Erhvervsudvalget 2024-25
L 206 Bilag 1
Offentligt
3008004_0001.png
København, 24-01-2025
Brintbranchens høringssvar
Høring over udkast til lovforslag til lov om én
indgang for etablering og udvidelse af
produktionsanlæg og om statslig udpegning af
industriparker
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovennævnte. Det er
et vigtigt skridt for at accelerere den grønne omstilling, som vi naturligvis hilser velkomment.
Samtidig synes vi, at der er behov for flere skridt i denne retning, hvis den grønne omstilling reelt
skal ske i det tempo, der er nødvendig for at løse den klimakrise, vi står midt i. Vores specifikke
kommentarer, detaljeret nedenfor, skal derfor ses i det lys.
Derudover opfordrer Brintbranchen til, at en lignende (og mere bindende) ordning overvejes under
Klimaministeriet for godkendelse af energiproducerende virksomheder.
Til §5, ift. fastsættelse af bindende frister for sagsbehandlingstid og besvarelse af spørgsmål
Det er virkelig positivt, at der fastsættes bindende frister mhp. at sikre et smidigt
godkendelsesforløb. Vi har dog svært ved at se, i hvilken forstand fristerne er bindende, når
produktionsvirksomheder jf. §11 ikke har retskrav, og ikke kan få erstatning for tab som følge af
forsinkelser i godkendelsesforløbet, og der ellers ikke ser ud til at være andre former for
konsekvenser, når de 18 måneder overstiges.
I den forbindelse vil vi gerne opfordre til mere binding, dvs. en model hvor der reelt er krav på, at
forløbet konsistent holdes under de 18 måneder.
Til §12 nr. 3 og 4, ift. planlagt infrastruktur
Det er uklart, hvordan ”planlægges” skal tolkes. Vi opfordrer dog til, at bevisbyrden for
planlægning ikke bliver unødigt tungt.
Til §12 nr. 5, ift. nærhed til arbejdskraft
Kriteriet forekommer at være lidt uhensigtsmæssigt, forstået således at udpegning af en
industripark i sig selv kan være med til at tiltrække arbejdskraft, uden at der i forvejen er f.eks.
internationale skoler i nærheden. Her ville det give mening at udvide kravet på linje med nr. 3 og
4, så der også står
”eller planlægges herfor”.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0002.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Kristian Munk Hattens
Mariana Ortiz
Fagretlig
Høringssvar - forslag til lov om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg og om statslig
udpegning af industriparker
23. januar 2025 09:49:01
image001.png
image002.png
image004.png
Kære Mariana
CO-industri og 3F-industri kan tilslutte sig Dansk Metals bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kristian Munk Hattens
Juridisk konsulent, advokat
OKFakta_OK23_logoer.png
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon: +45 33 63 80 00
Telefon dir.: +45 33 63 80 37
Mobil: +45 21 84 78 01
[email protected]
Databeskyttelse
Vi registrerer personoplysninger i forbindelse med vores sagsbehandling.
Læs hvordan CO-industri behandler personoplysninger
HER
Denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger og er kun beregnet for adressaten.
Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst slette den og informere os pr. telefon.
Fra:
Mariana Ortiz <[email protected]>
Sendt:
20. december 2024 14:32
Til:
Mariana Ortiz <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg
og om statslig udpegning af industriparker
Til adressaterne på høringslisten.
Erhvervsstyrelsen sender hermed udkast til forslag til lov om én indgang for etablering og udvidelse
af produktionsanlæg og om statslig udpegning af industriparker i høring.
Høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag kan findes på høringsportalen:
Høringsdetaljer -
Høringsportalen
Erhvervsstyrelsen imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest den 24. januar 2025 til
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0003.png
fuldmægtig Mariana Ortiz ([email protected]) og teamleder/chefkonsulent Majken Caroline Jacobsen
([email protected] )
Eventuelle spørgsmål kan ligeledes rettes til ovenstående.
Med venlig hilsen
Mariana Ortiz
Fuldmægtig
ERHVERVSSTYRELSEN
Produktionsvirksomheder
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291117
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
Virk.
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0004.png
Høringssvar fra landets kommuner
Høring over udkast til lovforslag om én indgang for etablering og udvi-
delse af produktionsanlæg og om statslig udpegning af industriparker
Af sender:
DABYFO
Forum f or Danske Bygningsmyndigheder
Stentof ten 44, 9550 Mariager
Kontaktpersoner:
Høringssekretær Stine Ruby Høgh, tlf . 2520 2064,
e-mail: [email protected]
DABYFOs f ormand Mette Hesthaven, tlf . 9931 2215,
e-mail: [email protected]
samt Jane Petersen, tlf . 7376 7624,
e-mail: [email protected]
DABYFO er blevet bekendt med lovf orslaget og benytter sig af mulig-
heden f or at af give høringssvar.
Forum f or Danske Bygningsmyndigheder; DABYFO, er en upolitisk f or-
ening, som består af alle 98 kommuners bygningsmyndigheder. For-
eningen har til f ormål at samle ledere og medarbejdere, der beskæf ti-
ger sig med kommunal byggesagsbehandling. Dette skal styrke og
f remme det kollegiale netværk, så videndeling på tværs af kommu-
nerne styrkes og øger f agligheden i opgaveløsningen. Foreningen va-
retager bygningsmyndighedernes interesser i f orhold til national og in-
ternational lovgivning, og virker f or at f remme byggeriets udvikling og
kvalitet. Foreningen f inder det væsentligt at kunne medvirke til, at
byggelovgivning m.v. udf ormes og administreres til gavn f or samf un-
det og den enkelte borger.
Generelle bemærkninger:
DABYFO har f orståelse f or, at der sker de nødvendige lovgivnings-
mæssige ændringer f or implementering af bestemmelser f astsat i EU.
Af Styrelsens høringsbrev f remgår, at der i Erhvervsstyrelsen etable-
res en one-stop-shop f or produktionsvirksomheder, der har projekter
om at etablere eller udvide produktionsf aciliteter i en af de kommende
Side 1 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
industriparker, eller hvis projektet kræver både statslige og kommu-
nale af gørelser, eller hvis projektets investeringssum er over 100 mio.
kr.
og der indf øres regulering af sagsbehandlingstider f or af gørelser
herom.
Kommunerne er grundlæggende enige i, at virksomhederne skal op-
leve en hurtig og smidig myndighedsproces, når produktionsvirksom-
hederne vil etablere eller udvide produktionsf aciliteter, og at ansøg-
nings- og godkendelsesprocesserne skal være gennemsigtige og f or-
udsigelige.
Det bestræber kommunerne sig også på, og rigtig mange kommuner
har allerede en ”One-stop-shop”, hvor virksomhederne f år tilknyttet
én f ast kontaktperson, som hjælper virksomheden og dennes rådgi-
ver(e) gennem de f orskellige godkendelser, og hvor der udarbejdes en
samlet procesplan f or sagsbehandlingsprocesserne og af tales en tids-
plan med virksomhederne, så det er gennemsigtigt f or alle, hvornår f x
hvilke ansøgninger og dokumenter skal være myndigheden i hænde
f or at tidsplanen holder.
De kommunale ”One-stop-shops”
er klare lokalpolitiske prioriteringer
og f indes under mange navne og organiseringer: Erhvervsteam, Er-
hvervskontakt, Erhvervsservice, Myndighedsservice, ErhvervsTask-
Force og lignende.
Samtidig er ”one-stop-shoppen” f aktisk i høj grad indbygget i bygge-
lovgivningen, idet kommunerne ikke må meddele byggetilladelse f ør-
end anden lovgivning, er påset overholdt. Det f remgår af Bygnings-
reglementet BR18, §35, stk. 2. Derf or er det en indgroet del af den
kommunale byggesagsbehandling, at sikre koordineringen på tværs af
myndigheder, idet byggetilladelsen f ørst må meddeles, når alle andre
tilladelser er givet. Kommunerne holder dialogmøder om ovenstående
med ansøgerne og virksomhederne, hvor der netop sikres overblik og
af taler løbende justeres.
