparker følger den politiske aftale og vil blive udspecificeret i

ansøgningsmaterialet til kommunerne. Udpegningen af industriparkerne

vil bero på en samlet vurdering af de indmeldte projekter fra kommunen og

deres efterlevelse af kriterierne.

Fsva. kriteriet om nærhed til arbejdskraft bemærkes det, at kommunen skal

kunne redegøre for, at der kan tilvejebringes kvalificeret arbejdskraft til

industriparken. Det kan bl.a. være i form af f.eks. uddannelsesinstitutioner,

erhvervsområder og øvrige relevante infrastrukturprojekter, der kan godt-

gøre adgangen til kvalificeret arbejdskraft i industriparken.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/29

Erhvervsministeriet er enige i, at det er en centralt hensyn i udpegningen

af industriparkerne, at der er en stærk erhvervsinteresse, og at der kan til-

vejebringes kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsministeriet har i den forbin-

delse nedsat et erhvervspanel, der bl.a. skal komme med input til erhvervs-

interesserne i industriparkerne.

Erhvervsministeriet anerkender, at de danske erhvervshavne har en stor

betydning for dansk import og eksport. I vurderingen af de indmeldte are-

aler ift. kriteriet om transportinfrastruktur vil adgangen til erhvervshavne

også indgå.

Erhvervsministeriet er enige i betragtningen om, at hastighed i udpegnin-

gen af industriparkerne er en væsentlig faktor, hvorfor indmeldingsrunden

ligger i foråret 2025 og udpegningen af industriparkerne inden udgangen

af 2025. Som en del af udpegningskriteriet om kommunens engagement i

udviklingen af de indmeldte arealer vil der blive lagt vægt på, hvor hurtigt

de ansøgte parker kan stå klar til virksomhederne.

Erhvervsministeriet bemærker, at kriteriet om nærhed til arbejdskraft er et

selvstændigt kriterium, hvoraf uddannelsesinstitutioner, internationale

skoler og erhvervsklynger er eksempler på nærhed til arbejdskraft, men

ikke ekskluderende for øvrige beskrivelser af, hvordan kommunerne vil

sikre den nødvendige tilgængelige arbejdskraft til industriparkerne. Krite-

riet vil blive udfoldet i ansøgningsmaterialet.

Erhvervsministeriet bemærker, at det følger af § 13, stk. 1, nr. 3 i lovforsla-

get, at industriparker kan udpeges, hvis der er den nødvendige erhvervs-

mæssige infrastruktur, b.la. elnet, vand, varme- og gasnet, eller hvor der

planlægges herfor. Det er således en mulighed, at kommunen i ansøgnin-

gen beskriver, hvordan og hvornår den erhvervsmæssige infrastruktur for-

ventes at blive tilvejebragt, ligesom der for øvrigt vil blive lagt vægt på det

kommunale engagement i at få etableret industriparken hurtigt eller inden

for en overskuelig tidshorisont.

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

det kan være muligt at skabe synergi mellem produktionsvirksomheder i

industriparkerne og virksomheder med en funktionel tilknytning til disse,

f.eks. grønne synergier ved genanvendelse af ressourcer og biproduktioner

fra produktionen, så længe det kan ske uden at indvirke negativt på pro-

duktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Relationen til

og/eller planerne for opbygningen af substantielle grønne symbioser kan

fungere som eksempel på, hvordan kommunen demonstrerer erhvervsinte-

resser for industriparken jf. kriterieriet om betydelige erhvervsinteresser.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/29

Erhvervsministeriet bemærker, at der som led i kriteriet om erhvervsinte-

resse vil blive lagt vægt på, at der er tale om større og sammenhængende

arealer herunder potentielle muligheder for udvidelse af arealerne. Er-

hvervsministeriet bemærker endeligt, at det vil blive præciseret i lovbe-

mærkningerne, at ”tilknyttede aktiviteter” også omfatter forskning og ud-

vikling samt test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.

