L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 208 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende lovforslag om ændring af lov om ak-

tiv socialpolitik (Ligestilling af adopterede fra

udlandet med personer født her i riget i for-

hold til opholds- og beskæftigelseskravene)

11. april 2025

J.nr. 2025 - 2069

Indledning

Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 28. marts til og med den 4. april

2025 kl. 12:00.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Adoption Samfund Ungdom, Adoptionspolitisk Forum,

Adoptionstrekanten, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Business Danmark, Børnerådet, Børns Vil-

kår, Danes Worldwide, Danish Korean Rights Group, Danmarks Frie Fagforening,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser (DAK), Danske Advokater,

Danske Familieadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri

(DI), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske

Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Det Centrale Handicap-

råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familieretshuset, Finansforbundet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsfor-

ening, Kommunale Velfærdschefer, Koreaklubben, Landsforeningen af nuværende

og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Lederne, Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-

riteter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND

–

De hjemløses landsorganisation, SIND, Tænketanken Adoption, Udbeta-

ling Danmark og Ældresagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Adoptionspolitisk Forum, Ankestyrelsen, Danes Worldwide,

Danish Korean Rights Group, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Rigsrevisionen, Rådet for Psy-

kiske Sårbare på Arbejdsmarkedet og SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation.

Følgende er vendt tilbage på høringen og har oplyst, at de ikke har bemærkninger

til lovforslagets indhold: Danske Regioner, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sår-

bare på Arbejdsmarkedet,

De følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar

samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil.

L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de

vedlagte høringssvar.

Under hvert punkt angives bemærkninger i høringssvar samt Beskæftigelsesministe-

riets kommentarer hertil. Bemærkninger er samlet, når to eller flere organisationer

har afgivet samme eller lignende bemærkninger. Hvis høringssvarene har givet an-

ledning til ændringer eller præciseringer i lovforslaget, er det nævnt under Beskæf-

tigelsesministeriets bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Adoption & Samfund sætter stor pris på dialogen med Beskæftigelsesministeriet og

ser frem til yderligere dialog om en varig løsning.

DKRG giver udtryk for, at det som udgangspunkt er positivt, at de adopterede fra

udlandet bliver ligestillet med personer, som er født i Danmark i forhold til op-

holds- og beskæftigelseskravene.

Danes Worldwide hilser det velkomment, at adopterede danskere undtages fra kra-

vet om arbejdspligten i de nye kontanthjælpsregler.

Dansk Flygtningehjælp beklager den meget korte høringsfrist på én uge. Tilsva-

rende har Institut for Menneskerettigheder henset til den korte tidsfrist alene en-

kelte helt overordnede bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp har benyttet lejligheden for at genfremsætte nogle af deres

bemærkninger til lovforslag nr. L 12 om en ny arbejdspligt (Folketingssamling

2024-25). Institut for Menneskerettigheder henviser til sine høringssvar af 26. fe-

bruar 2024 og 12. august 2024 til henholdsvis tidligere lovforslag nr. L 152 om

skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp (Folketingssamling 2023-24)

og lovforslag nr. L 12 om en ny arbejdspligt (Folketingssamling 2024-25), hvoraf

det fremgår, at det er instituttets vurdering, at der er risiko for indirekte diskrimina-

tion på grund af etnisk oprindelse med udvidelsen af beskæftigelseskravet og ind-

førelsen af arbejdspligten.

Bemærkninger til lovforslaget

Adoption & Samfund (A&S) anfører, at en gruppe af adopterede allerede nu ram-

mes af lovgivningen fra 2018, som oprindeligt indførte beskæftigelseskravet i kon-

tanthjælpssystemet, og anbefaler, at man lader undtagelsen få tilbagevirkende kraft,

så de unge adopterede ligestilles og kan få kompensation for de penge, de uretmæs-

sigt er trukket i ydelse.

A&S anbefaler, at der bliver lavet en kort vejledning i godkendt dokumentation. I

den forbindelse anfører A&S, at flere adopterede ikke selv har adoptionsbevillin-

gen og spørger, om det kunne være muligt eventuelt at få en adoptionserklæring fra

Ankestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget træder i kraft med virkning fra den 1. juli 2025. Lovforslaget ligestil-

ler personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en

adoptant her i riget, med børn født her i riget, i forhold til kravet om lovligt ophold

her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet), og kravet

om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de sene-

ste 10 år (beskæftigelseskravet).