I de mange byggesager, som kommunerne årligt behandler lykkes
denne kommunale service i høj grad!
Derf or virker det som om Erhvervsstyrelsen med lovf orslaget sparker
en åben dør ind og imod intensionerne kommer til at indf øre yderli-
gere et led, som vil f å modsat ef f ekt og lægger f orhindringer på den
røde løber: Det vil blive et ekstra administrativt led og f orlænge sags-
behandlingstiden stik imod lovens intentioner og virksomhedernes in-
teresser.
Side 2 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0006.png
Det er ganske givet rigtigt, at mange virksomheder oplever lang-
strakte og uigennemsigtige myndighedsprocesser, hvor der i visse til-
f ælde skal indhentes op mod 20 f orskellige tilladelser f or at udvide og
etablere produktion i Danmark. Derf or gør kommunerne allerede me-
get f or at af stemme tidsplaner med virksomhedernes rådgivere, så
der sikres hastighed og f orudsigelighed i godkendelsesprocesserne.
Det er derf or uklart hvad årsagen er til, at det f oreslås at udvide én
indgangs bef øjelser til øvrige produktionsvirksomheder udover de f or-
ordningsbestemte opgaver. Ligger der analyser eller anden dokumen-
tation bag dette f orslag?
I store og meget komplekse sager oplever kommunerne visse udf or-
dringer med at lykkes med den kommunale one-stop-shop-service
dels på grund af mængden af lovgivning, der kan være i spil og dels
når der også skal ske koordinering med statslige myndigheder. Her
oplever kommunerne desværre nogle gange en arrogance og mang-
lende vilje til samarbejde f ra de statslige myndigheder samt lange
sagsbehandlingstider. Det italesættes til tider også af ansøgerne og
virksomhederne.
Of te bliver f ortællingen, at det er den kommunale byggesagsbehand-
ling, der halter. Det er dog langt f ra altid tilf ældet og of te en unuance-
ret f ortælling, da det ikke er selve sagsbehandling ef ter byggelovgiv-
ningen, som er udf ordringen, men netop f orhold i anden lovgivning
hos anden myndighed, som gør at kommunerne ikke kan meddele
byggetilladelse f ør andre myndighedsprocesser, er f ærdige.
Koordineringen mellem mere og mere kompleks lovgivning er blevet
vanskeliggjort, når der i lovarbejdet ikke i tilstrækkelig grad sikres at
bestemmelser, processer og f rister er koordineret på tværs af lovom-
råder. Og det er desværre endnu engang det, der er ved at ske her,
og i øvrigt på en meget utydelig baggrund.
Kompleksiteten øges med implementering af f lere og f lere EU-direkti-
ver og f orordninger, som kommunerne oplever heller ikke i tilstrække-
lig grad konsekvensvurderes på tværs af lovområder.
Kommunerne hilser i høj grad ønsket om samarbejde mellem statslige
og kommunale myndigheder og større grad af koordinering på tværs
af myndighedsområder velkommen, men det er ikke løsningen, at ind-
f øre et ekstra led i Erhvervsstyrelsen. Det kan være en model i en-
kelte kommuner i helt store og komplekse sager, men det bør f orblive
en kommunal opgave i de kommuner, hvor dette arbejde allerede
sker.