3.16.

Planlægning af nationale interesser

CO-industri, 3F-industri og Dansk Metal fremhæver, at den statslige ud-

pegning af industriparker skal sikre, at byudvikling, naturhensyn og andre

ønsker til arealanvendelsen i Danmark ikke kolliderer med de forhold, der

er nødvendige for at drive produktionsvirksomheder som f.eks. støj- og

lugtgener. Dansk Metal og Danske Havne bemærker endvidere at danske

erhvervshavne i fremtiden også bør kunne udpeges som industriparker, da

en del produktion til særligt den grønne industri i fremtiden vil skulle fo-

regå på havneareal eller tæt på kajkanten, hvilket stiller store krav til hav-

nenes infrastruktur.

Dansk Metal bemærker samtidigt, at man udvider mulighederne for den

statslige udpegning af industriparker, så kompetencen til indstilling af are-

aler ikke alene begrænses til kommunalbestyrelser. Konkret foreslås det, at

der med lovforslaget gives mulighed for at staten, sammen med indstilling

fra virksomheder og lodsejere, og hvor der er nationale interesser på spil

eller tale om en national styrkeposition, kan udpege arealer til en industri-

park uafhængigt af kommunalbestyrelsen.

Dansk Industri bemærker desuden, at det bør overvejes at udpege industri-

parker med landsplansdirektiver, så der kan fastlægges specifikke og indi-

viduelle krav til hver industripark.

Green Power Denmark bemærker, at det er uklart, hvem der betaler for

klargøring af infrastrukturen, og hvornår arealerne vil være tilgængelige for

virksomhederne.

Haderslev Kommune og KL bemærker, at det er uklart, om der ifm. udpeg-

ningen f.eks. skal redegøres for rummelighed, og om udpegningen til stats-

lig industripark modregnes i de øvrige områder der er udlagt jf. planlovens

§11a, stk. 7. Haderslev Kommune foreslår, at der kan afviges fra kommu-

nernes arealregnskab. Haderslev Kommune opfordrer ligeledes til fleksibi-

litet i, hvem der ejer og udvikler arealerne, idet udvikling af sådanne arealer

ofte sker i tæt samspil mellem kommune og private udviklede/virksomhe-

der med variation i ejerforme.

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

21/29

Haderslev Kommune bemærker endvidere, at produktionsvirksomheder

ofte har et stort behov for nærhed til transportinfrastruktur, hvorfor der

spørges ind til, hvordan lovforslaget forholder sig til ”Statens oversigt over

nationale interesser i kommuneplanlægning”, hvor erhvervsarealer langt

motorveje er forbeholdt transporttunge virksomheder, og derfor om det er

muligt at placere industriparkerne langs motorveje.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget kan medføre et ekstra

pres for etablering af lokalplanlagte områder i landzonen, da industriparker

kan placeres i landzonen. Landbrug & Fødevarer udtrykker bekymring for

denne udvikling, da det kan begrænse husdyrproduktionens udvikling, hvis

der opstår områder i landzonen, der bliver lokalplanlagt eller opnår byzo-

nestatus, og dermed ikke gør det muligt at ændre eller udvide nærliggende

husdyrbrug. Landbrug & Fødevarer anmoder om, at denne udfordring løses

i lovforslaget, så der ikke skabes unødige udfordringer for husdyrprodukti-

onen i Danmark.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale, at den

fysiske planlægning af industriparkerne forestås af kommunerne efter plan-

lovens regler. Den kommunale planlægning af industriparkerne vil herun-

der skulle være i overensstemmelse med de nationale interesser i kommu-

neplanlægningen.

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at loven, herunder kravene til de

statsligt udpegede industriparker, ikke hindrer, at en erhvervshavn vil

kunne udpeges som en industripark, såfremt det pågældende areal i øvrigt

lever op til udpegningskriterierne.

Erhvervsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af den politiske af-

tale, at det er kommunerne, der har til opgave at indmelde arealer til indu-

striparker, og at det er kommunerne, der er ansvarlige for den detaljerede

kommuneplanlægning af arealerne efter planloven. Et stærkt kommunalt

engagement vurderes at være afgørende for, at industriparken bliver en

succes, lige så vel som at kommunen er i stand til at demonstrere en bety-

delig erhvervsinteresse for industriparken, jf. kriteriet om erhvervsinteres-

ser. Der er i denne lov ikke noget til hinder for at kommunerne går i part-

nerskaber med erhvervsliv, lodsejere, investorer m.v. om udviklingen af de

konkrete arealer.

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at den fysiske planlægning af

parkerne forestås af kommunalbestyrelserne efter reglerne i planloven.

Der ændres ikke på de regler, der i dag gælder for produktionsvirksomhe-

der, herunder miljøregulering og mulighederne for at kunne planlægge for

områder til produktionsvirksomheder. Industriparkerne kan enten udpeges

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

22/29

i tilknytning til eksisterende byzone eller i det åbne land efter planlovens

regler herom. Et nyt areal til byzone herunder nye erhvervsområder skal

efter planlovens regler om byvækst som hovedregel placeres i direkte til-

knytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone. Såfremt en indu-

stripark ønskes udpeget i et område, der ikke ligger i tilknytning til eksiste-

rende bebygget byzone, kan ministeren for byer og landdistrikter, efter an-

søgning fra kommunalbestyrelsen, meddele tilladelse til planlægning for et

afgrænset areal til byzone eller fastsætte regler for kommunernes planlæg-

ning i et landsplansdirektiv, der fraviger planlovens regler om byvækst for

et afgrænset areal.

Erhvervsministeriet bemærker, at der med udpegningen af industriparker

ikke ændres på de regler, der gælder for produktionsvirksomheder, herun-

der miljøregulering, hvilket indebærer, at det er kommunens ansvar at gen-

nemføre den fysiske planlægning efter planlovens regler og efterfølgende

sikre, at der er planlagt for produktionsvirksomheder på det pågældende

areal. Det foreslås, at der som en tydeliggørelse heraf indsættes en henvis-

ning i afsnit 3.2.3. i lovbemærkningerne til afsnit 3.2.1., der indeholder en

beskrivelse af gældende ret i medfør af planloven.

Med hensyn til rummelighed i kommuneplanen, foreslås det præciseret i

beskrivelsen i gældende ret i afsnit 3.2.1 i lovbemærkningerne, at alle re-

degørelseskrav i planloven gælder for den fysiske planlægning for industri-

parkerne, herunder redegørelseskrav vedrørende rummelighed i § 11 a,

stk. 7, i planloven.

Erhvervsministeriet anerkender endvidere, at produktionsvirksomheder

ofte har et stort behov for nærhed til transportinfrastruktur. Det fremgår af

afsnit 3.2.3 i bemærkningerne til lovforslaget, at den fysiske planlægning

af industriparkerne foretages af kommunalbestyrelserne efter planloven.

Ifølge § 11b, stk. 1, nr. 16, i lov om planlægning fastsættes rammer for

indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hensyn til

sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport- og

logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Det betyder,

at der skal prioriteres plads til transport- og logistikvirksomheder og andre

transporttunge virksomheder i erhvervsområder langs motorveje, så de er-

hverv, der har tung trafik, sikres en placering tæt på motorvejenes til- og

frakørsler. Derudover kan der planlægges for, at andre erhverv end trans-

port og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder kan

placeres i erhvervsområderne langs motorveje under hensyntagen til en ef-

fektiv transportafvikling, herunder så det f.eks. undgås at blande tung

transport med personbiler m.v. Det er en national interesse, der påses af

Transportministeriet og Vejdirektoratet, at kommuner ved udlæg af er-

hvervsarealer langs motorveje og ved disses tilslutningsanlæg skal forbe-

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

23/29

holde arealerne til transport-, logistik- og andre transporttunge virksom-

heder. Hvis kommuner planlægger for andre virksomhedstyper på motor-

vejsnære erhvervsarealer, fx industriparker til produktionsvirksomheder,

skal der redegøres for, at der i fremtiden ikke findes behov for at planlægge

for transporttunge virksomheder med behov for motorvejsnær lokalisering.

