Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 206 stillet af udvalget den 5. maj 2025
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang industriparkerne/arealerne
kan bruges til at etablere vedvarende energianlæg?
Svar:
Industriparkerne er forbeholdt produktionsvirksomheder, og skal sikre are-
aler, hvor produktionsvirksomheder hurtigere kan realisere projekter til at
udvide, etablere eller omdanne produktionsanlæg. Lovforslaget skaber
flere muligheder for at etablere produktion i Danmark, men der ændres ikke
på de krav, der findes til etablering af vedvarende energianlæg, herunder
solcelleanlæg.
Hvis en kommune har ønske om at skabe synergier mellem produktions-
virksomheder og andre typer af virksomheder i en industripark, kan andre
typer af virksomheder som fx udviklingsvirksomheder, laboratorievirk-
somheder, forskningsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheder
godt placere sig i industriparken, hvis de ikke udgør en hindring for pro-
duktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder.
Lovforslaget begrænser således ikke etableringen af et energianlæg i en in-
dustripark, hvis det er hensigtsmæssigt ift. sammenhængen med produkti-
onsvirksomhederne. De pågældende virksomheder må dog ikke komme i
konflikt med driften af produktionsvirksomhederne, men kan fx understøtte
udviklingen og driften af produktionsvirksomhederne gennem grønne sy-
nergier.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk