L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Indenrigsudvalget 2024-25
L 216 Bilag 6
Offentligt

Vejledning nr. 9338 af 9. juni 2020 om

visse spørgsmål vedrørende partistøtte

UOFFICIEL TRYKVENLIG VERSION

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................... 6

1.1. Formål ........................................................................................................................ 6

1.2. Overordnede hensyn i vejledningen .......................................................................... 8

1.3. Indhold og afgrænsning ............................................................................................. 9

1.3.1. Generelt .................................................................................................................. 9

1.3.2. Indirekte støtte ...................................................................................................... 10

1.3.3. Anonyme tilskud .................................................................................................. 11

2. Partier, kandidatlister og kandidater, der er omfattet af indberetningspligten

ved modtagelse af private tilskud i partiregnskabsloven og partistøtteloven ......... 11

2.1. Partiregnskabsloven ................................................................................................. 11

2.1.1. Regnskabspligt ..................................................................................................... 11

2.1.2. Oplysning om private tilskud i regnskabet ........................................................... 13

2.2. Partistøtteloven ........................................................................................................ 13

2.2.1. Erklæring om private tilskud ................................................................................ 13

2.3. Oversigt over indberetningen af private tilskud ...................................................... 15

3. Indtægter og private tilskud i partiregnskabsloven og partistøtteloven ............. 19

3.1. Indtægtsbegrebet i partiregnskabsloven .................................................................. 19

3.2. Tilskudsbegrebet og oplysningspligten i partiregnskabsloven og partistøtteloven . 20

3.2.1. Generelt ................................................................................................................ 20

3.2.2. Bagatelgrænse....................................................................................................... 22

3.3. Beløbsgrænsen på 20.000 kr. i partiregnskabsloven og partistøtteloven ................ 23

4. Samme private tilskudsyder .................................................................................... 23

4.1. Tilskudsyderen ........................................................................................................ 23

4.1.1. Fysiske personer ................................................................................................... 24

4.1.2. Juridiske personer ................................................................................................. 24

4.1.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven ... 24

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

4.2. Flere mulige tilskudsydere....................................................................................... 25

4.3. Tilskud ydet gennem mellemmand eller ydet på vegne af andre ............................ 26

4.4. Bestyrelsesmedlemmer i et selskab ........................................................................ 27

4.5. Familiemedlemmer .................................................................................................. 27

4.6. Private sammenslutninger m.v. ............................................................................... 28

4.7. Koncernforbundne selskaber og selskaber med samme ejerkreds .......................... 29

4.8. Kanalisering af tilskud gennem egne selskaber og datterselskaber ......................... 30

4.9. Principbeslutning fra en organisations ledelse om ydelse af tilskud ....................... 31

5. Ydelse af støtte ved pengebeløb (økonomisk støtte) .............................................. 32

5.1. Pengeydelser ............................................................................................................ 32

5.1.1. Pengeydelser øremærket til et bestemt formål eller en bestemt kandidat ............ 32

5.2. Yderligere tilskud fra private personer og tilskud fra internationale organisationer,

kollektive private sammenslutninger, faglige organisationer, erhvervsorganisationer,

erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger................................................................... 33

5.3. Offentlig partistøtte, kontingentindtægter og renteindtægter .................................. 33

5.4. Indsamlinger til politiske partier, kandidatlister og kandidater ............................... 34

5.5. Andre typer af indtægter .......................................................................................... 36

6. Ydelse af støtte på anden måde end ved pengebeløb (ikke-økonomisk støtte) ... 36

6.1. Vejledende kriterier ................................................................................................. 36

6.2. Forskellige former for ikke-økonomisk støtte ......................................................... 38

6.2.1. Mødefaciliteter m.v., der stilles til rådighed ......................................................... 39

6.2.1.1. Generelt ............................................................................................................. 39

6.2.1.2. Mødefaciliteter hos virksomhed, der normalt udlejer lokaler m.v. ................... 39

6.2.1.3. Mødefaciliteter hos virksomhed eller faglig organisation, der normalt ikke

udlejer lokaler ................................................................................................................. 40

6.2.1.4. Kommunale mødelokaler .................................................................................. 40

6.2.1.5. Privates gratis udlån af lokaler og festlokaler ................................................... 41

6.2.2. Kontorlejemål ....................................................................................................... 41

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

6.2.3. Køretøjer, der stilles til rådighed .......................................................................... 42

6.2.3.1. Generelt ............................................................................................................. 42

6.2.3.2. Biludlejningsfirma ............................................................................................. 42

6.2.3.3. Firma m.v., der normalt ikke lejer biler ud ........................................................ 43

6.2.3.4. Privates udlån af bil ........................................................................................... 44

6.2.4. Beklædning ........................................................................................................... 45

6.2.5. Andre former for ikke-økonomisk støtte .............................................................. 46

6.3. Rabatter og aftaler, der ikke er indgået på markedsmæssige vilkår ........................ 47

6.3.1. Generelt ................................................................................................................ 47

6.3.2. Rabat, der opnås ved almindelig forhandling eller er tilgængelig for alle ........... 48

6.3.3. Rabat, partiet ikke er bekendt med ....................................................................... 49

6.4. Frivillig og ulønnet personlig arbejdsindsats .......................................................... 49

7. Værdiansættelse ........................................................................................................ 51

7.1. Hvornår skal et tilskud værdiansættes? ................................................................... 51

7.2. Hvem er modtageren af tilskuddet? ......................................................................... 51

7.3. Partiet skal faktisk have taget imod tilskuddet ........................................................ 52

7.4. Vederlagsfri ydelse eller ydelse mod betaling af beløb ........................................... 52

7.5. Partiet er ansvarligt for værdiansættelse .................................................................. 54

7.5.1. Et tilskud skal ansættes med den værdi, tilskuddet har for partiet ....................... 54

7.5.2. Værdien i handel og vandel .................................................................................. 54

7.5.3. Spørg tilskudsyderen ............................................................................................ 55

7.5.4. Elementer, der kan indgå i værdiansættelsen ....................................................... 55

7.5.5. Nytteværdien af tilskuddet.................................................................................... 56

8. Samspillet med skattelovgivningen ......................................................................... 56

8.1. Afgrænsning ............................................................................................................ 56

8.2. Politiske partier ........................................................................................................ 56

8.3. Enkeltkandidater både inden for og uden for partierne ........................................... 57

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

8.4. Tilskudsyderen ........................................................................................................ 57

9. Revisionspligt og retningslinjer om revisors uafhængighed ................................. 58

9.1. Revisionspligt i partiregnskabsloven ....................................................................... 58

9.2. Revisor, der er godkendt efter revisorloven ............................................................ 58

9.3. Revision af politiske partiers regnskaber ................................................................ 59

9.3.1. Revisor må ikke være medlem af partiet .............................................................. 59

9.3.2. Tidsbegrænsning i revision................................................................................... 60

Bilag 1. Partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019 ..... 62

Bilag 2. Partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017 ............. 67

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

1. Indledning

1.1. Formål

Partiregnskabsloven

indeholder be-

stemmelser om tilskud modtaget af par-

tier. Partistøtteloven

indeholder bestem-

melser om tilskud modtaget af partier,

kandidatlister og kandidater. Hverken

partiregnskabsloven eller partistøttelo-

ven indeholder imidlertid en egentlig de-

finition af begrebet tilskud.

Formålet med denne vejledning er derfor

at give nogle nærmere retningslinjer for,

hvornår støtte til politiske partier, kandi-

datlister og kandidater udgør et tilskud i

partiregnskabslovens og partistøttelo-

vens forstand. Vejledningen er udtryk for

gældende ret og afspejler den gældende

lovgivning.

Vejledningen har derudover til formål at

udmønte et af elementerne i den politiske

forligsaftale om øget åbenhed om den

private økonomiske støtte til de politiske

partier, der blev indgået mellem den da-

værende regering (Venstre, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti) og

Socialdemokratiet den 1. februar 2017.

Det er ligeledes hensigten med vejled-

ningen, at én af anbefalingerne fra Ud-

valget om åbenhed om økonomisk støtte

til politiske partier (Partistøtteudvalget)

samt én af anbefalingerne fra Europarå-

dets antikorruptions-organ, GRECO,

imødekommes.

Elementet i den politiske aftale, der ud-

møntes ved denne vejledning, har føl-

gende ordlyd:

”Det kan undertiden give anledning til

tvivl, hvornår der er tale om støtte, der

er omfattet af den eksisterende regu-

lering i partiregnskabsloven og parti-

støtteloven. For at afhjælpe dette, er

det et led i forligsaftalen, at Økonomi-

og Indenrigsministeriet [nu Social- og

Indenrigsministeriet] udarbejder en

vejledning, som vil indeholde detalje-

rede retningslinjer for forståelsen af

reglerne.”

Partistøtteudvalgets anbefaling i betænk-

ning nr. 1550/2015 om åbenhed om øko-

nomisk støtte til politiske partier, der

imødekommes ved denne vejledning, har

følgende indhold:

”Udvalget finder ikke, at det vil være

muligt udtømmende at opregne i par-

tiregnskabsloven, hvilke former for

bidrag der er omfattet af loven. Ud-

valget anbefaler imidlertid, at der ud-

arbejdes nærmere retningslinjer for,

hvornår ikke-økonomisk støtte efter

gældende ret må anses for at udgøre et

bidrag omfattet af partiregnskabslo-

vens § 3, stk. 2. Dette kan efter udval-

gets opfattelse ske ved f.eks. en vej-

ledning eller lignende.”

Anbefalingen fra GRECO, der imøde-

kommes ved denne vejledning, har føl-

gende indhold:

Jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. august 2019.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august

2017.

Se ”Former for privat støtte” i afsnit 2.3.2., side

23.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

“Another issue noted by the GET

that the Accounts of Political Parties

Act does not expressly indicate that

in-kind donations should also be in-

cluded in the income statement. How-

ever, it appears from the preparatory

works to the Act that the position of

the Ministry for the Interior and So-

cial Affairs [now the Ministry of So-

cial Affairs and the Interior] at the

time was that such contributions were

to be accounted for, following normal

principles of good accounting. Leav-

ing aside ordinary minor contribu-

tions provided by party members,

such as the distribution of leaflets and

similar tasks, the GET understood

that this would imply that in-kind

contributions are to be accounted for

at their market value; however, it ap-

pears doubtful whether this matter is

sufficiently clear to those subject to

reporting obligations, i.e. the political

parties. In any event, the legislation

taken alone is unclear in this respect

and the GET was not made aware of

any guidance other than the indicative

discussion contained in the prepara-

tory works. The GET therefore rec-

ommends

to provide further guid-

ance on the reporting and valuation

of in-kind contributions to political

parties.”

Ovenstående anbefalinger vedrører der-

med selve udarbejdelsen af vejlednin-

gen.

Vejledningen har derudover til formål at

imødekomme en del af en af GRECO’s

øvrige anbefalinger, der vedrører uaf-

hængig og konsekvent revision af regn-

skaber fra de politiske partier. En del af

anbefalingen er imødekommet ved en

lovændring, der trådte i kraft den 1. juli

2017,

hvorefter der blev indført revisi-

onspligt for partiernes regnskaber. Den

øvrige del af anbefalingen vedrører, at

der skal udfærdiges regler eller retnings-

linjer med henblik på at sikre den nød-

vendige uafhængighed for de revisorer,

der reviderer politiske partiers regnska-

ber. Anbefalingen imødekommes såle-

des ved, at vejledningen indeholder ret-

ningslinjer herom. Den del af anbefalin-

gen fra GRECO, der imødekommes ved

denne vejledning, har følgende indhold:

”[…] Furthermore, the GET learned

that there are no particular require-

ments to prevent conflicts of interest

in auditing political parties, in addi-

tion to general auditing standards, i.e.

that an auditor has to be independent

from the company audited (section 24

of the Act on Auditors). The GET is

of the opinion that the auditing of po-

litical parties’ accounts is not fully

comparable with company audits as

the public interest aspect of political

The GRECO Evaluation Team for Theme II.

Se punkt 60 i GRECO Eval III Rep (2008) 9E,

Strasbourg, 2. July 2009, Third Evaluation

Round – Evaluation Report on Denmark on

Transpency of Party Funding (Theme II).

Jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 712 af 8. juni 2017 om

ændring af lov om private bidrag til politiske par-

tier og offentliggørelse af politiske partiers regn-

skaber og lov om økonomisk støtte til politiske

partier m.v. (Øget åbenhed om den private øko-

nomiske støtte til politiske partier m.v.).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

parties’ activities may be greater than

it is in respect of companies. There is

no limit as to the period of time that

the same auditor may audit a com-

pany or a political party and the GET

was made aware of situations where

the same auditor had audited the same

political party for decades. Such situ-

ations may raise questions as to the

auditor’s independence. In the light of

the situation described, the GET rec-

ommends

[…]; and to establish

clear rules / guidelines ensuring the

necessary independence of auditors

who are to audit the accounts of po-

litical parties.”

1.2. Overordnede hensyn i vejledningen

Det er ikke muligt udtømmende at an-

give, hvilke former for støtte til politiske

partier m.v., der udgør tilskud i parti-

regn-skabslovens og partistøttelovens

forstand. Formålet med vejledningen er

således at give nogle nærmere retnings-

linjer for, hvornår støtte til politiske par-

tier m.v. udgør et tilskud, men ikke ud-

tømmende at angive, hvad der udgør til-

skud.

Ved beskrivelsen af de nærmere ret-

ningslinjer for, hvad der udgør et tilskud

i partiregnskabslovens og partistøttelo-

vens forstand, er der imidlertid lagt vægt

på tre overordnede hensyn. Hensynene

gør sig gældende, uanset om et tilskud

ydes som økonomisk eller ikke-økono-

misk støtte. De overordnede hensyn er

alle afspejlet i vejledningen, og der kan

altid tages udgangspunkt i disse. Det

gælder også for situationer, der ikke er

beskrevet i vejledningen.

De overordnede hensyn er:

1) Er der ydet en formuefordel til et

parti?

2) Er der risiko for omgåelse?

3) Behovet for at værne om for-

eningslivet og det frivillige ar-

bejde.

Ad 1) Når en privat ydelse til et parti ud-

gør en formuefordel for partiet, kan

denne potentielt også udgøre en mulig

interesse-påvirkning af partiet. Hvis der

er tvivl om, hvorvidt en ydelse udgør et

tilskud i partiregnskabslovens og parti-

støttelovens forstand, taler det for at be-

tragte ydelsen som et tilskud, hvis der i

ydelsen er en formuefordel for partiet.

Det stemmer også overens med formålet

med partistøtte-lovgivningen, der bl.a. er

at søge at imødegå hemmeligholdelse af

interessepåvirkning ved at oplyse væl-

gerne om eventuelle tilhørsforhold mel-

lem politiske partier og enkeltpersoner,

virksomheder eller foreninger m.v. Hvor

der således er en ydelse med en formue-

fordel for et parti, vil dette tale for, at

ydelsen udgør et tilskud.

Ad 2) Derudover er der lagt vægt på ikke

at opstille retningslinjer, der giver risiko

for omgåelse, bl.a. således at det i praksis

også er muligt for partierne at admini-

strere efter de retningslinjer, der er fast-

sat i vejledningen.