I den forbindelse skal kommuner opgøre og vise eksisterende og uudnyttede

arealudlæg til transporttunge erhverv samt godtgøre, at kommunale vej-

planer understøtter effektiv transportafvikling.

Erhvervsministeriet bemærker, at industriparkerne planlægges i medfør af

planloven. Alt efter de konkrete omstændigheder, vil forskellige hensyn

skulle inddrages i kommunernes planlægning for arealer til industriparker.

Herunder vil beliggenheden af eksisterende husdyrbrug skulle indgå. Det

foreslås, at der som en tydeliggørelse heraf indsættes en sætning om for-

skellige hensyn i kommunernes planlægning i afsnit 3.2.1. i lovbemærknin-

gerne.

3.17.

Infrastruktur

Brintbranchen bemærker, at det er uklart, hvordan det skal tolkes, at der

skal planlægges for infrastruktur, og at bevisbyrden for planlægning ikke

bliver unødigt tung.

Dansk Erhverv bemærker, at det er uklart, hvilke redskaber, der skal sikre

etablering eller opgradering af den nødvendige infrastruktur i industripar-

kerne og at de ansvarlige ministerier bør have ansvaret for at igangsætte

arbejdsspor med inddragelse af branchen for at adressere udfordringerne.

Ydermere anbefaler Dansk Industri, at der nedsættes implementeringsgrup-

per med inddragelse af relevante ressortministerier og kommuner mhp. at

sikre, at den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur tilvejebringes i in-

dustriparkerne.

Dansk Industri bemærker ligeledes, at en række store medlemsvirksomhe-

der lægger stor vægt på tilstedeværelsen af tilstrækkelig energiforsyning,

da forsyningssikkerhed er en afgørende faktor for danske produktionsvirk-

somheder, men at der i øjeblikket opleves meget lange ventetider på ud-

bygning og tilkobling til energinettet. Dansk Industri anbefaler konkret, at

Klima-, Energi- og Forsyningsministerier sikrer, at de lokale forsynings-

selskaber prioriterer industriparkerne og opfylder de nødvendige krav til

energiforsyning og infrastruktur.

Kommentar

Erhvervsministeriet anerkender, at bevisbyrden ift. planlægning ikke skal

blive unødigt tung, men at der omvendt er behov for, at kommunerne kan

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

24/29

konkretisere, hvordan de i den kommunale dialog og planlægning vil un-

derstøtte samtænkning med energiinfrastruktur m.v. da det er med til at

sandsynliggøre det samlede projekts realiserbarhed. Som det fremgår af

den politiske aftale, lægges der i udpegningen vægt på, at kommunerne pri-

oriterer industriparkerne. Det skal imidlertid bemærkes, at i forhold til ud-

bygning af elnet og gassystemer er det ikke kommunen, der tilvejebringer

infrastrukturen, men Energinet, netvirksomhederne og Evida. Hvad angår

prioritering af etablering af elnet til industriparker er det endvidere en for-

udsætning for udpegning af en industripark, at den udpeges, hvor der alle-

rede er elnet, eller er hvor der planlægges herfor. Dette bl.a. for at sikre,

at der allerede er net, eller kan forventes at være net på vej. Såfremt der

for aktører i en udpeget industripark måtte være behov for mere elnet, end

det net, der allerede er eller er planlagt for, så vil disse aktører skulle følge

Energinet og netvirksomhedernes sædvanlige proces og principper for net-

tilslutning. Fsva. elnet er der således ikke mulighed for ”at de lokale for-

syningsselskaber prioriterer industriparkerne”, som efterspurgt i hørings-

svar fra Dansk Industri.

