L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

www.ac.dk

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

For så vidt angår specifikt lovforslagets afsnit om tjenestemænd, har

Akademikerne tillige nogle bemærkninger, idet retstilstanden siden

kommunalreformen har udviklet sig, hvilket efter vores opfattelse ikke

ses at være tilstrækkeligt beskrevet i bemærkningerne.

Akademikerne skal således i forhold til virksomhedsoverdragelseslovens

anvendelsesområde bemærke, at det fremgår af lovforslagets generelle

bemærkninger afsnit 3.15.1.1., at:

”Efter

gældende ret vil visse overenskomstansatte og andet

ikke tjenestemandsansat personale ved en overførsel til en

anden myndighed som følge af opgaveflytninger være om-

fattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven”.

Retstilstanden for tjenestemænd har imidlertid ændret sig siden kom-

munalreformen. Således fremgår det af Arbejdsrettens dom af 26. janu-

ar 2011 i sag AR.2009.0469, at:

”I

overensstemmelse med direktivets brede definition af

den beskyttede personkreds angår virksomhedsoverdragel-

sesloven således ”lønmodtageres” retsstilling ved virksom-

hedsoverdragelser. Efter sin ordlyd kan loven ikke anses at

undtage de lønmodtagere, der er tjenestemænd. Dette be-

styrkes endvidere af, at loven efter § 1, stk. 2, 1. pkt. fin-

der anvendelse, når offentlig virksomhed overdrages, uden

at der i denne bestemmelse eller andre steder i loven er

gjort undtagelse for så vidt angår tjenestemænd.”

Lovforslagets afsnit 3.15.1.1. bør derfor rettes i overensstemmelse her-

med. Eftersom virksomhedsoverdragelsesloven er fastsat til at finde

anvendelse for alle ansatte, medfører ændringen ingen materielle æn-

dringer, men det bør dog tilrettes for ikke at give en forkert opfattelse af

gældende ret.

Akademikerne skal endvidere i forhold til tjenestemandslovens § 12 be-

mærke, at det fremgår af de generelle bemærkninger afsnit 3.15.3.2.,

at:

”Overgang

til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndig-

hed vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De tjeneste-

mænd, der overføres, vil således ikke kunne kræve sig af-

skediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som

følge af selve overgangen til ansættelse under den nye an-

sættelsesmyndighed.

Endvidere vil bestemmelsen indebære, at de pågældende

tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtede til at

Side 2 af 4

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

overtage en anden passende stilling inden for det nye an-

sættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter.

Ved vurderingen af, om en sådan anden stilling kan anses

for passende, vil det blandt andet skulle indgå, at ændrin-

gen af ansættelsesområdet sker som led i den generelle re-

form i den offentlige sektor, som den nye sundheds-

strukturreform indebærer. Det vil dog ikke gælde, hvis for-

pligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelses-

område at overtage en anden stilling måtte være af særlig

indgribende karakter over for den enkelte.”

Dette syntes dog ikke at være tilstrækkelig beskrivelse af den beskyttel-

se som netop gælder tjenestemænd mod geografiske stillingsændringer

som led i omstruktureringer. Således fremgår det af Højesterets dom af

23. november 2011 (UfR.2011.511H), der netop vedrørte overførte

medarbejdere som blev overdraget ved kommunalreformen, at:

”Ved

bedømmelsen af, om tålegrænsen i tjenestemandslo-

vens § 12 er overskredet ved omplacering efter en over-

gang fra kommunal til statslig ansættelse, må der da også i

overensstemmelse med almindelige tjenestemandsretlige

principper tages hensyn til den naturlige sammenhæng

mellem ansættelse i en kommune og dennes begrænsede

geografiske udstrækning.”

Dette princip er endvidere netop blevet genbekræftet i Østre Landsrets

dom af 12. juni 2024, som bl.a. vedrørte geografisk flytning af en tidli-

gere kommunal tjenestemand, som var blev overført til statslig tjene-

stemandsansættelse i forbindelse med kommunalreformen:

”Administrations-

og Servicestyrelsen skal anerkende, at

styrelsens pålæg af 29. april 2019 om, at tjenestemand

[A]’s

arbejdssted Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg, blev

flyttet til Toldbuen 2, 4700 Næstved, indebærer en så væ-

sentlig forøgelse af den geografiske afstand mellem bopæl

og nyt tjenestested, at det går ud over, hvad [A] skal tåle i

medfør af tjenestemandslovens § 12.

Administrations- og Servicestyrelsen skal anerkende, at [A]

med virkning fra 1. januar 2020 er berettiget til egenpensi-

on efter tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 1, uden

fradrag

førtidspensionsfradrag

efter

tjene-

stemandspensionslovens § 6, stk. 6.”

Denne begrænsning i hvad tidligere kommunale tjenestemænd skal tåle

efter tjenestemandslovens § 12 bør mere præcist beskrives i lovbe-

mærkningerne, for ikke at give et forkert indtryk af, hvor langt tjene-

stemænd kan flyttes geografisk efter en omstrukturering.

Side 3 af 4

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 4 af 4

I forlængelse heraf fremgår det om overenskomstansatte af afsnit

3.15.3.2., at:

Herved sikres på den ene side, at ansatte, der overføres fra

kommunerne til regionerne som et led i sundhedsformen,

som udgangspunkt har pligt til at tåle et arbejdsgiverskifte

og således ikke kan betragte arbejdsgiverskiftet som en

opsigelse, forudsat at der ikke i forbindelse med overførslen

sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene for

de enkelte ansatte. På den anden side sikres det, at de

overførte ansatte i overensstemmelse med virksomheds-

overdragelsesloven som udgangspunkt har ret til fortsat

ansættelse på de hidtidige vilkår.

Hertil skal det bemærkes det, at anvisning af et nyt arbejdssted i forbin-

delse med en omstrukturering, som medfører en forøgelse af den dagli-

ge transporttid, kan være en væsentlig ændring. Dette bør ligeledes

afspejles i lovforslaget.

Til slut bemærkes ift. lovforslagets § 142, stk. 2, vedrørende aftaler om

ikke at overføre ansatte som udelukkende eller helt overvejende er

knyttet til opgavevaretagelsen, at der ikke fremgår noget om inddragel-

se af hverken ansatte eller deres repræsentanter i forbindelse hermed,

samt at det ikke fremgår om ansatte skal tåle væsentlige ændringer af

deres ansættelsesforhold i forbindelse hermed. Akademikerne forstår

bestemmelsen således, at det er hensigten, at den kan anvendes i for-

hold til ansatte som ikke ønsker at blive overdraget, selvom de udeluk-

kede eller helt overvejende er knyttet til opgaver som overdrages. Dette

hensyn, samt hvordan ansatte og deres repræsentanter inddrages i for-

bindelse hermed, må derfor gerne skrives mere tydeligt i lovforslaget.

Med venlig hilsen

Martin Herss

D: 20603396

E: [email protected]

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

10. marts 2025

Ankestyrelsens bidrag til høring om ændring af regionsloven og

forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel) og høring

af forslag til overgangslov– jeres ID nr.: 293914 og 299295

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved mail af 5. februar 2025 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov

om ændring af regionsloven og forskellige andre love (Ny regional

forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg,

sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres

nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på

sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i

flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og

Region Sjælland m.v.)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

J.nr. 25-14372

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen varetager tilsynet med kommuner og regioners

overholdelse af den lovgivning, som særligt gælder for offentlige

myndigheder

–

herunder behandler tilsynet sager om kommunernes

generelle pligt til at føre det tilsyn, som er fastsat ved forskellige love,

bekendtgørelser mv. Det fremgår af § 47 i kommunestyrelsesloven.

Efter § 48 a i kommunestyrelsesloven beslutter Ankestyrelsen selv, om

der på baggrund af en henvendelse er tilstrækkelig anledning til at rejse

en tilsynssag. En henvendelse til Ankestyrelsen er ikke nødvendigvis i sig

selv en tilstrækkelig forudsætning for, at Ankestyrelsen rejser en

tilsynssag. Bestemmelsen herom blev ændret med virkning fra den 1.

april 2017.

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ved vurdering af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns formål og funktion, inddrager Ankestyrelsen bl.a., om

sagen må skønnes at have principiel eller generel betydning eller alvorlig

karakter for kommuner og/eller regioner som helhed.

Ved denne vurdering vil det tale for, at tilsynet rejser en sag, hvis der er

tale om en fejlagtig praksis, en bevidst ulovlig beslutning eller

undladelse, eller hvis der er tale om en ulovlighed af et vist omfang.

Lovforslagets mulige konsekvenser for Ankestyrelsens opgaver

Det fremgår af udkastets forslag til overgangslovens §§ 177 og 178, at

Tilsynet får kompetence til at føre tilsyn med det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark, herunder de forberedende

sundhedsråd i regionen, og de forberedende sundhedsråd i de øvrige

regioner.

Videre fremgår det af § 32, stk. 3, at kommunerne skal træffe

bestemmelse i styrelsesvedtægten om udpegning af kommunale

medlemmer til de forberedende sundhedsråd. I alle kommuner skal

kommunalbestyrelsen underrette Ankestyrelsen om vedtagne

styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer, jf. kommunestyrelseslovens

§ 2, stk. 2, 3. punktum.

Venlig hilsen

Jesper Hagen

Ankechef

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Hans B Thomsen ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Offentlig høring af forslag til overgangslov

SV: Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 299295)

19-02-2025 11:12

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Hans B. Thomsen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

+45 29 20 02 76

Mail

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail

og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Hans B Thomsen <[email protected]>

Sendt:

18. februar 2025 18:24

Til:

[email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; Akademikerne

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejderbevægelsens erhvervsråd <[email protected]>; Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Erhverv (info <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Selskab for Almen Medicin <[email protected]>; Dansk Selskab for Patientsikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; 'Det Etiske Råd kontakt'

<[email protected]>; Diabetesforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; F&P

<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Danske Revisorer

<[email protected]>; [email protected]; GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; IDAs Ledelsessekretariat

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; KL, Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Klimadatastyrelsen <[email protected]>;

Kræftens Bekæmpelse <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Socialdemokratiet

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Postkasse til

Danmarksdemokraterne <[email protected]>; Enhedslisten <[email protected]>;

[email protected]; Alternativet <[email protected]>; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Patientforeningen <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>; Rigsrevisionen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Tandlægeforeningen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Ældre Sagen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Ole Lund Jensen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]

Emne:

Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 299295)

Kære høringsparter

Hermed sendes i offentlig høring forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Vedlagt denne mail er:

- høringsbrev

- høringsliste

- udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 19. marts 2025.

Bemærkningerne bedes fremsendt til

med kopi til

Evt. spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Hans B. Thomsen ([email protected]).

Med venlig hilsen

Hans B. Thomsen

Kommitteret

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 19. marts 2025

Høringssvar fra Dansk Erhverv

–

forslag til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (Overgangsloven)

Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen af udkast til forslag til lov om over-

gangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven)

Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-

hedsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer sundhedsprodukter

inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisationer, der leverer

sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leverandører af forskellige

velfærdsydelser og tilbud inden for genoptrænings- og præhospitalsområdet) samt en række pati-

entorganisationer. Ligeledes repræsenterer Dansk Erhverv leverandører på ældreområdet, og en

række private og selvejende socialpsykiatriske botilbud efter serviceloven.

Dansk Erhverv arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor høj kvalitet, tillid og

effektiv udnyttelse af ressourcer er centrum for udviklingen, uanset om indsatsen eller behandlin-

gen foregår i offentligt eller privat regi.

Dansk Erhverv opfordrer til, at muligheden for - og det politiske ønske om - at styrke det offent-

lig-private samarbejde bliver grebet i den nye struktur. I et effektivt offentligt-privat samarbejde

kan ressourcer allokeres der, hvor de tilfører størst mulig samfunds- og patientværdi, og gennem-

sigtighed er samtidig et godt grundlag for et frugtbart, produktivt samarbejde.

Dansk Erhverv ønsker som ansvarlig samfundsaktører at bidrage til løsninger og være med til at

gøre den nye sundhedsstruktur til en succes. Dansk Erhverv har i forlængelse af den politiske pro-

ces omkring nærværende lovforslag haft plads i følgegruppen til sundhedsstrukturkommissionen

og har plads i følgegruppen for implementering af sundhedsreformen.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv konstaterer, at lov om overgangen til ny sundhedsstruktur (overgangsloven) følger

op på aftalen om sundhedsreformen af 2024 og har til formål

for det første

at sikre en smidig og

rimelig overgang vedrørende de opgaver, der flyttes fra kommunerne til regionerne.

For det andet

har lovgivningen til formål at sikre en smidig og rimelig overgang vedrørende overflytningen af

opgaver fra Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark.

Dansk Erhverv konstaterer endvidere, at der

–

når lovpakke 1 er på plads

–

lægges op til en opføl-

gende indgåelse af en udmøntningsaftale med Danske Regioner og KL i april-maj. Desuden er det

sosh

Side 1/2

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

den nuværende forventning, at det egentlige lovkompleks omkring opgaveflytning og bortfald af

øvrige regionale opgaver vil blive behandlet i forbindelse med lovpakke 2 senere på året.

Bemærkninger vedrørende overgangen fra regioner til kommuner

Dansk Erhverv har følgende generelle bemærkninger til sikringen af overgangen for opgaver, der

flyttes fra regioner til kommuner:

•

Dansk Erhverv

bemærker,

at der er behov for at styrke informationsniveauet, dialogen med

og inddragelsen af ikke-offentlige leverandører af sundhedsydelser, der berøres af flytningen

Dette bør ske på alle forvaltningsniveauer.

Dansk Erhverv

bemærker,

at der bør sikres gode vilkår i overgangen til den nye sundheds-

struktur for offentlig-privat samarbejde. Dette gælder både konstellationer, hvor ikke-offent-

lige aktører i dag varetager kommunale funktioner, og fremover også skal varetage tidligere

kommunale opgaver efter aftale med regioner. Herunder med en opmærksomhed på at værne

om det faglige miljøer og kvalitet i opgaveløsningen, der ikke kun eksisterer i det offentlige,

men også i høj grad er til stede blandt ikke-offentlig leverandører.

Dansk Erhverv udtrykker en generel bekymring for, at overflytning af opgaver kan betyde en

indirekte og institutionel hjemtagning af opgaver

–

på trods af, at dette hverken er reformens

eller ministerens intention, i patienternes interesse eller sådan man får mest sundhed for pen-

gene. Dansk Erhverv

bemærker

derfor, at styrkelsen af offentlig-privat samarbejde bør være

et centralt opmærksomhedspunkt i udmøntningsaftalen og det videre lovgivningsforløb samt

at eksisterende rettigheder fastholder, herunder på genoptrænings og rehabileteringsområ-

det. I forlængelse heraf, finder Dansk Erhverv det afgørende, at rammevilkårene i den kom-

mende struktur fremmer en fair og lige konkurrence mellem offentlige og ikke-offentlige leve-

randører. Dette kan sikres ved for eksempel anvendelse af kontrolbud og/eller vurdering af

tilbudsgiveres pris

på baggrund af OECD’s anbefalinger om prissætning.

•

Dansk Erhverv opfordrer endvidere til en inddragende og nysgerrig tilgang i forbindelse med im-

plementeringen af lovgivningen.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Branchedirektør, Sundhed og Life Science

Opgaver, der flyttes med sundhedsreformen fra kommunerne til regioner, er som udgangspunkt den akutte, specialiserede sygepleje, der i dag er en del af den kommu-

nale sygepleje (dele af § 138-139 i sundhedsloven); Tilbud om midlertidige ophold til den gruppe borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages

på kommunale midlertidige pladser i medfør af serviceloven og sundhedsloven (regionale sundheds- og omsorgspladser); Dele af genoptræning i form af den specialise-

rede rehabilitering, dele af genoptræning på avanceret niveau samt finansieringsansvaret for genoptræning på specialiseret niveau (dele af § 140 i sundhedsloven);

Samt patientrettet forebyggelse (§ 119, stk. 3 i sundhedsloven).

Side 2/2

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

17. marts 2025

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til forslag til

lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets høring over udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Over-

gangsloven).

Hovedbudskaber:

•

Dansk Psykolog Forening bakker om regeringens visioner om at skabe et geografisk lige sund-

hedsvæsen med mere behandling i det nære og et stærkt sundhedsvæsen tæt på borgeren.

Dansk Psykolog Forening støtter Akademikernes høringssvar og finder det positivt, at man har

valgt at anvende lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Dansk Psykolog Forening vil følge udviklingen tæt med en særlig opmærksomhed på både de

mange store og samtidige organisationsændringer og om ambitionerne vedr. styrkelse af fore-

byggelsen og behandlingsindsatsen i det nære mentale sundhedsvæsen indfries.

Dansk Psykolog Forening bakker op om regeringens visioner om at skabe et geografisk lige sund-

hedsvæsen. Dansk Psykolog Forening forholder sig til, at regeringen, som led heri, samler Region

Sjælland og Region Hovedstaden i én samlet region, Region Østdanmark, og forholder sig til psykolo-

gernes ansættelsesvilkår og rettigheder i forbindelse hermed.

Dansk Psykolog Forening bakker op om regeringens visioner om langt mere behandling i det nære,

og dermed at sikre et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. Dansk Psykolog Forening ser posi-

tivt på etableringen af 17 nye sundhedsråd, som skal bidrage til et tættere samarbejde mellem kom-

muner og regioner i denne omstilling af sundhedsvæsenet.

Dansk Psykolog Forening støtter op omkring Akademikernes høringssvar, og finder det positivt, at

man har valgt at anvende lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Forenin-

gen støtter i forlængelse heraf op omkring, at det præciseres i lovbemærkningerne til § 156, at ar-

bejdsgivere forpligtes til at søge andre muligheder i forhold til medarbejdere, der ikke ønsker at blive

overført. Dertil at der er en opmærksomhed omkring afsnit 3.15.3.2. mht., at overflyttelse af medar-

bejdere fra kommune til region kan medføre øget daglig transporttid for den enkelte, hvilket kan

være en væsentlig vilkårsændring.

Dansk Psykolog Forening

vil

følge udviklingen tæt. Sundhedsaftalen er et stort arbejde, som vil på-

virke mange processer, herunder de allerede iværksatte processer aftalt med 10-års planen for psy-

kiatri. Her er Dansk Psykolog Forening særligt opmærksomme på at følge udviklingen i sammenlæg-

ning af somatikken og psykiatrien, særligt i relation til etableringen af Region Østdanmark og alloke-

ring af ressourcer, herunder betydningen for medarbejdere/ansatte psykologer, men også sikre, at

der fortsat er det rette faglige fokus på at udvikle psykiatrien langt mere tværfagligt, som er afgø-

rende i behandlingen af psykisk lidelse. Dansk Psykolog Forening har en bekymring for timingen af

flere samtidige og større organisatoriske ændringer. Derfor er foreningen også særligt optagede af, at

forebyggelsen og behandlingsindsatsen i det nære mentale sundhedsvæsen styrkes i det primære

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

17. marts 2025

sundhedsvæsen, i kommuner og i praksissektor, samt at tilbud, på tværs af

sektorer, som fx det lettilgængelige tilbud for børn og unge i kommuner og

børne- og ungdomspsykiatrien, understøttes i de 17 sundhedsråd. Det er nødvendigt at understøtte

denne del af sundhedsvæsenet, også økonomisk, så man får foretaget de rette investeringer i rette

tid.

Psykologerne er en faggruppe i vækst, som kan være med til at sikre kapacitet og tilgængelighed til

behandling, både i psykiatrien og det nære sundhedsvæsen. Denne vækst i antallet af færdiguddan-

nede psykologer har allerede bidraget til - og vil også fremadrettet sikre - en betydelig nettotilvækst

af psykologer i beskæftigelse, da der uddannes flere, end der udgår af arbejdsstyrken. Samtidig er der

et lovarbejde i gang, hvor det planlægges at psykologerne pr.1 jan. 2026 får en ny autorisations- og

tilsynsordning under Sundhedsministeriet. Det betyder, at den psykologfaglige kapacitet også kan

sættes i spil på nye måder og til nye opgaver og ansvar.

Dansk Psykolog Forening noterer, at i forslaget til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur hen-

vises til samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (Ny

regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sund-

hedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfi-

nansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som

følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.). Dansk Psykolog For-

ening gør opmærksom på, at vi ikke har været høringspart på dette lovforslag, og at dette havde væ-

ret imødeset.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Forperson i Dansk Psykolog Forening

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (Overgangsloven)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte udkast til Overgangsloven.

Lovforslaget er en del af den første lovpakke til udmøntning af

sundhedsreformsaftalen fra november 2024. Forslaget har til formål at sikre

en smidig og rimelig overgang vedrørende de opgaver, der flyttes fra

kommunerne til de nye regioner og fra Region Sjælland og Region

Hovedstaden til den nye Region Østdanmark.

Der er tale om et forvaltnings- og styrelsesretsligt tungt lovforslag, og

størstedelen af forslagene vil dermed ikke få direkte konsekvenser for

patienter og pårørende. Danske Patienter har derfor kun kommentarer til

de dele, der handler om kommunale medlemmers rolle i forberedende

sundhedsråd, økonomisk tilbageholdenhed i overgangsåret og fortsat

kommunal drift af overførte sundhedsopgaver.

Økonomisk tilbageholdenhed for Region Sjælland og Region

Hovedstaden

Med lovforslaget gives indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til

at kunne fastsætte regler om, at beslutninger om væsentlige økonomiske

dispositioner truffet af Region Sjælland og Region Hovedstaden under

visse betingelser vil kunne ændres eller godkendes af det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark i overgangsåret 2026. Det gælder bl.a.

nyansættelse af personale eller størrelsen af bevillinger fastsat med

budgettet for 2026.

Danske Patienter har forståelse for, at det vil være gavnligt for det

forberedende regionsråd at kunne gøre indsigelse overfor visse

beslutninger, som regionsrådene i Sjælland og Hovedstaden træffer i 2026.

Vi kan dog også være bekymrede for, at den foreslåede ordning kan

medføre tilbageholdenhed og modsatrettede politiske prioriteringer, og at

resultatet vil være stilstand og manglende handlekraft på det

sundhedspolitiske område i de to regioner i overgangsåret.

Derfor opfordrer vi til at der, såfremt der fastsættes nærmere regler herom,

tages eksplicit højde for, at det forberedende regionsråds ændringer eller

godkendelser af dispositioner ikke må komme patienter og pårørende i de

pågældende regioner til last.

Det samme gør sig gældende for den tilsvarende bestemmelse om

regionsrådenes indsigelsesret ift. væsentlige økonomiske dispositioner

vedr. opgaver, der pr. 1. januar 2027 overføres fra en kommune til en

region.

Dato:

19. marts 2025

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 27 medlemsforeninger, der repræsenterer 108

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og

Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden,

Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, SIND, Sjældne

Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Aftale med kommunerne om drift af overførte sundhedsopgaver

Det følger af den politiske aftale, at regionerne kan indgå aftale med

kommunerne om, at kommunerne fortsat skal varetage driften af de

sundhedsopgaver, hvis ansvar flyttes til regionerne pr. 1. januar 2027. Det

fremgår af lovforslaget, at det kommunale driftsansvar særligt vil være

relevant i de kommuner, hvor grundlaget for den tilstrækkelige kvalitet er til

stede, og hvor der er fagligt og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til

borgerne. Med dette lovforslag tilvejebringes hjemmel til, at regionen kan

aftale fortsat drift med kommunerne af sundhedsopgaver, der efter anden

lovgivning overføres fra kommunerne til regioner.