Side 3 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Hensigtsmæssigheden af endnu et IT-system til myndighederne, f or-
drer at systemet udvikles til et niveau, hvor det f år en bedre f unktio-
nalitet end de eksisterende systemer. Ellers er det klogere at videre-
udvikle på dem. Hvis den kompetente myndighed skal kopiere den
samme data rundt i f lere systemer, vil være en administrativ belast-
ning. Derf or bør der f ør lanceringen, sikres -og gennemtestes- velf un-
gerende integration til de systemer der skal have (i store træk) de
samme f unktioner sideløbende. For byggesager og miljøgodkendelser
anvendes allerede det lovbundne (jf . BR18, § 9) ansøgningssystem
Byg&Miljø til ansøgninger, af gørelser, anmodning om- og indsendelse
af - supplerende materiale til sagerne. Måske ville det også kunne ud-
vikles til at rumme en procesplan. Kan et nyt IT-system være klar og
f ri af de værste børnesygdomme inden lovens ikraf ttrædelse? Eller vil
der komme en overgangsperiode, hvor inf ormationer skal udveksles
på anden vis?
Kommunerne bidrager altid gerne ved udvikling af IT-løsninger.
Kommunerne er enige i, at f astsatte sagsbehandlingstider f or myndig-
hedsgodkendelser er en god ide, men de f indes i udstrakt grad alle-
rede via servicemålsaf talen og indbygget i f lere lovområder. Det virker
derf or unødig komplicerende og ukoordineret at indf øre yderligere
sagsbehandlingslof ter. Der bør ske en koordinering heraf , og sikres at
det er gennemskueligt hvilken f rist der reelt er gældende.
I lovf orslaget er der en række ”kan”-bestemmelser,
som gør det
uigennemsigtigt hvornår bestemmelserne gælder og ikke. Fx f remgår
det, at Erhvervsstyrelsen ”i øvrigt i særlige tilf ælde, kan beslutte at
overtage kommunalbestyrelsens bef øjelser ef ter relevant lovgivning
på de pågældende ministres
områder.”
Det skaber tvivl og usikkerhed
og f orlænger processer, når lovgivning er så uklar. Og det giver
uigennemskuelig f orskelsbehandling. Vi f orudser at kommunerne vil
blive mødt af virksomheder, som er uf orstående overf or at nogle af
deres sager er omf attet af ordningen, mens de ikke gives samme mu-
ligheder i andre sager.
I lovf orslaget er der f okus på byggelovgivningen, miljøgodkendelser
og miljøvurderingslovgivningen, men i de komplekse sager er der of te
langt f lere lovområder i spil, som i høj grad spiller sammen med kom-
munal lokal teknisk viden på f x planområdet, spildevandsområdet, na-
turområdet, traf ik- og vejområdet osv. At splitte sagsbehandlingen ad
på udvalgte områder kan derf or unødigt f orlænge og komplicere pro-
cesserne.
Måske er det mere hensigtsmæssigt om ressourcerne til en statslig
”one
stop indgang” i stedet blev kanaliseret over til at sikre f remdrif t
på de områder, som skal udarbejde tilladelserne
ud f ra mere og
Side 4 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0008.png
mere kompleks lovgivning. Det vil være mere ef f ektivt og kunne sikre
det vi alle ønsker: en hurtigere sagsbehandling.
DABYFO og kommunerne deltager gerne i et videre arbejde med at
udvikle procedurer, metoder og understøttende it-systemer, som sik-
rer de hensyn, der tilsigtes med lovf orslaget.
Tekstnære bemærkninger:
§2
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Produktionsvirksomhed: En virksomhed, der er omfattet af krav om miljøgod-
kendelse eller om regelmæssige tilsyn.
2) Kompetent myndighed: Det organ inden for den offentlige forvaltning,
hvortil afgørelseskompetencen i et trin af en godkendelsesprocedure eller
et godkendelsesforløb efter denne lov, helt eller delvist er henlagt.
3) Godkendelsesforløb: En proces, der omfatter alle relevante tilladelser til
at bygge, udbygge og omdanne produktionsanlæg, som opfylder betingelserne
for at benytte indgangen.
4) Nettonulprojekt: Projekt omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/1735 af 13. juni 2024.
5) Investeringssum: Direkte omkostninger forbundet med byggeriet, udbygningen
eller omdannelsen af de eksisterende produktionsfaciliteter eller
tilknyttede aktiviteter, der er omfattet af indgangen.
