Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 208 Bilag 5
Offentligt
Næstved, den 6.maj 2025
Til
Folketingets beskæftigelsesudvalg
Vedr.: Lovforslag L208 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ligestilling af adopterede
fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskrav).
For at blive fritaget fra opholds- og beskæftigelseskravene vedrørende kontanthjælp og arbejdspligt
på lige fod med børn født her i riget, pålægger man med lovforslaget de nu voksne, oprindeligt
udenlandsk-fødte adoptivbørn
selv
at skulle
dokumentere
over for kommunen, at de i forbindelse
med deres indrejse i landet er blevet
adopteret
af forældre her. Dette vil gælde for udenlandske-
fødte adoptivbørn, der er indrejst i landet fra 2.4.1968, dvs. for op til 57 år siden.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger, bl.a. pkt. 6. Administrative konsekvenser for borgerne,
hvor der anføres:
”Da der ikke findes registeroplysninger over gruppen af adopterede fra lande uden for riget, vil den enkelte adopterede skulle
fremkomme med dokumentation for sin adoption over for kommunen, hvis pågældende ansøger om kontanthjælp. Der er derfor tale
om et ny krav om dokumentation, der evt. pålægges borgere. Lovforslaget har således negative administrative konsekvenser for
borgerne.”
Lovforslaget siger imidlertid intet om hvordan man som voksen kontanthjælpsansøger, der er
adopteret fra udlandet for f.eks. 50 år siden og siden adoptionen i sin tid er dansk statsborger, skal
kunne dokumentere over for kommunen, at man er blevet adopteret af forældre her i landet.
Lovforslaget synes at forudsætte, at det nu voksne adoptivbarn er i besiddelse af den nødvendige
dokumentation
–
eller kan fremskaffe den. Imidlertid er såvel godkendelsen som adoptant,
indrejsegodkendelsen, plejetilladelsen som adoptionsbevillingen alt sammen dokumenter, der er
givet til adoptivforældrene, ikke adoptivbarnet. Der er tale om dokumenter, der er udfærdiget af
offentlige myndigheder
–
og som er i deres besiddelse.
Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan den nu voksne adopterede person overfor kommunen opfylde
dokumentationskravet om sin adoption?
Medmindre man som adopteret tilfældigvis er i besiddelse af sine adoptivforældres gamle
adoptionspapirer, fordi adoptivforældrene stadig er i live og har dem eller de i øvrigt ikke er blevet
borte, vil den pågældende nok tænke, at man må spørge kommunen; det er jo den nærmeste
offentlige myndighed i forhold til borgerne og i øvrigt den, der skal behandle ens sag om
kontanthjælp og arbejdspligt.
Men når kommunen ifølge bemærkningerne ikke kan hjælpe en, hvor går man så hen?
Adoptionen er etablering af et statsanerkende slægtskab mellem barn og forældre, og det er staten,
der har eneretten til at bevillige adoption i landet.
Side 1 af 2 sider
 L 208 - 2024-25 - Bilag 5: Henvendelse af 6/5-25 fra Næstved Kommune
Men hvor finder man den stedlige adoptionsbevilligende statsmyndighed, der for f.eks. 50 år siden
har udstedt adoptionsbevillingen? Hvor i landet lå myndigheden og eksisterer den stadig? Hvis
kommunen ikke som led i sin almindelige sagsoplysning kan fremskaffe adoptionsbevillingen,
hvordan skal den adopterede borger så kunne?
Googler man
”Hvor kan jeg finde min adoptionsbevilling?”
kommer følgende frem fra
Ankestyrelsen:
”Hvis du ønsker at se din adoptionssag, skal du sende en ansøgning og en kopi af
din
dåbsattest til den myndighed, der har udfærdiget adoptionsbevillingen”.
Det er jo ikke til
megen hjælp, for det giver jo ikke svar på hvilken myndighed, der skal kontaktes.
Med lovforslaget lægges der op til at privatisere sagsoplysningen ved at pålægge den adopterede
selv at fremskaffe dokumentation for sin adoption; dokumentation som de statslige myndigheder
ligger inde med. Selv hvis det lykkes den adopterede at finde frem til den rette
adoptionsbevilligende statsmyndighed og få en kopi af adoptionsbevillingen, så skal den
pågældende jo ikke bruge den til andet end blot at videregive den til kommunen. Det virker som
noget af en omvej. Det burde være sådan, at kommunen selv søgte at fremskaffe
adoptionsbevillingen efter indhentet samtykke fra den adopterede. Dette ville da også være bedst i
overensstemmelse med princippet om, at de offentlige myndigheder bør genbruge de dokumenter
og andre oplysninger, der er i deres besiddelse.
Med lovforslaget forsøger man at reparere på en forskelsbehandling mellem adoptivbørn født i
udlandet og børn født her i landet. Men man laver en ny forskelsbehandling. De udenlandsk-fødte
adoptivbørn skal
selv
bevise at de qua adoption har krav på fritagelse af opholds- og
beskæftigelseskrav i forhold til kontanthjælp og arbejdspligt; det skal dansk-fødte børn ikke.
Med venlig hilsen
Christian von Benzon
Byrådsmedlem
Næstved Kommune
Adoptant, jurist
Jakob Bigum Lundberg
Direktør for Beskæftigelse,
Sundhed og Ældre
Næstved Kommune
Formand for
Kommunale Velfærdschefer
Charlotte Roest
Byrådsmedlem
Næstved Kommune
Forkvinde for
Beskæftigelsesudvalget
Side 2 af 2 sider