Danske Patienter er enige i, at der i nogle kommuner vil være tilstrækkelig

faglighed, kapacitet og borgervolumen til fortsat at varetage driften af nogle

af de opgaver, hvis ansvar flyttes til regionerne. Det vil være helt oplagt,

hvis man disse steder bygger videre på de gode erfaringer og gode,

konkrete indsatser, der findes lokalt i kommunerne.

Vi må dog også understrege, at en af de mest centrale intentioner med

sundhedsreformen var at skabe mere sammenhæng for patienterne i

kontakten med sundhedsvæsenet. Derfor er det en forudsætning, at

muligheden for fortsat kommunal drift af opgaver bliver underlagt faste

kriterier, som kan sikre sammenhæng i indsatser, ensartet kvalitet på tværs

af landet og klarhed for patienter og pårørende om, hvor ansvaret ligger.

Det kan bl.a. være kriterier om borgergrundlag, kvalitet i

opgavevaretagelsen og udøvelsen af regionernes ansvar.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

19-03-2025

Danske Regioners høringssvar over lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (Overgangsloven)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 19. februar 2025 sendt et udkast til

lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven), i høring.

Danske Regioner modtog endvidere den 24. februar 2025 en redigeret version

af lovforslaget. Danske Regioner fremsender høringssvar på vegne af de fem

regioner. Juridiske bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lovforslaget,

er vedlagt som bilag.

Danske Regioner bakker overordnet op om reformen, der skal sikre et stærkt

og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Danske Regioner

finder i den forbindelse, at det er vigtigt, at der for alle regionerne bliver tale

om en smidig og hurtig overgang til den nye forvaltningsstruktur, der skal være

med til at sikre sammenhæng i patientbehandlingen til gavn for patienterne.

Danske Regioner støtter op om, at der med overgangsloven skabes klare regler

for ansvar, opgaver og kompetencer hos de påvirkede myndigheder i

overgangsperioden, indtil den nye forvaltningsstruktur træder i kraft.

1. Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region

Sjælland, Region Hovedstaden og Region Østdanmark

I det følgende redegøres for Danske Regioners bemærkninger af relevans for

samtlige regioner.

1.1 Overførelse af opgaver fra kommuner til regioner

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 4 og 5, at indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter, hvilke opgaveoverførsler efter stk. 1-3, lovens kapitel 10-13 finder

anvendelse for, samt at ministeren kan fastsætte, at loven finder anvendelse

på opgaveoverførsler, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1.

Danske Regioner skal bemærke, at det er vigtigt, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet hurtigst muligt fastsætter de opgaver, som skal overføres,

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

REGIONER.DK

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

således at kommuner og regioner kan igangsætte deres forberedelse med

henblik på opfyldelse af deres forpligtelser.

1.2 Socialområdet

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af sundhedsrådene. Ifølge

forslag til § 14 c, stk. 1, i regionsloven, skal hvert sundhedsråd varetage den

umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundheds- og

socialområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede

område.

I Danske Regioners høringssvar af 7. marts 2025 vedrørende forslag til lov om

ændring af regionsloven, anfører Danske Regioner vedr. den foreslåede § 14 c,

stk. 1, at sundhedsrådene ikke skal have en lovfæstet umiddelbar

forvaltningskompetence ift. de sociale tilbud. Ansvaret for driften af de sociale

tilbud bør varetages på regionsniveau. Danske Regioner finder, at

overgangsloven bør tilrettes i overensstemmelse hermed, således at den

geografiske afgrænsning af sundhedsrådene alene har fokus på det, der er

behov for på sundhedsområdet.

Med sundhedsråd, der afgrænses geografisk ud fra sundhedsopgaverne, bør

det regionale social- og specialundervisningsområde alene indgå i

sundhedsrådenes opgaver i forhold til sundhedsrelaterede emner i snitfladen

til socialområdet. Det vil omhandle samarbejde om levering af

sundhedslovsydelser, herunder samarbejde med hospitaler, almen praksis og

kommunernes sundhedsområde. Konkret kan det eksempelvis være ift.

samarbejde om ind- og udskrivninger, nye samarbejdsflader i forhold til

rehabilitering og genoptræning, faste læger på botilbud og styrket samarbejde

mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Det skal bl.a. sikre, at de lokale

aftaler, der laves i sundhedsrådene, kan fungere på socialområdet både i

kommuner og regioner.

1.3 Observatørposter i sundhedsrådene

Det fremgår af lovforslagets § 32, stk. 4, og § 78, stk. 4, at kommunale

medlemmer af andre forberedende sundhedsråd kan deltage i et forberedende

sundhedsråds møde som observatører efter reglerne i regionslovens § 14 m.

I de generelle bemærkninger side 162, afsnit

3.4.3.6.,

anføres det, at indenrigs-

og sundhedsministeren, jf. regionsloven, bemyndiges til at tildele en eller flere

kommuner observatørposter i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som

kommunerne henhører under.

Der henvises til Danske Regioners høringssvar af 7. marts 2025 vedr. forslag til

ændring bl.a. af regionslovens § 14 m, hvor det foreslås, at det bør være det

regionsråd, som sundhedsrådet hører under, der skal bemyndiges til at træffe

beslutning om tildeling af kommunale observatørposter.

1.4 Bindende styreform

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår af lovforslagets § 37, stk. 3, og § 113, stk. 3, at hvis regionerne i

deres styrelsesvedtægt forud for den 1. januar 2022 har besluttet, at

forretningsudvalgene og de stående udvalg ikke, eller kun inden for visse dele

af deres områder, varetager den umiddelbare forvaltning af regionens

anliggende, så er regionerne bundet af denne beslutning, indtil regionsrådet i

løbet af perioden til og med den 31. december 2026 træffer bestemmelse om

en ændret styreform efter stk. 1 og 2. Det vil sige, at i denne situation har

regionen mulighed for at ændre styreform. Hvis regionerne derimod i deres

styrelsesvedtægt har truffet en sådan beslutning

efter

den 1. januar 2022, så er

beslutningen bindende til og med den 31. december 2026, og i den situation

har regionen dermed ikke mulighed for at ændre styreform.

Danske Regioner finder, at formålet med bestemmelsen er uklar. Det vil være

mere hensigtsmæssigt, hvis beslutninger om ændret styreform, der er truffet

pr. 1. juli 2025, er bindende for resten af perioden, indtil regionsrådet i løbet af

perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 har truffet

anden bestemmelse, således at regionsrådet kun kan ændre styreformen én

gang i løbet af perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.

Danske Regioner foreslår en ændring af lovforslagets §§ 37 og 113 i

overensstemmelse hermed.

1.5 Samarbejde med kommunerne

Danske Regioner har noteret sig, at man fra lovgivers side påtænker at udvide

regionernes og kommunernes muligheder for at løse opgaver i fællesskab og

på tværs af sektorerne, hvilket hilses velkomment.

Danske Regioner bemærker hertil, at vi gerne vil deltage i det forestående

arbejde med at fremme regionernes og kommunernes muligheder for at

samarbejde på tværs af sektorerne. Der henvises i den forbindelse også til

Danske Regioners høringssvar af 7. marts 2025 vedrørende forslag til ændring

af regionsloven og andre forskellige love.

2. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland

I det følgende redegøres for Danske Regioners bemærkninger af relevans for

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

2.1 Konstituering

Det fremgår af lovforslagets § 17, at hvert af regionsrådene for Region

Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, der er valgt den 18.

november 2025, afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15.

december 2025, efter reglerne i regionslovens § 9, stk. 1. I forbindelse med

denne konstituering, skal der ske valg af formand og næstformænd til

regionsråd, jf. § 18, forretningsudvalg, jf. § 19, forberedende sundhedsråd, jf. §

20, medlemmer til eventuelle stående udvalg, jf. § 21, samt medlemmer til

udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., jf. § 22.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Endvidere følger det af lovforslagets § 48, stk. 1, at regionsrådene for Region

Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, skal afholde et fornyet

konstituerende møde senest den 15. december 2026. På det fornyede

konstituerende møde skal regionsrådene, blandt regionsrådets medlemmer,

vælge medlemmer til de stående udvalg, jf. § 48, stk. 2, som skal fungere efter

den 1. januar 2027. Endvidere fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at de tre

regioner på deres fornyede konstituerende møde tillige skal vælge medlemmer

til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet i

henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret fra og med den 1.

januar 2027.

Danske Regioner skal hertil bemærke, at det er vigtigt, at der i

overgangsperioden sikres en fortsat stabil drift i de tre bestående regioner -

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland - hvilket er til

fordel for både borgere og medarbejdere. Der er derfor behov for, at de

bestående vestdanske regioner hurtigt kan skabe de ændringer i den politiske

organisering, som er nødvendige for at kunne implementere den nye

forvaltningsstruktur.

På den baggrund foreslår Danske Regioner, at de vestdanske regioner kun skal

afholde ét konstituerende møde i perioden fra den 1. til den 15. december

2025, jf. § 17, hvor de bl.a. vælger medlemmer til forretningsudvalg,

forberedende sundhedsråd, eventuelle stående udvalg, kommissioner,

bestyrelser og lign., med virkning for hele perioden fra den 1. januar 2026 til og

med den 31. december 2029.

Danske Regioner foreslår derfor, at kravet om, at Region Nordjylland, Region

Midtjylland og Region Syddanmark skal afholde to formelle konstitueringer,

tages ud af lovforslaget. Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis de

vestdanske regioner skal forpligtes til at foretage endnu en konstituering,

uanset at regionerne har mulighed for at afholde det 2. konstituerende møde

tidligere end den 15. december 2026, da det vil være en administrativ tung

proces, som ikke giver merværdi. Hertil må det forventes, at der vil være

indgået konstitueringsaftaler i de tre regioner umiddelbart efter valget i

november 2025, som vil gælde for perioden frem til og med den 31. december

2029. Der er på den baggrund ikke et konkret behov for, at Region Nordjylland,

Region Midtjylland og Region Syddanmark skal forpligtes til at konstituere sig

på ny senest den 15. december 2026.

Danske Regioner finder det af samme årsager uhensigtsmæssigt, hvis de

vestdanske regioner for perioden den 1. januar 2026 til den 31. december 2026

skal nedsætte et eller flere stående udvalg med henblik på at varetage

rådgivende opgaver på sundhedsområdet i overgangsåret. På den baggrund

foreslås det, at der i overgangsloven gives mulighed for, at Region Nordjylland,

Region Midtjylland og Region Syddanmark

–

udover sundhedsrådenes

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

forberedende opgaver - kan lade sundhedsrådene varetage rådgivende

opgaver, bl.a. vedrørende regionernes drift inden for sundhedsrådets

geografisk afgrænsede område, allerede fra den 1. januar 2026.

Sundhedsrådenes rådgivende opgave vil svare til den rådgivende rolle, som

sundhedsudvalgene har i dag efter regionernes nuværende styreform, og vil

medføre, at opgaver vedrørende regionernes drift i overgangsåret på

sundhedsområdet kan drøftes i sundhedsrådet, mens beslutninger træffes i

forretningsudvalget og Regionsrådet. På den måde vil sundhedsrådene også

kunne aflaste forretningsudvalget i overgangsåret.

Danske Regioner anerkender, at de forberedende sundhedsråd skal forberede

en række anliggender, som sundhedsrådene først vil kunne varetage den

umiddelbare forvaltning af efter den 1. januar 2027. Sundhedsrådene får fx

først ansvar for en række opgaver fra den 1. januar 2027, hvilket bl.a. gør sig

gældende for de opgaver der flyttes fra kommuner til regioner og for

udmøntningen af midler til indsatser på området for det nære sundhedsvæsen.

Men der vil være opgaver vedrørende regionernes drift af sundhedsområdet,

hvor sundhedsrådene inden for deres geografisk afgrænsede område bør

kunne varetage en rådgivende rolle allerede i perioden fra den 1. januar

–

31.

december 2026.

I overensstemmelse hermed foreslår Danske Regioner også, at reglerne for

vederlæggelse af udvalgsmedlemmer og forretningsudvalg i de vestlige

regioner for 2026 ændres, så de svarer til reglerne for 2027, jf. nærmere herom

i afsnit 5 nedenfor om vederlag.

3. Region Østdanmark

I det følgende redegøres for Danske Regioners bemærkninger af relevans for

Region Østdanmark.

Danske Regioner lægger stor vægt på, at der sikres en så smidig overgang som

muligt fra Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark, og

at der skabes de nødvendige juridiske rammer herfor. Med det formål følger

herunder en række bemærkninger og forslag til ændring af lovforslaget med

henblik på, at det bliver muligt for Region Østdanmark at fungere effektivt fra

dag ét.

3.1 Konstituering

Det fremgår af lovforslagets § 61, at det forberedende regionsråd for Region

Østdanmark, der er valgt den 18. november 2025, afholder sit konstituerende

møde i tidsrummet den 1.-15. december 2025. I forbindelse med denne

konstituering, skal der ske valg til det forberedende regionsråd, jf. § 62, det

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

forberedende forretningsudvalg, jf. § 63, og de forberedende sundhedsråd, jf.

§ 64.

Endvidere følger det af lovforslagets § 97, stk. 1, at regionsrådet for Region

Østdanmark, afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2026.

På det konstituerende møde skal regionsrådene, blandt regionsrådets

medlemmer, vælge medlemmer til de stående udvalg, jf. § 97, stk. 2, som skal

fungere efter den 1. januar 2027. Endvidere fremgår det af bestemmelsens stk.

5, at regionen på det konstituerende møde tillige skal vælge medlemmer til de

udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet i henhold til

andre bestemmelser skal være repræsenteret fra og med den 1. januar 2027.

Danske Regioner kan støtte, at valgene til det forberedende regionsråd,

forretningsudvalg og forberedende sundhedsråd sker i forbindelse med

konstitueringen den 1.-15. december 2025. Endvidere støtter Danske Regioner,

at der hertil skal ske en konstituering af Region Østdanmark senest den 15.

december 2026, og at der i den forbindelse vælges medlemmer til eventuelle

stående udvalg samt til kommissioner, bestyrelse og lign., der løber fra og med

den 1. januar 2027.

Danske Regioner finder således, at kravet om at der skal afholdes to

konstitueringer stemmer overens med, at det forberedende regionsråd for

Region Østdanmark og senere regionsrådet for Region Østdanmark er nye

myndigheder, til forskel fra de vestdanske regioner, som er fortsættende

myndigheder, og som derfor bør gives mulighed for at konstituere sig én gang

allerede i december 2025, jf. afsnit 2.1.

Danske Regioner foreslår endvidere, at reglerne for vederlæggelse af

udvalgsmedlemmer og forretningsudvalg i Region Østdanmark for 2026

ændres, så de svarer til reglerne for 2027, jf. nærmere herom i afsnit 5 nedenfor

om vederlag.

3.2 Administration og kompetencer

Lovforslagets § 66 regulerer det forberedende regionsråds virksomhed, og det

fremgår af stk. 2, at det forberedende regionsråd kan beskæftige sig med de i

nr. 1-21 indeholdte opgaver i perioden 1. januar 2026 til og med den 30.

september 2026.

Denne periodeafgrænsning er efter regionernes opfattelse ikke

hensigtsmæssig, særligt for opgaverne i bestemmelsens nr. 9- 13, nr. 15-16, nr.

18-21. Det vurderes således, at der fortsat vil kunne være behov for at

gennemføre nogle af de anførte opgaver også i perioden fra oktober til

december 2026. Dette skyldes for eksempel, at der vil være risiko for, at der

først er klarhed over præcis hvilke kommunale tilbud, der overføres til Region

Østdanmark i oktober 2026, hvis overførslen beror på en beslutning fra

delingsrådet.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner foreslår på den baggrund, at periodeafgrænsningen i stk. 2,

udvides indtil den 31. december 2026.

Hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker at forpligte det forberedende

regionsråd til så vidt muligt at have opnået visse milepæle vedrørende

opgaverne inden den 30. september, da bør dette i stedet beskrives, dog

således at regionsrådet fortsat har kompetencen til at afslutte opgaver helt

frem til den 31. december 2026.

Danske Regioner foreslår endvidere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

overvejer at gøre reglerne for det forberedende regionsråds kompetencer

mere fleksible, med henblik på at gøre det muligt at igangsætte opgaver

allerede i 2026. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.2 nedenfor

vedrørende kontrakt- og udbudsretlige problemstillinger.

3.3 Udbudsretlige problemstillinger

Danske Regioner finder, at der er behov for at afklare de kontrakt- og

udbudsretlige problemstillinger, herunder sikre at der etableres klare hjemler

med henblik på, at det forberedende regionsråd kan indgå, ændre eller opsige

kontrakter, samt at kontrakter kan overdrages fra Region Hovedstaden og

Region Sjælland til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.

Opsigelse, ændring og indgåelse af aftaler

Det fremgår bl.a. af lovforslagets § 11, at Region Sjælland, Region Hovedstaden

og Region Østdanmark skal betragtes som særskilte myndigheder. Endvidere

fremgår det af § 66, stk. 2, nr. 9 og 10, at det forberedende regionsråd for

Region Østdanmark i perioden 1. januar 2026 til og med den 30. september

2026 skal træffe bestemmelse om indgåelse, opsigelse eller ændring af aftaler

indgået af Region Sjælland, Region Hovedstaden eller en kommune med

virkning for Region Østdanmark fra den 1. januar 2027.

Region Sjælland og Region Hovedstaden er i lovforslaget beskrevet som

selvstændige myndigheder, der fortsat eksisterer i 2026, mens det

forberedende regionsråd er en "forberedelsesmyndighed". Det fremgår dog

ikke klart om:

det forberedende regionsråd kan anses for en selvstændig

ordregivende myndighed i udbudslovens forstand, jf. udbudslovens §

24, nr. 28.

Region Østdanmark kan udgøre en ordregivende myndighed allerede

inden regionens oprettelse, eller

Region Sjælland og Region Hovedstaden kan og skal gennemføre udbud

på vegne af både sig selv og Region Østdanmark, jf. lovforslagets § 11,

hvorefter de tre regioner skal betragtes som selvstændige

myndigheder.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er efter lovforslaget alene det forberedende regionsråd, der skal varetage

forberedelsen til overgangen, jf. lovforslagets § 70, og § 106, modsætningsvist,

og træffe bestemmelse om indgåelse af aftaler med virkning for Region

Østdanmark, jf. lovforslagets § 66. Samtidig har Region Hovedstaden og Region

Sjælland pligt til at gennemføre udbud til understøttelse af den fortsatte drift

af regionerne frem til den 31. december 2026, jf. § 106. Størstedelen af disse

udbud vil dog vedrøre kontrakter, der også er relevante for driften af Region

Østdanmark. Danske Regioner finder derfor, at reglerne for det forberedende

regionsråds kompetencer skal være mere fleksible, og at der bør tages stilling

til hvilken status det forberedende regionsråd har.

Danske Regioner finder det hertil uhensigtsmæssigt, at det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark alene kan opsige og ændre aftaler med

virkning fra den 1. januar 2027, da der allerede tidligere kan opstå behov herfor

f.eks. ved grundlæggende/strukturelle IT-systemer, idet systemændringer,

implementering og idriftsættelse tager tid. For at sikre en god overdragelse,

med en passende implementeringsperiode, foreslår Danske Regioner derfor, at

det skal være muligt for det forberedende regionsråd efter aftale med Region

Hovedstaden og/eller Region Sjælland at opsige og foretage ændringer i

sådanne aftaler, med virkning før den 1. januar 2027.

Efter ordlyden i den foreslåede § 66, stk. 2, kan det forberedende regionsråd

for Region Østdanmark, alene varetage de i bestemmelsen nævnte opgaver, til

og med den 30. september 2026, hvilket er problematisk. Bestemmelsen bør

ikke periodeafgrænses, da der kan være udbud og kontrakter, som skal opsiges,

ændres eller indgås helt frem til den 31. december 2026.

Overdragelse af kontrakter

I forhold til

overdragelse

af kontrakter, finder Danske Regioner, at der er behov

for, at det forberedende regionsråd kan komme hurtigt i gang med den

nødvendige konsolidering. Sundhedsplatformen er allerede i dag et fælles

system på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland, men der er andre

kliniske systemer, hvor der er et stort behov for at konsolidere hurtigt, så

medarbejderressourcer på hospitalerne kan udnyttes på tværs og

medarbejderne møder de samme systemer i hele regionen. Særligt på det

diagnostiske område, herunder røntgenområdet, er der behov for at benytte

fælles systemer, hvor de to regioner i dag har forskellige løsninger bundet i

egne kontrakter.

Danske Regioner ser derfor gerne, at lovgivningen giver mulighed for en større

fleksibilitet således, at regionerne gennem anvendelse af udbudslovens § 183,

tidligere end den 1. januar 2027, vil kunne udbrede de eksisterende kontrakter

til at dække både Region Hovedstadens og Region Sjælland.

Det bemærkes hertil, at der efter udbudslovens § 183 er mulighed for at ændre

en kontrakt, uden at ændringen anses for en grundlæggende ændring, når

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

1) behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en påpasselig

ordregiver

2) kontraktens overordnede karakter ikke ændres

3) værdien af ændringen ikke overstiger 50% af værdien af den oprindelige

kontrakt.

Danske Regioner finder dog, at der skal etableres en klar hjemmel til, at det

forberedende regionsråd efter aftale med Region Hovedstaden eller Region

Sjælland kan overtage en kontrakt fra den pågældende region allerede i 2026,

ud fra principperne i udbudslovens § 183, med henblik på at stille den

pågældende ydelse fra leverandøren til rådighed for både Region Hovedstaden

og Region Sjælland. Der bør om muligt også etableres hjemmel til, at en sådan

kontrakts værdi kan hæves med mere end 50 %.

Det forberedende regionsråds myndighedskarakter

Såfremt det vurderes, at det forberedende regionsråd kan anses for en

selvstændig ordregivende myndighed i udbudslovens forstand, jf.

udbudslovens § 24, nr. 28, bør dette defineres tydeligt i overgangsloven.

Danske Regioner skal derfor opfordre til, at spørgsmålet om det forberedende

regionsråds myndighedskarakter adresseres klarere, f.eks. i lovforslagets § 11,

hvor der allerede fremgår en definition af myndighedskarakteren for så vidt

angår kommunerne og regionerne. Danske Regioner finder, at det

forberedende regionsråd skal defineres som et organ, der kan tildeles et

selvstændigt CVR-nummer før den 1. januar 2027. Dette vil lette det

forberedende regionsråds muligheder for at indgå, ændre og overtage aftaler

med og fra andre aktører.