Se punkt 64 i GRECO Eval III Rep (2008) 9E,

Strasbourg, 2. July 2009, Third Evaluation

Round – Evaluation Report on Denmark on

Transparency of Party Funding (Theme II).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Ad 3) Endelig er der lagt afgørende vægt

på et hensyn om at værne om det frivil-

lige foreningsliv i Danmark, da for-

eningslivet hænger uløseligt sammen

med frivillighed. Det skal derfor umid-

delbart være muligt at udføre frivilligt og

ulønnet arbejde for et politisk parti, uden

at det udgør et tilskud i partiregnskabslo-

vens og partistøttelovens forstand. Det er

desuden ikke fundet hensigtsmæssigt,

hvis frivillige kun må yde en arbejdsind-

sats inden for områder, som de pågæl-

dende ikke har en særlig indsigt i, for at

det ikke udgør et tilskud. Det skal derfor

også være muligt at udføre opgaver in-

den for områder, som den frivillige har

en særlig indsigt i, uden at det udgør et

tilskud.

1.3. Indhold og afgrænsning

1.3.1. Generelt

Ved folketingsvalg bruges betegnelsen

”parti”, og man kan som kandidat enten

stille op for et parti eller uden for parti-

erne (løsgænger). Ved regionsrådsvalg

og kommunalbestyrelsesvalg bruges i

stedet betegnelsen ”kandidatliste”. Ved

disse valg kan man kun opstille for en

kandidatliste, og en kandidatliste kan

derfor bestå af én eller flere kandidater.

Når der i vejledningen henvises til ”par-

tier”, omfatter dette udtryk også kandi-

datlister og/eller kandidater, medmindre

andet er specifikt anført. Ligeledes be-

mærkes, at når der henvises til ”kandi-

datlister”, omfatter denne betegnelse alle

dele af partiet, som kandidatlisten skal

indberette oplysninger om (se også afsnit

2.2.1.).

Vejledningen beskriver, hvilke partier,

kandidatlister og kandidater der er om-

fattet af partiregnskabsloven og parti-

støtteloven (afsnit 2). I afsnit 2.3. er der

indsat en oversigt over, hvortil et indbe-

retningspligtigt tilskud skal indberettes,

og hvem der skal indberette tilskuddet.

Dernæst bliver indtægtsbegrebet i parti-

regnskabsloven og tilskudsbegrebet, der

anvendes i både partiregnskabsloven og

partistøtteloven, beskrevet (afsnit 3).

Derefter er forskellige forhold om til-

skudsyderen beskrevet (afsnit 4).

Vejledningen beskriver dermed i afsnit 3

og 4 de overordnede lovgivningsmæs-

sige rammer for, hvornår der overhove-

det er tale om en indtægt, og i forlæn-

gelse heraf, hvornår der er yderligere op-

lysningspligt om denne indtægt, altså

hvornår navn og adresse på yderen af til-

skuddet (indtægten) skal oplyses.

Herefter kommer vejledningen med

nogle nærmere retningslinjer for, hvor-

når der konkret er tale om tilskud, der er

omfattet af partiregnskabsloven og parti-

støtteloven. Selv om lovgivningen ikke

indeholder en definition af begrebet ”til-

skud”, ligger det fast, at både økonomisk

og ikke-økonomisk støtte er omfattet af

tilskudsbegrebet, mens indirekte støtte

ikke er omfattet. Det er på denne bag-

grund hovedsageligt en vejledning om,

hvornår der er tale om økonomisk støtte

(afsnit 5) og ikke-økonomisk støtte (af-

snit 6), der er omfattet af partiregnskabs-

loven og partistøtteloven.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Hvor en ydelse, der må anses for at være

et tilskud, der er omfattet af partiregn-

skabsloven og partistøtteloven, er ydet

som en form for ikke-økonomisk støtte,

vil der ydermere være behov for at vær-

diansætte tilskuddet (afsnit 7). Vejled-

ningen opstiller derfor nogle retningslin-

jer for selve værdiansættelsen. Partier

skal kende selve værdien, dvs. den sam-

lede værdi af tilskud modtaget fra samme

tilskudsyder, hvorimod kandidatlister og

kandidater blot skal vide, om den sam-

lede værdi af tilskud modtaget fra den

samme tilskudsyder er over eller under

den fastsatte beløbsgrænse (21.400 kr. i

2020).

Endvidere er samspillet mellem skatte-

reglerne og tilskud til partier og kandida-

ter kort beskrevet (afsnit 8).

Herefter er revisionspligten for partiers

landsorganisationers regnskaber samt to

retningslinjer om revisors uafhængighed

beskrevet. Social- og Indenrigsministe-

riet

henstiller

til, at partierne overholder

de to retningslinjer ved udvælgelsen af

den revisor, der skal revidere partiets

landsorganisations regnskab (afsnit 9).

Endelig er partiregnskabsloven og parti-

støtteloven indsat som bilag sidst i vej-

ledningen (bilag 1 og 2).

1.3.2. Indirekte støtte

Indirekte støtte er ikke omfattet af til-

skudsbegrebet i partiregnskabsloven og

partistøtteloven. Denne form for støtte

skal derfor ikke oplyses i partiernes regn-

skaber eller øvrige erklæringer fra par-

tier, kandidatlister og kandidater uden

for partierne. Vejledningen omhandler

på denne baggrund ikke indirekte støtte.

Ved indirekte støtte forstås en form for

støtte, hvor partiet ikke har indflydelse

på, hvordan denne skal anvendes. Det

kan bl.a. være støtte i form af annoncer,

der er indrykket af andre til fordel for et

parti eller en bestemt politisk holdning,

uden at det pågældende parti har kend-

skab hertil. Indrykker en organisation,

virksomhed el.lign. på egen hånd – dvs.

uafhængigt af et parti – en annoncekam-

pagne el.lign., som udtrykkeligt anbefa-

ler, at man stemmer på eller ikke stem-

mer på en bestemt kandidat eller et be-

stemt parti, er der således tale om indi-

rekte støtte.

Hvis kampagnen derimod indrykkes ef-

ter aftale med det politiske parti, er der

ikke tale om indirekte støtte, men om

ikke-økonomisk støtte, der er omfattet af

tilskudsbegrebet, se nedenfor afsnit

6.2.5. På samme måde er der ikke tale

om indirekte støtte, hvis et politisk parti

får et tilskud øremærket til brug for f.eks.

trykning af valgmateriale eller en kam-

pagne, men derimod om økonomisk

støtte øremærket til et bestemt formål, se

nedenfor afsnit 5.1.1.

Det afgørende for, om denne type kam-

pagner således udgør tilskud i partiregn-

skabslovens og partistøttelovens for-

stand, er, om kampagnen er indrykket ef-

ter aftale med det politiske parti eller på

anden måde har været aftalt med partiet.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis kam-

pagnen er indrykket efter anmodning fra

partiet, eller hvis partiet har bestemt eller

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

haft indflydelse på selve indholdet af

kampagnen samt eventuelt, hvor og

hvornår kampagnen skal køre. Der vil

ikke foreligge en aftale i det tilfælde,

hvor en organisation, virksomhed el.lign.

har gjort partiet opmærksom på, at virk-

somheden har indrykket en kampagne,

der er tiltænkt at støtte det pågældende

parti, men hvor partiet ikke har haft ind-

flydelse på indholdet eller andre forhold

omkring kampagnen.

Det antages, at det kan være forbundet

med en række udfordringer og praktiske

problemer, hvis denne form for støtte

(indirekte støtte) skulle medtages i parti-

ernes regnskaber. Det er ved indirekte

støtte ofte ikke muligt at identificere en

konkret modtager af støtten eller værdien

heraf for det enkelte parti. En annonce

med et politisk budskab kan f.eks. være

til gavn for eller omvendt til skade for

flere partier eller en hel politisk blok.

Derudover kan man næppe forlange, at et

politisk parti under f.eks. en valgkamp

skal have kendskab til enhver annonce,

der udtrykker støtte til partiet.

1.3.3. Anonyme tilskud

Vejledningen omfatter alene tilskud,

hvor modtageren af tilskuddet (partiet

m.v.) er bekendt med tilskudsyderens

identitet. Vejledningen beskæftiger sig

dermed ikke med anonyme tilskud, dvs.

tilskud, der er ydet uden angivelse af

navn m.v. på tilskudsyderen, og hvor til-

skudsmodtageren ikke på anden måde er

bekendt med tilskudsyderens identitet.

Anonyme tilskud må ikke forveksles

med private tilskud under beløbsgræn-

sen, dvs. tilskud, hvor partiet netop er be-

kendt med tilskudsyderens identitet, men

hvor der ikke er pligt til at oplyse navn

og adresse på tilskudsyderen i partiets

regnskab eller erklæringer til myndighe-

derne, da tilskuddet er under beløbs-

grænsen. Hvis partiet er bekendt med til-

skudsyderens identitet, er der således

ikke tale om et anonymt tilskud uanset

tilskuddets størrelse.

Anonyme tilskud og indberetning heraf

m.v. er reguleret særskilt i partiregn-

skabslovens § 2 a, § 2 b, og § 3, stk. 2, 2.

pkt., og i partistøttelovens § 7 d, stk. 1, 3.

pkt., § 10 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 3.

pkt., og § 11 d, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3,

3. pkt.

Anonyme tilskud bliver ikke behandlet

yderligere i denne vejledning.

2. Partier, kandidatlister og kandida-

ter, der er omfattet af indberetnings-

pligten ved modtagelse af private til-

skud i partiregnskabsloven og parti-

støtteloven

2.1. Partiregnskabsloven

2.1.1. Regnskabspligt

Partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.,

regulerer, hvilke partier der er omfattet

af regnskabspligt:

”§

Partier, der har været opstillet til

det senest afholdte valg til Folketinget

eller Europa-Parlamentet, skal af-

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

lægge regnskab over partiets landsor-

ganisations indtægter og udgifter.

[…]”

Det er således de partier, der har været

opstillet til det senest afholdte folke-

tingsvalg og/eller Europa-Parlaments-

valg, der skal aflægge regnskab over par-

tiets landsorganisations indtægter og ud-

gifter. Det er det forhold, at partiet har

været opstillet til folketingsvalg eller Eu-

ropa-Parlamentsvalg, der udløser regn-

skabspligten. Det er uden betydning, om

partiet er blevet valgt ind i Folketinget

eller Europa-Parlamentet, og uden be-

tydning, om partiet, der har været opstil-

let til folketingsvalg, er berettiget til at

ansøge om eller faktisk ansøger om par-

tistøtte fra staten efter partistøttelovens §

Regnskabet skal aflægges årligt for peri-

oden 1. januar til 31. december, jf. parti-

regnskabslovens § 4, stk. 1. Partiets le-

delse skal senest 12 måneder efter regn-

skabsårets afslutning indsende regnska-

bet til Folketinget, der fremlægger regn-

skabet til gennemsyn for offentligheden,

jf. partiregnskabslovens § 5.

For partier, der opstiller første gang til

folketingsvalg eller Europa-Parlaments-

valg, indtræder regnskabspligten første

gang året efter valget, dvs. at regnskabet

skal aflægges første gang for kalender-

året efter valgåret. Et parti, der første

gang opstillede til folketingsvalget den 5.

juni 2019, skal således første gang af-

lægge regnskab for perioden 1. januar til

31. december 2020.

Dette regnskab skal

indsendes til Folketinget senest den 31.

december 2021.

Det er de partier, der på det seneste tids-

punkt for indsendelse af regnskab til Fol-

ketinget har været opstillet til det senest

afholdte folketingsvalg og/eller Europa-

Parlamentsvalg, som er omfattet af regn-

skabspligten for det pågældende år.

Et parti, der f.eks. var opstillet til folke-

tingsvalget den 18. juni 2015, men ikke

genopstillede til folketingsvalget den 5.

juni 2019, skal sidste gang aflægge regn-

skab for perioden 1. januar til 31. decem-

ber 2017, der skal indsendes til Folketin-

get inden udgangen af 2018. Baggrunden

herfor er, at der ved den seneste frist for

indsendelse af regnskabet for 2018 til

Folketinget, hvilket skal ske inden ud-

gangen af 2019, har været afholdt et fol-

ketingsvalg (den 5. juni 2019), som det

pågældende parti ikke har været opstillet

til. Partiet er derfor ikke forpligtet til at

aflægge eller indsende regnskabet for

2018. Ingen partier er omfattet af eksem-

plet, der alene er indsat for at illustrere,

hvornår partier ikke længere er omfattet

af regnskabspligten.

Et parti, der f.eks. var opstillet til Eu-

ropa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009

og folketingsvalget den 15. september

2011, men som hverken genopstillede til

Europa-Parlamentsvalget den 25. maj

Jf. Justitsministeriets brev af 27. marts 2000, jf.

Im.V.k.kt. 1998, J.nr. 4311-2, aktnr. 193.

Se velfærdsministerens besvarelse af 8. maj

2008 af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), 2. samling,

fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

2014 eller folketingsvalget den 15. sep-

tember 2015, skulle sidste gang aflægge

regnskab for perioden 1. januar til 31. de-

cember 2013 og indsende dette til Folke-

tinget inden udgangen af 2014. Ingen

partier er omfattet af eksemplet, der

alene er indsat for at illustrere, hvornår

partier ikke længere er omfattet af regn-

skabspligten.

Partiregnskabsloven gælder ikke for Fæ-

røerne og Grønland, jf. lovens § 8. Par-

tier, der alene har været opstillet til fol-

ketingsvalget på Færøerne eller i Grøn-

land, er derfor ikke underlagt regnskabs-

pligt og skal ikke i øvrigt indsende op-

lysninger om private tilskud.

2.1.2. Oplysning om private tilskud i

regnskabet

Regnskabet skal indeholde oplysning om

partiets landsorganisations samlede ind-

tægter og udgifter. For så vidt angår de

samlede indtægter, er det i partiregn-

skabslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., specifice-

ret, hvilke indtægtstyper der skal fremgå

af regnskabet. Se mere herom nedenfor i

afsnit 3.1.

Partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,

regulerer videre, hvordan større private

tilskud modtaget af partiets landsorgani-

sation skal indberettes.

”Stk.

Såfremt et parti i regnskabs-

året, jf. § 4, stk. 1, fra samme private

tilskudsyder har modtaget et eller

flere tilskud, der tilsammen overstiger

20.000 kr., skal tilskudsyderens navn

og adresse fremgå af regnskabet.

[…]”

Regnskabsåret følger kalenderåret og lø-

ber således fra 1. januar til 31. december,

jf. partiregnskabslovens § 4, stk. 1.

Hvis et parti, der er omfattet af regn-

skabspligten i partiregnskabsloven, i et

kalenderår fra den samme tilskudsyder

har modtaget et eller flere tilskud, der til-

sammen overstiger beløbsgrænsen på

20.000 kr., skal navn og adresse på til-

skudsyderen oplyses i regnskabet. Belø-

bet på tilskuddet eller tilskuddene skal

ikke oplyses.

Hvis et parti, der er omfattet af regn-

skabspligten i partiregnskabsloven, i et

kalenderår fra den samme tilskudsyder

har modtaget et eller flere tilskud, der til-

sammen er mindre end eller højst udgør

beløbsgrænsen på 20.000 kr., skal navn

og adresse på tilskudsyderen ikke oply-

ses i regnskabet. Tilskuddet og størrelsen

heraf skal imidlertid stadig medtages un-

der regnskabets opgørelse af de ind-

tægtstyper, der er angivet i partiregn-

skabslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Om regulering af beløbsgrænsen på

20.000 kr. henvises til afsnit 3.3.

2.2. Partistøtteloven

2.2.1. Erklæring om private tilskud

Kandidatlister, der har været opstillet til

det senest afholdte regionsrådsvalg eller

kommunalbestyrelsesvalg, er ikke om-

fattet af regnskabspligt. Kandidatlisterne

skal imidlertid som betingelse for udbe-

taling af partistøtte fra regionen (efter

partistøttelovens § 3) henholdsvis fra

kommunen (efter partistøttelovens § 4)

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

blandt andet indsende en erklæring med

oplysning om modtagne større private

tilskud.