6) Industripark: Et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan realiseres
projekter til etablering eller udvidelse af produktionsfaciliteter.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af,
hvad der skal forstås ved produktionsvirksomheder, som har adgang til at
benytte indgangen i medfør af kapitel 6.
DABYFOs
kommentar:
Forslag til
ændring:
Def initions-bestemmelsen
bør def inere hvad ”én indgang” er.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Produktionsvirksomhed: En virksomhed, der er omfattet af krav om miljøgod-
kendelse eller om regelmæssige tilsyn.
2) Kompetent myndighed: Det organ inden for den offentlige forvaltning, hvortil
afgørelseskompetencen i et trin af en godkendelsesprocedure eller et godkendel-
sesforløb efter denne lov, helt eller delvist er henlagt.
3) Godkendelsesforløb: En proces, der omfatter alle relevante tilladelser til at
bygge, udbygge og omdanne produktionsanlæg, som opfylder betingelserne
for at benytte indgangen.
4) Nettonulprojekt: Projekt omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2024/1735 af 13. juni 2024.
5) Investeringssum: Direkte omkostninger forbundet med byggeriet, udbygningen
eller omdannelsen af de eksisterende produktionsfaciliteter eller
tilknyttede aktiviteter, der er omfattet af indgangen.
6) Industripark: Et geografisk sammenhængende areal, hvor der kan realiseres
projekter til etablering eller udvidelse af produktionsfaciliteter.
7)
’En indgangs-ordningen’:
I regi af Erhvervsstyrelsen oprettes et natio-
nalt kontaktpunkt, hvor produktionsvirksomheder, som opfylder de i loven
fastsatte betingelser, kan søge vejledning på tværs af de kompetente
myndigheder.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af,
hvad der skal forstås ved produktionsvirksomheder, som har adgang til at benytte
indgangen i medfør af kapitel 6.
§4
§ 4. Indgangen kan, til brug for varetagelsen af sine opgaver, udveksle oplysnin-
ger med de kompetente myndigheder.
Side 5 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0009.png
Stk. 2. De kompetente myndigheder orienterer uden ugrundet ophold indgangen
om alle væsentlige sagsbehandlingsskridt og ekspeditioner i godkendelsesprocedu-
ren eller godkendelsesforløbet. De kompetente myndigheder udleverer oplysninger
på indgangens forespørgsel, inden for en af indgangen fastsat frist.
Stk. 3. Indgangen
kan,
på ansøgervirksomhedens vegne,
tilgå
verserende
sager
af betydning for godkendelsesproceduren eller godkendelsesforløbet ved de kom-
petente myndigheder.
DABYFOs
kommentar:
Det f remgår af bemærkninger til lovf orslagets enkelte bestemmel-
ser, at der etableres en digital understøttelsesplatf orm til vareta-
gelse af dialogen mellem de statslige og kommunale myndighe-
der, som deler data omkring sagsf orløbet.
Det kunne være et stort ønske, at denne platf orm selv henter
data i de respektive systemer hos myndighederne, så der ikke
skal bruges personalemæssige ressourcer på at dele data. På den
måde vil Indgangen til enhver tid, kunne hente en status på sa-
gen.
Kan man ikke med f ordel kigge på integration til nuværende pro-
grammer/platf orme, som benyttes af alle kommuner (f .eks. Byg
og Miljø) og overveje om de kan udbygges i stedet f or at udvikle
en helt ny platf orm.
Kommunerne må appellere til ikke at skulle til at håndtere disse
sager i to f orskellige systemer.
Hvis sagerne ligger i to f orskellige systemer uden integration, kan
der være udf ordringer med overblikket over sagsomf anget i kom-
munen
hvilken sag skal behandles f ørst if t. de f astlagte service-
mål.
Forslag til
ændring:
-
§5
§ 5. Indgangen kan, i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver,
fastsætte
bindende frister for de kompetente myndigheders sagsbehandlingstid
.