Dermed sikrer lovforslaget, at internationalt adopterede fra den 1. juli 2025 ikke

som følge af indrejsen som adopteret skal opfylde opholds- og beskæftigelseskra-

vene og skal deltage i arbejdspligten. Dette skal ses i lyset af, at Folketinget den

30. maj 2024 vedtog, at målgruppen for beskæftigelseskravet skal udvides, så det

fra den 1. juli 2025 gælder alle, der den 2. april 1968 eller senere er blevet folkere-

gistreret som førstegangsindrejst i riget, eller som er indrejst i riget efter udlands-

ophold i mere end 12 sammenhængende måneder, hvis de søger om kontanthjælp.

Lovforslaget ændrer således ikke ved de konsekvenser, der følger af den oprinde-

lige indførelse af beskæftigelseskravet i 2018.

Der vil i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget blive udsendt et orienterings-

brev til kommunerne. Heri vil det blive beskrevet, hvordan kommunerne kan vej-

lede borgere, som er adopteret fra udlandet, om hvilken dokumentation kommunen

kan anmode om, herunder hvordan der kan fremskaffes dokumentation fra Familie-

retshuset eller Ankestyrelsen

Ankestyrelsen bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestem-

melser fremgår et eksempel på, at et barn, der er indrejst i riget, men som først bli-

ver adopteret to år senere, vil være omfattet af beskæftigelseskravet, da indrejsen

ikke er sket som følge af adoptionen. Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at

det bør overvejes at indsætte en betingelse i selve lovteksten om, at man som adop-

teret bliver ligestillet med børn født her i riget, såfremt at indrejse er sket som følge

af adoptionen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet finder ikke umiddelbart grundlag for at ændre i den fore-

slåede bestemmelses ordlyd. Efter forslagets indhold er det alene personer, der er

adopteret fra et land uden for riget af en person, som har bopæl her i riget, der bli-

ver ligestillet med personer født i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskra-

vet i kontanthjælpssystemet. Det vil i den enkelte situation blive vurderet, om bar-

net er kommet til riget med henblik på adoption.

Beskæftigelsesministeren er i dialog med aftalepartierne bag det skærpede beskæf-

tigelseskrav og den nye arbejdspligt om, hvorvidt der er flere persontyper, der kan

og skal undtages fra opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansøgning om kontant-

hjælp. Såfremt der er juridisk grundlag for og politisk ønske om at foretage yderli-

gere undtagelser, vil disse blive stillet som ændringsforslag til dette lovforslag.

L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Adoptionspolitisk Forum (AP) tilkendegiver, at de ikke kan

tilslutte sig en ”kon-

tanthjælpslov”, der har et klart diskriminerende

fundament mod den gruppe bor-

gere, der tilfældigvis har et stempel som indrejst i sin CPR-registrering. AP anfører

en generel betænkelighed ved ”særstempler” på de adopterede og anfører, at lige

præcis kontanthjælpslovgivningen er et stående bevis for, at man ikke kender, eller

kan beregne fremtidige konsekvenser af en særlig mærkning for adopterede.

AP finder, at adopterede ikke skal sikres rettigheder ved undtagelsesbestemmelser,

ligesom adopterede ikke skal være juridisk bundet af deres status som adopteret no-

gen steder.

Danish Korean Rights Group (DKRG) foreslår, at der i stedet for undtagelsesbe-

stemmelsen indsættes en generel bestemmelse i adoptionsloven om, at adopterede i

alle forhold ligestilles med børn, der er født i Danmark. Dermed kan fremtidig lov-

givning, som utilsigtet rammer adopterede, imødegås. DKRG bemærker dog, at

såfremt alle muligheder for at ændre adoptionsloven er udtømt, kan DKRG tilslutte

sig intentionen i udkastet til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik med re-

spekt for DKRGs bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeren er i dialog med aftalepartierne bag det skærpede beskæf-

tigelseskrav og den nye arbejdspligt om, hvorvidt der er flere persontyper, der kan

og skal undtages fra opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansøgning om kontant-

hjælp. Såfremt der er juridisk grundlag for og politisk ønske om at foretage yderli-

gere undtagelser, vil disse blive stillet som ændringsforslag til dette lovforslag.

Derudover er Beskæftigelsesministeriet i gang med at afdække lovgivningen på be-

skæftigelsesområdet for at belyse, om der er andre regler på beskæftigelsesområ-

det, som stiller internationalt adopterede dårligere end personer, som er født i ri-

get.

DKRG anfører, at lovforslaget ikke omfatter alle børn fra udlandet, som fik indrej-

setilladelse med henblik på adoption, og nævner plejebørn, som indrejste med hen-

blik på adoption uden at blive adopteret. Ikke alle indrejste børn vil have et adopti-

onsbevis, hvis de ikke blev adopterede af plejeforældrene (eller anden familie).

Dansk Flygtningehjælp (DRC) foreslår, at en anden delmålgruppe undtages, nem-

lig nyankomne kvoteflygtninge, som kommer til landet efter aftale med UNHCR.

DRC henviser til, at denne gruppe generelt har flere helbreds- og integrationsudfor-

dringer, som kræver særlig indsats, hvis de skal trives og opnå beskæftigelse og ud-

dannelse i Danmark. DRC anfører, at de allerede nu kan høre, at flere kommuner

ser det som en stor udfordring at skulle hjælpe kvoteflygtninge i gang med de mu-

lige indsatser i arbejdspligten umiddelbart efter ankomsten til Danmark uden at

kunne give dem den nødvendige introduktion til det danske samfund og arbejds-

markedet samt hjælp til cv- og jobsøgning mv.

DRC opfordrer derfor til, at beskæftigelsesministeren i sin dialog med aftaleparti-

erne bag det skærpede beskæftigelseskrav og den nye arbejdspligt, arbejder for, at

L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

også kvoteflygtninge med opholdstilladelse efter udlændingeloven § 8 ikke er om-

fattet af arbejdspligten.

Danes Worldwide (DW) ønsker, at flere grupper af danske statsborgere ligeledes

undtages fra arbejdspligten og dermed sidestilles med de adopterede danskere. Det

gælder alle danske børn født i udlandet, da disse lige så uforskyldt som de adopte-

rede er født uden for Danmarks grænser. Danske børn født i udlandet af en eller to

danske forældre, og som dermed har ret til dansk indfødsret og efterfølgende flytter

til Danmark, bør dermed også undtages fra at skulle opfylde opholds- og beskæfti-

gelseskravet i kontanthjælpsreglerne.

Ud over de danske børn født i udlandet mener DW, at der også må findes en løs-

ning for de mange danske statsborgere, der har været udrejst i mere end 12 sam-

menhængende måneder, således at denne gruppe også undtages for arbejdspligten.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeren er i dialog med aftalepartierne bag det skærpede beskæf-

tigelseskrav og den nye arbejdspligt om, hvorvidt der er flere persontyper, der kan

og skal undtages fra opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansøgning om kontant-

hjælp. Det er væsentligt for regeringen, at andre undtagelser, der kan gennemføres

juridisk, og som har politisk opbakning blandt aftalepartierne, ikke underminerer

sagligheden i de objektive kriterier, som ligger til grund for målgruppen i arbejds-

pligten. Det bemærkes endvidere, at arbejdspligten skal tilrettelægges i henhold til

de individuelle forhold, herunder af helbredsmæssig karakter, og at der findes an-

dre muligheder for at yde hjælp til forsørgelse end i kontanthjælpssystemet.

Såfremt der er juridisk grundlag for og politisk ønske om at foretage yderligere

undtagelser, vil disse blive stillet som ændringsforslag til dette lovforslag.

Institut for Menneskerettigheder bemærker indledningsvist, at Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering ikke har foretaget nogen menneskeretlig vurdering af

forslaget om at undtage personer adopteret fra udlandet i deres ansøgning om hjælp

i kontanthjælpssystemet.

Det er instituttets vurdering, at forslaget rejser væsentlige menneskeretlige spørgs-

mål om indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, fordi forslaget undta-

ger en specifik gruppe, mens andre grupper fortsat skal opfylde opholds- og be-

skæftigelseskravet, hvis de er indrejst efter 2. april 1968. Langt størstedelen af de

personer, der fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet, er personer med etnisk mi-

noritetsbaggrund.

Instituttet er enig med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i, at personer

adopteret fra udlandet er i en sammenlignelig situation med personer, der er født i

landet.

Imidlertid er det instituttets klare vurdering, at der fortsat er risiko for indirekte dis-

krimination på baggrund af etnicitet af de øvrige personer, der rammes af de nye

L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler om skærpelse af beskæftigelseskravet (virkning fra 1. juli 2025) og indfø-

relse af arbejdspligten (virkning fra 1. januar 2025).

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at den kommende mindstesats og

hjemmeboende sats pr. 1. juli 2025 for personer, der ikke opfylder opholds- og be-

skæftigelseskravene samt beskæftigelsesindsatsen for mindstesatsmodtagere i form

af arbejdspligt, er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser. Der er

tidligere foretaget en vurdering heraf i de relevante lovforslag, og derfor indgår

vurderingen ikke i dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag

nr. L 2 (Folketinget 2014-15 (2. samling)), hvortil der kan henvises til forarbej-

derne til L 126 og Højesterets dom af 15. februar 2012.

I bemærkningerne til lovforslag nr. L 126 (Folketinget 2001-2002 (2. samling)),

pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort nærmere for den

daværende ordnings forhold (med lovforslaget blev starthjælpen indført) til inter-

nationale konventioner m.v.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at da undtagelsen for internationalt

adopterede først gælder fra den 1. juli 2025, vil der kunne være adopterede, som

før den 1. juli modtager en agterskrivelse om, at de omfattes af opholds- og be-

skæftigelseskravene, og som ikke kan undtages, før den træder i kraft. Det skyldes,

at undtagelsesbestemmelsen først træder i kraft på det tidspunkt, hvor kommuner-

nes agterskrivelse vil få virkning.

KL bemærker, at der ikke vil være hjemmel til, at kommunerne undtager adopte-

rede, før loven er trådt i kraft. Det skal også ses i lyset af, at der vil være begræn-

sede muligheder for at vejlede om undtagelsen for adopterede, inden loven er trådt

i kraft, og at det ifølge lovforslaget er den adopterede selv, der skal komme med

dokumentation for indrejse i forbindelse med adoption. Hvis en internationalt

adopteret borger inden udbetaling af kontanthjælpen ultimo juli henvender sig til

kommunen med den relevante dokumentation, vil kommunen dog kunne nå at

træffe en ny afgørelse. Borgeren vil således herefter få en højere ydelse, og dermed

heller ikke vil være omfattet af arbejdspligten.

KL anfører, at samme problemstilling vil gælde, hvis der undtages yderligere per-

songrupper fra opholds- og beskæftigelseskravet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på det forhold, som KL beskriver, i for-

hold til kommunernes behandling af sagerne, herunder kommunernes konkrete og

individuelle vejledning af borgerne.

Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i brev af 1. april 2025 til

de kommunale beskæftigelsesdirektører

(med

orientering om at lovforslag om in-

ternationalt adopteredes stilling i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene

L 208 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fremsættes i foråret 2025) skrevet følgende om kommunerne behandling af disse

sager:

”Som

led i den løbende indfasning af arbejdspligten og forberedelserne til over-

gangen til det nye kontanthjælpssystem den 1. juli 2025, er det vigtigt, at de kom-

munale sagsbehandlere gøres opmærksom på det kommende lovforslag, da det vil

ændre de internationalt adopteredes retsstilling i kontanthjælpssystemet. Det kan i

den forbindelse være relevant at have en konkret dialog om lovforslagets betydning

med de omfattede borgere, som kommunen har kendskab til, herunder indfasningen

af arbejdspligten.”

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation ønsker endnu en gang at gøre opmærk-

som på, at hjemløse og andre målgrupper med komplekse problemstillinger såsom

svære psykiske diagnoser og misbrug, ikke underlægges det skærpede beskæftigel-

seskrav.

SAND foreslår,

at man tilbageruller den del af ”Nyt kontanthjælpssystem”, der om-

handler den særlige sats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år med visse psyki-

ske diagnoser, ved at genindføre den særlige sats for dem, så de modtager forhøjet

sats eller på anden måde kompenserer det økonomiske tab reformen har givet dem.

SAND anfører, at både denne gruppe og gruppen af unge langvarigt hjemløse har

haft meget ringe mulighed for at have haft 2�½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for

de sidste 10 år. De har også en meget ringe mulighed for at benytte sig af det nye

mere enkle indkomstfradrag og herved supplere deres kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at lovforslaget alene vedrører ligestilling

af internationalt adopterede med personer født i riget ift. opholds- og beskæftigel-

seskravene i kontanthjælpssystemet.