Erklæringerne om større private tilskud

skal indsendes som betingelse for udbe-

taling af partistøtte fra regionen hen-

holdsvis kommunen. Det er derfor alene

kandidatlister, der er berettigede til par-

tistøtte, og som ansøger herom, der skal

indsende erklæringen. Der ydes ikke par-

tistøtte til kandidatlister, der ved det se-

neste regionsrådsvalg fik færre end 500

stemmer. Der ydes tilsvarende ikke par-

tistøtte til kandidatlister, der ved det se-

neste kommunalbestyrelsesvalg fik færre

end 100 stemmer, i Københavns Kom-

mune 500 stemmer. En kandidatliste, der

indgik i et listeforbund, er dog berettiget

til partistøtte, hvis listeforbundet ved re-

gionsrådsvalget fik 500 stemmer eller

derover eller ved kommunalbestyrelses-

valget fik 100 stemmer, i Københavns

Kommune 500 stemmer, eller derover,

jf. partistøttelovens § 3, stk. 3, og § 4,

stk. 3. Det er således uden betydning for

modtagelse af partistøtte, om kandidatli-

sten er valgt ind.

Partistøttelovens § 10 b (regionsråds-

valg) og § 11 d (kommunalbestyrelses-

valg) regulerer, hvilke private tilskud er-

klæringen fra en kandidatliste skal inde-

holde oplysning om. Indholdet af be-

stemmelserne er det samme, hvorfor kun

§ 11 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., er gengivet

nedenfor.

”§

11 d.

Udbetaling af tilskud efter §

4 er betinget af, at tilskudsmodtageren

har indsendt en erklæring til kommu-

nalbestyrelsen med oplysning om,

hvorvidt tilskudsmodtageren, jf. også

stk. 2, i det foregående kalenderår fra

samme private tilskudsyder har mod-

taget et eller flere tilskud, der tilsam-

men overstiger 20.000 kr. Såfremt

dette er tilfældet, skal tilskudsyderens

navn og adresse oplyses. […]”

Hvis en kandidatliste i det foregående

kalenderår fra den samme tilskudsyder

har modtaget et eller flere tilskud, der til-

sammen overstiger beløbsgrænsen på

20.000 kr., skal navn og adresse på til-

skudsyderen oplyses i erklæringen. Be-

løbet på tilskuddet eller tilskuddene skal

ikke oplyses.

Om regulering af beløbsgrænsen på

20.000 kr. henvises til afsnit 3.3.

Det bemærkes, at kandidatlister ikke –

som de partier, der har været opstillet til

folketingsvalg og/eller Europa-Parla-

mentsvalg – skal indsende en opgørelse

over samlede indtægter.

Hvis en kandidatliste i det foregående

kalenderår fra den samme tilskudsyder

har modtaget et eller flere tilskud, der til-

sammen er mindre end eller lig med be-

løbsgrænsen, skal navn og adresse på til-

skudsyderen dermed ikke oplyses i er-

klæringen, og beløbene på tilskuddene

skal ikke oplyses.

Hvis kandidatlisten er den regionale or-

ganisation for et parti, der pr. 1. august i

det seneste regionale valgår var opstil-

lingsberettiget til folketingsvalg, skal op-

lysningerne om private tilskud tillige

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

omfatte partiets øvrige organisationer,

herunder kredsorganisationer, belig-

gende i vedkommende region, jf. parti-

støttelovens § 10 b, stk. 2, jf. § 8, stk. 2,

3. pkt.

Hvis kandidatlisten er kommuneorgani-

sationen for et parti, der pr. 1. august i

det seneste kommunale valgår var opstil-

lingsberettiget til folketingsvalg, skal op-

lysningerne om private tilskud tillige

omfatte eventuelle lokale partiorganisa-

tioner i vedkommende kommune, jf. par-

tistøttelovens § 11 d, stk. 2, jf. § 11, stk.

2, 3. pkt.

Når der i denne vejledning henvises til

kandidatlister, omfatter denne beteg-

nelse således alle de regionale og kom-

munale dele af partiet, herunder kandida-

ter, der opstiller for partiet til alle valg,

herunder folketingsvalg, som kandidatli-

sten skal indberette oplysninger om, dvs.

herunder bl.a. kredsorganisationer og lo-

kale organisationer, men altså ikke parti-

ets landsorganisation.

Der er pr. 1. juli 2017 indført indberet-

ningspligt for private tilskud modtaget af

en kandidat, der opstiller for et parti til

folketingsvalg, en kandidat, der opstiller

uden for partierne til folketingsvalg, og

en kandidat, der opstiller for en kandidat-

liste til regionsrådsvalg eller kommunal-

bestyrelsesvalg. Hvortil og hvem der

skal indberette tilskud til kandidater,

fremgår af skemaet i afsnit 2.3.

Tilskudsbegrebet og betingelserne for,

hvornår der er oplysningspligt om et pri-

vat tilskud, er de samme, uanset om der

er tale om tilskud til et parti, en kandidat-

liste eller en kandidat. Bestemmelserne,

der regulerer oplysning om private til-

skud til kandidater, bliver derfor ikke

gennemgået her. Der henvises i stedet til

partistøttelovens § 7 d, stk. 1, § 10 b, stk.

3-5, og § 11 d, stk. 3, og afsnit 3.2.

2.3. Oversigt over indberetningen af pri-

vate tilskud

Det fremgår af nedenstående skema,

hvortil et indberetningspligtigt tilskud

skal indberettes. Af skemaet fremgår

også, hvem der skal indberette tilskud-

det, og hvor oplysningerne om tilskud-

dene offentliggøres. Partiregnskabsloven

og partistøtteloven er i skemaet forkortet

med henholdsvis PRL og PSL.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Indberetnings-

pligtige tilskud

modtaget af:

Landsorganisati-

onen for partier,

der har været op-

stillet til folke-

tingsvalg eller

Europa-Parla-

ments-valg

Hvor skal til-

skud oplyses?

I partiets

landsorganisa-

tions regnskab

(PRL § 3, stk.

1 og 2)

Hvem skal

indberette til-

skud?

Partiets lands-

organisation

Hvortil skal

tilskuddet

indberettes?

Folketinget

(PRL § 5) og

Social- og In-

denrigsmini-

steriet som be-

tingelse for

udbetaling af

partistøtte

(PSL § 7 b,

stk. 1)

Social- og In-

denrigsmini-

steriet som be-

tingelse for

udbetaling af

partistøtte

Offentliggø-

res på:

Folketingets

hjemmeside

Kandidater, der

har været opstil-

let uden for parti-

erne til folke-

tingsvalg

I erklæring

Kandidaten

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til kandidaten

(PSL § 7 d,

stk. 1, 1. og 2.

pkt.)

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til den regio-

nale kandidat-

liste (PSL § 10

b, stk. 4, jf.

stk. 3)

Den regionale

kandidatliste

(tilskudsmod-

tageren)

Social- og

Indenrigsmi-

nisteriets

hjemmeside

(PSL § 7 d,

stk. 2)

Kandidater, der

har været opstil-

let for et parti til

folketingsvalg

Regionsrådet

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

Regionens

hjemmeside

(PSL § 10 b,

stk. 7)

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Den regionale or-

ganisation for et

parti, der pr. 1.

august i det sene-

ste regionale

valgår var opstil-

lingsberettiget til

folketingsvalg,

herunder kredsor-

ganisationer, be-

liggende i ved-

kommende re-

gion

Kandidatlister,

der har været op-

stillet til regions-

rådsvalg

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til den regio-

nale kandidat-

liste (PSL § 10

b, stk. 2, jf.

stk. 1)

Den regionale

kandidatliste

(tilskudsmod-

tageren)

Regionsrådet

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

Regionens

hjemmeside

(PSL § 10 b,

stk. 7)

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til kandidatli-

sten (PSL § 10

b, stk. 1, 1. og

2. pkt.)

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til den regio-

nale kandidat-

liste (PSL § 10

b, stk. 3, 1. og

2. pkt.)

Den regionale

kandidatliste

(tilskudsmod-

tageren)

Regionsrådet

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

Regionens

hjemmeside

(PSL § 10 b,

stk. 7)

Kandidater, der

har været opstil-

let til regions-

rådsvalg

Den regionale

kandidatliste

(tilskudsmod-

tageren)

Regionsrådet

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

Regionens

hjemmeside

(PSL § 10 b,

stk. 7)

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Kandidater, der

både har været

opstillet til regi-

onsrådsvalg

og/eller folke-

tingsvalg og

kommunalbesty-

relsesvalg

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til den regio-

nale kandidat-

liste (PSL § 10

b, stk. 5, og §

11 d, stk. 4)

Den regionale

kandidatliste

(tilskudsmod-

tageren)

Regionsrådet

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

Regionens

hjemmeside

(PSL § 10 b,

stk. 7)

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til kandidatli-

sten (PSL § 11

d, stk. 1, 1. og

2. pkt.)

Kommuneorgani- I erklæring

sationen for et

som betingelse

parti, der pr. 1.

for udbetaling

august i det sene- af partistøtte

ste kommunale

til den kom-

valgår var opstil- munale kandi-

lingsberettiget til datliste (PSL §

folketingsvalg,

11 d, stk. 2, jf.

herunder eventu- stk. 1)

elle lokale parti-

organisationer i

vedkommende

kommune

Kandidatlister,

der har været op-

stillet til kommu-

nalbestyrelses-

valg

Den kommu-

nale kandidat-

liste (tilskuds-

modtageren)

Kommunalbe-

styrelsen som

betingelse for

udbetaling af

partistøtte

Kommunens

hjemmeside

(PSL § 11 d,

stk. 6)

Den kommu-

nale kandidat-

liste (tilskuds-

modtageren)

Kommunalbe-

styrelsen som

betingelse for

udbetaling af

partistøtte

Kommunens

hjemmeside

(PSL § 11 d,

stk. 6)

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Kandidater, der

har været opstil-

let til kommunal-

bestyrelsesvalg

I erklæring

som betingelse

for udbetaling

af partistøtte

til den kom-

munale kandi-

datliste (PSL §

11 d, stk. 3, 1.

og 2. pkt.)

Den kommu-

nale kandidat-

liste (tilskuds-

modtageren)

Kommunalbe-

styrelsen som

betingelse for

udbetaling af

partistøtte

Kommunens

hjemmeside

(PSL § 11 d,

stk. 6)

3. Indtægter og private tilskud i parti-

regnskabsloven og partistøtteloven

3.1. Indtægtsbegrebet i partiregnskabs-

loven

Partier, der har været opstillet til det se-

nest afholdte folketingsvalg og/eller Eu-

ropa-Parlamentsvalg, skal aflægge regn-

skab over partiets landsorganisations

indtægter og udgifter. Der er i partiregn-

skabsloven stillet særlige krav til specifi-

kation af regnskabets indtægtsside, og

loven opregner fem indtægtstyper, som

regnskabet fra partiets landsorganisation

skal indeholde oplysning om. Se parti-

regnskabslovens § 3, stk. 1. Regnskabet

skal indeholde oplysning om størrelsen

af de beløb, der hidrører fra hver af de

fem typer af indtægter. De fem indtægts-

typer er:

1) Offentlig partistøtte

2) Kontingentindtægter

3) Yderligere private tilskud fra pri-

vate personer

4) Renteindtægter

5) Tilskud fra internationale organi-

sationer, kollektive private sam-

menslutninger, faglige organisati-

oner, erhvervsorganisationer, er-

hvervsvirksomheder, fonde og for-

eninger

Ved partiets afgørelse af, om et tilskud

m.v. skal indgå som en indtægt i regn-

skabet, er første skridt således at konsta-

tere, om der overhovedet er tale om en

indtægt. Justitsministeriet har i et svar af

9. maj 1995 på et spørgsmål, der blev

fremsat under udvalgsbehandlingen af

lovforslag nr. L 243 om ændring af par-

tiregnskabsloven, oplyst, ”[…] at man

ved udarbejdelsen af forslaget til den

gældende lov har forudsat, at partiregn-

skaberne alene skal indeholde oplysning

om de indtægter (herunder tilskud), som

efter almindelige principper om god

regnskabsskik skal medtages i et regn-

skab. […]”.

Se justitsministerens besvarelse af spørgsmål

36 af 3. maj 1995 fra Udvalget for Forretningsor-

denen, L 243 bilag 6.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Kandidatlister og enkeltkandidater skal

ikke oplyse om samlede indtægter i de

erklæringer, der skal indsendes som be-

tingelse for udbetaling af partistøtte.

Derimod skal navn og adresse på ydere

af visse større private tilskud oplyses.

Det er derfor også for kandidatlister og

kandidater relevant at fastslå, om der er

tale om en indtægt (et tilskud), og hvis

det er tilfældet, om der er oplysningspligt

om denne, se nedenfor afsnit 3.2.

3.2. Tilskudsbegrebet og oplysningsplig-

ten i partiregnskabsloven og partistøtte-

loven

3.2.1. Generelt

Første skridt er som anført i afsnit 3.1. at

konstatere, om der er tale om en indtægt.

Hvis der er tale om en indtægt, skal det

derefter vurderes, om den konkrete ind-

tægt er et tilskud, der er særskilt oplys-

ningspligt om, dvs. om navn og adresse

på yderen af tilskuddet skal oplyses sær-

skilt i regnskabet fra partiets landsorga-

nisation henholdsvis i erklæringen fra

kandidatlisten eller kandidaten.

Begrebet ”tilskud” anvendes bl.a. i parti-

regnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., og i

partistøttelovens § 7 d, stk. 1, 1. pkt., §

10 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og

§ 11 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt. Det

er det samme tilskudsbegreb, der anven-

des i partiregnskabsloven og partistøtte-

loven, og kriterierne for, hvornår der er

oplysningspligt om et tilskud, er de

samme. Den tidsmæssige afgræsning er

også den samme, men beskrives forskel-

ligt i de to love, da der i partiregnskabs-

loven henvises til ”regnskabsåret” og i

partistøtteloven til ”det foregående år”.

Da indholdet af kriterierne således er det

samme i de to love, gengives alene parti-

regnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., ne-

denfor.

”Stk.

Såfremt et parti i regnskabs-

året, jf. § 4, stk. 1, fra samme private

tilskudsyder har modtaget et eller

flere tilskud, der tilsammen overstiger

20.000 kr., skal tilskudsyderens navn

og adresse fremgå af regnskabet.

[…]”

Bestemmelsen indeholder således ingen

definition af begrebet ”tilskud”, men op-

stiller nogle betingelser for, hvornår der

er pligt til at oplyse navn og adresse på

tilskudsydere (nedenfor omtalt som op-

lysningspligt), der har ydet tilskud til et

parti:

1) Der skal være tale om tilskud til

samme tilskudsmodtager

2) Der skal være tale om tilskud i

samme kalenderår

3) Der skal være tale om tilskud over

beløbsgrænsen

4) Der skal være tale om tilskud fra

samme private tilskudsyder

5) Der skal være tale om tilskud fra

private personer (såvel fysiske som

juridiske personer)

Ad 1) For det første skal det undersøges,

hvem der er

modtageren af et eller flere

tilskud.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Der skelnes mellem tilskud modtaget af

forskellige dele af partierne og forskel-

lige kandidater, og det er alene, hvor den

samme del af partiet, f.eks. landsorgani-

sationen, kredsorganisationen, den regi-

onale eller kommunale organisation eller

den samme kandidat, har fået et eller

flere tilskud fra samme tilskudsyder, der

overstiger beløbsgrænsen, at der er op-

lysningspligt om tilskuddet eller tilskud-

dene. Der skal være tale om en organisa-

torisk enhed i partiet med selvstændig

bestyrelse, og tilskud modtaget af orga-

nisatoriske enheder, der omfatter dele af

organisationens geografiske område,

skal ikke medregnes.

Det forhold, at f.eks. partiets landsorga-

nisation og partiets regionale organisa-

tion eller f.eks. partiets lokale vælgerfor-

ening og et andet organisationsled i par-

tiet hver modtager tilskud fra den samme

tilskudsyder, der hver især er under be-

løbsgrænsen, men sammenlagt oversti-

ger beløbsgrænsen, medfører således

ikke, at der er oplysningspligt om til-

skuddene. Der er tilsvarende ikke oplys-

ningspligt, hvis to eller flere kredsorga-

nisationer inden for samme parti eller

flere kandidater, der er opstillet for

samme parti, hver især modtager tilskud

under beløbsgrænsen fra samme til-

skudsyder, men som sammenlagt over-

stiger beløbsgrænsen.

Ad 2) For det andet skal der være tale om

tilskud ydet i regnskabsåret, dvs. i perio-

den fra 1. januar til 31. december, jf. par-

tiregnskabslovens § 4, stk. 1. Regnskabs-

året svarer således til

kalenderåret.

Ved

tilskud til kandidatlister og enkeltkandi-

dater anvendes i partistøtteloven i stedet

terminologien ”det foregående år”, der

således også svarer til kalenderåret. Hvis

en tilskudsyder f.eks. i december yder et

tilskud under beløbsgrænsen og i januar

i det følgende år ligeledes yder et tilskud

under beløbsgrænsen, er der ikke oplys-

ningspligt om navn og adresse på til-

skudsyderen, uanset om de to tilskud

sammenlagt overstiger beløbsgrænsen,

da tilskuddene er ydet i forskellige kalen-

derår. Hvis der omvendt i samme kalen-

derår fra den samme tilskudsyder ydes

flere tilskud, der sammenlagt overstiger

beløbsgrænsen, er der oplysningspligt

om navn og adresse på tilskudsyderen.

Ad 3) For det tredje skal navn og adresse

på ydere af tilskud på eller under

beløbs-

grænsen

ikke oplyses. Beløbsgrænsen,

der i bestemmelsen er 20.000 kr., regule-

res årligt og er i 2020 på 21.400 kr., se

nedenfor i afsnit 3.3. Tilskud, der ydes på

beløbsgrænsen, skal altså ikke oplyses.

Kun tilskud, der overstiger beløbsgræn-

sen, skal oplyses. Det kan i visse tilfælde,

hvor der ikke ydes et pengebeløb, men

hvor støtten ydes som ikke-økonomisk

støtte (se afsnit 6), være nødvendigt at

værdiansætte tilskuddet eller tilskuddene

(se afsnit 7). Tilskud under beløbsgræn-

sen skal indgå i de samlede indtægter i

Se justitsministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 78 og 79 fra Udvalget for Forretningsordenen,

jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side 906.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

regnskabet fra partiets landsorganisa-

tion, men ikke i erklæringerne om tilskud

modtaget af kandidatlister og enkeltkan-

didater. Det bemærkes, at et tilskud un-

der beløbsgrænsen ikke er det samme

som et anonymt tilskud. Hvis partiet så-

ledes er bekendt med tilskudsyderens

identitet, er der ikke tale om et anonymt

tilskud, uanset tilskuddets størrelse.

Ad 4) Endvidere skelnes der mellem,

hvem der har ydet tilskuddene. Den tids-

mæssige afgrænsning samt beløbsgræn-

sen relaterer sig således til tilskud fra den

enkelte

tilskudsyder.

Spørgsmålet om,

hvornår der er tale om samme tilskuds-

yder, bliver behandlet nedenfor i afsnit 4.

Ad 5) Det følger af partiregnskabslovens

§ 3, stk. 1, nr. 3 og 5, at regnskabet fra

partiernes landsorganisation skal inde-

holde oplysning om indtægtstyperne

”yderligere private tilskud fra private

personer” (nr. 3) og ”tilskud fra interna-

tionale organisationer, kollektive private

sammenslutninger, faglige organisatio-

ner, erhvervsorganisationer, erhvervs-

virksomheder, fonde og foreninger” (nr.

5).

Det er de to indtægtstyper, der om-

fatter private tilskud, og hvor der således

kan være yderligere oplysningspligt om

tilskudsyderen.

Når et tilskud er omfattet af tilskudsbe-

grebet, og der er oplysningspligt om til-

skuddet, skal navn og adresse på den, der

har ydet tilskuddet, oplyses i regnskabet

fra partiets landsorganisation henholds-

vis i erklæringen fra kandidatlister og en-

keltkandidater i forbindelse med ansøg-

ning om partistøtte. Selve beløbet på til-

skuddet eller den samlede størrelse af

flere tilskud fra den samme tilskudsyder

skal ikke oplyses.

3.2.2. Bagatelgrænse

Det klare udgangspunkt er, at alle ydel-

ser til et parti udgør et tilskud. Der er så-

ledes ikke nogen formel bagatelgrænse

for, hvornår en ydelse udgør et tilskud.

Visse former for gaver (tilskud) af beske-

den værdi kan dog anses for at falde un-

der bagatelgrænsen. Taknemmeligheds-

gaver, hvor det synes uhøfligt og vil være

en skuffelse for giveren, hvis gaven af-

slås eller returneres, anses for at falde un-

der bagatelgrænsen for, hvad der udgør

et tilskud. Mindre værtsgaver, der gives

efter almindelig kutyme, falder også un-

der bagatelgrænsen. Beskedne lejlig-

hedsgaver, der gives i forbindelse med

arrangementer – gerne af personlig ka-

rakter – f.eks. runde fødselsdage, jubi-

læer og afsked, falder også under baga-

telgrænsen. Disse former for gaver kan

f.eks. være en æske chokolade, en buket

blomster, en flaske vin eller hjemmelavet

syltetøj, honning m.v. For at en gave fal-

der under bagatelgrænsen, er det i alle til-

fælde en forudsætning, at gaven er af be-

skeden værdi. Partierne m.v. kan ved

vurderingen af, om en gave falder under

Se de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, i

lovforslag nr. L 243, jf. Folketingstidende 1994-

95, tillæg A, side 3592.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

bagatelgrænsen, lægge sig op ad ret-

ningslinjerne for, hvad offentligt ansatte

kan modtage af gaver og andre fordele.

De gaver m.v., som offentligt ansatte kan

tage imod, anses for at falde under baga-

telgrænsen.

Derudover er der nogle former for ”ydel-

ser”, der ikke anses for tilskud i partistøt-

telovgivningens forstand. Det udgør

f.eks. ikke et tilskud, hvis et medlem af

et parti medbringer brød eller kage til et

møde i partiet. Ligeledes udgør det ikke

et tilskud, hvis f.eks. et medlem kører i

egen bil til et møde i partiet og giver et

lift til nogle af de øvrige medlemmer af

partiet, der også deltager i mødet. Der

henvises også til afsnit 6.4. om en frivil-

lig og ulønnet personlig arbejdsindsats.

3.3. Beløbsgrænsen på 20.000 kr. i par-

tiregnskabsloven og partistøtteloven

Beløbsgrænsen for private tilskud, der i

partiregnskabsloven og partistøtteloven

er anført som 20.000 kr., fremgår af par-

tiregnskabslovens § 3, stk. 2, og parti-

støttelovens § 7 d, stk. 1, § 10 b, stk. 1 og

3, og § 11 d, stk. 1 og 3.

Det følger af partiregnskabslovens § 5 a

og partistøttelovens § 12 a, at beløbs-

grænsen på 20.000 kr. fra den 1. januar

2018 skal reguleres årligt, og at regule-

ringen offentliggøres ved bekendtgø-

relse.

I 2017 er beløbsgrænsen således (som

hidtil)

20.000 kr.

I 2018 er beløbsgrænsen

20.500 kr.

Be-

løbsgrænsen for 2018 er fastsat i § 1 i be-

kendtgørelse nr. 1193 af 10. november

2017 om regulering af beløb i partiregn-

skabsloven og partistøtteloven i 2018.

I 2019 er beløbsgrænsen

20.900 kr.

Be-

løbsgrænsen for 2019 er fastsat i § 1 i be-

kendtgørelse nr. 1204 af 4. oktober 2018

om regulering af beløb i partiregnskabs-

loven og partistøtteloven i 2019.

I 2020 er beløbsgrænsen

21.400 kr.

Be-

løbsgrænsen for 2020 er fastsat i § 1 i be-

kendtgørelse nr. 914 af 1. september

2019 om regulering af beløb i partiregn-

skabsloven og partistøtteloven i 2020.

4. Samme private tilskudsyder

4.1. Tilskudsyderen

En tilskudsyder kan være såvel en fysisk

person som en juridisk person, herunder

en international organisation, kollektiv

privat sammenslutning, faglig organisa-

tion, erhvervsorganisation, erhvervsvirk-

somhed, fond og forening. Se bl.a. parti-

regnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Det er nedenfor i afsnit 4.1.1.-4.1.2. be-

handlet, hvordan tilskudsyderen skal an-

gives i regnskabet henholdsvis erklærin-

gen herom.

Se ”God adfærd i det offentlige”, december

2017, Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske

Regioner. ”God adfærd i det offentlige” er til-

gængelig på Medarbejder- og Kompetencestyrel-

sens hjemmeside,

www.medst.dk.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Hvem der betragtes som den egentlige

tilskudsyder, kan i visse tilfælde give an-

ledning til tvivl. På denne baggrund er

der i afsnit 4.2.-4.9. opregnet nogle ek-

sempler på sådanne tilfælde.

4.1.1. Fysiske personer

Ydes et tilskud af en fysisk person, skal

den pågældende persons navn og privat-

adresse, dvs. den adresse, hvor personen

faktisk bor eller opholder sig, fremgå af

regnskabet henholdsvis erklæringen

herom.

Hvor særlige omstændigheder gør sig

gældende, og en fysisk person på grund

af disse særlige omstændigheder ikke

ønsker at blive anført med privatadresse

i regnskabet henholdsvis erklæringen,

kan partiet, kandidatlisten eller kandida-

ten oplyse navn på tilskudsyderen i kom-

bination med en anden adresse, der sikrer

en korrekt og entydig identifikation af

tilskudsyderen, f.eks. adressen på et ar-

bejdssted.

Hvis den fysiske person er flyttet eller

evt. har skiftet arbejdsplads inden parti-

ets, kandidatlistens eller kandidatens af-

givelse af oplysningerne i regnskabet el-

ler erklæringen, er det som udgangs-

punkt den pågældendes privatadresse/ar-

bejdsadresse på tidspunktet for partiets,

kandidatlistens eller kandidatens afgi-

velse af oplysningerne, der skal oplyses,

i det omfang partiet, kandidatlisten eller

kandidaten er bekendt hermed.

4.1.2. Juridiske personer

Ydes et tilskud af en juridisk person,

f.eks. en virksomhed, skal virksomhe-

dens navn og adresse fremgå af regnska-

bet henholdsvis erklæringen herom. Det

er således ikke navn og adresse på f.eks.

de enkelte bestyrelsesmedlemmer, der

skal oplyses.

Hvis den juridiske person er flyttet inden

partiets, kandidatlistens eller kandida-

tens afgivelse af oplysningerne i regn-

skabet eller erklæringen, er det som ud-

gangspunkt den juridiske persons

adresse på tidspunktet for partiets, kandi-

datlistens eller kandidatens afgivelse af

oplysningerne, der skal oplyses, i det

omfang partiet, kandidatlisten eller kan-

didaten er bekendt hermed.

4.1.3. Forholdet til databeskyttelsesfor-

ordningen (GDPR) og databeskyttelses-

loven

Databeskyttelsesforordningen (GDPR)

finder anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis fore-

tages ved hjælp af automatisk databe-

handling, og på anden ikkeautomatisk

behandling af personoplysninger, der er

eller vil blive indeholdt i et register.

Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger (databeskyttelsesforordnin-

gen).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Databeskyttelsesloven

supplerer og

gennemfører databeskyttelsesforordnin-

gen.

Det følger af databeskyttelseslovens § 1,

stk. 3, at regler om behandling af person-

oplysninger i anden lovgivning, der lig-

ger inden for databeskyttelsesforordnin-

gens rammer for særregler, går forud for

reglerne i denne lov. Det betyder bl.a., at

partistøttelovgivningens regler om, at

navn og adresse på private tilskudsydere

skal oplyses og offentliggøres, går forud

for reglerne i databeskyttelsesloven (og

databeskyttelsesforordningen).

Databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven ændrer derfor ikke

ved, at navn og adresse på tilskudsydere

skal oplyses og offentliggøres. Det for-

hold, at tilskudsyderen har navne- og

adressebeskyttelse, ændrer ligeledes

ikke herved. Se dog ovenfor afsnit 4.1.1.,

hvor det er anført, at en anden adresse,

der sikrer en korrekt og entydig identifi-

kation af tilskudsyderen, i visse tilfælde

kan anføres.

Partierne m.v. har oplysninger om til-

skudsydere og skal – når der er tale om

en fysisk person som tilskudsyder – der-

for overholde databeskyttelsesreglerne.

Partierne er i denne sammenhæng data-

ansvarlige, hvilket betyder, at partierne

skal overholde de grundlæggende prin-

cipper for behandling af personoplysnin-

ger og sikre, at brug og håndtering af per-

sonoplysninger foregår betryggende og

med et passende niveau af sikkerhed og

privatlivsbeskyttelse.

Derudover skal

partierne bl.a. iagttage den registreredes

rettigheder.

Databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven bliver ikke i øvrigt be-

handlet i vejledningen.

Eventuelle spørgsmål om databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelseslo-

ven kan rettes til Datatilsynet.

4.2. Flere mulige tilskudsydere

Hvis en organisation, virksomhed

el.lign. har opnået en rabat på f.eks. an-

noncering hos et mediehus og lader et

parti udnytte denne rabat, kan der være

tale om et tilskud i partiregnskabslovens

og partistøttelovens forstand. Se afsnit

6.3. Tilskudsyderen er i dette tilfælde

den organisation m.v., der lader et parti

udnytte egen rabatordning, også selv om

rabatten vedrører produkter hos anden

virksomhed (f.eks. mediehuset). Da ra-

batten ikke er ydet til partiet af mediehu-

set, er mediehuset således ikke tilskuds-

yder.

Et andet eksempel, der kan give anled-

ning til tvivl, er, hvis f.eks. en kunstner

skyttelse af personoplysninger”, Erhvervsstyrel-

sen, Digitaliseringsstyrelsen, Justitsministeriet

og Datatilsynet, oktober 2017, der findes på

www.datatilsynet.dk.

Se f.eks. ”Vejledning om de registreredes ret-

tigheder”, Datatilsynet, juli 2018, der findes på

www.datatilsynet.dk.

Jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fy-

siske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Se f.eks. ”Databeskyttelsesforordningen, En

introduktion til de kommende, nye regler om be-

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

sælger sine værker til et parti til en lav

pris alene med det formål, at partiet kan

videresælge værkerne og på denne måde

opnå en indtægt. I det tilfælde, hvor

kunstneren sælger sit værk til partiet til

underpris, er kunstneren tilskudsyder.

Hvis partiet derefter sælger værket til

overpris, dvs. over markedspris, således

at køberen af værket ved at købe dette

yder økonomisk støtte til partiet, er kø-

beren også tilskudsyder. Hvis partiet der-

imod sælger værket til almindelig pris

(markedspris), er køberen af værket ikke

tilskudsyder. Se mere herom afsnit 6.2.5.

4.3. Tilskud ydet gennem mellemmand

eller ydet på vegne af andre

Det er den person, der yder et tilskud til

et politisk parti m.v., der anses for til-

skudsyderen. Det er derfor navn og

adresse på den person, der har ydet til-

skuddet, der skal oplyses i partiets regn-

skab m.v., hvis tilskuddet overstiger be-

løbsgrænsen, der i 2020 er på 21.400 kr.

Det er den person, hvorfra midlerne

stammer, der anses for at yde tilskuddet.

Det forhold, at et tilskud ydes ved brug

af cykelbude, PostNord, banktransaktio-

ner, Western Union eller anden form for

mellemmand, gør ikke, at denne mellem-

mand skal anses for tilskudsyderen. Hvis

et tilskud til et parti f.eks. er overført ved

en banktransaktion, er det dermed konto-

indehaveren og ikke banken, der er til-

skudsyderen.

Der er ikke noget i vejen for at overføre

et tilskud til et politisk parti m.v. på

vegne af andre, f.eks. en ven eller samar-

bejdspartner. Det ændrer ikke ved, at det

er den eller de personer, hvorfra mid-

lerne bag tilskuddet stammer, der skal

anses for tilskudsyder(e). Hvis person A

f.eks. i stedet for selv at overføre et til-

skud direkte til et parti får en ven, et fa-

miliemedlem, en samarbejdspartner m.v.

til at overføre tilskuddet til partiet på

vegne person A, er person A stadig til-

skudsyder. Person A er i dette tilfælde

forpligtet til at give sig til kende over for

partiet og orientere partiet om, at person

A har ydet tilskuddet. Person A skal både

dokumentere overførslen af tilskuddet til

vennen samt dokumentere, at overførs-

len er sket med henblik på at støtte det

pågældende parti. Hvis ikke person A

orienterer partiet herom, vil det ikke

være umiddelbart synligt for partiet, at

partiet har fået et tilskud fra den pågæl-

dende person A, og person A medvirker

i så fald til, at partiet ikke kan opfylde sin

oplysningspligt efter partistøttelovgiv-

ningen. Partiet m.v. kan dog lægge til

grund, at tilskudsyderen er den person

m.v., der har overført tilskuddet, med-

mindre partiet modtager dokumentation

for, at beløbet (også) er ydet af andre til-

skudsydere.

Hvis tilskuddet således ydes gennem en

mellemmand, skal der samtidig sendes

dokumentation til partiet for, hvem der

reelt har ydet tilskuddet, medmindre der

er tale om en professionel eller anden

form for mellemmand, hvor der ikke er

tvivl om, at vedkommendes medvirken

alene vedrører selve pengeoverførslen,

og dette står klart for partiet.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Selv om der ikke er noget i vejen for, at

man f.eks. får en ven, et familiemedlem

eller en samarbejdspartner til at overføre

et tilskud til et parti i stedet for selv at

overføre tilskuddet direkte, når blot der

indsendes dokumentation herfor, anbefa-

les det, at tilskud overføres direkte til

partiet. Dette er for at undgå tvivl om,

hvor et tilskud reelt stammer fra, samt

undgå, at partiet som følge heraf giver

forkerte oplysninger til myndighederne

om, hvorfra et tilskud er modtaget.

Det vil ikke have nogen betydning, at en

person i et kalenderår foretager en opde-

ling af sit tilskud gennem flere forskel-

lige transaktioner og mellemmænd, såle-

des at der dels ydes et tilskud på 20.000

kr. ved brug af et cykelbud, dels ydes

20.000 kr. ved en banktransaktion. Hvis

de to tilskud i et kalenderår kommer fra

samme person, skal de kumuleres, og

hvis de sammenlagt overstiger beløbs-

grænsen, skal navn og adresse på perso-

nen oplyses i partiets regnskab m.v.

4.4. Bestyrelsesmedlemmer i et selskab

Hvis et antal medlemmer i et selskabs

bestyrelse yder et tilskud til et politisk

parti af egne midler, er det det enkelte

bestyrelsesmedlem og ikke selskabet,

der er tilskudsyder. Hvis et antal med-

lemmer i et selskabs bestyrelse hver især

personligt i et kalenderår yder et eller

flere tilskud, der for hver af de enkelte

bestyrelsesmedlemmer samlet ikke over-

stiger beløbsgrænsen, skal de pågælden-

des navne og adresser derfor ikke anføres

i regnskabet henholdsvis erklæringen

herom. Det gælder, uanset at det samlede

beløb fra medlemmerne af bestyrelsen

tilsammen overstiger beløbsgrænsen.

Hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer

hver især personligt i et kalenderår yder

et eller flere tilskud, der samlet for hver

især er over beløbsgrænsen, der i 2020 er

21.400 kr., skal navne og adresser på

medlemmerne (tilskudsyderne) oplyses.

Ydes tilskuddene derimod af selskabet,

er det selskabet, der er tilskudsyderen,

hvorfor selskabets navn og adresse skal

fremgå af regnskabet henholdsvis erklæ-

ringen herom.

Hvis pengene (tilskuddene) i det nævnte

eksempel tages ud af selskabet uden at

passere de enkelte bestyrelsesmedlem-

mers privatøkonomi, er tilskudsyderen

således også selskabet som sådant.

4.5. Familiemedlemmer

Hvis en familie yder tilskud til et politisk

parti, er det det enkelte familiemedlem,

der er tilskudsyder. Der gælder således

tilsvarende principper som ved bestyrel-

sesmedlemmer i et selskab, der yder til-

skud. Der henvises til afsnit 4.4.

Hvis de enkelte familiemedlemmer hver

af deres egne midler i et kalenderår yder

et eller flere tilskud, der ikke overstiger

beløbsgrænsen, skal de pågældendes

Se justitsministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 51 fra Udvalget for Forretningsordenen, jf.

Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side 902.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

navne og adresser ikke anføres i regnska-

bet henholdsvis erklæringen herom.

Det gælder, uanset at det samlede beløb

fra alle familiemedlemmerne overstiger

beløbsgrænsen, der i 2020 er 21.400 kr.

Som eksempel kan nævnes, at hvis en

person i et kalenderår yder et eller flere

tilskud, der samlet er under beløbsgræn-

sen, til et politisk parti, skal navn og

adresse på personen ikke oplyses. Det

forhold, at personens ægtefælle, datter

eller bror i samme kalenderår også yder

et eller flere tilskud under beløbsgrænsen

til samme parti, ændrer ikke herpå. Det

gælder, uanset om tilskuddene sammen-

lagt overstiger beløbsgrænsen, og uanset

om de pågældende er medlemmer af

samme hustand på samme adresse.

Hvis et ægtepar, der både har en fælles-

konto, og som hver har egen særkonto,

ønsker at støtte et politisk parti med

15.000 kr. hver, dvs. 30.000 kr. i alt, kan

det gøres på flere måder. Ægteparret kan

for det første hver især overføre 15.000

kr. til partiet fra deres egen særkonto.

Når beløbet er overført fra en særkonto,

kan partiet lægge til grund, at tilskuddet

kommer fra kontoindehaveren, medmin-

dre partiet modtager dokumentation for,

at beløbet (også) er ydet af andre til-

skudsydere.

Ægteparret kan for det andet overføre

30.000 kr. til partiet fra deres fælles-

konto. Når beløbet er overført fra deres

fælleskonto, deles beløbet ligeligt mel-

lem indehaverne af fælleskontoen, med-

mindre andet er anført ved overførslen. I

dette tilfælde er 15.000 kr. fra hustruen,

og 15.000 kr. er fra manden. Ægteparret

skal dermed i denne situation ikke ind-

sende dokumentation for, at tilskuddet er

fra dem begge. Det forudsættes, at der

tilgår partiet oplysning om begge konto-

havere i forbindelse med transaktionen.

Hvis ægteparret i stedet fra f.eks. hustru-

ens konto samlet overfører 30.000 kr. til

partiet og anfører, at halvdelen af til-

skuddet er fra hustruen, og den anden

halvdel er fra manden, skal ægteparret til

partiet indsende dokumentation herfor.

Ægteparret skal dokumentere, at manden

har overført 15.000 kr. til hustruen med

henblik på at støtte partiet. Der henvises

til afsnit 4.3.

4.6. Private sammenslutninger m.v.

Der kan også være tilfælde, hvor borgere

og virksomheder går sammen og danner

en klub, hvor man f.eks. drøfter politik

og yder støtte til politiske partier. Disse

klubber kan udgøres af f.eks. sammen-

slutninger, foreninger, erhvervsklubber

eller indsamlingsklubber.

Der gælder helt tilsvarende principper

for sådanne private sammenslutninger

m.v., som når selskaber yder tilskud til

politiske partier. Der henvises til afsnit

4.4.

Se justitsministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 76 fra Udvalget for Forretningsordenen, jf.

Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side 905f.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Hvis tilskud således ydes af en sammen-

slutning m.v., og tilskuddet eller tilskud-

dene i et kalenderår samlet overstiger be-

løbsgrænsen, der i 2020 er 21.400 kr., er

det navn og adresse på selve sammen-

slutningen, der skal oplyses, og ikke

navn og adresse på de enkelte medlem-

mer af denne.

4.7. Koncernforbundne selskaber og sel-

skaber med samme ejerkreds

Hvis et selskab, der udgør en selvstændig

juridisk person, i et kalenderår har ydet

tilskud over beløbsgrænsen, der i 2020 er

21.400 kr., til et politisk parti skal navn

og adresse på det pågældende selskab

oplyses i partiets regnskab. Det er såle-

des i denne sammenhæng uden betyd-

ning, om tilskudsyderen indgår i et kon-

cernforbund eller har samme ejerkreds

som andre selskaber.

Hvis flere selskaber, der hver især udgør

selvstændige juridiske personer, indgår i

et koncernforbund eller har samme ejer-

kreds som andre selskaber og i et kalen-

derår yder tilskud, der ligger under be-

løbsgrænsen, til et parti, men hvor sel-

skaberne tilsammen har ydet et beløb,

der overstiger beløbsgrænsen, er det lige-

ledes uden betydning, om tilskudsyderen

indgår i et koncernforbund eller har

samme ejerkreds som andre selskaber. I

dette tilfælde skal navn og adresse på

koncernforbundet eller de enkelte sel-

skaber dermed ikke oplyses i regnska-

bet.

Det er således størrelsen af det eller de

tilskud, som det enkelte selskab, der ud-

gør en selvstændig juridisk person, har

ydet til et politisk parti m.v., der er afgø-

rende for, om navn og adresse på selska-

bet skal oplyses.

Hvis et parti modtager et tilskud ved en

banktransaktion, kan partiet lægge til

grund, at det er kontoindehaveren, der er

tilskudsyderen, medmindre partiet mod-

tager dokumentation for, at beløbet

(også) er ydet af andre tilskudsydere.

Med ”kontoindehaveren” menes den ju-

ridiske person el.lign., der fremgår af de

oplysninger, der tilgår partiet i forbin-

delse med banktransaktionen.

Hvis f.eks. fire selskaber (fire selvstæn-

dige juridiske personer) har samme ejer-

kreds i form af en enkelt fysisk eller juri-

disk person, f.eks. et holdingselskab, og

ejerkredsen indbetaler 80.000 kr. fra én

bankkonto til et parti, medfører det, at

der er tale om ét oplysningspligtigt til-

skud på 80.000 kr. fra kontoindehaveren.

Navn og adresse på tilskudsyderen, dvs.

kontoindehaveren, skal dermed oplyses.

Hvis kontoindehaveren derimod ved

overførslen anfører, at det er de fire sel-

skaber, der ved overførslen på 80.000 kr.

hver især har ydet et tilskud på 20.000

kr., kan der under visse omstændigheder

Se økonomi- og indenrigsministerens besva-

relse af 31. maj 2017 af spørgsmål nr. 1 fra Ud-

valget for Forretningsordenen til lovforslag nr. L

198.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

i stedet være tale om fire tilskud på

20.000 kr., der alle er under beløbsgræn-

sen. Det er en betingelse for, at den ene

overførsel på 80.000 kr. kan anses for

fire tilskud, at der samtidig til partiet ind-

sendes dokumentation for, at der er tale

om fire tilskud på 20.000 kr. fra de fire

selskaber. Der henvises til afsnit 4.3. for

oplysning om dokumentation.

Selv om der ikke er noget i vejen for, at

f.eks. et selskab kan overføre tilskud til

et parti på vegne af andre selskaber, når

blot der indsendes dokumentation herfor,

anbefales det, at tilskud overføres direkte

til partiet for at undgå tvivl om, hvor et

tilskud reelt stammer fra.

I det tilfælde, hvor en tilskudsyder har

flere bankkonti, gør det ikke nogen for-

skel, om flere tilskud fra tilskudsyderen

er overført fra samme bankkonto eller fra

forskellige bankkonti med tilskudsyde-

ren som indehaver. Her skal alle tilskud-

dene, der i et kalenderår er overført fra

tilskudsyderens konti, kumuleres, og

hvis tilskuddene i et kalenderår tilsam-

men overstiger beløbsgrænsen, skal navn

og adresse på kontoindehaveren oplyses.

4.8. Kanalisering af tilskud gennem egne

selskaber og datterselskaber

Egne selskaber

Hvis en person, der har bestemmende

indflydelse i et selskab, beslutter, at sel-

skabet skal yde et tilskud til et politisk

parti, er det selskabet, der er tilskuds-

yder. Det er dermed uden betydning,

hvem i selskabet der har truffet beslut-

ningen om at yde tilskuddet, når mid-

lerne bag tilskuddet stammer fra selska-

bet.

I det tilfælde, hvor en person, der har be-

stemmende indflydelse i og kontrollerer

tre selskaber, beslutter i et kalenderår at

yde 60.000 kr. til et politisk parti gennem

de tre selskaber, således at der overføres

20.000 kr. fra hvert af selskaberne til par-

tiet, vil det afhænge af nedenstående for-

hold, om det reelt er selskaberne, der er

tilskudsydere, og om der er oplysnings-

pligt om tilskuddene.

Ydes tilskuddene i eksemplet af de tre

selskabers egne formuer, vil de tre sel-

skaber være tilskudsydere, der hver har

ydet 20.000 kr. I dette tilfælde er der så-

ledes ikke oplysningspligt om navn og

adresse på de tre selskaber, da tilskud-

dene hver især er under beløbsgrænsen.

Hvis tilskuddene derimod reelt ydes af

den pågældende persons egen formue,

således at tilskuddene alene er overført

til de tre selskaber med det formål at

overføre tilskuddene til et politisk parti,

vil den pågældende person – og ikke de

tre selskaber – være tilskudsyder af de tre

tilskud. Der vil derfor være oplysnings-

pligt om navn og adresse på den pågæl-

dende person, da de tre tilskud tilsam-

men overstiger beløbsgrænsen, der i

2020 er 21.400 kr. Dette vil dog ikke

være synligt for partiet, og personen

medvirker derfor til, at partiet ikke kan

opfylde sin oplysningspligt efter parti-

støttelovgivningen, medmindre personen

giver sig til kende over for partiet.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Datterselskaber

Tilsvarende principper gør sig gældende,

hvis et moderselskab i et kalenderår be-

slutter at yde 60.000 kr. til et politisk

parti gennem selskabets tre datterselska-

ber, således at der overføres 20.000 kr.

fra hvert af datterselskaberne.

Hvis tilskuddene ydes af de tre dattersel-

skabers egne formuer, vil de tre datter-

selskaber således være tilskudsydere, der

hver har ydet 20.000 kr. Der er i dette til-

fælde ikke oplysningspligt om tilskud-

dene, der hver især er under beløbsgræn-

sen.

Hvis tilskuddene derimod reelt ydes af

moderselskabets egen formue, således at

tilskuddene alene er overført til de tre

selskaber med det formål at overføre til-

skuddene til et politisk parti, vil moder-

selskabet – og ikke de tre datterselskaber

– være tilskudsyder af de tre tilskud. Der

vil derfor være oplysningspligt om til-

skuddet, da de tre tilskud tilsammen

overstiger beløbsgrænsen. Dette vil dog

ikke være synligt for partiet, og moder-

selskabet medvirker derfor til, at partiet

ikke kan opfylde sin oplysningspligt ef-

ter partistøttelovgivningen, medmindre

moderselskabet giver sig til kende over

for partiet.

4.9. Principbeslutning fra en organisati-

ons ledelse om ydelse af tilskud

Hvis ledelsen i en organisation, f.eks. en

privat forening, herunder en arbejdsta-

ger- eller arbejdsgiverforening, træffer

en principbeslutning om, at alle organi-

sationens selvstændige lokalafdelinger i

et kalenderår skal yde et tilskud på

20.000 kr. til et bestemt partis landsorga-

nisation, afhænger det af forskellige fak-

torer, om der er oplysningspligt om til-

skuddene, der hver især er under beløbs-

grænsen, der i 2020 er 21.400 kr.

Hvis de enkelte lokalafdelinger i forhold

til hinanden og i forhold til organisatio-

nens ledelse må betragtes som selvstæn-

dige juridiske personer, er der ikke op-

lysningspligt om tilskud på 20.000 kr.,

der ydes af de enkelte lokalafdelinger af

egen formue. Det er dog her forudsat, at

principbeslutningen i organisationens le-

delse alene har karakter af en uforbin-

dende henstilling til lokalafdelingerne og

således ikke indebærer en bindende di-

sposition over lokalafdelingernes for-

mue.

Hvis principbeslutningen i organisatio-

nens ledelse derimod har karakter af en

bindende henstilling, der indebærer en

bindende disposition over lokalafdelin-

gernes formue, vil de enkelte lokalafde-

linger ikke udgøre selvstændige juridi-

ske personer. Hvis det er tilfældet, og or-

ganisationen har truffet en principbeslut-

Se justitsministerens besvarelse af spørgsmål

nr. 92 fra Udvalget for Forretningsordenen, jf.

Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side 908.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

ning om, at alle organisationens lokalaf-

delinger i et kalenderår skal yde et til-

skud til et bestemt partis landsorganisa-

tion, og tilskuddene sammenlagt oversti-

ger beløbsgrænsen, skal navn og adresse

på organisationen oplyses i partiets regn-

skab.

5. Ydelse af støtte ved pengebeløb

(økonomisk støtte)

5.1. Pengeydelser

Økonomisk støtte i form af pengeydelser

til de politiske partier fra privatpersoner,

virksomheder m.v. udgør utvivlsomt til-

skud i partiregnskabslovens og partistøt-

telovens forstand.

Hvor et tilskud ydes som en ren penge-

ydelse, giver det normalt ikke anledning

til tvivl, om navn og adresse på tilskuds-

yderen skal oplyses (oplysningspligt), da

det er selve beløbet på pengeydelsen, der

er afgørende for, om der er oplysnings-

pligt om tilskuddet. Hvis størrelsen af til-

skuddet således er over beløbsgrænsen,

er der oplysningspligt om tilskuddet. Til-

svarende gælder, hvor samme tilskuds-

yder har ydet flere tilskud inden for

samme år, der sammenlagt overstiger be-

løbsgrænsen.

Om yderligere private tilskud fra private

personer, se nedenfor i afsnit 5.2. Om

kontingentindtægter, se nedenfor i afsnit

5.3.

5.1.1. Pengeydelser øremærket til et be-

stemt formål eller en bestemt kandidat

Et tilskud regnes også som økonomisk

støtte, selv om tilskudsyderen har øre-

mærket tilskuddet til et bestemt formål,

f.eks. trykning af valgmaterialer, annon-

cer el.lign.

Der er også tale om et tilskud, hvis et

parti f.eks. betaler for trykning af valg-

materialer og efterfølgende får refunde-

ret omkostningerne af en virksomhed.

Det kan være tilfældet, hvor en virksom-

hed ønsker at betale for selve trykningen

af valgmaterialer, men ikke er bekendt

med, hvordan partiet ønsker materialet

udformet, og det derfor er partiet, der står

for kontakten med – herunder for beta-

lingen af – trykkeren. Det forhold, at et

parti i første omgang således selv betaler

for en ydelse, ændrer dermed ikke ved, at

der i den nævnte situation er tale om et

tilskud.

Der er ligeledes tale om et tilskud, hvis

et parti køber en ydelse til en pris, der lig-

ger markant under markedsprisen for den

pågældende ydelse, f.eks. hvis et parti får

en ”vennepris” for annoncepladser. Der

henvises til afsnit 6.3.

Hvis et tilskud over beløbsgrænsen, der

er givet til f.eks. partiets landsorganisa-

tion eller en regional kredsorganisation

og er ”øremærket” til valgkampen

el.lign. for en bestemt kandidat, skal til-

skuddet ligeledes fremgå af partiets

Se justitsministerens besvarelse af 18. decem-

ber 2014 af spørgsmål nr. 5 (Alm. del) fra Folke-

tingets Udvalg for Forretningsordenen.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

landsorganisations regnskab (tilskud

ydet til partiets landsorganisation) hen-

holdsvis af erklæringen, der skal indsen-

des til regionsrådet over modtagne pri-

vate tilskud (tilskud ydet til en regional

kredsorganisation).

Det er således uden betydning for parti-

ets pligt til at indberette et tilskud, om det

konkrete tilskud er øremærket til et be-

stemt formål eller øremærket til en be-

stemt kandidat, når tilskuddet er ydet til

partiet.

Pengeydelser, der er øremærket til et be-

stemt formål, er således utvivlsomt om-

fattet af tilskudsbegrebet i partiregn-

skabsloven og partistøtteloven.

5.2. Yderligere tilskud fra private perso-

ner og tilskud fra internationale organi-

sationer, kollektive private sammenslut-

ninger, faglige organisationer, erhvervs-

organisationer, erhvervsvirksomheder,

fonde og foreninger

Det følger af partiregnskabslovens § 3,

stk. 1, nr. 3 og 5, at regnskabet fra parti-

ernes landsorganisation skal indeholde

oplysning om indtægtstyperne ”yderli-

gere private tilskud fra private personer”

(nr. 3) og ”tilskud fra internationale or-

ganisationer, kollektive private sammen-

slutninger, faglige organisationer, er-

hvervsorganisationer, erhvervsvirksom-

heder, fonde og foreninger” (nr. 5).

Det er de to indtægtstyper, der omfatter

private tilskud, og hvor der således kan

være yderligere oplysningspligt om til-

skudsyderen. Se mere herom i afsnit 3.1.

og 3.2.

Regnskabet skal således indeholde op-

lysning om partiets landsorganisations

samlede indtægter fra begge disse ind-

tægtstyper. Har partiet ikke modtaget

private tilskud og derfor ikke haft ind-

tægter fra disse indtægtstyper, skal par-

tiet i regnskabet ud for disse indtægtsty-

per anføre o kr.

Tilskud, der hører til disse indtægtstyper,

kan både ydes som økonomisk støtte og

på anden måde (ikke-økonomisk støtte).

Hvor tilskud er ydet som økonomisk

støtte, udgør disse utvivlsomt tilskud i

partiregnskabslovens og partistøttelo-

vens forstand. For så vidt angår støtte

ydet på anden måde (ikke-økonomisk

støtte) henvises til afsnit 6.

5.3. Offentlig partistøtte, kontingentind-

tægter og renteindtægter

Det følger af partiregnskabslovens § 3,

stk. 1, nr. 1, 2 og 4, at regnskabet fra par-

tiernes landsorganisationer ud over pri-

vate tilskud, jf. partiregnskabslovens § 3,

stk. 1, nr. 3 og 5, skal indeholde oplys-

ning om indtægtstyperne offentlig parti-

støtte (nr. 1), kontingentindtægter (nr. 2)

og renteindtægter (nr. 4).

Regnskabet skal således indeholde op-

lysning om partiets landsorganisations

samlede indtægter fra henholdsvis of-

fentlig partistøtte, kontingenter og ren-

ter.

Et parti, der har deltaget i det senest af-

holdte folketingsvalg og fået mindst

1.000 stemmer ved valget, er berettiget

til partistøtte (nr. 1) efter partistøttelo-

vens § 2, stk. 1, jf. stk. 3. Et parti, der har

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

fået færre end 1.000 stemmer ved valget,

vil derfor ikke være berettiget til parti-

støtte, men vil være omfattet af regn-

skabspligten, og partiet vil derfor i regn-

skabet ud for denne indtægtstype skulle

anføre o kr. Det er alene den offentlige

støtte, der ydes i henhold til partistøttelo-

ven, der skal fremgå i denne kategori.

Med kontingentindtægter (nr. 2) sigtes til

de indtægter, som partiets landsorganisa-

tion får fra medlemmernes kontingent-

indbetalinger. Der er her alene tale om

indtægter fra medlemskontingenter og

ikke eventuelle øvrige (og i visse tilfælde

større) indbetalinger fra medlemmerne,

f.eks. partiskat. Økonomisk støtte i form

af kontingentindbetalinger udgør således

ikke selvstændige oplysningspligtige til-

skud i partiregnskabslovens og partistøt-

telovens forstand. Det forudsættes dog,

at medlemskontingentet er af sædvanlig

størrelse. Hvis et medlem af et parti har

betalt medlemskontingent og eventuelt

derudover har ydet et privat tilskud til

partiet, f.eks. partiskat, skal navn og

adresse på medlemmet (tilskudsyderen)

oplyses i regnskabet, hvis selve tilskud-

det (f.eks. partiskatten) overstiger be-

løbsgrænsen. Det er her uden betydning,

at tilskudsyderen ud over tilskuddet også

har indbetalt medlemskontingent, hvis

blot medlemskontingentet er af sædvan-

lig størrelse. Ved opgørelsen af, om der

er givet et tilskud over beløbsgrænsen,

medregnes medlemskontingenter af sæd-

vanlig størrelse ikke. Har partiet ingen

indtægter fra kontingenter, skal partiet i

regnskabet ud for denne indtægtstype an-

føre o kr.

Med renteindtægter (nr. 4) sigtes til de

eventuelle indtægter, partiet får fra ren-

ter. Renteindtægter kan f.eks. være de

renter, partiet får af et bankindestående.

Afkast på partiets værdipapirer sidestil-

les med renteindtægter og skal opgøres

under denne indtægtskonto. Har partiet

ingen indtægter fra renter, skal partiet i

regnskabet ud for denne indtægtstype an-

føre o kr.

5.4. Indsamlinger til politiske partier,

kandidatlister og kandidater

Foretages en indsamling på f.eks. Face-

book til et politisk parti, en kandidatliste

eller en kandidat, udgør de indsamlede

pengebeløb også et tilskud i partistøtte-

lovgivningens forstand. Det gælder, uan-

set hvor og hvordan tilskuddet er ind-

samlet.

Hvis det er partiet, kandidatlisten eller

kandidaten selv, der står bag indsamlin-

gen, anses alle, der har ydet tilskud til

indsamlingen, som tilskudsydere, og

partiet skal i regnskabet (kandidatlisten

og kandidaten skal i en erklæring) oplyse

om navn og adresse på de personer, der i

forbindelse med indsamlingen har ydet

tilskud over beløbsgrænsen.

Hvis det er en person eller forening uden

for partiet m.v., der står bag indsamlin-

gen, der foretages til støtte for et parti, en

kandidatliste eller en kandidat, er perso-

nen eller foreningen, der står bag ind-

samlingen, forpligtet til at oplyse navn

og adresse på alle de personer m.v., der

har støttet indsamlingen. Personen bag

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

indsamlingen er derudover også forplig-

tet til at oplyse partiet m.v. om størrelsen

af de enkelte tilskud. Der er i partistøtte-

lovgivningens forstand ikke forskel på at

yde et tilskud direkte eller gennem en

mellemmand, her en indsamling, og par-

tiet skal derfor have de samme oplysnin-

ger, som hvis tilskuddene var ydet di-

rekte til partiet. Baggrunden for, at navn

og adresse på tilskudsydere, der har ydet

tilskud under beløbsgrænsen, skal oply-

ses, er for det tilfælde, at partiet modta-

ger yderligere tilskud fra den pågæl-

dende. Hvis en tilskudsyder således både

yder et tilskud direkte til partiet og et til-

skud gennem en indsamling, skal disse

tilskud kumuleres, og partiet skal oplyse

navn og adresse på den pågældende i

regnskabet, hvis de to tilskud tilsammen

overstiger beløbsgrænsen.

Det bemærkes, at indsamlingsloven

ikke gælder for indsamlinger til støtte for

politiske partier.

Kandidatlister bestå-

ende af mindst to kandidater sidestilles

her med politiske partier. Indsamlingslo-

ven regulerer, at en indsamling først kan

iværksættes, når Indsamlingsnævnet har

givet tilladelse til indsamlingen. Indsam-

lingsloven finder anvendelse på indsam-

linger, der er defineret som enhver form

for opfordring til at yde tilskud til et

forud angivet formål. Eftersom loven

ikke gælder for indsamlinger til støtte for

politiske partier, skal der således ikke sø-

ges om tilladelse til at gennemføre en

indsamling til støtte for et politisk parti.

Det er dog fastsat i indsamlingsloven, at

indsamlinger til støtte for politiske par-

tier ikke må finde sted som hus- og gade-

indsamlinger.

Der må således ikke ret-

tes personlig henvendelse til befolknin-

gen på åben gade eller andre offentlige

steder med opfordring til at yde tilskud

til støtte for et politisk parti. Der må end-

videre ikke i forbindelse med en person-

lig henvendelse på åben gade eller andre

offentlige steder udleveres løbesedler og

andet materiale, hvori der er en opfor-

dring til at yde tilskud til støtte for et po-

litisk parti. Indsamlingsnævnet kan hel-

ler ikke særskilt give tilladelse til hus- og

gadeindsamlinger til støtte for politiske

partier.

En overtrædelse af forbuddet mod hus-

og gadeindsamlinger straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning. Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) straf-

ansvar.

Det følger af Indsamlingsnævnets prak-

sis, at indsamlinger, der er foretaget af

eller til kandidater, som er opstillet for

politiske partier til folketingsvalg, Eu-

ropa-Parlamentsvalg og/eller kommu-

nalbestyrelses- og regionsrådsvalg, og

som sker til fordel for egen valgkam-

pagne knyttet til partiet, anses for at være

omfattet af undtagelsen i indsamlingslo-

ven om indsamlinger til støtte for politi-

ske partier. Der gælder således det

samme for indsamlinger til støtte for op-

stillede kandidaters egen valgkampagne

Jf. lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling

m.v., som ændret ved § 1 i lov nr. 81 af 30. januar

2019.

Jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Jf. lovens § 2, stk. 2.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

som for indsamlinger til støtte for politi-

ske partier. Der henvises derfor til det

ovenfor anførte.

Kandidater uden for partierne (løsgæn-

gere) til folketingsvalg og kandidatlister

til kommunalbestyrelses- og regions-

rådsvalg bestående af én kandidat er ikke

omfattet af undtagelsen i indsamlingslo-

ven om indsamlinger til støtte for politi-

ske partier. Det betyder bl.a., at indsam-

lingsloven finder anvendelse på indsam-

linger til disse kandidater, og at en sådan

indsamling først kan iværksættes, når

Indsamlingsnævnet har givet tilladelse

til denne.

5.5. Andre typer af indtægter

Det er de almindelige principper om god

regnskabsskik, der er afgørende for, om

en indtægt skal medtages i partiets regn-

skab. Hvis et parti har indtægter, der ikke

falder ind under de fem indtægtstyper,

der er nævnt i partiregnskabslovens § 3,

stk. 1, skal disse indtægter derfor også

indgå i regnskabet.

En anden type indtægt kan f.eks. være

tilskud fra Europa-Nævnet til fremme af

debat og oplysning om det europæiske

fællesskab.

6. Ydelse af støtte på anden måde end

ved pengebeløb (ikke-økonomisk

støtte)

6.1. Vejledende kriterier

Politiske partier modtager også andre

former for støtte end den økonomiske

støtte. Denne form for ikke-økonomisk

støtte kan efter omstændighederne også

udgøre et tilskud i partiregnskabslovens

og partistøttelovens forstand.

Partierne kan f.eks. få stillet lokaler eller

biler til rådighed eller modtage naturalier

som f.eks. plakatplader, gratis arbejds-

kraft fra medlemmer, få ”vennepris” el-

ler gratis service fra trykkerier, medier,

reklamebureauer m.v.

Typiske former for ikke-økonomisk

støtte, der som udgangspunkt udgør til-

skud i partistøttelovgivningens forstand,

er lokaler og biler, der stilles til rådighed

for partiet, samt valgmateriale og be-

klædningsgenstande.

Det er ikke muligt på en udtømmende

måde præcist at angive, i hvilket omfang

privat støtte, der ydes på anden måde end

ved pengebeløb, udgør tilskud i partistøt-

telovgivningens forstand. Der henvises

dog til de overordnede hensyn beskrevet

i afsnit 1.2., der altid skal indgå i vurde-

ringen. Derudover er det muligt at op-

stille nogle overordnede, vejledende kri-

terier, der kan inddrages i vurderingen af,

om der er tale om et tilskud.

Det skal således indgå i vurderingen, om:

1) der er tale om en ydelse, der sæd-

vanligvis opgøres i penges værdi,

2) det er en ydelse, som den, der leve-

rer ydelsen, normalt tager betaling

for som led i erhvervsmæssig virk-

somhed,

3) ydelsen på anden måde kan siges at

substituere et pengebeløb,

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

4) der er tale om en personlig arbejds-

indsats ydet af medlemmer og be-

kendte, som udføres frivilligt og

ulønnet, og

5) der er andre hensyn, herunder

praktiske hensyn, der kan tillægges

betydning.

Ad 1) Hvis der er tale om en

ydelse, der

sædvanligvis opgøres i penges værdi,

ta-

ler det for at betragte ydelsen som et til-

skud. En ydelse, der sædvanligvis opgø-

res i penges værdi, kan f.eks. være natu-

ralier i form af plakatplader, lån af mø-

delokaler eller annonceplads i et medie.

Der er dermed også nogle former for

”ydelser”, der ikke anses for tilskud i

partistøttelovgivningens forstand. Det

udgør f.eks. ikke et tilskud, hvis et med-

lem af et parti medbringer brød eller

kage til et møde i partiet. Ligeledes ud-

gør det ikke et tilskud, hvis f.eks. et med-

lem kører i egen bil til et møde i partiet

og giver et lift til nogle af de øvrige med-

lemmer af partiet, der også deltager i mø-

det.

Ad 2) Det har bl.a. betydning, om der er

tale om en

ydelse, som den, der leverer

ydelsen, normalt tager betaling for som

led i en erhvervsmæssig virksomhed.

Så-

fremt det er tilfældet, taler det for at be-

tragte ydelsen som et tilskud. Det er

f.eks. tilfældet, hvis et biludlejnings-

firma stiller en bil gratis til rådighed, el-

ler hvis en virksomhed, der normalt ud-

lejer lokaler, vederlagsfrit stiller lokaler

til rådighed.

Ad 3) Kan en

ydelse på anden måde si-

ges at substituere et pengebeløb,

taler det

ligeledes for at betragte ydelsen som et

tilskud. En ydelse, der kan siges at sub-

stituere et pengebeløb, kan f.eks. være,

hvis et firma, der normalt ikke udlejer lo-

kaler, vederlagsfrit stiller lokaler til rå-

dighed for et politisk parti, som derved

sparer udgiften til at leje lokaler.

Ad 4) Er der derimod tale om en

person-

lig arbejdsindsats ydet af medlemmer og

bekendte, som udføres frivilligt og uløn-

net,

f.eks. ophængning af plakater i for-

bindelse med en valgkamp, foreligger

der ikke umiddelbart en støtte, der udgør

tilskud i partistøttelovgivningens for-

stand.

Hvis således forholdene, der er nævnt

under 1)-3), gør sig gældende, taler det

for at betragte ydelsen som et tilskud i

partiregnskabslovens og partistøttelo-

vens forstand. Hvis derimod forholdet,

der er nævnt under 4), gør sig gældende,

taler det omvendt for ikke at betragte

ydelsen som et tilskud i partiregnskabs-

lovens og partistøttelovens forstand.

Ad 5) Der kan også være

andre hensyn,

herunder praktiske hensyn,

der kan til-

lægges betydning ved vurderingen af,

om der er tale om et tilskud.

Se justitsministrens besvarelse af spørgsmål nr.

66, 90, 91 og 97 fra Udvalget for Forretningsor-

denen, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg B,

side 903f.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Der kan lægges vægt på de praktiske

hensyn ved modtagelse af ”tilskud” af

meget begrænset eller ubetydelig værdi.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis partiet

får foræret et glas hjemmelavet syltetøj,

eller en frivillig i partiet medringer hjem-

mebagte boller til et partiarrangement. I

sådanne tilfælde står det ikke mål med

selve værdien af ”tilskuddet” at betragte

det som et tilskud i partistøttelovgivnin-

gens forstand, hvilket ville betyde, at til-

skuddet skal indgå i regnskabet og der-

med værdiansættes. Se også afsnit 3.2.2.

om bagatelgrænse.

Derudover er det i visse tilfælde ikke

muligt for partiet at konstatere, om der

reelt er ydet et tilskud til partiet. Det kan

være tilfældet, hvis der er ydet en rabat

til et parti, men hvor partiet ikke er be-

kendt hermed, f.eks. fordi markedsprisen

ikke er kendt. Hvis det ikke er muligt at

konstatere, at der er ydet en rabat, er der

ikke tale om et tilskud. Hvis det derimod

er muligt for partiet at konstatere, at der

er ydet en rabat, udgør rabatten et tilskud

i partistøttelovgivningens forstand. Se

mere herom i afsnit 6.3.

Hvis en form for ikke-økonomisk støtte

anses som et tilskud i partiregnskabslo-

vens og partistøttelovens forstand, ken-

der man ikke på samme måde som ved

økonomisk støtte selve værdien af til-

skuddet. Det er derfor nødvendigt at vær-

diansætte denne form for støtte. Se mere

om værdiansættelse nedenfor i afsnit 7.

Det bemærkes, at et parti, der er omfattet

af regnskabspligten, i alle tilfælde skal

kende selve værdien af støtten (tilskud-

det), da værdien uanset størrelsen heraf

skal indgå som en indtægt i regnskabet.

Hvis værdien af tilskuddet er over be-

løbsgrænsen, er der yderligere oplys-

ningspligt om tilskuddet, og navn og

adresse på tilskudsyderen skal derfor

også fremgå af regnskabet.

En kandidatliste, herunder enkeltkandi-

dater, skal i praksis alene vide, om vær-

dien af et eller flere tilskud fra samme til-

skudsyder er over eller under beløbs-

grænsen, da kandidatlisten, herunder en-

keltkandidaten, kun skal oplyse navn og

adresse på tilskudsyderen, hvis tilskud-

det eller tilskuddene er over beløbsgræn-

sen. Selve værdien af tilskuddet eller til-

skuddene skal ikke oplyses eller i øvrigt

indgå i erklæringen til den myndighed,

der udbetaler partistøtten.

6.2. Forskellige former for ikke-økono-

misk støtte

Det er i dette afsnit beskrevet, hvorvidt

forskellige former for ikke-økonomisk

støtte udgør et tilskud i partiregnskabslo-

vens og partistøttelovens forstand.

Der er taget udgangspunkt i forskellige

former for ikke-økonomisk støtte, der

vurderes særligt relevante for politiske

partier, og der er således ikke tale om en

udtømmende opregning.

De principper, der er nævnt i gennem-

gangen af de forskellige former for ikke-

økonomisk støtte, samt de overordnede

hensyn og vejledende kriterier, der er

nævnt i afsnit 1.2. og 6.1., og som altid

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

skal indgå i vurderingen, finder som ud-

gangspunkt tilsvarende anvendelse på

andre former for ikke-økonomisk støtte

end de konkret nævnte.

6.2.1. Mødefaciliteter m.v., der stilles til

rådighed

6.2.1.1. Generelt

Hvorvidt det skal anses som et tilskud i

partistøttelovgivningens forstand, hvis

en virksomhed, en faglig organisation

el.lign. eller en privat person stiller loka-

ler til rådighed for et parti, kan ikke be-

svares generelt, men afhænger af en kon-

kret vurdering i det enkelte tilfælde. De

overordnede hensyn og vejledende krite-

rier, der er nævnt i afsnit 1.2. og 6.1., skal

blandt andet indgå i vurderingen heraf.

Det skal således indgå i vurderingen, om

der er tale om en ydelse, som sædvanlig-

vis opgøres i penges værdi. Derudover

har det betydning, hvem der udlejer hen-

holdsvis udlåner lokalet. Det indgår der-

for i vurderingen, om der er tale om en

ydelse, som den, der leverer ydelsen,

normalt tager betaling for, eller om der

f.eks. er tale om en privat persons gratis

udlån af et eller flere lokaler. Ligeledes

indgår det i vurderingen, om der er en

formuefordel for partiet.

6.2.1.2. Mødefaciliteter hos virksomhed,

der normalt udlejer lokaler m.v.

Der er utvivlsomt tale om et tilskud, hvis

en virksomhed, der som led i en er-

hvervsmæssig virksomhed og mod ve-

derlag normalt udlejer lokaler, veder-

lagsfrit stiller mødefaciliteter til rådig-

hed for et politisk parti. Hvis virksomhe-

den som led i den erhvervsmæssige virk-

somhed tillige stiller mødeforplejning til

rådighed, udgør eventuel forplejning, der

ligeledes stilles vederlagsfrit til rådig-

hed, også et tilskud.

Hvis partiet betaler for mødelokalet, men

vederlagsfrit får forplejning, f.eks. i form

af middag eller kaffe og kage, udgør for-

plejningen (men ikke mødelokalet)

utvivlsomt tilsvarende et tilskud, hvis

virksomheden som led i den erhvervs-

mæssige virksomhed også stiller forplej-

ning til rådighed.

Da denne form for støtte anses som et til-

skud i partiregnskabslovens og partistøt-

telovens forstand, skal den værdiansæt-

tes med den værdi, støtten har for partiet.

Støtten skal dermed værdiansættes med

et beløb svarende til, hvad partiet på sæd-

vanlige vilkår ellers skulle have betalt for

ydelsen (mødefaciliteterne), dvs. møde-

lokalet og/eller forplejning.

Se mere

om værdiansættelse nedenfor i afsnit 7.

Se partistøtteudvalgets

1550/2015 side 265.

betænkning

nr.

Se bl.a. pkt. 3.2. i Justitsministeriets besvarelse

af spørgsmål nr. 25 af 15. december 2006 (om-

trykt 20. december 2006) fra Folketinget – Det

Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU alm. del).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Se også det tilsvarende eksempel neden-

for i afsnit 6.2.3.2. om biludlejningsfir-

maer.

6.2.1.3. Mødefaciliteter hos virksomhed

eller faglig organisation, der normalt

ikke udlejer lokaler

En virksomhed, en faglig organisation

eller anden organisation, der normalt

ikke lejer lokaler ud, kan f.eks. vælge at

stille egne mødefaciliteter, konference-

faciliteter og lign. til rådighed for et po-

litisk parti. Her er der formentlig tale om,

at den pågældende virksomhed eller fag-

lige organisation kun stiller mødefacili-

teterne m.v. til rådighed for det pågæl-

dende parti eller for partierne i en blok

og ikke mere generelt.

Virksomheden, den faglige organisation

m.v. stiller dermed en ydelse (mødefaci-

liteter og lign.), som virksomheden nor-

malt ikke får vederlag for, til rådighed

for et parti. Virksomheden mister således

ikke indtjening, da den ikke i øvrigt i er-

hvervsmæssig sammenhæng får betaling

for ydelsen. Der er samtidig tale om, at

partiet får stillet mødefaciliteter til rådig-

hed. Partiet skal således hverken ud at

finde mødefaciliteter eller betale almin-

delig leje for det. Dette taler for, at der er

tale om et tilskud.

Hvis partiet f.eks. skal bruge et mødelo-

kale, og der stilles et mødelokale til rå-

dighed for partiet, kan det sidestilles med

den situation, hvor partiet får et kontant

beløb øremærket til det formål at betale

for mødefaciliteter til partiets lands-

møde, årsmøde, generalforsamling osv.

Der er dermed tale om en ydelse, der in-

deholder en formuefordel for partiet, og

som dermed udgør et tilskud i partiregn-

skabslovens og partistøttelovens for-

stand.

Det anses således som et tilskud, når en

virksomhed, en faglig organisation m.v.

stiller mødefaciliteter, eventuelt egne

mødefaciliteter, til rådighed for et poli-

tisk parti. Denne form for støtte skal der-

for værdiansættes med den værdi, støtten

har for partiet, og med et beløb svarende

til, hvad partiet på sædvanlige vilkår el-

lers skulle have betalt for ydelsen, dvs.

lokalet henholdsvis mødelokalet.

Værdiansættelsen kan dog være mere

vanskelig i dette tilfælde, hvor der stilles

mødefaciliteter til rådighed af en virk-

somhed, der normalt ikke udlejer lokaler,

end det tilfælde, hvor virksomheden nor-

malt udlejer lokaler, da der i sidstnævnte

tilfælde ofte er en fastsat pris. Værdian-

sættelsen skal dog tage udgangspunkt i,

hvad et tilsvarende lokale med tilsva-

rende beliggenhed normalt vil koste.

Geografiske forskelle, herunder det lo-

kale prisniveau, kan således have betyd-

ning for værdiansættelsen. Se mere om

værdiansættelse nedenfor i afsnit 7.

Se også det tilsvarende eksempel neden-

for i afsnit 6.2.3.3. om firmaer, der nor-

malt ikke udlejer biler.

6.2.1.4. Kommunale mødelokaler

Det er almindeligt, at landets kommuner

stiller mødelokaler i f.eks. biblioteker og

forsamlingshuse gratis til rådighed for

borgere og/eller foreninger.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Hvis et parti låner et mødelokale gratis af

kommunen på lige fod med kommunens

øvrige (partipolitiske) foreninger, er der

ikke tale om et tilskud i partistøttelovgiv-

ningens forstand.

6.2.1.5. Privates gratis udlån af lokaler

og festlokaler

Hvis en person, der i sit private hjem har

en stor gildesal, festsal eller en anden

form for lokale, som vedkommende nor-

malt ikke lejer ud til arrangementer, stil-

ler det pågældende lokale til rådighed for

et politisk parti til afholdelse af et møde,

f.eks. årsmøde, landsmøde eller general-

forsamling, er der ikke tale om et tilskud

i partistøttelovens og partiregnskabslo-

vens forstand.