Danske Regioner finder dermed også, at det bør fremgå klarere af lovforslaget,

at det forberedende regionsråd i praksis vil kunne gennemføre udbud på vegne

af den selvstændige myndighed Region Østdanmark, under hensyn til, at der

bl.a. skal angives et CVR-nummer for Region Østdanmark (og det forberedende

regionsråd) i forbindelse med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og

bekendtgørelse om indgåede kontrakter. Danske regioner anbefaler, at disse

forhold adresseres i lovens bemærkninger, og at lovforslaget i det hele taget

forholder sig til samspillet mellem § 66, stk. 2, nr. 10, og udbudsloven,

tilbudsloven og bekendtgørelse om tildeling af koncessionskontrakter, samt

hvem der har kompetence og pligt til at gennemføre udbud.

3.4 Hjemmel til at tilslutte sig samarbejder, hvor der overføres kompetence

Efter den foreslåede § 69, kan det forberedende regionsråd ikke varetage andre

opgaver, end hvad der er fastsat i overgangsloven. Det er i den forbindelse

positivt, at det fremgår, at myndighedsfuldmagten finder anvendelse også for

forberedelsesmyndigheden, men det fremgår også af bestemmelsens

bemærkninger, at det forberedende regionsråd ikke vil kunne indgå

samarbejder, hvor der overføres kompetence. Det forberedende regionsråd

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

bør kunne tilslutte sig for eksempel et indkøbsfællesskab som Amgros I/S,

hvortil regionerne har overført kompetence efter sundhedslovens § 78, stk. 3

og 4.

Danske Regioner foreslår derfor, at der i § 66, indføres en særlig hjemmel i

overgangsperioden til, at det forberedende regionsråd vil kunne indmelde

Region Østdanmark i organisationer, hvortil der overføres kompetencer, hvilket

for eksempel vil gøre det muligt at indmelde Region Østdanmark i Amgros.

3.5 Styrelsesvedtægt og forretningsorden

Det fremgår af lovforslagets § 71, at det forberedende regionsråd for Region

Østdanmark skal vedtage en styrelsesvedtægt for forberedelsesåret.

Danske Regioner skal hertil bemærke, at en sådan styrelsesvedtægt ikke

vurderes at være nødvendig, da udpegning til udvalg og opgaver er

tilstrækkeligt beskrevet i overgangsloven, og da det forberedende regionsråd

ikke vil kunne nedsætte stående udvalg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

opfordres derfor til at overveje, om det kan gøres frivilligt for det forberedende

regionsråd at vedtage en styrelsesvedtægt for forberedelsesperioden.

Det bemærkes hertil, at den oprindelige konstituering af det forberedende

regionsråd og til det forberedende forretningsudvalg og sundhedsråd under

alle omstændigheder vil skulle foretages, inden en styrelsesvedtægt kan

vedtages af det forberedende regionsråd.

Det vil herudover først være i løbet af forberedelsesperioden, at det kan

afklares, hvilke driftstilbud der vil skulle henlægges til hvilke sundhedsråd,

hvilke driftsopgaver, der er tværgående og derfor skal henlægges under

forretningsudvalget, og hvilken arbejdsform det forberedende regionsråd og

forretningsudvalg anser for hensigtsmæssig i forhold til de øvrige regionale

opgaver, herunder om der skal oprettes stående udvalg eller ej.

Hvis det forberedende regionsråd under en frivillig ordning ikke vedtager en

styrelsesvedtægt for forberedelsesåret, jf. § 71, vil det forberedende

regionsråd stadig være forpligtet til at vedtage en styrelsesvedtægt for Region

Østdanmark med henblik på senest den 15. december 2026 at gennemføre

konstituering med virkning fra 1. januar 2027.

Det forberedende regionsråd bør principielt heller ikke forpligtes til at vedtage

en forretningsorden, jf. forslag til § 72, idet mødeindkaldelser, mødeafvikling

mm. kan gennemføres ud fra almindelige retsgrundsætninger, herunder

således som disse har fundet udtryk i kommunernes normalforretningsorden.

Det skal dog være muligt for det forberedende regionsråd at vedtage en

forretningsorden, da en sådan er et velegnet værktøj til at afklare og beslutte

spørgsmål om taletid, stemmeafgivning, mødeforberedelse mv.

3.6 Forenklet procedure for budgetvedtagelse

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ifølge lovforslagets § 87, skal det forberedende regionsråd for Region

Østdanmark vedtage et budget for forberedelsesåret 2026, hvilket Danske

Regioner støtter.

Det foreslås dog, at der etableres en forenklet procedure for

budgetvedtagelsen, hvorefter udkast til budgettet udarbejdes af formanden for

det forberedende regionsråd (i stedet for af det forberedende

forretningsudvalg), og at budgettets vedtagelse i det forberedende regionsråd

kun vil kræve én behandling. På den måde vil budgettet kunne vedtages på det

forberedende regionsråds første møde i januar 2026, således at det

forberedende regionsråd bliver operationelt med det samme.

I den forbindelse bemærkes, at henvisningen i den foreslåede § 87, stk. 5, til

kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2 og 3, sikrer, at der kan foretages

eventuelle tilpasninger i forhold til budgettet, hvis det viser sig, at ændringer er

nødvendige eller blot hensigtsmæssige.

3.7 Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

I bemærkningerne til lovforslaget side 271-273 anføres, at der for regionerne

øst for Storebælt på kort sigt vil være midlertidige opgaver vedrørende

etableringen af den nye Region Østdanmark, herunder i forhold til nedsættelse

af det forberedende regionsråd, de forberedende regionsrådsopgaver og det

forberedende regionsråds virksomhed. Samtidig anføres det, at det fremgår af

aftale om sundhedsreform 2024, at den isolerede effekt af reformen samlet set

vil medføre et fald af administrationen på tværs af forvaltningsniveauer og

–

organisationer pga. administrative tilpasninger som følge af opgavebortfald

(regionale udviklingsopgaver), samt at der på sigt vil være administrative

besparelser ved sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Dette skønnes foreløbigt at udgøre i størrelsesordenen 50 mio. kr. stigende til

150 mio. kr. fuldt indfaset.

Danske Regioner er ikke enig i denne vurdering, da der er tale om en meget

tung administrativ opgave, som regionerne øst for Storebælt skal foretage i

forhold til sammenlægning og fortsat drift af to regioner med tilsammen mere

end 60.000 medarbejdere, samtidig med at der administrativt i 2026 skal ske

understøttelse af

”tre regionsråd”, ”tre forretningsudvalg” samtidig med, at

man implementerer en helt ny struktur på sundhedsområdet, med seks

forberedende sundhedsråd, overtager nye opgaver fra kommunerne og

sideløbende hermed bliver pålagt at foretage besparelser. Danske Regioner

finder derfor, at man i bemærkningerne til lovforslaget undervurderer

opgaven.

4. Opgaveflytning

I forhold til opgaveflytning fra kommuner til regioner regulerer lovforslaget på

sundhedsområdet den del af processen, der vedrører aktiver og passiver,

delingsråd og virksomhedsoverdragelse mv. Danske Regioner bakker op om, at

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

der er klare rammer for denne proces. Rammerne for fordelingen hænger dog

tæt sammen med afklaringen af genstandsfeltet, de konkrete faglige

beskrivelser af de fire opgaver og de økonomiske rammer og processer, der

følger heraf. Da denne del endnu ikke er afklaret eller udfoldet, bliver

lovgivningen vedrørende overførsel af aktiver og passiver fra kommuner til

regioner vanskelig at oversætte til praksis på nuværende tidspunkt, og er

derved svær at kommentere indgående på. Det er således uklart, hvilke aktiver

og passiver, der konkret kommer i spil.

4.1 Kommunernes fortsatte driftsansvar

Lovforslagets § 5 regulerer rammerne for kommunens fortsatte driftsansvar på

de opgaveområder, hvor ansvaret overgår fra kommune til region fra 1. januar

2027. I den forbindelse fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at regionerne vil

være forpligtede til at betale kommunen for de udgifter, der er forbundet med

kommunernes varetagelse af opgaver på vegne af regionerne. Lovforslaget

specificerer, hvilke typer af udgifter der skal medtages heri.

Danske Regioner bemærker hertil, at det i praksis er udfordrende at opgøre

disse udgifter, og at det vil være administrativt tungt med forskelligartet

praksis.

Danske Regioner opfordrer derfor til, at der fra centralt hold fastlægges nogle

generelle retningslinjer for prissætning og standarder for beregning af

udgifterne, herunder de indirekte udgifter. Hertil forudsætter Danske Regioner,

at den generelle økonomiske ramme til at varetage de overtagne opgaver fra

kommunerne ligeledes inkluderer beregning af både direkte og indirekte

udgifter til opgavevaretagelsen.

4.2 Overførsel af aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra en kommune til en

region

Det følger af lovforslagets § 141, stk. 1, at regionerne skal kompensere

kommunerne for overdragelsen af aktiver/passiver, der udelukkende eller helt

overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.

Danske Regioner forudsætter, at regionerne i processen omkring

opgaveflytning sikres finansiering til overtagelse af kommunale aktiver og

passiver, så denne proces ikke belaster regionernes likviditet, der i forvejen er

udfordret.

Det følger af bemærkninger til lovforslagets § 141, stk. 6 og 10, at

værdiansættelsen af aktiver og passiver først skal baseres på markedsværdi,

hvorefter det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler

for

værdiansættelsen

med

udgangspunkt

værdiansættelsesprincipperne i budget- og regnskabssystem for kommuner og

amtskommuner.

Danske Regioner finder det afgørende, at det præciseres, hvilken model for

værdiansættelse der vil blive anvendt. Endvidere bør det tydeliggøres, hvorvidt

de samme regler for værdiansættelse gælder i budget- og regnskabssystemet

for henholdsvis kommuner og regioner.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det følger af lovforslaget § 141, stk. 12, at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler om, hvorvidt en del af kommunens nettoformue overføres

til regionen ved opgaveovergang fra kommunen til regionen, beregningen af

nettoformuen og om nettoformuens størrelse og betaling samt regler om

fordeling af nettoformuen mellem myndighederne. I bemærkningerne til

lovforslaget står det dog uklart, hvornår denne bemyndigelse vil træde i kraft.

Danske Regioner finder, at det bør præciseres nærmere i hvilke tilfælde

bestemmelsen vil få virkning.

4.3 Fremgangsmåde for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og

ansatte

Det følger af lovforslagets § 149, stk. 1, at kommunalbestyrelsen udarbejder et

udkast til en aftale mellem kommunen og regionen, indenfor hvis område

kommunen ligger, om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og

ansatte.

Hertil følger det af lovforslagets § 157, stk. 2, at ministeriet kan fastsætte

nærmere regler vedrørende formen for aftaleudkastet, efter § 149, stk. 1,

aftalen efter § 151, stk. 1, Delingsrådets beslutning efter § 152, stk. 1, og

Delingsrådets pålæg om afhændelse efter § 152, stk. 5.

Danske Regioner finder, at ministeriet skal benytte muligheden for at fastlægge

regler for formen af disse aftaler, jf. § 157, stk. 2, og at det i den forbindelse vil

være hensigtsmæssigt, hvis ministeriet benytter en fast skabelon herfor, da det

kan være en huskeliste for afgivende myndighed i forhold til at medtage alle

oplysninger. For modtagende myndighed vil det også være positivt med en fast

skabelon, da det vil sikre en ensartethed i aftalerne på tværs af regionens

kommuner.

Danske Regioner bemærker generelt, at der i kapitlet om fremgangsmåden for

overførsel af aktiver og passiver mv., ikke er taget stilling til særlige tilfælde,

hvor et aktiv efter overdragelsen kan være forbundet med et erstatningskrav

relateret til forhold, som den afgivende myndighed har pådraget sig før

overdragelsen. Endvidere fremgår det ikke af lovforslaget, hvilke

vedligeholdelsesforpligtelser den afgivende myndighed har for aktivet i

perioden fra aftaleindgåelsen frem til den faktiske overdragelse.

Danske Regioner anbefaler, at lovforslaget eksplicit forholder sig til situationer,

hvor et aktiv efter overdragelsen vurderes at have lidt en værdiforringelse som

følge af en skade, der er påført af den afgivende myndighed forud for

overdragelsen. Der bør desuden tages stilling til den afgivende myndigheds

vedligeholdelsesforpligtelser i perioden fra aftaleindgåelsen frem til

overdragelsen af aktivet.

4.4 Delingsrådet

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovforslagets §§ 149-151 omhandler udarbejdelse, forelæggelse og

forhandlinger om aftaleudkast vedrørende overførsel af aktiver, passiver,

rettigheder, pligter og ansatte. Danske Regioner bemærker hertil, at det bør

fremgå af lovteksten eller lovens bemærkninger, at der skal være mulighed for,

at en kommune og den relevante region kan afslutte processen vedrørende

aftaleudkastet ved delingsrådet med oplysning om, at der nu er indgået en

frivillig delingsaftale, der opfylder de indholdsmæssige krav i forslagets §§ 149-

151, og som samtidig fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4.5 Revision

Vedrørende revision fremgår det af § 157, stk. 4, at ministeriet endnu ikke har

taget stilling til, hvorvidt aftaleudkast mv. skal indeholde en revisionspåtegning.

Danske Regioner anbefaler, at aftaleudkastet fra den afgivende myndighed

underkastes revisionspåtegning. En sådan påtegning vil øge aftaleudkastets

troværdighed ved at sikre, at materialet er kvalitetssikret af en revisor.

Derudover vil et revisorpåtegnet aftaleudkast forventeligt bidrage til en mere

smidig dialog mellem afgivende og modtagende myndighed. I modsat fald

vurderes det, at en øget andel af aftaleudkast vil ende i Delingsrådet.

5. Vederlag

I lovforslagets §§ 50-53 reguleres vederlæggelse af medlemmer af regionsråd,

udvalg mv. for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark,

i lovforslagets §§ 99-101 reguleres vederlag for medlemmer af det

forberedende regionsråd, sundhedsråd mv. for Region Østdanmark, og i §§

123-125 reguleres vederlæggelsen for medlemmer af regionsråd, udvalg mv. i

Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Danske Regioner mener overordnet set, at vederlagsstrukturen indtil den 31.

december 2026 skal understøtte, at regionerne allerede fra 2026 ønsker at

arbejde med den nye udvalgsstruktur i reformen så vidt det er muligt.

Endvidere skal udvalgsstrukturen fastlægges under hensyn til, at de mange

regionsrådsmedlemmer, der vælges ind ved valget i 2025, ikke skal opleve

større forskelle i den økonomiske kompensation i 2026 og i resten af

valgperioden. Det skaber uhensigtsmæssige vilkår for de indvalgte, som også i

2026 vil have en betydelig arbejdsmængde. Danske Regioner mener, at

vederlagsstrukturen i overgangsåret bør være gennemsigtig samt sikre

regionsrådsmedlemmer det samme vederlag igennem hele valgperioden.

Som følge heraf, har Danske Regioner følgende bemærkninger til det fremlagte

lovforslag:

5.1 Udvalgsstruktur for de vestlige regioner

Danske Regioner finder som nævnt ovenfor i afsnit 2.1 om konstituering i

Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, at det vil være

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

uhensigtsmæssigt, hvis regionsrådene vest for Storebælt skal konstituere sig ad

to omgange, og at der i den forbindelse skal vedtages en styrelsesvedtægt hhv.

senest den 1. november 2025 og senest den 1. november 2026. For de

vestdanske regioner vil implementeringen af den nye forvaltningsstruktur blive

mere effektiv, hvis regionerne alene skal konstituere sig

én

gang, hvilket også

vil få den konsekvens, at reglerne om vederlag vil skulle ændres tilsvarende.

Danske Regioner finder derfor, at reglerne for vederlæggelse af

udvalgsmedlemmer og forretningsudvalg i de vestlige regioner for 2026

ændres, så de svarer til reglerne for 2027. Dette vil alt andet lige medføre færre

udgifter til vederlag til udvalgsstrukturen udover Sundhedsrådene. Denne

gevinst foreslås anvendt til et mere retvisende vederlag i Sundhedsrådene i

2026.

5.2 Sundhedsrådene

Det fremgår af lovforslaget, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemyndiges

til at fastsætte vederlaget for medlemmer af sundhedsrådet. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at det forventes, at bemyndigelsen udmøntes

således

”at formænd, næstformænd og medlemmer af forberedende

sundhedsråd i hele landet vil skulle modtage et vederlag svarende til 50 pct. af

vederlagstaksten for de nye sundhedsråd, som gælder fra 2027”.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 6, at valget af

formænd, næstformænd og medlemmer til de forberedende sundhedsråd,

også har virkning for hele valgperioden.

Danske Regioners bemærker, at de forberedende sundhedsråd i hele landet

allerede fra 2026 vil skulle varetage en betydelig arbejdsmængde, og at de har

et stort ansvar for implementeringen af sundhedsreformen. Danske Regioner

finder derfor, at vederlæggelsen af de forberedende sundhedsråd skal være på

samme niveau som for sundhedsrådene efter 2027.

5.3 Region Østdanmark

Jf. aftalen om Sundhedsreform forventes det, at regionsrådsmedlemmer i

Region Østdanmark i 2026 vil modtage 75% af deres vederlag i 2025. Danske

Regioner mener, at regionsrådsmedlemmer, der vælges til Region Østdanmark,

og som ikke i forvejen er valgt til regionsrådet i Region Sjælland eller Region

Hovedstaden, i 2026 bør modtage det fulde vederlag for arbejdet i

regionsrådet.

Det følger af lovforslagets § 99, stk. 7, at Region Østdanmark i overgangsåret

ikke har mulighed for at yde særskilt vederlæggelse til

regionsrådsmedlemmernes deltagelse i underudvalg, jf. § 83, eller særlige

udvalg, jf. § 85. Danske Regioner mener ikke at denne begrænsning er

hensigtsmæssig, da udvalgene vil skulle varetage en betydelig arbejdsmængde.

Danske Regioner finder derfor, at der skal ske vederlæggelse af medlemmer af

sådanne udvalg.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

5.4 Region Sjælland og Region Hovedstaden

Danske Regioner bemærker hertil, at det er tvivlsomt, om arbejdsbyrden for

regionsrådene og udvalgene i Region Sjællands og Region Hovedstaden

mindskes, hvilket bør afspejles i det vederlag regionsrådsmedlemmerne

modtager i overgangsåret.

6. Personale

6.1 Omplacering af ansatte

Det fremgår af bemærkningerne til § 66, stk. 2, nr. 13, s. 576, at

”Bestemmelsen

vil give mulighed for, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmark

forud for den 1. januar 2027, men med virkning fra den 1. januar 2027 eller

senere træffer bestemmelse om de fornødne ændringer af indretningen af

Region Østdanmarks administration og i den forbindelse træffer beslutning om

ansættelse og afskedigelse af personale til Region Østdanmarks administration

fra den 1. januar 2027 eller om omplacering fra den 1. januar 2027 af

kommunalt ansatte medarbejdere, der efter reglerne i kapitel 10 om overførsel

af ansatte overføres fra kommunen til Region Østdanmark.”

Danske Regioner foreslår, at det præciseres, at det forberedende regionsråd

for Region Østdanmark ikke kun har mulighed for at omplacere kommunalt

ansatte medarbejdere, men også har mulighed for at omplacere regionalt

ansatte, der overføres til Region Østdanmark.

6.2 Nyansættelser

Det følger af lovforslagets § 131, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler, hvorefter Region Sjællands og Region Hovedstadens

beslutninger, der i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december

2026 træffes om nyansættelse af personale, kræver godkendelse af det

forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Af stk. 2, følger, at ved

nyansættelser, jf. stk. 1, forstås en ansættelse, der ikke er en genbesættelse af

en stilling. Af stk. 4, følger, at nyansættelser, som er nødvendige til opfyldelse

af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift,

undtages fra stk. 1.

Danske Regioner skal bemærke, at kliniske ansættelser på hospitaler eller

enheder, der ikke skal slås sammen, ikke bør omfattes af bemyndigelsen til

indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler, hvorefter beslutninger

om nyansættelse af personale i Region Sjælland og Region Hovedstaden i

perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2026 kræver godkendelse

af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bemyndigelsen bør alene omfatte tværgående administrative enheder, der skal

sammenlægges som følge af sundhedsreformen. Ligeledes bør der fastsættes

en bagatelgrænse for regionernes mulighed for at disponere.

6.3

”Ønskerunde”

Det følger af lovforslagets § 156, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvorfra der overføres ansatte efter § 142, skal forud for

forelæggelsen efter § 150 af aftaleudkastet gøre den ansatte bekendt med den

del af aftaleudkastet, der vedrører overførslen af den pågældende, og,

medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte

bekendt med de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der

er af væsentlig betydning for kommunens udarbejdelse af aftaleudkastet

vedrørende den ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at være bekendt

med, at kommunen er i besiddelse af. Kommunalbestyrelsen skal i den

forbindelse give den ansatte lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for den ansattes afgivelse af

udtalelse efter 2. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til § 156, at den svarer

–

på nær præciseringen

i stk. 4

–

til § 16 i lov om visse proceduremæssige forhold i forbindelse med

kommunalreformen.

Danske Regioner skal i den anledning bemærke, at der er en række forskelle

mellem kommunalreformen og Sundhedsreformen. De opgaver, som skal

overdrages fra kommuner til regioner i medfør af Sundhedsreformen, bliver

overdraget til den region, som den pågældende kommune er beliggende i. Og

dermed overdrages de ansatte, som udelukkende eller overvejende er knyttet

til varetagelsen af den overførte opgave også til en bestemt region. Det er

således entydigt, hvem de ansatte skal overdrages til. Dette adskiller sig fra

kommunalreformen, hvor der ikke i alle tilfælde (særligt for overhead-

personale) var entydigt, om de ansatte skulle overdrages til staten, kommuner

eller regionerne.

Danske Regioner skal hertil bemærke, at det er hensigtsmæssigt, at de ansatte

høres omkring de faktiske oplysninger, der er af væsentlig betydning for

kommunens udarbejdelse af aftaleudkast vedr. den ansatte og som ligger til

grund for kommunens vurdering af, hvem der skal overflyttes. Og det er

afgørende, at de ansatte har mulighed for at komme med udtalelse herom.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 156, stk. 2, at kommunen alene

skal høre den ansatte, hvis den ansattes ønsker ikke fuldt ud imødekommes.

Videre i bemærkningerne til stk. 2 fremgår det, at ”at den afgivende

kommune………. vil indhente oplysninger fra de ansatte om de enkelte ansattes

ønsker til, hvortil

den pågældende skal overføres….”. (side 1004)

Som bemærkningerne er formuleret, synes der at blive lagt op til, at den

ansatte kan fremkomme med et ønske til, hvortil (og dermed til hvilken region)

denne skal overføres til eller fremkomme med ønsker om at blive overflyttet til

helt nye opgaver.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner finder det i den forbindelse afgørende for den videre drift af

de overførte opgaver, at regionerne får overdraget de ansatte, der

udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte

opgave.

Det foreslås derfor, at bemærkningerne til § 156, stk. 2, præciseres således, at

det bliver tydeliggjort, at høringen af de ansatte omhandler de faktiske

oplysninger, der ligger til grund for kommunens vurdering af, hvem der skal

overflyttes. Og at indhentningen af oplysninger om de enkelte ansattes ønsker,

alene skal foretages i situationer, hvor det ikke er entydigt 1) hvem af de

ansatte, der skal overdrages, dvs. i de situationer, hvor kommunen reelt har et

valg mellem flere ansatte, som kan blive overdraget, men hvor ikke alle vil blive

det og 2) Hvor de skal overdrages til.

6.4 Afskedigelser af større omfang

Regionerne er meget store arbejdspladser, og dette bliver forstærket med

etableringen af den nye Region Østdanmark. Det anføres i Vejledning nr. 10033

af 27. oktober 2017 til bekendtgørelse om varsling m.v. i forbindelse med

afskedigelser af større omfang, i bemærkningerne til § 2 i bekendtgørelsen, at

alle sygehuse i en region som udgangspunkt anses som én virksomhed, men at

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan fravige afgrænsningen.

Danske Regioner foreslår, at udgangspunktet i bemærkningerne til § 2, omkring

hospitaler i vejledningen vendes om, således at hvert hospital som

udgangspunkt anses som én virksomhed i lovens forstand. Alternativt, at de

nuværende regionsgrænser med 5 geografiske enheder, opretholdes i relation

virksomhedsbegrebet i § 2, stk. 1, i lov om varsling m.v. i forbindelse med

afskedigelser af større omfang.

Venlig hilsen

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag [tekniske bemærkninger]

§ 25

Den foreslåede § 25, om regionsrådets opgaver, er meget lang og forekommer

vanskelig at overskue. Bestemmelsen vil med fordel kunne inddeles

eksempelvis med underoverskrifter. 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til § 25, s. 567, at

“Det

forudsættes herudover, at regionsrådene træffer de i bestemmelsen nævnte

beslutninger så hurtigt som muligt efter den 1. januar 2027 i det omfang, dette

vil være nødvendigt for, at regionsrådene kan løse den opgave, der er fastlagt i

bestemmelsen.”

Det vurderes, at der her skulle have stået 2026, og ikke 2027.

§ 39

I bemærkningerne til afsnit 3.4.3.9. (side 166) står der ”Efter Indenrigs-

Sundhedsministeriets opfattelse bør formanden og første og anden

næstformand for regionsrådet i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller

Region Sjælland…”

Det antages, at der ikke skal stå Region Sjælland men derimod Region

Syddanmark.

§ 51

Det fremgår af lovforslagets § 51, stk. 1, litra e, at godtgørelse og bistand efter

§ 8 a, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse, skal vederlægges til regionsrådets

medlemmer af Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark

i 2026. Det fremgår af § 8 a, 2. pkt. at Kommunalbestyrelsen skal godtgøre

medlemmernes udgifter til det fornødne (it-)udstyr mv. eller stille dette udstyr

til rådighed for medlemmerne.

Hvis de foreslåede regler om vederlag i overgangsperioden fastholdes, jf.

Danske Regioners bemærkninger til reglerne i afsnit 5 ovenfor, da foreslår

Danske Regioner, at muligheden for at yde medlemmerne godtgørelse slettes,

da regionerne bl.a. af it-sikkerhedsmæssige hensyn ønsker at bevare

muligheden for at stille udstyret til rådighed for medlemmerne. Med den

nuværende formulering og placering af bestemmelsen kan det således forstås

sådan, at regionerne skal yde medlemmerne godtgørelse og ikke har mulighed

for i stedet at stille udstyr til rådighed for medlemmerne.

§ 67

Lovforslagets § 67, 2. pkt. er formuleret således: ”Det

forberedende regionsråd

for Region Østdanmark kan træffe beslutning om administrativ bistand fra

Region Sjælland og Region Østdanmark, jf. § 108.”

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Rettelig bør der stå Region Hovedstaden i stedet for Region Østdanmark.

§ 75

I bemærkningerne under afsnit 3.5.3.3 (s. 186) fremgår det i andet afsnit, at

”Efter Indenrigs-

og Sundhedsministeriets vurdering bør det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark i perioden fra 1. juli 2025 til og med den 31.

december 2026…”. Der bør

rettelig stå fra 1. januar 2026, idet det forberedende

regionsråd jf. § 58, først etableres der.

§ 92

Danske Regioner skal bemærke, at bemærkningerne til § 92 i relation til

henvisningerne til regionslovens § 37, stk. 1-6, på side 703-705 skaber en række

uklarheder.

Danske Regioner vil derfor foreslå, at der i relation til henvisningerne til

regionslovens § 37, stk. 1-6 indskrives følgende tekst:

”Henvisningen til regionslovens § 37, stk. 1, vil dermed indebære, at personale

i tjeneste i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark i det hele vil

være omfattet af de overenskomster, aftaler, retningslinjer m.v., som

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har aftalt eller fastsat. Dette gælder også

i forhold til løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende

institutioner, med hvilke det forberedende regionsråd for Region Østdanmark

indgår overenskomst med henblik på opfyldelsen af de i lovgivningen pålagte

forpligtelser.

Henvisningen til regionslovens § 37, stk. 2 og 3, vil dermed indebære, at

Regionernes Lønnings- og Takstnævn ved nævnets behandling af sager om løn-

og øvrige ansættelsesvilkår for personale under det forberedende regionsråd

for Region Østdanmark vil have samme kreds af medlemmer og samme

formand som i øvrige sager for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Henvisningen til regionslovens § 37, stk. 4-6, vil dermed indebære, at sager om

løn- og øvrige ansættelsesvilkår for personale under det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark vil blive behandlet på samme måde i

Regionernes Lønnings- og Takstnævn som øvrige sager for Regionernes

Lønnings-

og Takstnævn.”

§ 106

I bemærkningerne til § 106, s. 767 i lovforslaget mangler der en

paragrafhenvisning om regionsrådenes opgaver indadtil, idet er er henvist til §

xx.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

§ 108

I bemærkningerne til § 108, s. 768, i lovforslaget, står der ligeledes i fjerde

afsnit, at ”Det forberedende regionsråd vil i den forbindelse kunne træffe

beslutning om administrativ bistand fra Region Sjælland og Region

Østdanmark.

Der bør retteligt stå Region Hovedstaden.

§ 142

Af den foreslåede § 142, stk. 1, fremgår følgende: ”Afgiver

en kommune i

henhold til lovgivningen om en ny sundhedsstruktur en opgave til en region,

overtager den region, der er nævnt i §§ 143 og 144, den 1. januar 2027 de

ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af

opgaven, jf. dog stk. 2.”

Af de specielle bemærkninger til § 142, stk. 1, s. 954, fremgår: “Der

vil ikke

kunne fastsættes en bestemt procentsats for, hvornår

et aktiv

[vores

fremhævning] m.v. kan siges helt overvejende at være knyttet til varetagelsen

af en overført opgave. Anvendelsesgraden vil dog i et ikke ubetydeligt omfang

skulle overstige halvdelen.”

Afsnittet er en kopi af bemærkningerne til § 141 om aktiver og passiver. Rettelig

bør ”et aktiv” erstattes med ”ansatte”.

Af bemærkningerne til § 142, stk. 3, s. 955, fremgår sætningen: ”I

den situation

overføres alene myndighedsansvaret fra regionen til kommunen”.

Sætningen bør rettelig ændres til ”

I den situation overføres alene

myndighedsansvaret fra kommunen til regionen”.

§ 145, stk. 2

Danske Regioner finder det positivt, at det følger af § 145, stk. 1, at

virksomhedsoverdragelsesloven enten finder direkte anvendelse, eller også

finder principperne i virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse for de

medarbejdere, der ikke direkte er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Dermed er retsstillingen ens for alle medarbejdere, der overdrages.

På den baggrund er det Danske Regioners vurdering, at lovforslagets § 145, stk.

2, er overflødig og kan skabe forvirring omkring retsstillingen. Det foreslås

derfor, at stk. 2 udgår af lovforslaget.

§ 149

Danske Regioner skal bemærke, at det ikke fremstår klart, hvilke situationer,

som § 149, stk. 2, er relevant for.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

§ 149

I bemærkningen til § 149, stk. 3, nr. 1, s. 972,

står der ”Aktivet,

passivet,

rettigheden, forpligtelsen eller den ansatte vil derfor alene skulle medtages i

aftaleudkastet, selv om den kommune, der udarbejder aftaleudkastet, ønsker

at beholde aktivet, passivet, rettigheden, forpligtelsen eller den ansatte.”

Ordet ”alene” bør slettes i bemærkningen.

§ 156

I bemærkningen til

§ 156, stk. 5, s. 1008,

står der ”De

ansatte, der skal overføres

fra en kommune, vil således alene modtage orientering efter bestemmelsen fra

den region, hvorfra de overføres.”

Rettelig bør der stå ”fra den kommune, hvorfra de overføres” i stedet for ”fra

den region…..”

I bemærkningen til § 156, stk. 10, 2. pkt., s. 1015, står

der ”

Det foreslås i § 156,

stk. 10, 2. pkt., at en begæring herom skal fremsættes over for den i 1. pkt.

nævnte region inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig

orientering om, til hvilken region den ansatte skal overføres.”

Rettelig bør der stå ”…. i 1. pkt. nævnte kommune…” i stedet for ”… i 1. pkt.

nævnte region…”

I bemærkningen til § 156, stk. 10, 4. pkt., s. 1016,

står der: ”Kravene

forvaltningslovens § 24 til begrundelsens indhold vil således finde anvendelse,

dvs. at begrundelsen vil skulle henvise til de retsregler i lov om visse

proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformener.”

Henvisningen til loven om kommunalreformen bør ændres.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

Sendt i kopi til

18. marts 2025

J.nr. 2025-11-0277

Dok.nr. 699781

Sagsbehandler

Line Hedmann

Jacobsen

Høring over udkast til forslag til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (overgangsloven)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 18. februar 2025 anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har i den forbindelse nedenstående bemærkninger.

Det fremgår af udkastets § 1, at loven har til formål at sikre en smidig og rimelig overgang

fra kommunerne til de nye regioner og fra Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region

Østdanmark for dermed at sikre, at de myndigheder, der overtager opgaverne, kan løse disse

bedst muligt.

Derudover fremgår det af udkastets § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på sammenlægnin-

gen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark og overførsel af op-

gaver fra kommunerne til de nye regioner, der i forbindelse med lovgivningen om en ny sund-

hedsstruktur sker med virkning fra 1. januar 2027.

Det følger af udkastets § 28, at bl.a. § 8 b i lov om kommunernes styrelse

tilsvarende finder-

anvendelse for regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-

mark og dettes virksomhed og medlemmer for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31.

december 2026.

Derudover følger det af udkastets § 75, at bl.a. samme bestemmelse i lov om kommunernes

styrelse også finder tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Øst-

danmark og dettes virksomhed og medlemmer.

Endelig følger det af udkastets § 111, at bl.a. samme bestemmelse i lov om kommunernes

styrelse også finder tilsvarende anvendelse for regionsrådene for Region Sjælland og Region

Hovedstaden og dettes virksomhed og medlemmer for perioden fra den 1. juli 2025 til og med

den 31. december 2026.

Datatilsynet har alene taget stilling til spørgsmålet om regionsrådsmedlemmernes undtagelse

fra databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024 - Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven).

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2 af 3

Af udkastets specielle bemærkninger fremgår bl.a. følgende i forhold til §§ 28, 75 og 111:

”Til

§ 28

[…]

Henvisningen til § 8 b i lov om kommunernes styrelse om behandling af oplysninger

som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv vil indebære, at

databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger,

der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv.

[...]”

”Til § 75

[…]

Henvisningen til § 8 b i lov om kommunernes styrelse om behandling af oplysninger

som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv vil indebære, at

databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger,

der foretages som led i varetagelsen af hvervet som medlem af det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark.

[…]”

”Til § 111

[…]

Henvisningen til § 8 b i lov om kommunernes styrelse om behandling af oplysninger

som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv vil indebære, at

databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger,

der foretages som led i varetagelsen af et regionsrådsmedlems hverv.

[…]”

Datatilsynet skal generelt bemærke, at fravigelser fra de kapitler i databeskyttelsesforordnin-

gen

, der er nævnt i forordningens artikel 85, stk. 2, kan fastsættes af hensyn til informations-

og ytringsfriheden.

Det følger af § 8 b i lov om kommunernes styrelse, at databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led

i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv.

Denne bestemmelse finder på nuværende tidspunkt tilsvarende anvendelse for regionsrådet

og dets medlemmer. Det følger af regionslovens § 12, stk. 1.

Det foreslås imidlertid i udkastets § 4, at regionsloven

for perioden den 1. juli 2025 til og med

den 31. december 2026 alene gælder for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syd-

danmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden i det omfang, dette er bestemt i den fore-

slåede lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne.

På baggrund af udkastets afsnit 3.4.3.4. i de almindelige bemærkninger har Datatilsynet for-

stået, at udkastets § 28 er en videreførelse af gældende ret i forhold til, i hvilket omfang bl.a.

§ 8 b i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens virksomhed tilsvarende finder

2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse).

3 Lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-

lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

anvendelse for regionsrådene for de fortsættende regioner Region Nordjylland, Region Midtjyl-

land og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026,

hvor regionsloven alene gælder i det omfang, det er bestemt i den foreslåede lov eller forskrif-

ter udstedt i medfør af denne.

For så vidt angår det forberedende regionsråd for Region Østdanmark fremgår det af udka-

stets afsnit 3.5.3.3. i de almindelige bemærkninger, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

vurderet, at det forberedende regionsråd i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31.

december 2026 bør udøve de samme overordnede og styrende beføjelser i forhold til forbere-

delsen af Region Østdanmark, som et regionsråd varetager i dag i forhold til regionsrådets

udvalg og forvaltning. Det fremgår endvidere, at udkastets § 75 er en videreførelse af gæl-

dende ret i forhold til, i hvilket omfang bl.a. § 8 b i lov om kommunernes styrelse om kommu-

nalbestyrelsens virksomhed tilsvarende finder anvendelse for det forberedende regionsråd for

Region Østdanmark.

Ligeledes fremgår det af bemærkningerne i udkastets afsnit 3.6.3.3. i de almindelige bemærk-

ninger, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at regionsrådene for Region Sjæl-

land og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026

bør udøve de samme overordnede og styrende beføjelser, som et regionsråd varetager i dag

i forhold til regionsrådets udvalg og forvaltning. Det fremgår endvidere, at udkastets § 111 er

en videreførelse af gældende ret i forhold til, i hvilket omfang bl.a. § 8 b i lov om kommunernes

styrelse om kommunalbestyrelsens virksomhed tilsvarende finder anvendelse for regionsrådet

i de ophørende regioner Region Sjælland og Region Hovedstaden.

På den baggrund lægger Datatilsynet til grund, at der er tale om en videreførelse af gældende

ret, hvor alene den behandling af personoplysninger, der foretages som led i regionsrådsmed-

lemmernes politiske arbejde, undtages på baggrund af forordningens artikel 85, stk. 2, i peri-

oden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026. Datatilsynet har forstået, at det

skyldes, at regionsloven i henhold til udkastets § 4 i den periode alene vil gælde for Region

Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedsta-

den i det omfang, dette er bestemt i den foreslåede lov eller forskrifter udstedt i medfør af

denne. Datatilsynet lægger endvidere til grund, at der reelt ikke sker en ændring i forhold til

undtagelse af regionsrådsmedlemmers behandling af personoplysninger fra de databeskyttel-

sesretlige regler.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Indenrigs- og Sundhedsministeriet vel-

kommen til at rette telefonisk henvendelse til Datatilsynet og spørge efter undertegnede.

Med venlig hilsen

Line Hedmann Jacobsen

Side 3 af 3

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

17. marts 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Høringssvar ang. udkast til forslag til Overgangsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte d. 18. februar udkast til forslag

til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

I dette høringssvar fokuserer vi specifikt på udfordringerne som menne-

sker med diabetes og kronisk sygdom kan opleve i overgangsperioden,

hvor en række sundhedsopgaver flyttes mellem kommuner og regioner.

Det skal i forlængelse af dette bemærkes, at vores fokus herpå ikke nød-

vendigvis kan tages som udtryk for enighed i de dele af lovforslaget, som

vi ikke kommenterer konkret på.

Patienterne bør være omdrejning for implementeringen

I dag oplever mennesker med kronisk sygdom, at deres behandling ikke

koordineres på tværs af behandlere - fx på tværs af almen praksis og sy-

gehuse, speciallæger og forebyggende tilbud.

En af ambitionerne med sundhedsreformen er netop, at mennesker med

kroniske sygdomme skal sikres bedre og mere sammenhængende tilbud,

og at alle dele af sundhedsvæsenet skal tage et større fælles ansvar for at

udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen og patienternes samlede

pleje- og behandlingsforløb. Blandt andet med det formål at forebygge

behov for indlæggelser og behandling i det specialiserede sundhedsvæ-

sen.

Hvis denne ambition skal løftes i praksis med implementeringen af refor-

men, kræver det, at ændringerne tager afsæt i patienternes behov, og at

forandringen ikke alene sker på systemets betingelser. Det kræver et op-

gør med silotænkning og en reel vilje til at prioritere sammenhængende

patientforløb også ud over kronikerpakkerne. Derfor opfordrer vi til, at det

også i Overgangsloven tydeliggøres, hvordan de forskellige bestemmelser

i loven bidrager til at sætte patienten først.

Opgaveflytning skal føre til højere kvalitet i det nære sundheds-

væsen

En anden af ambitionerne med sundhedsreformen er at styrke kvaliteten i

det nære sundhedsværen og herunder at flytte en række opgaver fra

kommunerne til de nye sundhedsråd, som med en større volumen og tæt

Stationsparken 24, st. tv.

2600 Glostrup

Telefon 66 12 90 06

Fax 65 91 49 08

www.diabetes.dk

CVR-nr. DK-35 23 15 28

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

tilknytning til det specialiserede sundhedsvæsen, skal opnå bedre forud-

sætninger for at sikre en højere kvalitet i bl.a. den patientrettede forebyg-

gelse. Det er en ambition, som Diabetesforeningen bakker op om og ser

som helt central for, at omstillingen til mere og bedre behandling i det

nære sundhedsvæsen skal lykkes.

Diabetesforeningen finder, at Overgangsloven i højere grad bør afspejle

denne ambition i sundhedsreformen. Overgangsloven bør tydeligt under-

strege, at opgaveflytningen skal ske med respekt for, at de store forskelle

i dag også afspejler, at nogle kommuner har prioriteret at udvikle og drive

fx patientrettet forebyggelse i en høj kvalitet med god effekt for patien-

terne.

Overgangsloven skal med andre ord gøre det tydeligt, at de gode erfarin-

ger, der allerede findes ude i landet i dag, og hvor der eksisterer tilbud af

høj kvalitet, som er faglige fyrtårne, bør fremhæves som inspiration og

sætte niveauet for opgaveløsningen i hele det enkelte sundhedsråd og i

hele landet.

I Diabetesforeningen er vi optagede af, at flytningen af opgaverne mellem

kommune og regioner/sundhedsråd ikke fører til, at kvaliteten sænkes til

laveste fællesnævner.

Derfor bør Overgangsloven tydeligt beskrive, at målet er en fælles høj

kvalitet i de opgaver, som flyttes. Konkret kan Overgangsloven fx indføre

mulighed for, at sundhedsrådene får en overgangsperiode på en årrække,

hvor der gives tid til at opbygge kvalitet og kapacitet, så kvaliteten hæves

de steder, hvor den halter efter i dag, fremfor at fastsætte en fælles la-

vere kvalitet hurtigst muligt. Overgangsloven bør derfor formuleres, så

den understøtter, at både regioner og kommuner prioriterer, at fastholde

den gode kvalitet, der hvor den findes i dag, og give tid til at løfte kvalite-

ten i øvrige kommuner/områder.

Det vil gavne både patienterne og forebyggelsen af indlæggelser.

Kapacitet og kvalitet skal kunne opretholdes trods demografisk

udvikling i overgangsperioden

Af lovforslaget fremgår det (s. 94) at forslaget vil

give hjemmel til sikre, at

der i kommunerne udøves økonomisk tilbageholdenhed med økonomiske

dispositioner, der har væsentlig betydning for opgaveløsningen og den ef-

terfølgende flytning af opgaven.

Diabetesforeningen har forståelse for, at der er brug for dette ift. opgave-

flytningen, men er dog bekymrede for, om denne formulering spænder

ben for, at særligt kommuner, som i dag har prioriterer en høj kvalitet i fx

den patientrettede forebyggelse kan opretholde kvaliteten i overgangspe-

rioden, hvor der eksempelvis vil komme flere borgere med behov kva den

demografiske udvikling. Det er afgørende, at det sikres, at kommunerne

har mulighed for at justere kvalitet og volumen i perioden svarende til

evt. ændringer i populationen.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bevar kvalitet, nærhed og kapacitet i eksisterende tilbud

I Danmark leverer de fem regionale Steno Diabetescentre behandling i af

høj kvalitet til mennesker med diabetes. Samtidig spiller Steno Diabetes-

centrene også allerede en stor rolle i at understøtte og udvikle kvaliteten

andre steder i sundhedsvæsenet, ikke mindst i det nære Sundhedsvæsen.

Steno Diabetescentrene er med andre ord allerede på forkant med Sund-

hedsreformens ambitioner om at vende sygehusene ud mod det nære

sundhedsvæsen og kan vise vejen til, hvordan denne målsætning konkret

kan føres ud i livet. Diabetesforeningen finder derfor, at det er afgørende

–

både for at sikre god behandling af mennesker med diabetes, men også

for at lykkes med sundhedsreformens ambitioner - at Steno Diabetescen-

trene kan fortsætte med det arbejde.

I forbindelse med sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region

Sjælland skal der derfor også være en særlig opmærksomhed på at

værne om kvalitet og drivkraft i Steno Diabetescentrene i den nye Region

Østdanmark både i overgangsperioden og i den efterfølgende sammen-

lægning. Ligeledes er det afgørende for mennesker med diabetes, at der

også i den nye Region Østdanmark sikres nærhed til patienternes behand-

lingssted uanset, hvor i regionen man bor.

Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøf-

telse, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Eva Tingkær

Vicedirektør, Diabetesforeningen

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

DOMMERFORENINGENS HØRINGSSVAR TIL LOVFORSLAGET OM OVERGANGSLOVEN

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-

mailtitel:

Sendt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

Hans B Thomsen ([email protected]), Mette Lyster Knudsen

([email protected])

Anders Raagaard ([email protected])

Dommerforeningen - høringssvar (bemærkninger) til LF til overgangsloven

Høringssvar - sagsnr. 2024-8369

19-03-2025 14:47

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ved mail af 18. februar 2025 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til

forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse, som finder anledning til at knytte bemærkninger

til forslaget om etablering af et nyt Delingsråd, som skal have dommerdeltagelse.

Der lægges med udkastets § 161 op til, at formanden for Delingsrådet skal være dommer. Det anføres i de

specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at

”Det er ikke et krav, at formanden skal være

dommer i en af de overordnede retter”.

Det følger imidlertid af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, at hverv som

medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn må kun varetages af højesteretsdommere, landsdommere

og præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt

af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Hvervet som formand for

Delingsrådet vil derfor som udgangspunkt skulle varetages af en byretsdommer. Hvis der ønskes mulighed

for at udpege en dommer fra en af de overordnede retter, bør det fremgå af lovteksten.

Det fremgår desuden af udkastet, at Indenrigs- og Sundhedsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler

om bl.a. vederlag og udgiftsgodtgørelse til Delingsrådets medlemmer. Dommerforeningen skal i den

anledning anmode om at blive inddraget i forhandlingerne om fastsættelse af vederlaget for rådets formand.

Udkastet giver ikke i øvrigt Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-8369.

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt på mail til

med kopi til

[email protected] ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur

(overgangsloven)

FOA takker for høring over udkast til forslag til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (overgangsloven) i forbindelse med lovforslagspakken der

udmønter dele af den politiske aftale om sundhedsreform fra den 15. november

2024.

Lovforslaget har til formål at sikre en smidig og rimelig overgang vedrørende de

opgaver, der flyttes fra kommunerne til regionerne og fra Region Sjælland og

Region Hovedstaden til Region Østdanmark.

Lovforslaget fastsætter de midlertidige regler, der regulerer overgangen til den nye

sundhedsstruktur.

For FOA er det vigtigt, at der skabes mest mulig tryghed for medarbejderne i

forbindelse med overgangen til en ny sundhedsstruktur. Derfor bør der lokalt

initieres tryghedsskabende foranstaltninger for at undgå unødvendig bekymring

og utryghed for medarbejderne. FOA mener, at kommuner og regioner i den

forbindelse kan lade sig inspirere af de tryghedsaftaler, som langt de flest

kommuner lavede i forbindelse med Kommunalreformen.

FOA ønsker at bidrage bedst muligt til at sikre en god overgangsproces og vil gerne

bidrage til at skabe ro og tryghed i forhold til implementeringen af aftalen. FOA har

derudover følgende konkrete overvejelser til lovforslaget.

Dato:

19. marts 2025

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

www.foa.dk

Lovens overordnede formål

Det fremgår af lovforslagets § 1, at formålet er at sikre en smidig og rimelig

overgang fra kommunerne og til de nye regioner og fra Region Sjælland og Region

Hovedstaden til Region Østdanmark. I den forbindelse foreslår FOA, at det nævnes

i lovbemærkningerne, at intentionen i lovforslaget også er, at der skal

tilrettelægges en proces for rimelige og tilstrækkelige tilpasningsforhandlinger for

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

at sikre, at løn- og arbejdsvilkår ikke forringes. Derudover foreslår FOA, at det også

er intentionen med lovforslaget at sikre en tryghed for de medarbejdere, der bliver

omfattet af overgangen. En tryg overgang med sikkerhed for løn- og arbejdsvilkår

på den lange bane bidrager til, at arbejdspladserne kan fokusere på

opgaveløsningen i den nye sundhedsstruktur. FOA er i den forbindelse

opmærksom på, at overgangen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, jf.

bemærkningerne nedenfor.

Ad § 147 stk. 2 – tjenestemænds pensionsalder ved overførsel

Det fremgår af § 147, stk. 2 sidste punktum, at

”De to pensionsalderandele

nedrundes til hele år”.

FOA er i tvivl om, hvad retsvirkningen af bestemmelsen er.

FOA ønsker, at det fremgår klart, at tjenestemanden

ikke

mister optjent

pensionsalder som følge af formuleringen.

Kort tidshorisont udfordrer trygheden for medarbejderne

Overordnet set er FOA bekymret for, at forløbet med overgangen kan blive så

komprimeret, at der ikke er tid til at gennemføre en tilstrækkelig høring af

medarbejderne og disses repræsentanter/organisationer.

Særligt hvis parterne ikke bliver enige om kommunens udkast til aftale inden for

fristen, hvorefter delingsrådet har frist til den 1. oktober 2026. Det kan reelt føre

til, at medarbejderne og deres repræsentanter kun har tre måneder til at

forberede sig på den nye struktur fra den 1. januar 2027.

Derfor ser FOA gerne at den fastlagte proces revideres eller at delingsrådets frist

for afgørelse rykkes frem for at skabe mere tid til at sikre en god overgang.

Ad § 153 – forvaltningsloven sættes ud af kraft

Det fremgår af lovforslagets § 153, at forvaltningslovens kapitel 4, 5, og 6 (dvs.

retten til aktindsigt, retten til partshøring og retten til begrundelse) ikke finder

anvendelse ved forhandlinger og aftaleindgåelse og beslutninger. Det fremgår af

lovens bemærkninger, at

”hensynet til de ansatte, der overføres efter loven, vil

således blive tilgodeset på anden måde end ved forvaltningslovens regler. Det

bemærkes, at forvaltningslovens bestemmelser heller ikke i forhold til de ansatte

er egnede i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen, idet den

endelige stillingtagen til fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter

samt ansatte som nævnt i vidt omfang vil ske skønsmæssigt, og uden at det kan

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

-3-

fastlægges, at fordelingen er den eneste mulige fordeling, der kan ske efter lovens

regler.”

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 156 in fine.

Bestemmelsen

har

næsten

samme

ordlyd

som

overgangsloven

fra

kommunalreformen i 2005-07. Af § 156 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal

orientere repræsentanter for de ansatte om aftaleudkastet som nævnt i § 149. Af

§ 156 stk. 2 fremgår det, at kommunen har en høringspligt, hvor den ansatte bl.a.

får mulighed for at komme med en udtalelse.

Af § 156, stk. 3, fremgår det, at kommunerne kan fravige reglen i stk. 2, hvis

udsættelse vil medføre en overskridelse af fristen for forlæggelsen efter § 150,

eller hvis den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i § 156, stk. 11.

FOA er tilfreds med, at der er en beskyttelse af de ansattes forvaltningsretlige

rettigheder på trods af, at disse fraviges ved lov. Dog er FOA ikke tilfreds med, at

denne kan fraviges, hvis det vil medføre en overskridelse af fristen. Dette skal

særligt ses i lyset af, at tidsfristerne for aftaler om deling er korte.

Det fremgår af lovforslaget, at forelæggelse af aftaleudkastet skal ske den 1. maj

2026. Fristen for indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelsen og regionen er

den 1. juli 2026. Er der ikke opnået enighed, er fristen for delingsrådets beslutning

den 1. oktober 2026.

Det betyder, at aftaleforløbet kan blive komprimeret og det kan få konsekvenser

for de ansattes retssikkerhed. FOA finder dette betænkeligt og foreslår derfor, at

reglen i § 156, stk. 2 udgår eller justeres.

FOA foreslår desuden, at ”kan” ændres til ”skal” i § 156, stk. 4, således at

kommunerne forpligtes til at gøre den ansatte bekendt med ændringer af

aftaleudkastet, der vedrører den pågældende medarbejder.

FOA er i tvivl om, hvorvidt § 156 også gælder medarbejdere, der eventuelt

ikke

overføres fra regionen til kommunen som følge af den indgåede aftale mellem

parterne. Såfremt disse medarbejdere ikke er omfattet af § 156, ønskes det

præciseret, at forvaltningsloven finder anvendelse for disse medarbejdere, så den

enkelte medarbejder har mulighed for at få indsigt i, hvorfor og på hvilken

baggrund den pågældende ikke overføres. Hensynet til den enkeltes retssikkerhed

og beskyttelse mod usaglighed og vilkårlighed i beslutningsgrundlaget, bør efter

FOA’s opfattelse vægtes højere end det overordnede hensyn til en hurtig proces.

Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

-4-

Det fremgår af lovforslagets § 145 og dets lovbemærkninger, at det lovbestemmes

at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse på overdragelse af ansatte,

uanset

pågældende

ansatte

kunne

være

undtaget

jf.

virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2.

Virksomhedsoverdragelsesloven fraviger det almindelige obligationsretlige

synspunkt om, at debitorskifte kræver samtykke. Det betyder, at medarbejdere der

skifter arbejdsgiver, ikke skal give samtykke hertil. I forlængelse heraf sikres

medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår, således at de bibeholder deres løn- og

arbejdsvilkår jf. virksomhedsoverdragelseslovens regler herom.

I forlængelse heraf foreslår FOA, at det bliver uddybet i lovforslaget, at den

modtagende arbejdsgiver forpligter sig til at foretage tilpasningsforhandlinger for

at sikre, at der ikke sker en forringelse af løn- og arbejdsvilkår på kort og lang sigt.

Dette gælder overenskomster, lokalaftaler og individuelle ansættelsesvilkår.

Krav om tavshedspligt – særligt i MED-udvalg

Det fremgår af § 156, stk. 9, at repræsentanterne for de ansatte har tavshedspligt

vedrørende den orientering, der gives i medfør af bestemmelsens stk. 1 og stk. 5.

FOA anerkender, at det kan være nødvendigt med fortrolighed i forhandlingsfasen

og finder det fornuftigt, at medarbejderne og deres repræsentanter i videst muligt

omfang inddrages. FOA gør i den forbindelse opmærksom på, at der som

udgangspunkt ikke kan pålægges parterne tavshedspligt i MED-samarbejdet.

Bemyndigelse til at fastlægge regler i bekendtgørelser

Det fremgår generelt i lovforslaget, at Indenrigs- og Sundhedsministeren får

hjemmel til at fastlægge processer og regler ved udstedelse af bekendtgørelser.

FOA opfordrer til, at disse bekendtgørelser hurtigst muligt kommer i høring til

relevante parter og i så god tid for at det sikrer fremdrift i aftaleimplementeringen.

FOA forbeholder sig ret til at komme med yderligere bemærkninger i den politiske

proces henset til lovforslagets længde sammenholdt med den givne høringsfrist.

FOA står til rådighed i forhold til spørgsmål og bemærkninger.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

-5-

Med venlig hilsen

Mona Striib,

Forbundsformand, FOA

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Hans B Thomsen ([email protected])

Sv: Offentlig høring af forslag til overgangslov (Nanoq - ID nr.: 25087415)

Sv: Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 299295) (Nanoq - ID nr.: 25087415)

19-02-2025 11:38

Kære Hans

Da der er udskrevet valg kan selvstyret ikke besvare høringer. Statsministeriet har meddelt samtlige

departementer i Danmark om at udvise tilbageholdenhed.

Mvh. Formandens Departement

[email protected] ([email protected]), Advoksamfundet

([email protected]), Akademikerne ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd ([email protected]), Danmarks Apotekerforening ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Ungsoms Fællesråd

([email protected]), Dansk Selskab for Almen Medicin ([email protected]), Dansk Selskab for Patientsikkerhed

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Den Danske Dommerforening ([email protected]), Det

Centrale Handikapråd ([email protected]), 'Det Etiske Råd kontakt' ([email protected]), Diabetesforeningen

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), F&P ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), @ Forbrugerrådet, hovedadresse ([email protected]

([email protected]), Finanssektorens Arbejdsgiverforening ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Danske Revisorer ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), IDAs Ledelsessekretariat ([email protected]), Institut for Menneskerettigheder

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Kræftens Bekæmpelse

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), ELI Institutionspostkassen

for Færøerne ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Socialdemokratiet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), Postkasse til Danmarksdemokraterne

([email protected]), Enhedslisten ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Alternativet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Formandens Departement ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Patientforeningen ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Rigsadvokaten ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Ældre Sagen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected])

Hans B Thomsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 299295)

Sendt:

18-02-2025 15:21

Til:

Kære høringsparter

Hermed sendes i offentlig høring forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vedlagt denne mail er:

- høringsbrev

- høringsliste

- udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 19. marts 2025.

Bemærkningerne bedes fremsendt til

med kopi til

Evt. spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Hans B. Thomsen ([email protected]).

Med venlig hilsen

Hans B. Thomsen

Kommitteret

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

<[email protected]>; Diabetesforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

F&P

<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

Forbrugerrådet

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Danske Revisorer

GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; IDAs Ledelsessekretariat

[email protected]; [email protected]; [email protected];

KL, Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Klimadatastyrelsen <[email protected]>;

Kræftens Bekæmpelse <[email protected]>;

Kommunernes Lønningsnævn ([email protected]

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Socialdemokratiet <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; Postkasse til Danmarksdemokraterne

<[email protected]>; Enhedslisten <[email protected]>;

Alternativet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>;

Lægeforeningen <[email protected]>;

Patientforeningen <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Danske Regioner

<[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Tandlægeforeningen

Ældre Sagen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Ole Lund Jensen <[email protected]>;

Emne:

Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 302398)

Kære Høringsparter

Hermed eftersendes en ny version af forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), som blev sendt i

høring forleden. Bemærkningerne til §§ 71 og 72 var ikke de rigtige.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal fortsat anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 19. marts

2025.

Bemærkningerne bedes fremsendt til

med kopi til

Evt. spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Hans B. Thomsen ([email protected])

Med venlig hilsen

Hans B. Thomsen

Kommitteret

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til:

([email protected]), Advoksamfundet

([email protected]), Akademikerne ([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]),

Arbejderbevægelsens erhvervsråd ([email protected]), Danmarks Apotekerforening

([email protected]), Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected]), Dansk Erhverv (info

[email protected]), [email protected]

(farmaceutiske-

([email protected]), Dansk Selskab for

Almen Medicin ([email protected]), Dansk Selskab for Patientsikkerhed ([email protected]),

([email protected]), Danske Regioner

([email protected]), Datatilsynet ([email protected]),

([email protected]), 'Det Etiske Råd

kontakt' ([email protected]), Diabetesforeningen ([email protected]),

([email protected]), F&P ([email protected]), Erhvervsstyrelsen ([email protected]),

([email protected]), Forbrugerrådet

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

([email protected]), Danske Revisorer ([email protected]),

([email protected]), GST -

Geodatastyrelsens hovedpostkasse ([email protected]), IDAs Ledelsessekretariat ([email protected]),

([email protected]), KL, Kommunernes Landsforening ([email protected]), Klimadatastyrelsen

([email protected]), Kræftens Bekæmpelse ([email protected]),

([email protected]), Socialdemokratiet ([email protected]),

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), Postkasse til Danmarksdemokraterne

([email protected]), Enhedslisten ([email protected]),

([email protected]), Alternativet ([email protected]),

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Lægeforeningen ([email protected]),

([email protected]), Patientforeningen ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), Danske Regioner ([email protected]), RAD FP Sikker

([email protected]), Rigsrevisionen ([email protected]),

Tandlægeforeningen ([email protected]),

([email protected]), Ældre Sagen ([email protected]),

([email protected]), Ole Lund Jensen

Hans B Thomsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Offentlig høring af forslag til overgangslov

Sendt:

18-02-2025 18:21

Kære høringsparter

Hermed sendes i offentlig høring forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Vedlagt denne mail er:

- høringsbrev

- høringsliste

- udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 19. marts 2025.

Bemærkningerne bedes fremsendt til

med kopi til

Evt. spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Hans B. Thomsen ([email protected]).

Med venlig hilsen

Hans B. Thomsen

Kommitteret

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

Hans B Thomsen ([email protected])

Rannvá Bjarkadóttir Mohr ([email protected])

Høringssvar frá Heilsumálaráðnum vedrørende forslag til overgangslov

20-03-2025 14:00

Til indenrigs- og Sundhedsministeriet

Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.

Heilsumálaráðið er klar over at høringsfristen var i går og beklager at høringssvaret kommer

forsent.

Eftersom der er tale om et lovforslag der skal forelægges Folketinget, og ikke en kongelig

anordning der skal forelægges Lagtinget, tager de færøske myndigheder foreløbigt stilling til

ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Iht. § 186 i lovforslaget, gælder loven ikke for Færøerne og det er ikke muligt efterfølgende at

sætte loven i kraft for Færøerne.

Heilsumálaráðið har noteret sig, at der her er tale om et område, der er overgået til færøske

myndigheder som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.

Det er derfor ikke muligt at sætte loven i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og

ikrafttrædelsesbestemmelsen er derfor korrekt.

Vinarliga / Kind regards

Rannvá Bjarkadóttir Mohr

Fulltrúi

Mobile: +298 73 40 13

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Eirargarður 2

FO-100 Tórshavn

+298 30 40 50

www.hmr.fo

Fra:

Hans B Thomsen <[email protected]>

Sendt:

t�½sdagur, 18. februar 2025 17:22

Til:

[email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; Akademikerne

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejderbevægelsens erhvervsråd <[email protected]>; Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Erhverv (info <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Selskab for Almen Medicin <[email protected]>; Dansk Selskab for Patientsikkerhed

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Datatilsynet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; 'Det Etiske Råd kontakt'

<[email protected]>; Diabetesforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; F&P

<[email protected]>; Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Danske Revisorer

<[email protected]>; Heilsumálaráðið <[email protected]>; GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; IDAs

Ledelsessekretariat <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; KL, Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Klimadatastyrelsen <[email protected]>; Kræftens Bekæmpelse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

Socialdemokratiet <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; Postkasse til Danmarksdemokraterne <[email protected]>; Enhedslisten

<[email protected]>; [email protected]; Alternativet <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Patientforeningen <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Tandlægeforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Ældre Sagen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Ole Lund Jensen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]

Emne:

Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 299295)

Kære høringsparter

Hermed sendes i offentlig høring forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Vedlagt denne mail er:

- høringsbrev

- høringsliste

- udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet

senest den 19. marts 2025.

Bemærkningerne bedes fremsendt til

med kopi til

Evt. spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Hans B. Thomsen ([email protected]).

Med venlig hilsen

Hans B. Thomsen

Kommitteret

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

HØRINGSSVAR HK KOMMUNAL TIL OVERGANGSLOVEN + LF OM FORVALTNINGSMODEL

Til:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hans B

Thomsen ([email protected])

Fra:

Lina Gisselbæk Lauritsen ([email protected])

Titel:

HK Kommunal - høringssvar (bemærkninger) til LF om Forv.model + overgangsloven

E-

HK Kommunals bemærkninger til udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v.

mailtitel:

og til udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

Sendt:

09-03-2025 13:10

Her fremsendes bemærkninger fra HK Kommunal og Danske Sundhedsadministratorers Landsforening

(SAL) til forslag til lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny regional forvaltningsmodel)

samt udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

Behov for klarhed om organisering og ansvar

Det er afgørende at sikre klarhed over organisering og ansvarsfordeling i den nye struktur for at understøtte

de bedste patientforløb og sikre bedre koordination og samarbejde på tværs af sektorer. Det er derfor

nødvendigt, at lovgivningen tydeligt beskriver, hvordan sundhedsrådene, regionerne og kommunerne skal

arbejde sammen for at undgå overlap eller uklarheder og ineffektive arbejdsgange.

Sikring af sundhedsadministrative ressourcer

For at understøtte et velfungerende sundhedsvæsen er det vigtigt at

anerkende de

sundhedsadministrative processer og medarbejdere,

som spiller en central rolle i at skabe

gode

arbejdsgange og effektivt samarbejde

på tværs af sundhedsråd, regioner og kommuner. Vi håber, at

lovgivningen vil tage højde for behovet for

tilstrækkelig og specialiseret sundhedsadministrativ

understøttelse,

så de sundhedsfaglige medarbejderne kan udføre deres arbejde uden at blive

overbebyrdede med administrativt arbejde.

Digitalisering og datadeling

En omstrukturering af sundhedsvæsenet kræver moderne digitale løsninger og effektiv datadeling mellem

aktørerne. For at realisere digitaliseringsdagsordenen kræves det, at

sundhedsadministrative

medarbejdere aktivt inddrages i udvikling, implementering og drift af digitale systemer.

Deres erfaring

med patientforløb, dokumentation og koordinering gør dem til en central ressource i at sikre, at de digitale

løsninger fungerer i praksis og understøtter effektive arbejdsgange. En velfungerende digital infrastruktur vil

kun kunne lykkes, hvis der er tilstrækkelige sundhedsadministrative ressourcer til at håndtere den daglige

drift og implementering af nye systemer.

Medarbejderinddragelse i implementeringen

For at sikre en smidig overgang til den nye forvaltningsmodel bør medarbejderrepræsentanter inddrages

aktivt i implementeringsfasen. Sundhedsadministrative medarbejdere har et dybt kendskab til de daglige

arbejdsgange og kan bidrage til at sikre en hensigtsmæssig implementering. Vi opfordrer til, at HK

Kommunal/SAL får en formaliseret rolle i opfølgningen på reformen, så eventuelle uhensigtsmæssigheder på

det administrative område hurtigt kan adresseres.

Overførsel af ansatte fra kommunerne til regionerne

Det fremgår af overgangslovens § 145 at virksomhedsoverdragelseslovens finder anvendelse, når en

medarbejder overføres fra kommunal ansættelse til ansættelse i en region. HK Kommunal forudsætter i den

forbindelse, at overførslen og stillingtagen til ansættelsesvilkår sker i respekt for og i samarbejde med de

relevante aftale- og forhandlingsberettigede organisationer.

Venlig hilsen

Lina Gisselbæk Lauritsen

Juridisk konsulent og advokatfuldmægtig

Telefon +45 7011 4545

Direkte +45 3330 4332

Mobil +45 41166024

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

HK Kommunal

Weidekampsgade 8

2300 København S

http://www.hk.dk/kommunal

Anmeld os på

HK’s privatlivspolitik

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

18. marts 2025

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Att.

Hans B. Thomsen

Sabine Godsvig Laursen

IDA takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsendte

udkast til forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur, som

er en del af udmøntningen af sundhedsreformsaftalen fra november

2024.

IDA har kommentarer til de dele af lovforslaget, der vedrører

sundhedsrådene og inddragelse af brugere (præcisering af inddragelse

af patienter og pårørende, civilsamfund, ekspert/videns institutioner) i

den nye forvaltningsmodel. Vi ser dette i sammenhæng

med høring

over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel,

for at

sikre, at digitalisering og teknologi bliver integreret i det kommende

arbejde, hvilket vi gerne vil bidrage til i kommende transformation.

Sundhedsteknologi og digitale løsninger er en nøgleforudsætning for at

kunne håndtere de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for.

IDA støtter denne tilgang og vil tilbyde vores ekspertise, erfaringer og

perspektiv på netop samspillet mellem mennesker og teknologi, som er

en del af det forandringsarbejde, der skal tages højde for og lykkes i

aftalen om sundhedsreformen.

Et eksempel på styrkelse af denne tilgang vil være at styrke

teknologikompetencerne hos sundhedspersonalet for at sikre en

effektiv implementering af teknologiske løsninger. Virtuelle

konsultationer, og teknologiske løsninger indenfor logistik og

laboratoriearbejde, kan være eksempler på, hvordan teknologi kan

bruges til at forbedre sundhedsydelser og optimere brugen af

personaleressourcer.

Det er vores håb at IDA vil blive inviteret og kan få lov til at bidrage i det

kommende arbejde for at kunne innovere, fremme og understøtte det

visionære reformarbejde i både overgangen og løbende.

Vi ønsker at bibringe erfaring, som viser, at samspillet mellem forskellige

fagligheder og teknologier i højere grad kan løse

samfundsudfordringer.

IDA har på baggrund af erfaringer indenfor andre store

samfundsudviklinger såsom grøn omstilling og cybersecurity set,

hvordan teknologi kommentarer/input har kunne bidrage i

forberedelsesarbejdet. Men det kræver en tydelig ledelsesmæssig

prioritering, når netop digitale løsninger - i særdeleshed AI-løsninger -

skal inddrages. Særligt vil indførelsen af AI-løsninger få afgørende

IDA

–

Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden

Kontakt i IDA

Navn: Anne Brandt

Mail:

Tlf: 22563092

Vores mere end 170.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst

og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

betydning for forbedring af kvalitet og effektivitet, om end det kræver

både tilpasning til lokal kontekst og population samt forandringer i

mindset, organisering, kompetencer og arbejdsrutiner.

Indførelsen af AI-løsninger kan være med til at øge effektivitet, kvalitet

og tilgængelighed.

Indførelsen af øget teknologi og øget digitalisering stiller krav til

sundhedrådene og Sundhedsvæsenets strategisk handlinger.

IDA forslår derfor, at der i det kommende arbejde er en klar vision, der

tydeligt kommunikeres og ikke mindst fokuserer på nysgerrighed,

åbenhed og optimisme om en mere systematisk anvendelse af

teknologi i Reformarbejdet.

IDA støtter op om Robusthedskommissionens anbefalinger, som

understøtter behovet for en mere fleksibel og effektiv brug af

personaleressourcer på tværs af geografi og sektorer. Kommissionen

fremhæver vigtigheden af at udnytte moden arbejdskraftbesparende

teknologi og digitale løsninger for at frigøre tid og ressourcer.

Fra analoge til digitale arbejdsgange

Transformationen af et nyt sundhedsvæsen kræver gentænkning af

arbejdsgangene, der på nuværende tidspunkt kan være præget af

manuelle processer og en 'som vi plejer'-kultur. Tværsektorielt

samarbejde, interdiciplinære kompetencer og

”digital

først” er nøglen til

udvikling.

Sundhedsrådene og vedtagne flytning af en række kommunale

opgaver til regionalt regi, har potentiale til at skabe bedre kvalitet og

sammenhæng i patienternes forløb gennem bl.a. teknologi (som AI,

digitalisering etc. ) i sundhedsvæsenet. I denne sammenhæng bliver

det afgørende, at der

–

foruden et tæt samarbejde og god dialog

mellem kommuner, regioner og andre involverede parter som besidder

de faglige kompetencer og et ledelsemæssige fokus

–

er et klart

myndighedsansvar for udvikling af opgaveløsningen på

sundhedsområdet.

I forlængelse af Robusthedskommissionens anbefalinger og i

erkendelse af kommissionens vurdering, savner vi i udkastet en vision

eller køreplan for at gennemføre den nytænkende og gennemgribende

forandring på sundheds- (og sammenhæng til) ældreområdet, som

implementerer velfærdsteknologier som drejer sig om

et fælles princip

om "digitalt og teknologisk først" til at sikre smartere

opgaveløsning.

Der skal i fællesoffentlige aftaler fastsættes nationale

krav om, hvilke opgaver der skal omfattes af anbefalingen "digitalt og

teknologisk først-princip". Eksempelvis:

Side 2 af 6

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Fælles tværsektorielle mål for den digitale og teknologiske

udvikling i sundhedsvæsenet og på ældreområdet skal aftales.

Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af

retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt.

Sundhedsteknologi, AI og digitale løsninger vil være en

nøgleforudsætning for den ønskede succes med Sundhedsreformen.

Teknologi er et væsentligt middel til at understøtte den nødvendige

omstilling til det primære sundhedsvæsen, hvor der sker et skifte fra at

levere ydelser på de specialiserede hospitaler til at understøtte

sundhedsservices i det nære sundhedsvæsen, i nogle tilfælde i

patientens eget hjem og hverdag.

Sammenhæng i og grænseløs adgang til sundhedsinformation

(interoperabilitet) kræver fælles protokoller og datastandarder, som

primært er internationale. Vi savner en opmærksomhed i forslaget på

implementering af den nyligt vedtagne europæiske

sundhedsdataforordning (European Health Data Space

–

EHDS), som

skal muliggøre adgang til og brug af sundhedsdata på tværs af EU og

sektorer til både patientbehandling og forskning

IDA mener, at en velfungerende sundhedsdatastruktur er afgørende for

at skabe en tværsektoriel organisatorisk struktur, der fungerer godt på

tværs af geografi og sektorer. Interoperabilitet er en nødvendig

betingelse for at sikre, at information kan udveksles og anvendes på

tværs af forskellige systemer og sektorer, og dermed at såvel

sundhedsfaglige som patienter får overblik over behandlingsforløb.

IDA understreger ydermere behovet for at udvikle teknologi /IT-

kompetencer blandt medlemmerne af sundhedsrådene for at kunne

håndtere de teknologiske muligheder og udfordringer. Det kan

overvejes, om Sundhedsrådene bør kunne trække på rådgivning og

assistance fra det Nationale Center for Sundhedsinnovation vedrørende

teknologi-ledelse, brugbarhed og governance, for at sikre overblik over

mulighederne og indsigt i forudsætningerne for en ordentlig

implementering af ny teknologi. Dette vil sikre, at sundhedsrådene har

den nødvendige viden og ekspertise til at træffe informerede

beslutninger om teknologiske løsninger.

IDA påpeger, at det er vigtigt at finde en balance mellem centralisering

af en sundhedsteknologisk infrastruktur og fremme af lokal innovation.

Centralisering kan sikre ensartethed og effektivitet, mens innovation

kan fremme udvikling og anvendelse af nye og bedre løsninger.

Side 3 af 6

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

IDA har i det følgende derfor følgende overordnede bemærkninger og

pejlemærker.

•

STEM-kompetencer er nødvendige (Teknologi, mennesker og

ledelse)

Kompetenceudvikling

Brugerinddragelse af patient, pårørende, sundheds og-

omsorgsmedarbejdere i udvikling, test og implementeringen

STEM kompetencer, som en del af fremtidens

sundhedsprofessionelle

For at sikre en succesfuld implementering af teknologiske løsninger i

sundhedsvæsenet er det afgørende at styrke STEM-kompetencerne

(Science, Technology, Engineering, and Mathematics) blandt

sundhedspersonalet. Teknologi spiller en stadig større rolle i

sundhedssektoren, og det er nødvendigt, at sundhedsprofessionelle har

de rette kompetencer til at anvende og udvikle disse løsninger.

IDA anbefaler følgende tiltag for at integrere STEM-kompetencer i

sundhedsvæsenet:

•

Uddannelse og træning:

Sundhedspersonalet skal i højere grad

tilbydes målrettede kurser og træning inden for teknologi, AI,

Medico og pharma, som IDA allerede tilbyder. Dette vil sikre, at

de har de nødvendige kompetencer til at anvende teknologiske

løsninger effektivt.

•

Frikøb til innovation:

Der bør afsættes ressourcer til frikøb af

sundhedspersonalet, så de kan deltage i innovation og

implementering af sundheds- og velfærdsteknologi. Dette vil

fremme udviklingen af nye teknologiske løsninger og sikre, at de

bliver anvendt optimalt.

•

Teknologisk løft i sundhedsvæsenet:

Teknologi gør det muligt

at behandle patienter bedre på sygehusene og udvide

sundhedsvæsenet til at levere sammenhængende ydelser

tættere på borgerne. Sundhedspersonalet skal have de

nødvendige kompetencer til at udnytte disse teknologiske

muligheder.

•

Forskning og udvikling:

IDA's medlemmer er involveret i

teknologiudviklingen i det danske velfærdssamfund, fra

udviklings- og testfasen over ibrugtagning til skalering af

velfærds- og sundhedsteknologi. Sundhedspersonalet skal have

mulighed for at deltage i forskning og udvikling for at fremme

teknologisk innovation.

•

Digital transformation og incitamenter:

For at fremme

udbredelsen og brugen af sundheds- og velfærdsteknologi

rundt om i landet, bør der gives incitamenter til at indføre og

Side 4 af 6

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

bruge nye teknologiske løsninger. Dette vil sikre, at

sundhedspersonalet har de nødvendige kompetencer til at

anvende teknologi effektivt.

Ved at integrere STEM-kompetencer i sundhedsvæsenet kan vi sikre, at

sundhedsprofessionelle er godt rustet til at håndtere de teknologiske

udfordringer og udnytte de muligheder, som moderne teknologi

tilbyder.

Kompetencer/postgraduat uddannelse

Menneske og teknologi kan i fællesskab skabe betydelige forbedringer,

når de anvendes på en meningsfuld måde. Dette kræver en klar støtte

fra ledelsen og en strategisk prioritering.

De relevante kompetencer handler ikke kun om teknisk kunnen, men

også om at sundhedspersonalet udvikler deres kliniske og

sundhedsfaglige forståelse sammen med eksempelvis AI-muligheder.

Der skal være en opmærksomhed på, hvordan man opnår nye

kompetencer i en travl hverdag, når personalet er optaget af den

nuværende drift og digitale muligheder er i en rivende udvikling.

•

Der skal mere teknologiforståelse på de sundhedsfaglige

grunduddannelser.

Der skal udvikles stillinger, der kombinerer klinisk arbejde,

forskning og udvikling af teknologi.

Sundhedsvæsenets ledelser skal kunne lede teknologiudvikling,

herunder en styrket kompetence til at forestå den digitale

transformation.

Sundhedspersonalet skal betrygges i etiske forhold og

behandleransvaret ved brug af digitale løsninger og teknologi i

udredningen og behandlingen af patienter.

•

Ved at integrere teknologi og kompetenceudvikling kan vi sikre, at

sundhedsprofessionelle er godt rustet til at håndtere de teknologiske

udfordringer og udnytte de muligheder, som moderne teknologi

tilbyder. Dette vil forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne og sikre en

mere effektiv og sammenhængende sundhedsstruktur.

Borger-, patient- og pårørendeinddragelse skal styrkes

IDA ser det som positivt, at der er foreslået hjemmel til at nedsætte

regionale patient- og pårørendeudvalg. Vi mener, det er afgørende at

sikre en reel styrket patient- og pårørendeinddragelse og naturligvis

også inddragelse af både sundhedsprofessionelle, virksomheder og

civilsamfundsaktører i udviklingen.

Side 5 af 6

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

I lovforslaget, ligesom i den politiske aftale om en sundhedsreform, er

der lagt op til, at de kommende sundhedsråd er sundhedsvæsenets nye

motor, og vi ser dette som positivt for at styrke det nære

sundhedsvæsen via en ny organisering. Det bør præciseres og foreslås

en ramme, der sikrer reel inddragelse af alle relevante aktører, som kan

bidrage til en bedre teknologianvendelse. IDA kan i den forbindelse

bakke op om Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicap

Organisationer, når de i flere omgange har foreslået brugerråd tilknyttet

de kommende sundhedsråd.

IDA's engagement og kompetencer i Sundhedsreformens

implementering

IDA tilbyder gerne kompetencer til udviklingsarbejdet, deltagelse i

følgegruppen for implementering af sundhedsreformen, eller andre

ekspertgrupper i det videre arbejde med implementering af

sundhedsreform. IDA vil også kunne tilbyde at samle aktørerne omkring

centrale sundhedsteknologiske problemstillinger for at fremme

samarbejde og innovation.

IDA-medlemmer arbejder inden for it, teknologi og ingeniørfaget og er

således involveret i teknologiudviklingen i det danske velfærdssamfund.

Fra udviklings- og testfasen over ibrugtagning til skalering af velfærds-

og sundhedsteknologi.

16.723 af vores medlemmer arbejder eksempelvis i sundhedsvæsnet og

Life-science industrien og derudover arbejder en lang række IDA-

medlemmer med forskning og udvikling på universiteterne.

IDA har ligeledes en række fagtekniske netværk, vi udbyder kurser,

konferencer, podcast og webinarer, hvor fagligheder på tværs mødes og

bliver klogere af hinanden inden for sundheds- og Life science-området.

De faglige netværk afholder konferencer om arrangementer i hele

landet. Emnerne spænder fra kunstig intelligens, digitalisering, VR,

tracking, apps, telemedicin, robotteknologi, 3D-print, sundhedsdata etc.

Netværket IDA-Sundhedsteknologi

har over 3.300 netværks

medlemmer.

Med venlig hilsen

Anne Brandt

Chefkonsulent

Side 6 af 6

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Københavns Kommune afgiver hermed høringssvar i forbindelse med

lovforslagene til

Lov om ændring om ny regional forvaltningsstruktur og

forskellige andre love

samt

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruk-

tur.

Høringssvaret er udarbejdet som supplement til KL’s høringssvar.

Ét sundhedsråd med ansvar for alle regionale sundhedstilbud uden for

hospitalerne

Aftalen om sundhedsreformen fastlægger, at alle borgere i Københavns

Kommune skal høre til Sundhedsråd Hovedstaden og kun Sundhedsråd

Hovedstaden. Det bør også fremgå af

Lov om ændring om ny regional

forvaltningsstruktur og forskellige andre love.

Fremtidens sundhedsvæsen skal fortsat tilbyde nære løsninger, der er til-

passet borgernes reelle behov og ønsker. Derfor bør intentionerne bag

sundhedsrådene også være afspejlet i forslag til

Lov om ændring om ny

regional forvaltningsstruktur og forskellige andre love

samt i den kom-

mende bekendtgørelse ved at præcisere, at sundhedsrådene følger po-

pulationens naturlige områder og dermed kommunegrænser. Dette vil

sikre, at alle borgere i en kommune har ensartet adgang til sundhedstil-

bud.

Det skal også præciseres i samme lov, at det gælder for alle Københavns

Kommunes 660.000 borgere. For københavnerne skal alle regionale

sundhedstilbud uden for hospitalerne, herunder almen praksis, høre un-

der Sundhedsråd Hovedstaden, så det udelukkende er ét sundhedsråd,

der har myndigheds- og finansieringsansvar samt beslutningskompe-

tencen. Det er afgørende for at sikre, at alle københavnerne inden for

kommunegrænsen har adgang til de samme nære tilbud med et ensartet

serviceniveau, uanset hvor de bor. Det faktum at borgerne i Sundhedsråd

Hovedstaden hører til tre forskellige akuthospitaler (Amager og Hvid-

ovre, Bispebjerg og Frederiksberg samt Bornholm), skal ikke ændre på

dette.

Ligeledes bør alle beslutninger vedrørende de praktiserende læger i Kø-

benhavns Kommune, Frederiksberg og Bornholms Kommune træffes af

Sundhedsråd Hovedstaden. Dette vil sikre sammenhæng og et ensartet

serviceniveau.

Et serviceniveau for alle københavnerne

Det er positivt, at det fastslås i både reformen samt lovforslaget til

Lov om

ændring om ny regional forvaltningsstruktur og forskellige andre,

ændring om ny regional forvaltningsstruktur og for-

skellige andre love

samt

Lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur

m.fl.

Københavns Kommunes høringssvar til forslag til

Lov om

7. marts 2025

Edoc-sagsnummer

2024-0342535

F2 sagsnummer

2024 - 19583

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

2/3

Københavns kommune får en observatørpost i Sundhedsråd Hovedsta-

den Syd og Vest, men en observatørpost giver ikke stemmeret - og der-

med heller ikke reel indflydelse. Dette understreger behovet for, at Sund-

hedsråd Hovedstaden alene bør fastsætte rammerne for regionale sund-

hedstilbud uden for hospitalerne til alle københavnere inden for kommu-

negrænsen – ligegyldigt om de bor i Valby eller på Østerbro.

Ellers vil københavnerne utvivlsomt opleve en forringelse af serviceni-

veauet og stå tilbage med uensartet og fragmenteret tilbud inden for

samme kommunegrænse.

Det vil være en klar forringelse sammenlignet med de nære og behovs-

tilpassede tilbud, som København i dag har opbygget og driver til gavn

for borgerne. Og det vil stå i skarp kontrast til reformens intention om at

skabe mere lighed i sundhed og et højere serviceniveau på tværs af lan-

det.

Hvis det ikke fastslås i

Lov om ændring af ny regional forvaltningsstruk-

tur og forskellige andre love,

at det udelukkende er Sundhedsråd Hoved-

staden, der fastsætter rammerne for regionale sundhedstilbud uden for

hospitalerne, er der en betydelig risiko for, at det allerede uensartede ser-

viceniveau, der opleves mellem Sundhedsklynge Byen og Sundheds-

klynge Syd – som i dag dækker borgere i Københavns Kommune – for-

stærkes yderligere, når opgaverne overgår fra kommunen til sundheds-

rådene.

Ny samarbejdsmodel for hospitalstilbud

Af Københavns Kommunes 660.000 borgere hører ca. 300.000 i optage-

området for Amager og Hvidovre Hospital, hvor de udgør omkring halv-

delen af hospitalets samlede optageområde.

Det bør fremgå af

Lov om ændring om ny regional forvaltningsstruktur

og forskellige andre love

at der etableres en samarbejdsmodel mellem

Københavns Kommune og de relevante akuthospitaler og regionen, som

sikrer koordinering og et effektivt samarbejde om hospitalsbehandlin-

ger, indlæggelse og udskrivelser mv., for københavnerne.

Sundhedsrådene som drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet

Sundhedsrådene har et stort potentiale som drivkraft i udviklingen af

sundhedsvæsenet og er afgørende for at realisere sundhedsreformens

intentioner.

Dette fremgår tydeligt af aftale om sundhedsreformen, men bør afspej-

les langt klarere i

Lov om ændring af ny regional forvaltningsstruktur og

forskellige andre love

samt i bemærkningerne til loven. Det bør fremgå

helt tydeligt, at sundhedsrådene er centrale i omstillingen og opbygnin-

gen af fremtidens sundhedsvæsen, og at de væsentlige beslutninger om

alle regionale sundhedstilbud uden for hospitalerne træffes her.

Det bør fastslås i loven, at sundhedsrådene skal have de rette forudsæt-

ninger, rammer og beføjelser til at træffe beslutninger, der gavner bor-

gerne. Sundhedsrådene skal være et reelt bindeled mellem kommuner

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

3/3

og regioner og samtidig en drivkraft i udbygningen af sundhedsvæse-

net. Det forudsætter, at begge parter ser en reel værdi i at deltage, og at

de rette incitamenter er til stede for at sikre en fælles indsats for at finde

løsninger på rådets opgaver.

Hvis det ensidigt er regionerne, der definerer fremtidens sundhedstil-

bud uden hensyn til det eksisterende, risikeres effektfulde tilbud, som er

tilrettelagt og udviklet med borgerne og lokale forhold i fokus, at gå tabt.

Rette forudsætninger for samarbejdet i sundhedsrådene

Når sundhedsrådene skal være stærke fora, hvor beslutninger om det

nære sundhedsvæsen træffes, er det en forudsætning, at der er et tæt

samarbejde mellem kommuner og regioner både på politisk, administra-

tivt og fagligt niveau. Det er positivt, at reformen giver frihed til lokal or-

ganisering på det administrative niveau, så kommuner og regioner selv

kan tilrettelægge den bedste understøttelse af sundhedsrådenes ar-

bejde.

Det bør dog sikres, at kommunernes administration og faglighed inddra-

ges aktivt. Derfor bør det fremgå af den kommende lov, at den relevante

region er forpligtet til at inddrage kommunerne på både administrativt

og fagligt niveau i forhold til møder i sundhedsrådene og forberedel-

serne heraf. Det skal sikres, at relevante kommunale medarbejdere kan

deltage i møderne i sundhedsrådene for at sikre opfølgning og sikre, at

sager kan oplyses fuldt ud på møderne.

Kommunerne skal kunne opretholde serviceniveauet i overgangsperi-

oden

Det bør fremgå af

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur

at kom-

munerne i overgangsperioden skal have mulighed for at tilpasse øko-

nomi og kapacitet til konkrete tiltag i takt med den demografiske udvik-

ling, så serviceniveauet ikke forringes. Loven skal sikre, at fx kommuner

med en stigende ældre befolkning, i overgangsperioden, har frihed til at

prioritere midler og ressourcer dér, hvor behovet er størst. Dette bør

kunne ske uden, at regionen kan bremse nødvendige tiltag i kommu-

nerne.

Der er vedlagt et administrativt bilag, som udfolder øvrige bemærknin-

ger af teknisk karakter.

Med venlig hilsen

Sisse Marie Welling

Københavns Kommune

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Notat

Københavns Kommune (KK) vedlægger her et administrativt bilag til hø-

ringssvaret vedr.

forslag til lov om ændring af regionsloven og forskel-

lige andre love

samt

lov om overgangen til ny sundhedsstruktur.

I bila-

get udfolder KK’s tekniske bemærkninger til disse lovforslag.

Tekniske bemærkninger til forslag til

Lov om ændring

om ny regional forvaltningsstruktur og forskellige an-

dre love

samt

Lov om overgangen til en ny sundheds-

struktur

7. marts 2025

Edoc-sagsnummer

2024-0342535

F2 sagsnummer

2024 - 19583

Forslag til Lov om ændring af ny regional forvaltnings-

struktur og forskellige andre love

Ét sundhedsråd med ansvar for alle regionale sundhedstilbud uden for

hospitalerne

KK bemærker, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at der kun er ét sund-

hedsråd, som varetager alle regionale sundhedstilbud uden for hospita-

lerne, herunder almen praksis, for en kommunes borgere, såfremt kom-

munes borgere hører til flere akutsygehuse. Det foreslås derfor, at det til-

føjes til lovteksten, at ”Alle

regionale sundhedstilbud uden for hospita-

lerne til borgerne i en kommune varetages af ét sundhedsråd, uagtet at

en kommunes borgere hører til akutsygehuse beliggende i forskellige

sundhedsråd”.

Det ønskes ligeledes præciseret i lovbemærkningerne, at

”Det gælder for Københavns Kommune, hvor alle regionale sundheds-

tilbud uden for hospitalerne for alle københavnerne udelukkende vare-

tages af Sundhedsråd Hovedstaden, selvom københavnerne hører un-

der akutsygehuse beliggende i flere sundhedsråd.”.

KK ønsker desuden, at dette præciseres i den kommende bekendtgø-

relse, så der ikke opstår tvivl om, hvilke sundhedsråd, der har myndig-

heds- og finansieringsansvaret samt beslutningskompetencen ift. de re-

gionale sundhedstilbud uden for hospitalerne - både for københavnerne

og øvrige kommuners borgere, der er fordelt på flere akutsygehuse i re-

gionen.

Derudover fremgår det i §14c, stk. 2, at regionen træffer beslutning om,

hvilket sundhedsråd, der er ansvarlig for en driftsenhed, som ligger i flere

geografiske områder. Her bemærker KK, at KK skal have indflydelse på

driftsenheder og tilbud til københavnerne, selvom opgaverne fysisk eller

organisatorisk løses i en anden geografi.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

2/4

KL har i deres høringssvar til

forslag til lov om ændring af regionsloven

og forskellige andre love

påpeget en række forhold, der også er udfoldet

i dette administrative bilag i følgende afsnit:

Sundhedsråd - forskel på regionale og kommunale medlemmer

KK bemærker, at der foretages en stor skævvridning mellem de regionale

og kommunale medlemmer af sundhedsrådene.

De regionale medlemmer udgør flertallet i sundhedsrådet, og de kom-

munale medlemmer har ikke mulighed for at gøre brug af standsnings-

retten. Der er derfor i stedet behov for at justere på andre greb i sund-

hedsrådene for at sikre en mindretalsbeskyttelse, og at de kommunale

medarbejdere har mulighed for at løfte opgaven i Sundhedsrådene. Det

kunne ske ved:

•

Initiativret: Kommunale medlemmer af sundhedsrådet har initiativ-

ret, men sundhedsrådet beslutter ved stemmeflertal, om sagen vil

skulle optages på den endelige dagsorden for mødet. På den måde

kan det regionale flertal blokere for kommunernes ønske om at få en

sag sat på dagsorden. Det foreslås derfor, at der indføres en reel ini-

tiativret, som giver mulighed for at få forslag på den endelige dags-

orden for et møde i sundhedsrådene.

Sagsindsigt: Kommunale medlemmer har ikke ret til sagsindsigt i

sagsmateriale, der i endelig form foreligger i regionens administra-

tion. De regionale medlemmer vil dermed have mulighed for at

sidde med en større viden og bedre forudsætninger ift. det arbejde,

der skal løftes i sundhedsrådene. Det foreslås, at også de kommunale

medlemmer af sundhedsrådet har adgang til sagsindsigt i sagsma-

teriale i endelig form.

Standsningsret: Standsningsretten er traditionelt en mindretalsbe-

skyttelse. De regionale medlemmer har flertal i sundhedsrådene, og

har adgang til standsning af beslutninger i sundhedsrådet. Den ad-

gang har de kommunale medlemmer ikke, men bærer samme ansvar

som de regionale medlemmer.

Administrativt og fagligt niveau: Sundhedsrådene oprettes som stå-

ende udvalg, hvilket medfører, at det er sundhedsrådene, som be-

slutter, hvem der deltager på administrativt niveau fra regioner og

kommuner. I lyset af regionernes flertal, og at de har sekretariatsfunk-

tionen, er det væsentligt, at det fremgår, at regionerne er forpligtet

til at inddrage kommunernes administrative og faglige niveauer på

møderne og i forberedelsen af sundhedsrådenes arbejde.

Stedfortræder: der vil kun være mulighed for en stedfortræder, hvis

fraværet er over en måned, og sundhedsrådets formand godkender

det, eller hvis fraværet er mindre end en måned, og det fremgår af

den enkelte regions styrelsesvedtægt. Der bør være mulighed for

stedfortræder, uanset længde af fraværet, og det bør ikke være koblet

•

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

3/4

op på den enkelte regions styrelsesvedtægt. Det skal særligt ses i ly-

set af, at de kommunale medlemmer i forvejen er i mindretal, og

kommunesidens mulighed for at blive hørt derfor mindskes betyde-

ligt ved frafald.

Endelig er det væsentligt, at sundhedsrådene bygger på de gode erfa-

ringer fra sundhedsklyngerne, hvor der er i dag, er et tværsektorielt sam-

arbejde. Ligesom viden fra sundhedsklyngerne og de igangsatte indsat-

ser ikke må gå tabt i overgangsperioden, men at det bæres videre ind i

sundhedsrådene. Det bør fremgå af den kommende bekendtgørelse.

Øvrige bemærkninger

KK har derudover følgende bemærkninger:

•

Kommunal repræsentation: Kravet om, at den kommunale repræ-

sentation både i det forberedende regionsråd/sundhed og i Sund-

hedsrådet skal fremgå af kommunens styrelsesvedtægt, er en unød-

vendig og uhensigtsmæssig bureaukratisk proces, da styrelsesved-

tægterne skal undergives to behandlinger og i KK’s tilfælde også skal

godkendes af Ankestyrelsen. Dette skal ses i lyset af kommunestyrel-

seslovens § 2, om der allerede er krav om, at kommunalbestyrelsen

skal godkende kommunal repræsentation. Derudover fremgår det af

lovforslaget, at den af kommunen udpegede repræsentant ikke er

underlagt instruktionsbeføjelse af kommunalbestyrelsen. Det skaber

uklarhed om, hvem det kommunale medlem repræsenterer, idet ud-

gangspunktet må være, at medlemmet repræsenterer kommunen.

Det bør derfor tilpasses.

Sundhedsplaner: En samlet plan for sundhedsområdet gælder ikke

for Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvorfor nye sundheds-

planer og ændringer til sundhedsplanerne fra 1. juli 2025 til 31. de-

cember 2026 skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Der er behov for

en nærmere beskrivelse af, hvorvidt alt skal forelægges Sundheds-

styrelsen, eller om der er et vist begrænset handlerum for regionerne

og kommunerne, ligesom det er væsentligt, at der fastlægges en

smidig proces for godkendelse af nødvendige ændringer/tiltag.

Grænseoverskridende samarbejder: Det er som udgangspunkt posi-

tivt, at det fremgår af lovforslaget, at regionen skal fortsætte sin del-

tagelse i grænseoverskridende samarbejder, men det bemærkes, at

de regionale udviklingsopgaver bortfalder. KK bemærker, at der fort-

sat skal sikres finansiering til varetagelse af opgaverne inden for de

grænseoverskridende samarbejder.

•

Forslag til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruk-

tur

KK har følgende særskilte bemærkninger til Forslag til

Lov om overgan-

gen til en ny sundhedsstruktur:

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

4/4

Sundhedsråd

•

Forberedende sundhedsråd: Der stilles krav i overgangsloven, om at

udpegelsen af medlemmer til det forberedende sundhedsråd

skal

ske i styrelsesvedtægten, jf. § 78, stk. 3. Dette virker unødvendigt, når

kommunalbestyrelsen allerede i overensstemmelse med kommune-

styrelseslovens § 2 skal udpege medlemmer af kommunalbestyrel-

sen til at repræsentere kommunen. En ændring af styrelsesvedtæg-

ten kræver to behandlinger og efterfølgende godkendelse af Anke-

styrelsen. Det er derfor en unødvendig omfattende proces.

•

Kommunernes bistand: Kommunerne er forpligtet til at yde regions-

råd/forberedende regionsråd/Indenrigs- og Sundhedsministeriet

den bistand, de måtte forlange til forberedelsen af varetagelsen af

opgaven. Det bør tilføjes til lovforslaget, at det skal være ”indenfor ri-

melighedens grænser”. Kommunerne vil gerne sikre, at det bedste

udgangspunkt for de nye sundhedsråd, og den bedste service for

borgerne. Det kan imidlertid være en meget ressourcekrævende op-

gave, ligesom der kan være oplysninger, som det ikke er hensigts-

mæssigt, at kommunen deler. Derfor bør det være under hensynta-

gen til øvrige opgaver og med et kommunalt skøn.

Økonomi

•

Økonomiske disponeringer: Regionsrådet/det forberedende regi-

onsråd kan ændre og/eller godkende beslutninger, som kommu-

nerne træffer om væsentlige økonomiske dispositioner fra 1. juli

2025 til 31. december 2026 med virkning for 2026 eller senere. Det

er en væsentlig indgriben i det kommunale selvstyre. Der er behov

for en nuancering, da der kan være omstændigheder, som nødven-

diggør væsentlige økonomiske dispositioner fx ændret befolknings-

sammensætning, nødvendigt bygningsvedligehold mv.

•

Overdragelse af aktiver, passiver mv.: Kommunerne vil skulle over-

drage aktiver, passiver, rettigheder og pligter mv., som i helt overve-

jende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Anven-

delsesgraden vil dog i et ikke ubetydeligt omfang skulle overstige

halvdelen. Det er væsentligt, at det her tilføjes, at der fortsat er behov

for, at der er ressourcer tilgængelige til at løse de opgaver, som fort-

sat er i kommunen.

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Høringssvar - Overgangsloven

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om

overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), der er sendt i

høring med svar frist den 19. marts 2025. KL har med interesse læst

forslaget og har en række generelle bemærkninger samt mere konkrete

bemærkninger til lovtekst som fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Med sundhedsreformen er det politiske ønske at sætte fokus på udviklingen

af det nære sundhedsvæsen for at sikre et sundhedsvæsen i balance samt

reducere ulighed i sundhed på tværs af landet. Med lovforslaget sættes

rammerne for overgangen til en ny sundhedsstruktur.

Der er tale om en betydelig forandring af den nuværende sundhedsstruktur

og en god overgang frem mod reformens ikrafttrædelse den 1. januar 2027

er i høj grad betinget af et godt samarbejde om overgangen. Ikke mindst ift.

etableringen af de forberedende sundhedsråd og deres arbejde med

opgaveflytning fra kommuner til regioner.

Det er afgørende for en god start på sundhedsreformens implementering, at

lovgivningen giver tydelige rammer for arbejdet med reform, opgaveflyt og

nye samarbejdsformer for kommuner og regioner. Og ikke mindst for de

medarbejdere som bliver berørt af reformen. Det vil også være afgørende for

at sikre borgerne en fortsat adgang til de sundhedstilbud, der overflyttes til

regionerne.

En god reformimplementering er betinget af tydelighed i opgavesnittet ift. de

opgaver som overflyttes fra kommuner til regioner og økonomien forbundet

hermed. Klarheden om opgaverne har særlig betydning for indgåelse af

aftaler mellem region og kommuner om evt. fortsat drift af opgaverne. Samt

for rammerne for kommunernes forpligtigelse til at drifte opgaverne frem til

2028 på regional anmodning (se nedenfor under konkrete bemærkninger).

Det vil her være afgørende, at staten sammen med KL og Danske Regioner

er med til at skabe de bedste rammer for kommuner og regioners

samarbejde om overgangen, også henset til det tidspres implementeringen

skal ske under. KL skal derfor opfordre til, at parterne på centralt hold aftaler

tydelige rammer for arbejdet med implementering af overgangslovens

bestemmelser.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger at der påtænkes at overføre

nettoformue fra kommunerne til regionerne baseret på den udgiftsmæssige

tyngde af opgaverne der overflyttes. KL stiller sig uforstående overfor dette

og har svært ved at se det rimelige i, at kommunerne skal aflevere en

økonomi, som rækker ud over den, som er tilknyttet den konkrete

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

opgaveflytning. Det er ikke sket tidligere, at en afgivende myndighed med et

fortsat stort opgaveansvar skal aflevere en del af nettoformuen ifm. en

opgaveflytning. Eksempelvis overtog kommunerne driften af jobcentre fra

staten uden en tilsvarende overførsel af statens nettoformue. KL mener

heller ikke, at der er sammenhæng imellem den enkelte kommunes

nettoformue, som i øvrigt er meget ujævnt fordelt mellem kommunerne, og

opgavevaretagelsen på sundhedsområdet. Bemyndigelsen i §141 stk. 12

bør derfor udgå af lovforslaget.

KL skal endvidere henvise til de generelle bemærkninger i KL’s

Høringssvar:

Forslag til Lov om ændring af regionsloven og forskellige andre love (ny

regional forvaltningsmodel).

KL skal særligt gøre opmærksom på

høringssvarets bemærkninger om, at det store potentiale i etablering af

sundhedsråd med politisk deltagelse af kommuner og regioner også skal

kunne realiseres. Det er derfor helt afgørende, at sundhedsrådene sikres

rammer, mulighed og kompetencer til at kunne løfte opgaven med omstilling

af et samlet sundhedsvæsen og styrkelse af nære sundhedstilbud. Det

gælder også de forberedende sundhedsråd.

Lovgivningen skal være med til at sikre, at kommunerne får en klar og

tydelig indflydelse på, hvordan det nære sundhedsvæsen udvikles, og

hvordan en omstilling af et samlet sundhedsvæsen virkeliggøres i tæt

samspil med regionerne. Et samspil som skal være baseret på en klar

forventning om samarbejde og rammerne til at tage beslutninger mellem

sektorerne. Det er efter KL’s opfattelse desværre ikke tydeligt beskrevet i

lovforslaget. Skal den politiske ambition indfries her er der behov for meget

mere tydelighed om sundhedsrådenes opgaver og kompetencer.

KL skal endvidere gøre opmærksom på behovet for bestemmelser, som

forpligter regionerne til at inddrage kommunernes administrative og faglige

niveauer i forberedelsen af rådenes arbejde. Udvalgsmøder er lukkede, men

der åbnes i styrelsesloven op for, at enkelte embedsmænd fra forvaltningen

(regionen) kan være til stede. Kommunale embedsmænd bør på lige fod, og

med de samme begrænsninger som regionale embedsmænd, kunne deltage

i sundhedsrådenes møder.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets § 5

Det fremgår af den foreslåede § 5:

–

dels at regionerne kan indgå aftaler med kommunerne om at varetage

driften af en opgave der overføres til regionen pr 1. januar 2027. Aftaler

skal være indgået senest 1. april 2026

–

dels at kommunerne på regionens anmodning har pligt til at varetage

driften af sundhedsopgaverne. Denne anmodning skal ske senest 15.

april 2026.

Det skal indledningsvist understreges, at der er tale om en meget stram

tidsplan ift. indgåelse af aftaler som kan være vanskelig at leve op til i

praksis. KL skal opfordre til at fristen for indgåelse af aftaler forlænges.

I forlængelse heraf er det en udfordring, at beslutning om kommunal drift af

de opgaver, hvor myndighedsansvaret overgår i regionerne tages i

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

sundhedsrådene, mens selve præmisserne for aftalerne indgås mellem

forretningsudvalget og den enkelte kommune. Det vil være afgørende, at der

er sammenhæng mellem sundhedsrådets beslutninger og de vilkår som

kommunerne leverer ydelser på, så sundhedsrådenes intentioner ift.

opgavevaretagelse virkeliggøres.

Det vil i begge tilfælde være afgørende, at der er tydelighed om hvilken

opgave kommunerne skal drifte samt, hvilke rammer dette skal ske under.

Ift. aftaler mellem kommuner og regioner om drift af opgaver, så fremgår det

af reform og lovbemærkninger, at

et kommunalt driftsansvar særligt vil være

relevant i de kommuner hvor grundlaget for den tilstrækkelige kvalitet er til

stede og hvor der er faglig og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene.

Det er endvidere beskrevet, at krav om

varighed af driftsaftalerne søges

aftalt centralt,

mens øvrige rammer ikke nævnes.

KL mener, at det vil være formålstjenstligt fra central hånd – i dialog med KL

og Danske Regioner – at fastsætte nærmere rammer for, hvornår

kommunerne vil kunne leve op til ovenstående krav. Fx overvejelser ift.

volumen af opgaven, muligheden for at opgaver kan løftes tværkommunalt

mv. Målet hermed er at lette kommuners og regioners drøftelser vedr.

indgåelse af aftaler om fortsat drift, der i forvejen er underlagt et betydeligt

tidspres.

Ift. kommunernes pligt til at varetage driften af sundhedsopgaver på

regionens anmodning, ønsker KL en afklaring af de vilkår, en forpligtigelse til

videre drift skal ske under. Baggrunden herfor er, at de opgaver som

kommunerne overfører til regionen vil undergå en forandring og der vil

således ikke være tale om, at de samme opgaver skal videreføres uændret.

Bl.a. vil der blive stillet nye kvalitetskrav til opgaverne, der vil blive

udarbejdet kronikerpakker og kvalitetsstandarder, der grundlæggende vil

ændre opgaven mv. Eksempelvis vil de kommunale midlertidige pladser som

overføres til regionerne skulle videreføres som sundheds- og

omsorgspladser, hvortil der stilles andre krav end til de nuværende

kommunale pladser.

Det er uklart, hvad kommunens forpligtigelse vil være ift. videre drift, set i

lyset af denne udvikling. Gælder forpligtigelsen det tilbud, kommunen yder

før 1. januar 2027 og hvordan sikres arbejde med drift af nye standarder og

kvalitetskrav, der kommer oven i det kommunale tilbud for 2027 og 2028.

Dette bør afklares. Hvis forpligtelsen omfatter en ny ændret opgaveløsning

vil det kunne vanskeliggøre de kommunale medarbejderes muligheder for at

løse opgaven i det omfang det kræver nye/andre kompetencer. Og hvis der

er tale om en væsentlig opgaveændring vil det kunne have konsekvenser for

medarbejdernes ansættelsesforhold.

Det fremgår endvidere, at det ”efter

drøftelse med Aftalepartierne vil være

muligt at forlænge forsyningsperioden”

ud over 2028, hvis der er behov

herfor. Denne mulighed for forlængelse understreger endnu tydeligere

behovet for tydelighed om, hvad de kommunale forpligtigelser indebærer.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 28 og 75

Betjening og bistand

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Det fremgår af foreslåede § 28, stk. 1, at en lang række bestemmelser i

kommunestyrelsesloven, herunder lovens § 8, stk. 6, finder tilsvarende

anvendelse for regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og

Region Syddanmark og disses virksomhed og medlemmer i overgangsåret

2026.

Tilsvarende bestemmelse er for så vidt angår Østdanmark foreslået i

bestemmelsen i § 75, stk. 1.

Det er uomtalt i lovforslaget, hvordan et kommunalt udpeget medlem af et

forberedende sundhedsråd er stillet i en situation, hvor regionsrådet har

truffet beslutning om at yde bistand til regionsrådsmedlemmerne efter

kommunestyrelseslovens § 8, stk. 6, jf. lovforslagets §§ 28, stk. 1, og 75, stk.

Endvidere bemærkes, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at

de kommunale forvaltninger – på samme vis som de i øvrigt betjener

medlemmer, som udpeges af kommunen til diverse bestyrelser mv. –

betjener medlemmet i varetagelsen af hvervet i det forberedende

sundhedsråd.

Sagsindsigt

Det fremgår af den foreslåede § 28, stk. 1, at en lang række bestemmelser i

kommunestyrelsesloven, herunder lovens § 9, finder tilsvarende anvendelse

for regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region

Syddanmark og dettes virksomhed og medlemmer i overgangsåret, 2026.

Tilsvarende bestemmelse er, for så vidt angår Østdanmark, foreslået i

bestemmelsen i § 75, stk. 1.

Det er uomtalt i lovforslaget, hvordan de kommunale repræsentanter i de

forberedende sundhedsråd er stillet i forhold til sagsindsigt.

KL skal i den forbindelse bemærke, at kommunale repræsentanter på

samme måde som de regionale repræsentanter står til ansvar for

beslutninger truffet i de forberedende sundhedsråd (jf. lovforslagets

bestemmelser om Ankestyrelses tilsyn og reaktionsmuligheder), men at de

kommunale repræsentanter ikke i samme omfang som de regionale

repræsentanter har de rettigheder, herunder i forhold til sagsindsigt, som gør

det muligt at løfte ansvaret. Det er KL’s opfattelse, at de kommunale

repræsentanter skal have adgang til sagsindsigt på lige fod med de

regionale repræsentanter.

Bemærkninger til lovforslagets § 32, stk. 3 og 7, og 78, stk. 3 og 7:

Det fremgår af de foreslåede bestemmelser, at de kommunale medlemmer

af de forberedende sundhedsråd udpeges efter regionslovens § 14 d, stk. 2

og 3, og §§ 14 h-14 j om udpegning af kommunale medlemmer til

sundhedsråd, samt at kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom i

styrelsesvedtægten efter reglerne i regionsloens § 14 k.

I forlængelse af KL’s bemærkninger til forslag til lov om ændring af

regionsloven (Ny regional forvaltningsmodel) og de heri foreslåede § 14 h, §

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

14 i, § 14 j og § 14 k i regionsloven (om beslutninger i styrelsesvedtægten)

skal KL bemærke følgende:

I forhold til kommunernes styrelsesvedtægt antages almindeligvis, at det kun

er regler af mere generel og fast karakter vedrørende den overordnede

styrelse af kommunen, der skal optages i styrelsesvedtægten. Kommunens

udpegning af repræsentanter til diverse bestyrelser, råd og nævn skal

således ikke indarbejdes i kommunens styrelsesvedtægt.

Det vil derfor være en uhensigtsmæssig nyskabelse, at kommunens valg af

repræsentanter til de forberedende sundhedsråd skal indarbejdes i

kommunens styrelsesvedtægt.

Hertil kommer, at de foreslåede bestemmelser i hhv. overgangsloven og i

regionsloven indebærer, at kommunalbestyrelserne skal behandle det

omhandlede spørgsmål i styrelsesvedtægten ad to omgange (med hver to

behandlinger i kommunalbestyrelsen), nemlig i første omgang for de

forberedende sundhedsråd og i anden omgang for de ”permanente”

sundhedsråd.

KL finder de foreslåede regler om fastsættelse af disse forhold i

kommunernes styrelsesvedtægt unødig bureaukratisk og en unødig

detailstyring af kommunernes interne forhold og ønsker, at bestemmelserne

bortfalder. KL skal foreslå, at det bliver tilstrækkeligt, at

kommunalbestyrelsen træffer beslutningen i et møde.

Såfremt det fastholdes, at valg af kommunale repræsentanter i de

forberedende sundhedsråd skal fremgå af kommunernes styrelsesvedtægt,

bør fristen for kommunernes vedtagelse af bestemmelse i

styrelsesvedtægten være den samme som i § regionslovens § 14 k, stk. 2,

dvs. senest inden det konstituerende møde (delegationsforbud).

Fastholder ministeriet de foreslåede formuleringer, skal KL gentage KL’s

bemærkninger til forslaget til ændring af regionsloven, der således også vil

være relevante for de forberedende sundhedsråd:

Det følger af forslaget om ændring af regionsloven (lovforslagets § 14 h, stk.

1), at en kommunalbestyrelse i en kommune med under 80.000 indbyggere

senest den 1. november inden kommunalvalget skal have skrevet ind i

kommunens styrelsesvedtægt, om det er borgmesteren eller en

udvalgsformand, som skal repræsentere kommunen i sundhedsrådet.

Også for så vidt angår de forberedende sundhedsråd, er det KL’s forståelse,

at det vil være tilstrækkeligt, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten

inden d. 1. november, beslutter, at det kommunale medlem i det

forberedende sundhedsråd er enten borgmesteren eller en udvalgsformand -

uden at præcisere, hvilken udvalgsformand. Dette indebærer, at

kommunalbestyrelsen senere, men inden det konstituerende møde, træffer

beslutning i styrelsesvedtægten om, hvilken udvalgsformand der skal

repræsentere kommunen i det forberedende sundhedsråd.

Tilsvarende gælder for de mellemstore og store kommuner.

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Også for så vidt angår de forberedende sundhedsråd er det KL’s forståelse,

at hvis kommunalbestyrelsens beslutning efter de foreslåede § 14h, stk. 1, i

regionsloven, jf. de foreslåede §§ 32, stk. 3, og 78, stk. 3, i forslaget til

overgangsloven, er specifik, således, at det f.eks. besluttes, at det er

formanden for kommunens sundhedsudvalg, der repræsenterer kommunen i

det forberedende sundhedsråd, så kan dette ændres i forbindelse med en

ændring af udvalgsstrukturen, f.eks. til formanden for ældre- og

omsorgsudvalget, efter den 1. november, men inden det konstituerende

møde.

Med hensyn til de foreslåede bestemmelser i §§ 32, stk. 7, og 78, stk. 7,

bemærkes, at KL forstår det således, at de medlemmer, der er valgt til at

varetage hvervet som kommunens repræsentant i det forberedende

sundhedsråd i overgangsåret 2026, fortsætter som medlemmer af

sundhedsrådet i perioden 2027-2029, ”så længe vedkommende beholder

dette hverv”.