3.18.

Naturhensyn

Dansk Erhverv bemærker, at landskabshensyn og herlighedshensyn såsom

fredninger ikke bør stå i vejen for udvikling af produktion i Danmark, hvor-

for denne undtagelse bør fjernes.

Dansk Industri bemærker samtidigt, at det væsentligt at opliste hvilke kri-

terier for beskyttet natur, loven sigter på, så de kan tages med i betragtning

ved planlægning af en industripark og ikke først introduceres i forbindelse

med en afgørelse fra f.eks. Planklagenævnet.

Holstebro Kommune og KL spørger ind til hensyn til beskyttet natur og

bemærker, at selv almindelige regnvandsbassiner på få år kan udvikle sig

til §3-natur, hvorfor der bør være en forståelse ifm. udpegningen, at et min-

dre eksisterende vandhul inden for arealafgrænsningen ikke er et problem.

Lolland Kommune bemærker, at kriterie 6 (omhandlende

naturbeskyttelse

og naturnationalparker)

bør omformuleres til, at planlægningen skal sikre

eksisterende natur og naturnationalparker og evt. forbedre naturgrundlaget.

Lokalplanlægningen kan f.eks. forbedre sammenhængen og naturgrundla-

get for og omkring §3-vandhuller.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at der

ikke kan etableres industriparker på områder, hvor der er beskyttet natur.

Det foreslås, at det i lovbemærkningerne præciseres, at et mindre område

beskyttet natur, f.eks. en beskyttet sø (iht. lov om naturbeskyttelse § 3), ikke

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

25/29

er til hinder for, at der kan udpeges en industripark rundt om det mindre

område med beskyttet natur, således at dette mindre område ikke udpeges

som del af industriparken. Der er i dag eksempler på lokalplanlagte er-

hvervsområder, hvor eksisterende § 3-områder er friholdt for bebyggelse

og anvendelse, der kan påvirke § 3-beskyttelsen. Det bemærkes i øvrigt, at

kriteriet om naturbeskyttelse dækker over områder, der allerede er beskyt-

tet natur, og ikke områder, der på sigt kan udvikle sig hertil.

Øvrige hensyn, herunder hensyn til f.eks. bevaringsværdige og større sam-

menhængende landskaber, indgår som en del af de nationale interesser,

der skal varetages i den fysiske planlægning for industriparkerne i medfør

af planloven regler. Fsva. bemærkningen om en oplistning af kriterier for

beskyttet natur henvises til § 13 stk. 2 i loven, ligesom øvrige relevante

beskyttelseshensyn følger af de nationale interesser i kommuneplanlægnin-

gen i medfør af planlovens regler.

3.19.

Øvrige

Dansk Erhverv bemærker at de positive fordele for produktionsvirksomhe-

der ikke bør begrænses til fem industriparker, hvorfor der bør udpeges flere

industriparker, hvis der er interesse fra kommuner og virksomheder.

Dansk Metal opfordrer til, at man i løbet af 2025 evaluerer ordningen med

henblik på at sikre, at nationale interesser, sårbar infrastruktur og øvrigt

beredskab har de nødvendige fysiske rammer til rådighed – særligt set i

lyset af de arealændringer, som Aftalen om et Grønt Danmark fra juni 2024

forventes at medføre. Endvidere ønsker Dansk Industri, at industriparkerne

kan bruges som ”regulatoriske sandkasser”, som EU-forordningen for net-

tonulprojekter udvider rammerne for.

Dansk Industri spørger ydermere ind til, om produktionsvirksomheder i in-

dustriparkernes ret til at benytte sig af Én Indgang bortfalder, såfremt sol-

nedgangsklausulen iværksættes og statussen som industripark bortfalder i

tilfælde af, at arealet eksempelvis ikke udnyttes. Holstebro Kommune be-

mærker endvidere, at en solnedgangsklausul på fem år kan være problema-

tisk, såfremt der arbejdes med projekter, der endnu ikke er fuldt modnede

og derfor ikke er klar til en længerevarende plan- og miljøvurderingspro-

ces, hvorfor det bør overvejes, om fremdrift f.eks. i form af konkrete inve-

steringer såsom arealkøb eller lignende er tilstrækkeligt til at bibeholde sta-

tus som industripark.

Green Power Denmark bemærker, at det er svært pba. lovforslaget at vur-

dere, hvornår industriparkerne reelt vil være udpeget. Green Power Den-

mark bemærker samtidigt, at det er uklart, om virksomheder etableret i de

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

26/29

kommende industriparker får karakter af produktionsvirksomheder af nati-

onal interesse, eller at det kun er produktionsvirksomheder af national in-

teresse, der kan få adgang til at etablere sig i industriparkerne.

KL spørger afslutningsvist ind til, hvad kriterierne er for ophævelse af sta-

tus som industripark og konsekvenserne heraf.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at antallet af industriparker, som der sigtes

mod at udpege, er fastsat i den politiske aftale. Hensynet er, at der etableres

et antal større og attraktive industriparker. Erhvervsministeriet bemærker

endvidere, at det fremgår af den politiske aftale, at ordningen vil blive eva-

lueret i 2027.

Erhvervsministeriet bemærker ydermere, at der ikke er noget til hinder for,

at der kan etableres regulatoriske sandkasser i regi af industriparkerne,

såfremt der kan identificeres velegnede projekter hertil. Erhvervsministe-

riet vil se på mulighederne for at skabe synergi mellem de konkrete indu-

striparker og regulatoriske sandkasser i samarbejde med relevante ressort-

ministerier, når industriparkerne er udpegede.

Erhvervsministeriet bemærker, at den politiske aftale tilsiger, at aftalepar-

tierne vil tage stilling til udpegning af nye industriparker inden udgangen

af 2025. Det bemærkes, at produktionsvirksomheder, der etablerer sig i de

udpegede industriparker, vil være produktionsvirksomheder af national in-

teresse jf. afsnit 3.2.1. i bemærkningerne til lovforslaget. Det er således

ikke et krav for at etablere sig i parkerne at en virksomhed allerede er en

produktionsvirksomhed af national interesse.

Erhvervsministeriet bemærker afslutningsvist, at det fremgår af bemærk-

ningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (§ 13, stk. 5), at det fore-

slås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et areal udpeget som

industripark skal ophøre med at være udpeget som industripark. Den fore-

slåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren for eventuelle

statslige arealreservationer til industriparker kan fastsætte regler om, at

en industripark kan ophøre med at være en industripark efter, at den er

blevet udpeget hertil. Der fastsættes en solnedgangsklausul på fem år, der

kan træde i kraft, hvis arealet f.eks. ikke er blevet anvendt som hensigten i

perioden.

3.20.

Andre ændringer

KL stiller forslag om, at kommunerne ved ændring af lovgivningen på en

række relevante opgaveområder gives mulighed for at samarbejde frivilligt

og uden statslig godkendelse om deres myndighedsopgaver. Samarbejde

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27/29

om myndighedsopgaver kan omfatte andre opgaver, der udøves i nær til-

knytning til de myndighedsopgaver, der samarbejdes om.

Kommentar

Erhvervsministeriet foreslår at supplere lovforslaget med bestemmelser om

delegation, der giver mulighed for at en kommunalbestyrelse efter aftale

kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til på sine vegne at varetage

udøvelse af myndighedsopgaver og hertil knyttede opgaver inden for en

række områder.

4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:



Bemærkningerne til § 1, stk.1, nr. 5 vedr. godkendelsesforløb er præci-

seret med eksempler på tilladelsesordninger, der kan omfattes af virk-

somhedernes godkendelsesforløb.



