Til lovforslag nr.
L 206
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget [den 27. maj 2025]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig
udpegning af industriparker
[af erhvervsministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 15 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren
Erhvervsministeren har over for udvalget oplyst følgen-
de:
»Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og
statslig udpegning af industriparker (L 206) blev fremsat
den 23. april 2025. I forbindelse med behandlingen af lov-
forslaget er der fundet anledning til at berigtige tre paragraf-
henvisninger i afsnit 3.3.2 og 3.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, så der henvises til de korrekte bestemmel-
ser i lovforslaget:
3.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-
ring, at NZIA-forordningens artikel 21(1), litra b, giver an-
ledning til en ændring af undergrundsloven. Ministeriet har
fra EU-Kommissionen fået bekræftet, at medlemsstaterne
skal sikre, at forpligtelsen indsættes i national ret på trods af,
at der er tale om en forordning.
Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om en
forpligtelse for olie- og gasselskaber til offentliggørelse af
specifikke oplysninger, hvis de findes, jf. lovforslagets §
19. Dette er en følge af en medlemsstatsforpligtelse efter
NZIA-forordningen artikel 21(1), litra b. Der findes ikke
eksisterende regulering af dette spørgsmål.
Efter ordlyden drejer det sig om økonomiske vurderin-
ger af de respektive omkostninger ved at muliggøre CO
2
-in-
jektion, som skal gøres offentligt tilgængelig, såfremt de
findes. Det fremgår desuden, at »økonomiske vurderinger«
inkluderer data om, hvorvidt lokaliteten er egnet til bære-
dygtig, sikker og permanent CO
2
-injektion og –lagring,
samt hvorvidt der forefindes eller er behov for transportin-
frastruktur og -former, der egner sig til at transportere CO
2
sikkert frem til lokaliteten.
Som en undtagelse til kravet om offentliggørelse fremgår
det af bestemmelsen, at olie- og gasselskaberne skal undta-
ges fra denne forpligtelse, såfremt de har ansøgt om en
CO
2
-efterforskningstilladelse.
Det er ministeriets vurdering, at denne forpligtelse ikke
kan rummes inden for rammerne af undergrundslovens § 34
og dennes bekendtgørelse, da den udelukkende omhandler
geologisk data. Der er derfor behov for i dansk lovgivning
at indsætte en forpligtelse for selskaberne til at offentliggøre
de pågældende oplysninger. Denne forpligtelse gennemføres
ved nærværende lovforslag.
Ministeriet vurderer, at der med den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 19, nr. 2 sikres gennemførelse af
NZIA-forordningen artikel 21(1), litra b.
3.3.3 Den foreslåede ordning
DokumentId
Journalnummer