Det er KL’s vurdering, at kommunerne i opstartsperioden for

sundhedsrådene kan se det som væsentligt, at det er borgmesteren, der

med sine koordinerende og tværgående opgaver, er den, der har sæde i det

forberedende sundhedsråd, men at der kan være behov for i perioden 2026-

2029 at overlade opgaven til en udvalgsformand. Det er KL’s vurdering, at et

sådant ønske også kan opstå i de mellemstore og store kommuner, der skal

have flere repræsentanter. Der ses ikke at være taget højde for denne

situation.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 34 og 80

Det fremgår af lovforslagets §§ 34 og 80, at kommunalbestyrelsen ikke vil

have instruktionsbeføjelse over for et medlem af et forberedende

sundhedsråd.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelserne,

”kommunalbestyrelsen

vil dog kunne vedtage generelle og vejledende

rammer for medlemmets virke i det forberedende sundhedsråd. Såfremt det

kommunale medlem i henhold til kommunens styrelsesvedtægt er

formanden for et stående udvalg, vil det pågældende udvalg endvidere

kunne vedtage generelle og vejledende rammer for dets formands virke i

sundhedsrådet. Medlemmet af det forberedende sundhedsråd vil dog ikke

være bundet heraf.”

Lovforslaget omtaler imidlertid hverken spørgsmålet om den kommunale

repræsentants evt. tavshedspligt eller spørgsmålet om vedkommendes ret

og/eller pligt til at videregive oplysninger om sager i det forberedende

sundhedsråd til kommunen, herunder med henblik på, at

kommunalbestyrelsen/udvalget kan fastsætte de ovenfor omtalte generelle

og vejledende rammer for medlemmets virke i det forberedende

sundhedsråd

I forlængelse af bemærkningernes omtale af mulighederne for at fastsætte

generelle og vejledende rammer for medlemmets virke i det forberedende

sundhedsråd omtales muligheden for at afsætte formanden for det stående

udvalg (og dermed også vedkommende repræsentant i det forberedende

sundhedsråd, såfremt kommunen har valgt dette). Det bemærkes i den

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

forbindelse, at dette ikke er en mulighed i kommuner med særlige

styreformer (delt administrativ ledelse samt magistratsstyre) (København,

Aarhus, Aalborg og Odense), og at der derfor for de pågældende kommuner

må fastsættes andre styringsmekanismer for virket i det forberedende

sundhedsråd.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 35 og 81:

Det fremgår af de foreslåede bestemmelser, at bl.a. regionslovens § 14 n

om initiativret og § 14 o om standsningsret og § 14 p om indkaldelse af

stedfortræder for et kommunalt medlem af sundhedsrådet finder tilsvarende

anvendelse for de forberedende sundhedsråd inden for de pågældende

regioner.

Om henvisningen til

§ 14 n

i regionsloven bemærker KL følgende:

Det fremgår af lovforslagets § 35 og henvisningen heri til regionslovens § 14

n, at alle medlemmer af det forberedende sundhedsråd har initiativret i

forhold til at få sager på dagsordenen for møder i det forberedende

sundhedsråd.

Af de specielle bemærkninger fremgår, at ”

Bestemmelsen vil skulle forstås i

overensstemmelse med regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., i

lov om kommunernes styrelse, om initiativret i regionsrådet. Det vil blandt

andet indebære, at medlemmet af det forberedende sundhedsråd alene vil

have en ret til ved rettidig fremsendelse af forslaget at få sagen optaget på

udkastet til dagsorden for et møde i det forberedende sundhedsråd, og at

det forberedende sundhedsråd vil skulle beslutte ved stemmeflertal, om

sagen vil skulle optages på den endelige dagsorden for mødet, samt have

den videre rådighed over sagens behandling.”

Det er KL’s forståelse, at et medlem i medfør af initiativretten efter gældende

ret vil have ret til at få et rettidigt (og lovligt) forslag om kommunens

anliggender optaget på den endelige dagsorden, og således ikke vil være op

til et flertal i kommunalbestyrelsen at beslutte om sagen skal på den

endelige dagsorden. I overensstemmelse hermed vil det således ikke være

op til et flertal i det forberedende sundhedsråd at beslutte, om sagen skal

optages på den endelige dagsorden for mødet i det forberedende

sundhedsråd.

Om henvisningen til

§ 14 o

i regionsloven bemærker KL følgende:

KL noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til, at formanden for det

forberedende sundhedsråd eller 1/3 af det forberedende sundhedsråds

regionsmedlemmer kan standse en sag i det forberedende sundhedsråd, der

herefter skal afgøres endeligt af regionsrådet.

Tilsvarende kan (øvrige regionsrådsmedlemmer) bringe en sag, som

henhører under det forberedende sundhedsråd, op i regionsrådet i medfør af

initiativretten.

I begge situationer vil de kommunalt udpegede medlemmer af det

forberedende sundhedsråd dels miste indflydelse på sagen, dels ikke have

samme adgang til oplysninger om sagens videre forløb, som regionens

medlemmer af det forberedende sundhedsråd. KL ønsker dette ændret.

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Dato: 14. marts 2025

Om henvisningen til regionslovens

§ 14 p

om indkaldelse af stedfortræder

for et kommunalt medlem af det forberedende sundhedsråd bemærker KL

følgende:

Det følger af henvisningen til regionslovens § 14 p, stk. 1, at det vil være det

forberedende sundhedsråds formand som beslutter, om der skal indkaldes

stedfortræder for et medlem af det forberedende sundhedsråd, som har

forfald i mindst 1 måned – både de regionale og kommunale medlemmer.

Dette fraviger bestemmelsen i styrelseslovens § 28, stk. 2, hvorefter det er

gruppen, som kan vælge at indkalde en stedfortræder i et stående udvalg i

kommunen.

Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at det både for de regionale

og de kommunale medlemmer af det forberedende sundhedsråd, vil være

formanden for det forberedende sundhedsråd, der i det konkrete tilfælde

beslutter, om der skal indkaldes stedfortræder til møde i det forberedende

sundhedsråd.

Det er KL’s opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at det er formanden for

det forberedende sundhedsråd, som beslutter, om der skal indkaldes en

stedfortræder ved et medlems fravær på over 1 måned. Det er KL’s

opfattelse, at det bør være obligatorisk, at der indkaldes en stedfortræder

ved et medlems fravær på over 1 måned. Tilsvarende gælder, hvor

regionsrådet i medfør af regionslovens § 14 p, stk. 2 og 3, i

styrelsesvedtægten har truffet beslutning om stedfortræderindkaldelse ved

lovligt forfald på under 1 måned og i tilfælde af inhabilitet.

Det er KL’s opfattelse, at spørgsmålet om, hvad der udgør ”lovligt forfald”,

bør fremgå tydeligt af bemærkningerne.

Endelig bemærker KL, at der for så vidt angår valg af stedfortræder, jf. den

foreslåede § 35 og 81, jf. regionslovens § 14p stk. 6, er lagt op til, at det i

styrelsesvedtægten skal fastsættes for hvert kommunale medlem, hvilket

hverv i kommunen som stedfortræderen eller stedfortræderne for

medlemmet/medlemmerne af det forberedende sundhedsråd, skal varetage.

Det bemærkes, at ikke alle kommuner har næstformænd i de stående

udvalg. Det bør fremgå, hvem der i givet fald kan varetage hvervet som

stedfortræder, herunder om det kan være et menigt medlem af udvalget.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 36 og 82:

Generel inhabilitet

Det fremgår af lovforslagets 36, stk. 4, 82, stk. 4, at styrelseslovens § 29,

stk. 1, 2 og 5, litra a, finder anvendelse for de forberedende sundhedsråd.

Henvisningen til styrelseslovens § 29, stk. 1, indebærer, at et kommunalt

medlem af et forberedende sundhedsråd ikke må indgå økonomisk aftale

med den del af regionens forvaltning, som henhører under det forberedende

sundhedsråd, uden efter forudgået offentlig licitation.

Henvisningen til styrelseslovens § 29, stk. 2, indebærer, at (kommunalt)

medlemskab af et forberedende sundhedsråd vil være udelukket for

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

regionalt ansatte, der overfor det forberedende sundhedsråd er umiddelbart

ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde eller ansatte, der i øvrigt har

ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der

henhører under det forberedende sundhedsråd.

I en kommunal kontekst indebærer det, at direktører, forvaltningschefer

inden for et stående udvalgs område, fx kultur- og fritidsdirektør,

socialdirektør, teknik- og miljødirektør vil anses som ”umiddelbart ansvarlige

for ledelsen af et forvaltningsområde”. Mellemledere inden for stående

udvalgs område (fx sekretariatschefer, afdelingsledere, institutionsledere –

både kommunale og selvejende med driftsoverenskomst) vil anses for at

have ledende administrative funktioner inden for et forvaltningsområde, der

henhører under udvalget.

Det er KL’s opfattelse, at det bør præciseres med konkrete eksempler i

bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke ansatte i regionen, som er

udelukket fra at være kommunale repræsentanter i de forberedende

sundhedsråd.

Henvisningen til styrelseslovens § 29, stk. 5, litra a, indebærer, at

(kommunalt) medlemskab af et forberedende sundhedsråd vil være

udelukket for et medlem, som lever i ægteskab eller i et forhold, der kan

ligestilles med ægteskab med en person, som er regionalt ansat og som er

umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde, og som selv

ville være udelukket fra medlemskab af det forberedende sundhedsråd i

medfør af styrelseslovens § 29, stk. 2, litra a.

I en kommunal kontekst indebærer det, at ægtefæller m.v. til direktører,

forvaltningschefer inden for et stående udvalgs område, fx kultur- og

fritidsdirektør, socialdirektør, teknik- og miljødirektør vil være udelukket fra

medlemskab af det pågældende stående udvalg.

Det er KL’s opfattelse, at det bør præciseres med konkrete eksempler i

bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke personers regionale ansættelse

indebærer, at deres ægtefæller m.v. er udelukket fra at være kommunale

repræsentanter i det forberedende sundhedsråd.

Speciel inhabilitet

Spørgsmål om speciel inhabilitet er så vidt ses ikke omtalt i lovforslaget.

KL bemærker, at det er KL’s vurdering, at ”den kommunalretlige

modifikation” finder anvendelse – dvs. at kommunens medlem(mer) af de

forberedende sundhedsråd i udgangspunktet ikke vil være inhabile i

forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende det

forberedende sundhedsråd.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 51, stk. 1, nr. 3, litra b, og 99, stk. 1,

nr. 4, litra b.

Det fremgår af de foreslåede bestemmelser, at regionsrådet yder

godtgørelse og bistand efter styrelseslovens § 8a og § 16, stk. 12, til

kommunalt udpegede medlemmer af det forberedende sundhedsråd.

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Brug af ordet

”bistand”

i bestemmelsen har ikke umiddelbart sammenhæng

med styrelseslovens § 8a eller § 16, stk. 12. I den forbindelse savner KL en

beskrivelse i lovforslaget af, hvilken betjening og/eller bistand, de kommunalt

udpegede medlemmer af det forberedende sundhedsråd har krav på fra

regionen.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 51, stk. 2, og 99, 2

Det fremgår at de omhandlede bestemmelser, at ”borgmestre,

magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune, der

styres efter reglerne i § 64a i lov om kommunernes styrelse, og fungerende

indehavere af disse hverv modtager dog ikke vederlag for de i 1. pkt. nævnte

hverv.”

KL skal foreslå, at alle medlemmerne af de forberedende sundhedsråd -

også borgmestre og rådmænd – får vederlag for deres arbejde i de

forberedende sundhedsråd.

De forberedende sundhedsråd tillægges betydelige opgaver ifm.

forberedelsen af sundhedsreformens implementering. Det foreslås derfor, at

mellemmer af sundhedsrådene modtager fuldt vederlag i 2026, svarende til

vederlagstaksten for sundhedsrådene der gælder fra 2027.

Bemærkninger til lovforslagets §§ 51, stk. 5, og 99, stk. 5

Det fremgår af de omhandlede bestemmelser, at regionsrådet kan beslutte

at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer af

regionsrådet.

Det fremgår imidlertid hverken af lovteksten eller af bemærkningerne, om

udvalgsformænd i udvalgsstyrede kommuner, som er kommunale

repræsentanter i de forberedende sundhedsråd kan modtage erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste fra regionen. Dette bør de efter KL’s

opfattelse have mulighed for. Borgmestre og rådmænd vil efter de

kommunale vederlagsregler være udelukket fra at vælge tabt

arbejdsfortjeneste.

Bemærkninger til lovforslagets kapitel 8

KL tager modellen omkring ændring af væsentlige økonomiske dispositioner

beskrevet i kapitel 8 til efterretning.

KL bemærker samtidig at formuleringen: ”Væsentlige økonomiske

dispositioner”, svarer til de bestemmelser, der blev anvendt i forbindelse

med kommunalreformen i 2007.

KL mener i den forbindelse, at ”væsentlige økonomiske dispositioner” skal

forstås som beslutninger, der ligger ud over almindelige budgetkorrektioner i

kommunerne.

Det betyder, at kommunerne fortsat kan foretage ændringer, i kommunens

anlægsstruktur eller i det nuværende udgifts- / aktivitetsniveau.

Begge dele bør tilføjes til lovforslagets bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets kapitel 9, § 138

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Det fremgår af bemærkningerne at enhver kommunalbestyrelse skal yde

(det forberedende) regionsråd den bistand, som rådet måtte forlange, til

forberedelse af varetagelse af en opgave der overføres fra kommunen til

regionen.

KL mener det bør tilføjes, at det skal være indenfor rimelighedens grænser.

Kommunerne vil gerne være med til at sikre det bedste udgangspunkt for de

nye sundhedsråd og samtidig sikre at borgerne frem til overgangen

modtager tilbud. Det kan være en ressourcekrævende opgave at yde en

hvilken som helst bistand. Krav om bistand bør derfor ske under

hensyntagen til øvrige opgaver.

Bemærkninger til lovforslagets kapitel 10, §141 stk. 12

Lovforslagets §141 stk. 12 lægger op til, at indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til at beregne og fastsætte fordeling af

nettoformue mellem myndighederne. Det fremgår af bemærkningerne, at der

påtænkes gennemført en formuefordeling, hvorefter der overføres

nettoformue fra kommunerne til regionerne baseret på den udgiftsmæssige

tyngde af de opgaver, som overføres. KL stiller sig uforstående overfor

modellen, som indebærer, at kommuner afleverer en økonomi til regionerne,

som rækker ud over den konkrete opgaveflytning.

Dette er, jf. DUT-vejledningen, ikke gængs praksis i forbindelse med

opgaveflytninger. Lovforslaget henviser til Kommunalreformen som

fortilfælde. KL skal hertil gøre opmærksom på, at der her forelå en særlig

situation, som bl.a. indebar, at amterne blev nedlagt. Der er - også nyere -

eksempler på større opgaveflytninger, hvor der ikke i forbindelse med

flytningen er foretaget formueoverførsel. Det gælder fx i forbindelse med

overførslen af jobcentrene fra staten til kommunerne i 2009.

Formuefordelingen er endvidere ikke velbegrundet. Lovforslaget må forstås

således, at det lægges til grund, at varetagelsen af opgaven fordrer en vis

kapitalbinding hos myndigheden, og at denne meningsfuldt kan opgøres ved

en hjælp af udgiftsnøgle og kommunernes nettoformue. Den enkelte

kommunes nettoformue er imidlertid påvirket af mange forhold. Der ses

heller ikke at være nogen klar sammenhæng mellem den enkelte kommunes

opgavevaretagelse på sundhedsområdet og kommunens kapitalbinding på

området. Kommunernes midlertidige pladser er således i dag placeret i såvel

ejede i form af egne matrikler eller i tilknytning til plejehjem eller

sundhedshus såvel som lejede bygninger (ejet af fx alm. boligselskaber, der

kan være knyttet op på langvarige kontrakter) samt selvejende institutioner –

med resulterende forskellig grad af kapitalbelastning på kommunens

balance. Hertil kommer, at det formodentlig i mange tilfælde også efter

opgaveoverdragelsen vil være kommunen, der driver de midlertidige pladser

på vegne af regionen.

Spørgsmålet om formuefordelingen har jf. ovenstående derfor også en tæt

kobling til DUT-sagen. DUT-sagen er ikke afklaret, men der indgår

almindeligvis i denne type sager beløb til finansiering af husleje.

Endelig ses der ikke at være taget højde for de omkostninger, kommunerne

vil få til tilpasning af kapacitet, når fx bygninger, der overvejende men ikke

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

fuldstændigt anvendes til midlertidige pladser, overgår til regionerne, og

kommunerne vil skulle finde nye løsninger.

KL tager kraftig afstand for modellen og mener, at bemyndigelsen i §141 stk.

12 bør udgå af lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets kapitel 10, 11 og § 156

De foreslåede bestemmelser om medarbejdere og vilkår svarer til de

bestemmelser, der blev anvendt i forbindelse med kommunalreformen i

2007. Det er KL’s opfattelse, at disse bestemmelser udgjorde et

hensigtsmæssigt grundlag for overførslerne af medarbejdere. KL kan derfor

tilslutte sig lovforslagets bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslagets kapitel 12

KL bemærker, at processen for udarbejdelse af aftaleudkast, forhandlinger

og endelig aftale mellem myndighederne er meget tidspresset for

kommunerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den forventede tidsplan vil

være som følger:

–

1. april 2026 indgår kommuner og regioner aftaler om fortsat drift af de

overførte opgaver.

–

1. maj 2026 er der kommunal frist for forelæggelse af aftaleudkast for

regionsrådet.

–

1. juli 2026 er der frist for indgåelse af aftaler mellem kommunalbestyrelse

og region.

Tidsplanen efterlader et meget begrænset tidsrum til at håndtere de

nødvendige politiske beslutningsprocesser i kommunerne. Det stiller derfor

krav om en veltilrettelagt proces for drøftelserne fra centralt hold.

Dato: 14. marts 2025

Sags ID: SAG-2025-00955

Dok. ID: 3550712

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 12

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hans B Thomsen

([email protected])

Mads Barfod ([email protected])

Cc:

Kommunernes Lønningsnævn ([email protected] ([email protected])

Fra:

Titel:

Svar vedr. offentlig høring af forslag med relation til ny sundhedsstruktur

Sendt:

14-03-2025 21:03

Til:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.:

[email protected], [email protected], [email protected]

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Kommunernes Lønningsnævn har modtaget udkast til lovforslag med relation til ny sundhedsstruktur.

Ministeriet har i den forbindelse anmodet at måtte modtage eventuelle bemærkninger.

Det drejer sig for det første om udkast til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v., dvs. ændring af

regionsloven og forskellige andre love. For det andet omhandler det udkast til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (overgangsloven).

Lovforslagene er modtaget den 17. februar 2025 og for overgangslovens vedkommende i en eftersendt

udgave den 21. februar 2025.

Der er tale om forholdsvis omfattende lovforslag.

Kommunernes Lønningsnævn takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger.

Kommunernes Lønningsnævn har behandlet lovforslagsudkastene på det seneste møde i nævnet afholdt

den 12. marts 2025. Kommunernes Lønningsnævn vil hermed tilkendegive, at Nævnet efter behandlingen

ikke har bemærkninger, herunder om ændringer, til de fremsendte udkast til lovforslag.

Vi beklager, at høringsfristen for de førstnævnte lovforslag er overskredet. Det gælder dog ikke for

overgangsloven.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected]), Hans B Thomsen ([email protected])

Karl Vogt-Nielsen ([email protected])

Region Østdanmarks partier - høringsvar (bemærkninger) til overgangslov

Høringssvar - forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven).

28-02-2025 20:27

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Høringssvar vedrørende

Lovforslag om overgangen til en ny sundhedsstruktur

Vi skal fra partierne i

Region Østdanmark

indlevere kandidatlister senest 16. september 2025, hvilket vil være en

udfordring, såfremt adgangen til den formular, der skal anvendes hertil, skal afvente vedtagelsen og

implementeringen af loven, der skal træde i kraft 1. juli 2025.

Udfordringen består primært i, at hvis processen er som hidtil, skal vi i hvert parti indhente personlige underskrifter

fra samtlige opstillede på det samme papir, hvilket er en endnu større udfordring end hidtil, når de to regioner slås

sammen, og hvor der opstilles rigtig mange kandidater. Vi vil derfor opfordre til:

- Den optimale løsning vil være, at ændre kravet om fysiske underskrifter til digitale underskifter, således som resten

af samfundet stort set er overgået til. Det vil betyde en voldsom afbureaukratisering af arbejdet med kandidatlisten

for alle partier.

- Den sekundære løsning vil være, såfremt den fysiske underskriftform fastholdes, at formularen til brug i Region

Østdanmark udformes her i foråret, så vi kan komme i gang med at indhente underskrifter inden sommerferien, og

ikke behøver afvente lovens ikrafttræden og implementering.

Mvh

Karl Vogt-Nielsen

på vegne af Enhedslistens ledelse i Region Hovedstaden

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

c/o Danske Regioner

Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø

Tlf. 35 29 81 00

RLTN

ATT:

06-03-2025

EMN-2025-00021

1758804

Regionernes Lønnings- og Takstnævns høringssvar til

ud-

kast til forslag om lov om overgangen til en ny sundheds-

struktur (Overgangsloven)

samt

udkast til forslag om en

ny regional forvaltningsmodel m.v.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har fra Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet modtaget to høringer vedr. forslag

til lov om overgangen til en ny

sundhedsstruktur (Overgangsloven)

samt

forslag til lov om ændring af re-

gionsloven og forskellige andre love.

Regionernes Lønnings- og Taksnævn har ingen bemærkninger til de to

fremsendte høringer.

På vegne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Lars Gaardhøj, formand

Bo Libergren, næstformand

L 213 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

Hans B Thomsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Christian Bille-Sandø

([email protected])

Kristoffer Blegvad ([email protected])

Fra:

VS: Offentlig høring af forslag til overgangslov

Titel:

E-mailtitel:

VS: Offentlig høring af forslag til overgangslov((ISM) Id nr.: 302398)

19-03-2025 17:19

Sendt:

Udkast til midlertidig lov forb sundhedsråd 21-02-2025 EFTERHØRINGSVERSION

Bilag:

RENSET{F2#2222246#2#2222216#9}.pdf;

Til:

Cc:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ministeriet har den 18. februar 2025 sendt forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur i høring.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller

regnskabsforhold jf. rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012).

Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast. Hvis der efterfølgende sker ændringer i udkastes bestemmelser

om regnskab og revision (§44, §92 og §121) beder vi om, at ministeriet sender os lovforslaget i sin endelige form inden

det fremsættes til vedtagelse.

Med venlig hilsen

Kristoffer Blegvad

Chefkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 04

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Hans B Thomsen <[email protected]>

Sendt:

21. februar 2025 15:11

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Advoksamfundet <[email protected]>; Akademikerne

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejderbevægelsens erhvervsråd <[email protected]>; Danmarks

Apotekerforening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Erhverv (info <[email protected]>;

Dansk Selskab for Almen Medicin <[email protected]>; Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Datatilsynet