Stk. 2. Indgangen kan fastsætte bindende frister for ansøgervirksomhedens be-
svarelse af spørgsmål, eller indsendelse af supplerende oplysninger, i forbindelse
med de kompetente myndigheders sagsbehandling.
Stk. 3. Indgangen kan forelægge de kompetente myndigheder virksomheders an-
søgninger om anerkendelse som strategisk nettonulprojekt. Indgangen kan i den
forbindelse pålægge de kompetente myndigheder at afgive udtalelse herom inden
for en bindende frist.
DABYFOs
kommentar:
Det f remgår af bemærkninger til lovf orslagets enkelte bestemmel-
ser, at Indgangen f oretager høring af den kompetente myndig-
hed, inden Indgangen f astsætter en bindende f rist. At kommunen
skal f orholde sig til en sådan høring, vil øge sagsbehandlingstiden.
Vil der i f orbindelse med f astsættelse af f rister blive taget hensyn
til de af talte servicemål f or behandling af henholdsvis bygge- og
miljøsager? Vær opmærksom på at f remme af nogle sager vil
have betydning f or behandling af de sager der så må nedpriorite-
res, indenf or servicemålene.
Side 6 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0010.png
Forslag til
ændring:
-
§6
§ 6. Erhvervsministeren, miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan be-
myndige en statslig myndighed, under hvert af de pågældende ministerier, til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt den pågældende minister.
Stk. 2.
Miljøministeren kan,
for produktionsvirksomheder omfattet af denne lov,
som benytter indgangen efter § 7 eller § 9, og
efter anmodning fra kommunal-
bestyrelsen samt i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens kompetence
vedrørende miljøgodkendelse efter lov om miljø-
beskyttelse § 33 og lov om miljøvurdering af planer.
Stk. 3. Ministeren for grøn trepart kan, for produktionsvirksomheder omfattet af
denne lov, og som benytter indgangen efter § 7 eller § 9, og efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen samt i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
DABYFOs
kommentar:
Forslag til
ændring:
Ud f ra hvilke kriterier og i hvilke særlige tilf ælde kan kommunal-
bestyrelsernes kompetence overtages?
Kan kommunerne f orlange, at Indgangen overtager en sag?
-
§9
§ 9. Produktionsvirksomheder kan benytte indgangen ved ansøgning om tilladelse
til etablering, udvidelse eller omdannelse af produktionsanlæg, hvis
1) produktionsanlægget skal etableres, udvides eller omdannes i en industripark
udpeget efter denne lov,
2) etableringen, udvidelsen eller omdannelsen af anlægget kræver tilladelse, di-
spensation eller anmeldelse til både statslige og kommunale myndigheder,
eller
3) den projekterede investeringssum til etableringen, udvidelsen eller omdannel-
sen af produktionsanlægget dokumenterbart udgør mindst 100 mio. kr.
Stk. 2. Indgangen kan afvise ansøgninger, som ikke opfylder betingelserne i stk.
1.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at be-
nytte indgangen, og om henvendelse til indgangen.
DABYFOs
kommentar:
Kommunerne f år ikke oplysninger om investeringssum og kan
derf or ikke henvise relevante virksomheder til ordningen.
Hvordan def ineres udvidelse af produktionsanlægget if t. nr. 1?
Kan selv mindre udvidelser omf attes af indgangen, f .eks. etable-
ring af en silo til råvarer eller en gastank? Hvad med et nyt venti-
lationsanlæg til produktionen? Eller en udvidelse af administratio-
nen til produktionsanlægget?
Virksomheder, som kommer til at ligge i de nye industriparker, vil
med denne lov f å mulighed f or at ”komme f oran” andre produkti-
onsvirksomheder i kommunen, som måske har endnu større og
vigtigere projekter end en lille udvidelse. Hvordan sikrer man, at
virksomhederne behandles lige og at kommunerne f ortsat kan pri-
oritere sagsbehandling if t. lokale politiske ønsker?