Bemærkningerne til § 7, stk. 2 vedr. call-in er præciseret, så det frem-

går at overtagelse som udgangspunkt sker efter kommunalbestyrelsens

anmodning. Kommunalbestyrelsen kan udelukkende anmode om over-

tagelse, og det kan altså ikke forlanges, at miljøministeren skal over-

tage en sag.



Bemærkningerne til § 13, stk. 2 er præciseret, så det fremgår at et min-

dre område beskyttet natur, f.eks. en beskyttet sø (iht. lov om naturbe-

skyttelse § 3), ikke er til hinder for, at der kan udpeges en industripark

rundt om det mindre område, således at det mindre område med be-

skyttet natur ikke udpeges som del af industriparken. Dette med hen-

blik på, at relevante eksisterende erhvervsområder eller andre relevante

områder ikke udelukkes fra at kunne blive udpeget som industripark,

hvis der ligger et mindre område med beskyttet natur i disse områder.

Det mindre område med beskyttet natur vil skulle bevares, selvom der

udpeges en industripark i arealet omkring området.



Lovens almindelige bemærkninger vedr. den foreslåede ordning er op-

dateret, så det fremgår, at tilknyttede aktiviteter i en industripark, også

dækker over forskning, udvikling og testfaciliteter.



Lovens almindelige bemærkninger vedr. gældende ret ift. planlægning

og udpegning af industriparker er præciseret, så det fremgår, at alle re-

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

28/29

degørelseskrav i planloven gælder for den fysiske planlægning for in-

dustriparkerne, herunder redegørelseskrav vedrørende rummelighed i §

11 a, stk. 7, i lov om planlægning.



Der er suppleret med en bestemmelse om delegation, der giver mulig-

hed for, at en kommunalbestyrelse efter aftale kan bemyndige en anden

kommunalbestyrelse til på sine vegne at varetage udøvelse af myndig-

hedsopgaver og hertil knyttede opgaver inden for en række områder

vedr. godkendelsessager for etablering og udvidelse af produktionsfa-

ciliteter.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder, kommuner m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, organisati-

oner mv. (listen inkluderer ikke ministerier og styrelser):

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup

Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, By & Havn,

Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Centralorganisationen af in-

dustriansatte i Danmark (COindustri), Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Me-

tal, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Havne, Dan-

ske Regioner, Dragør Kommune, Domstolsstyrelsen, Egedal Kommune,

Energinet.dk, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune,

Faxe Kommune, Forbrugerombudsmanden, Fredensborg Kommune, Fre-

dericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune,

Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune,

Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Green Po-

wer Denmark, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund

Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kom-

mune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hille-

rød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kom-

mune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kom-

mune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune,

Jammerbugt Kommune, Justitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde

Kommune, Kolding Kommune, Kommunernes Landsforeningen, Køben-

havns Kommune, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Langeland

Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune,

Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Læsø

Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kom-

mune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordsøfonden, Nyborg

Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune,

L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

29/29

Odsherred Kommune, Ombudsmanden, Randers Kommune, Rebild Kom-

mune, Retspolitisk Forening, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted

Kommune, Rigsadvokaten, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,

Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg

Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMV Danmark, Solrød

Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svend-

borg Kommune, Syddjurs Kommune, Sø- og Handelsretten, Sønderborg

Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Va-

lensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,

Vesthimmerlands Kommune, Vestre Landsret, Viborg Kommune, Vor-

dingborg Kommune, Ærø Kommune, Østre Landsret, Aabenraa Kom-

mune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, 3F-Industri.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (COin-

dustri), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Havne, Ener-

ginet.dk, Green Power Denmark, Haderslev Kommuner, Hedensted Kom-

mune, Holstebro Kommune, Kommunernes Landsforening, Landbrug &

Fødevarer, Lif, Lolland Kommune, Aalborg Kommune, 3F-industri.

Derudover er der modtaget uopfordrede høringssvar fra Brintbranchen,

DABYFO (Forum for Danske Bygningsmyndigheder), Lolland Forsyning,

TEKNIQ, Trekantsområdet.