If t. nr. 2: Hvem skal f oretage den indledende undersøgelse/sags-
behandling af virksomhedens henvendelse if t. om projektet kræ-
ver tilladelse ved både statslige og kommunale myndigheder?
Side 7 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0011.png
Denne af klaringsproces varetages i dag af de kommunale myndig-
heder
of te if m. den indledende dialog omkring projektet.
Nogle gange opdages det f ørst, når man er i gang med den kon-
krete sagsbehandling if m. med en byggesag og/eller miljøgodken-
delse.
Det burde f remgå, at det er f rivilligt f or omf attede virksomheder,
om de vil gøre brug af Indgangen, og at de kompetente myndig-
heder ikke har nogen f orpligtelse til at henvise til Indgangen.
Forslag til
ændring:
-
§ 11
§ 11.
Et godkendelsesforløb må ikke overskride 18 måneder fra indledning
til afslutning,
jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. For simple godkendelsesforløb kan indgangen fastsætte en frist på 12 må-
neder fra indledning til afslutning. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om afgrænsningen af simple godkendelsesforløb.
Stk. 3. Hvis en miljøkonsekvensvurdering kræves i henhold til direktiv
2011/92/EU, medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2,
litra g), nr. i), i nævnte direktiv, ikke i godkendelsesforløbets varighed som om-
handlet i denne bestemmelses stk. 1.
Stk. 4. Hvis høringen i henhold til artikel 1, stk. 2, litra g), nr. ii), i direktiv
2011/92/EU viser, at der er behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrap-
porten med yderligere oplysninger, kan indgangen give ansøgervirksomheden mu-
lighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald meddeler indgangen ansø-
gervirksomheden den dato, hvor de yderligere oplysninger skal foreligge, hvilket
tidligst skal ske 30 dage fra datoen for meddelelsen. Perioden mellem fristen for
tilvejebringelsen af yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger
medregnes ikke i godkendelsesforløbets varighed omhandlet i nærværende be-
stemmelses stk. 1.
Stk. 5. Hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende kommunal planlæg-
ning for områdets anvendelse, medtages de trin, der følger af lov om planlægning,
ikke i godkendelsesforløbets varighed som omhandlet i denne bestemmelses stk.
1.
Stk. 6. Hvis godkendelse af ansøgningen kræver supplerende nettilslutning, med-
tages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendelsesforløbets varig-
hed som omhandlet i denne bestemmelses stk. 1.
Stk. 7. Såfremt en ansøgervirksomhed ikke besvarer indgangens spørgsmål eller
indsender supplerende oplysninger, jf. § 5, stk. 2, kan godkendelsesforløbets va-
righed forlænges svarende til fristoverskridelsen.
Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for hvilke projekter, der kan
udpeges til strategiske nettonul-projekter og processen herfor.
DABYFOs
kommentar:
Det f remgår, at f risten regnes f ra ansøgningssagen, er f uldt oplyst
af ansøgervirksomheden.
Betyder det at sagen skal være f uldt oplyst i f orhold til alle myn-
digheder, f ør f risten tæller?
I f orbindelse med sagsbehandlingen vil der of te komme nye
spørgsmål og behov f or af klaring
nulstilles sagsbehandlingstiden
så?
Sagsbehandlingstid i f orbindelse med ESPOO-høringer bør heller
ikke indgå i godkendelsesf orløbet.
Forslag til
ændring:
-
Side 8 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025
L 206 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
3008004_0012.png
§ 16
§ 16.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på godkendelsesprocedurer, som er iværksat
før Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024
om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosy-
stem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter og om ændring af forordning
(EU) 2018/1724.
DABYFOs
kommentar:
Betyder det, at Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt har en digital
platf orm klar, som kan understøtte ansøgningsprocessen?
Eller hvordan håndteres eventuelle ansøgninger i en overgangspe-
riode, indtil en platf orm er etableret?
-
Forslag til
ændring:
Side 9 (9)
DABYFOs høringssvar til Erhvervsstyrelsen den 24-01-2025