Det er uden betydning

for vurderingen, om vedkommende er

medlem af partiet.

Det er her lagt til grund, at den pågæl-

dende private person ikke i øvrigt driver

erhvervsmæssig virksomhed af den på-

gældende art.

En privat persons gratis udlån af lokaler

i vedkommendes private hjem udgør så-

ledes ikke et tilskud i partistøttelovgiv-

ningens forstand. Hvis den pågældende

private ligeledes driver erhvervsmæssig

virksomhed fra sin bopæl, f.eks. fordi

vedkommende bor på en gård og i til-

knytning hertil driver erhverv, taler dette

dog for at betragte udlån af lokaler på

gården som et tilskud.

Desuden kan privates gratis udlån af lo-

kaler eller udlån til en pris under det nor-

male markedsniveau udgøre et tilskud,

hvis den pågældende private person nor-

malt tager betaling for ydelsen som led i

en erhvervsmæssig virksomhed

eller i

øvrigt bruger lokalet i erhvervsmæssig

sammenhæng. Se mere i afsnit 6.3. om

aftaler, der ikke er indgået på markeds-

mæssige vilkår, og afsnit 7 om værdian-

sættelse.

Se også det tilsvarende eksempel neden-

for i afsnit 6.2.3.4. om privates udlån af

bil.

6.2.2. Kontorlejemål

Et parti kan f.eks. op til et valg eller over

en længere periode låne et erhvervslo-

kale, evt. i form af et kontorlejemål, til

brug for administrative formål, herunder

til at udstille valgplakater, opbevare

valgmaterialer m.v. Der er altså tale om

udlån af et lokale, hvor der normalt beta-

les leje, og hvor udlejningen gerne sker

over en længere periode, modsat når der

er tale om udlån af mødelokaler.

Der er utvivlsomt tale om et tilskud, hvis

en erhvervsdrivende, der har erhvervslo-

kaler eller kontorlejemål, der normalt ud-

lejes mod betaling, vederlagsfrit eller

eventuelt mod et mindre beløb stiller

disse lokaler til rådighed for et politisk

Se partistøtteudvalgets

1550/2015 side 265.

betænkning

nr.

Se Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål

nr. 25 af 15. december 2006 (omtrykt 20. decem-

ber 2006) fra Folketinget – Det Politisk-Økono-

miske Udvalg (PØU alm. del).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

parti. Det er uden betydning for vurde-

ringen, om vedkommende, der stiller lo-

kalerne til rådighed, er medlem af partiet.

Det vil også udgøre et tilskud, selv om

der er visse begrænsninger ved lokalet,

der gør, at dette ikke kan udlånes til an-

den side. Det kan f.eks. være, at lokalet

alene står tomt i en kortere periode, eller

at en del af lokalet bruges til opbevaring.

Det udgør således et tilskud i partiregn-

skabslovens og partistøttelovens for-

stand, hvis der stilles et erhvervslokale

el.lign. og evt. med visse begrænsninger

til rådighed for et parti. Denne form for

støtte skal derfor værdiansættes med den

værdi, støtten har for partiet, og med et

beløb svarende til, hvad partiet på sæd-

vanlige vilkår ellers skulle have betalt for

ydelsen (erhvervslokalet el.lign.).

Det kan have betydning for værdiansæt-

telsen, at lokalet ikke kan udlejes til an-

den side, og/eller at lokalet udlånes med

begrænsninger. Derudover kan geografi-

ske forskelle, herunder det lokale prisni-

veau, i alle tilfælde have betydning for

værdiansættelsen. Se mere om værdian-

sættelse i afsnit 7.

6.2.3. Køretøjer, der stilles til rådighed

6.2.3.1. Generelt

På samme måde som ved udlån af loka-

ler, se afsnit 6.2.1., kan spørgsmålet, om

det skal anses som et tilskud, hvis en

virksomhed, organisation eller en privat

person stiller køretøjer til rådighed for et

parti, ikke besvares generelt. Svaret af-

hænger derimod af en konkret vurdering

i det enkelte tilfælde. De overordnede

hensyn og vejledende kriterier, der er

nævnt i afsnit 1.2. og 6.1., indgår bl.a. i

denne vurdering.

Det har således betydning, hvem der stil-

ler køretøjet til rådighed for partiet, og

det indgår i vurderingen, om der er tale

om en ydelse, som den, der leverer ydel-

sen, normalt tager betaling for. Ligeledes

indgår det i vurderingen, om der er en

formuefordel for partiet, samt om der er

tale om en privat persons gratis udlån af

egen bil.

6.2.3.2. Biludlejningsfirma

Som det fremgår af de overordnede hen-

syn og vejledende kriterier i afsnit 1.2.

og 6.1., taler det for at betragte en ydelse

som et tilskud i partiregnskabslovens og

partistøttelovens forstand, hvis den, der

leverer ydelsen, normalt tager betaling

for ydelsen som led i en erhvervsmæssig

virksomhed.

Det betyder f.eks., at hvis et biludlej-

ningsfirma stiller en bil vederlagsfrit til

rådighed for et politisk parti, er der

utvivlsomt tale om et tilskud.

Tilsva-

rende gør sig gældende, hvis bilen stilles

til rådighed mod betaling af et mindre

beløb end det, som biludlejningsfirmaet

ellers ville have opkrævet. Se mere i af-

snit 6.3. om aftaler, der ikke er indgået

på markedsmæssige vilkår. Selve parti-

ets betaling af bilen udgør en udgift, der

Se partistøtteudvalgets

1550/2015 side 265.

betænkning

nr.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

skal medtages i partiets regnskab samt

indgå i partiets erklæring om afholdte

udgifter til politisk arbejde henholdsvis i

erklæringen om afholdte udgifter til po-

litisk arbejde fra kandidatlisten eller fra

kandidaten uden for partierne til folke-

tingsvalg.

Hvis et parti lejer og betaler for en lille

bil, men udlejningsfirmaet stiller f.eks.

en limousine eller en stor Mercedes til

rådighed, udgør differencen mellem le-

jen af den lille bil og limousinen hen-

holdsvis den store Mercedes også et til-

skud. Selve partiets betaling af bilen ud-

gør dog en udgift, der skal medtages i

partiets regnskab. Hvis der i stedet er tale

om, at partiet har betalt for en lille bil og

får stillet en større til rådighed, da alle

firmaets små biler er udlejet, udgør op-

graderingen dog ikke et tilskud, hvis det

er normal praksis for udlejningsfirmaet.

Da denne form for støtte således udgør et

tilskud i partistøttelovgivningens for-

stand, skal den værdiansættes med den

værdi, støtten har for partiet. Støtten skal

dermed værdiansættes med et beløb sva-

rende til, hvad partiet på sædvanlige vil-

kår ellers skulle have betalt for at leje bi-

len henholdsvis forskellen mellem dette

beløb og den leje, som partiet har betalt.

Se mere om værdiansættelse nedenfor i

afsnit 7.

Se også det tilsvarende eksempel oven-

for i afsnit 6.2.1.2. om mødefaciliteter

hos virksomheder, der normalt udlejer

lokaler.

6.2.3.3. Firma m.v., der normalt ikke le-

jer biler ud

En virksomhed, der normalt ikke lejer bi-

ler ud, kan f.eks. stille én eller flere af

sine firmabiler til rådighed for et politisk

parti. Derudover kan f.eks. en håndvær-

ker stille sin firmavarevogn til rådighed

for et parti med henblik på, at partiet kan

fragte valgplakater og valgmaterialer i

denne. Der er i sådanne situationer for-

mentlig tale om, at den pågældende virk-

somhed m.v. kun stiller bilen til rådighed

for det pågældende parti eller evt. parti-

erne i én blok. Der er således ikke tale

om ydelser, der tilbydes mere generelt.

Der gælder i sådanne tilfælde helt tilsva-

rende principper som ved virksomheder,

der normalt ikke udlejer lokaler, men

stiller lokaler til rådighed for et parti. Der

henvises således til afsnit 6.2.1.3. oven-

for.

Det bemærkes, at når en erhvervsbil, dvs.

firmabil, varevogn el.lign., stilles til rå-

dighed for et politisk parti, anses partiets

brug af bilen som privat benyttelse. Hvis

en erhvervsbil er afgiftsberigtiget som et

køretøj, der kun må anvendes erhvervs-

mæssigt, er det således i strid med af-

giftsreglerne, hvis bilen stilles til rådig-

hed for et politisk parti.

Jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og

partistøttelovens § 7 a, stk. 3, § 10 a, stk. 3, og §

11 c, stk. 3.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Det er således en forudsætning for, at en

erhvervsbil m.v. kan udlånes til et poli-

tisk parti, uden at det strider mod afgifts-

reglerne, at der er betalt privatbenyttel-

sesafgift.

Hvis en virksomhed m.v., der normalt

ikke udlåner eller udlejer køretøjer, stil-

ler en firmabil til rådighed for et parti, er

der tale om en formuefordel for partiet,

der udgør et tilskud i partistøttelovgiv-

ningens forstand.

Hvis en virksomhed stiller en firmabil til

rådighed for et mindre beløb, der f.eks.

alene dækker omkostningerne ved parti-

ets brug af bilen, er der fortsat tale om et

tilskud. Se mere i afsnit 6.3. om aftaler,

der ikke er indgået på markedsmæssige

vilkår. Selve partiets betaling af bilen ud-

gør en udgift, der skal medtages i partiets

regnskab samt indgå i partiets erklæring

om afholdte udgifter til politisk arbejde

henholdsvis i erklæringen om afholdte

udgifter til politisk arbejde fra kandidat-

listen eller fra kandidaten uden for parti-

erne til folketingsvalg.

Værdiansættelsen er mere vanskelig i

dette tilfælde, hvor der stilles biler til rå-

dighed af en virksomhed, der normalt

ikke udlejer biler, end det tilfælde, hvor

et biludlejningsfirma stiller en bil til rå-

dighed, da der i sidstnævnte tilfælde ofte

er en fastsat pris. Værdiansættelsen skal

dog også i dette tilfælde tage udgangs-

punkt i, hvad en tilsvarende bil normalt

koster at leje. Se mere om værdiansæt-

telse nedenfor i afsnit 7.

6.2.3.4. Privates udlån af bil

Stiller en privat person, f.eks. et medlem

af et parti, sin private bil til rådighed for

et politisk parti, er der ikke tale om et til-

skud i partiregnskabslovens og partistøt-

telovens forstand.

Bilen kan f.eks. stil-

les til rådighed med henblik på, at partiet

kan transportere valgplakater eller med-

lemmer til et møde.

Det er her lagt til grund, at den pågæl-

dende private person ikke i øvrigt driver

erhvervsmæssig virksomhed af den på-

gældende art eller bruger bilen i er-

hvervsmæssig sammenhæng.

Det er ligeledes lagt til grund, at der reelt

er tale om en privatpersons bil, der nor-

malt benyttes til private formål, og som

udlånes til partiet. Hvis der i stedet er tale

om, at en privatperson ejer en bil, der al-

tid eller overvejende er til rådighed for

partiet, således at det i realiteten svarer

til, at partiet har egen bil, udgør bilen

derimod et tilskud omfattet af partistøtte-

lovgivningen.

Det er herudover muligt at købe dagsbevis til

erhvervsbiler. For biler med en tilladt totalvægt

på op til 4 tons, der ikke er registreret til hel eller

delvis privatbenyttelse (gulpladebil), kan Motor-

styrelsen tillade, at der for privat benyttelse af kø-

retøjet betales en afgift på 185 kr. pr. dag, hvor

køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. ka-

lenderår. Der udstedes bevis for betalingen, som

skal medbringes under kørsel med bilen den på-

gældende dag. Det følger af § 4, stk. 9, i vægtaf-

giftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 7.

november 2018 som ændret ved § 13 i lov nr.

1431 af 5. december 2018.

Jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og

partistøttelovens § 7 a, stk. 3, § 10 a, stk. 3, og §

11 c, stk. 3.

Se partistøtteudvalgets betænkning nr.

1550/2015 side 265.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Privates gratis udlån af egen bil udgør så-

ledes som udgangspunkt ikke et tilskud,

hvis der reelt er tale om en privatpersons

bil, og den pågældende privatperson ikke

driver erhvervsmæssig virksomhed af

den pågældende art og ikke i øvrigt bru-

ger bilen i erhvervsmæssig sammen-

hæng. Det er uden betydning for vurde-

ringen, om vedkommende er medlem af

partiet.

Hvis en privat person har en erhvervsbil,

dvs. firmabil, varebil el.lign., hvor der er

betalt privatbenyttelsesafgift, og ved-

kommende anvender denne bil som sin

private bil, svarer det til den situation,

hvor en privat person udlåner sin egen

bil.

Hvis privatpersonen i stedet udlåner sin

private bil for et mindre beløb, der f.eks.

alene dækker omkostningerne ved parti-

ets brug af bilen, er der fortsat ikke tale

om et tilskud. Derimod er der tale om en

udgift, der skal medtages i partiets regn-

skab samt indgå i partiets erklæring om

afholdte udgifter til politisk arbejde hen-

holdsvis i erklæringen om afholdte ud-

gifter til politisk arbejde fra kandidatli-

sten eller fra kandidaten uden for parti-

erne til folketingsvalg.

Omvendt kan privates gratis udlån af bil

eller udlån til en pris under det normale

markedsniveau udgøre et tilskud, hvis

den pågældende private person normalt

tager betaling for ydelsen som led i en er-

hvervsmæssig virksomhed eller i øvrigt

normalt bruger bilen i erhvervsmæssig

sammenhæng.

Se mere i afsnit 6.3. om

aftaler, der ikke er indgået på markeds-

mæssige vilkår, og afsnit 7 om værdian-

sættelse.

Se også det tilsvarende eksempel oven-

for i afsnit 6.2.1.5. om privates gratis ud-

lån af lokaler.

6.2.4. Beklædning

Hvis et parti eller partiets kandidater

modtager gratis beklædningsgenstande,

er der også tale om tilskud i partistøtte-

lovgivningens forstand.

Det gør sig bl.a. gældende, hvor et tøj-

firma f.eks. giver gratis tøj til en bestemt

kandidat eventuelt med henblik på, at

kandidaten kan reklamere for det pågæl-

dende tøjmærke.

Der er også tale om et tilskud, hvis et

parti får beklædningsgenstande med lo-

goer til brug under en valgkamp, kam-

pagner eller til bestemte arrangementer.

Det gør ingen forskel, om donoren af tø-

jet er medlem af partiet.

Der er ligeledes tale om et tilskud, hvis

et parti eller en kandidat får beklæd-

ningsgenstande, f.eks. et nyt jakkesæt el-

ler en designerkjole til brug for galla, af

Jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og

partistøttelovens § 7 a, stk. 3, § 10 a, stk. 3, og §

11 c, stk. 3.

Se Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål

nr. 25 af 15. december 2006 (omtrykt 20. decem-

ber 2006) fra Folketinget – Det Politisk-Økono-

miske Udvalg (PØU alm. del).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

en privat person, der har købt beklæd-

ningsgenstandene med det formål at for-

ære disse til partiet m.v.

Hvis der er tale om beklædningsgen-

stande af meget begrænset omfang og

værdi, vil dette dog falde under bagatel-

grænsen for, hvad der anses som et til-

skud.

Der kan imidlertid være forskel på vær-

diansættelsen i de ovenfor nævnte ek-

sempler, da tøj med logoer antages at

have begrænsede anvendelsesmulighe-

der i forhold til tøj uden påførte logoer.

Der henvises til afsnit 7 for nærmere op-

lysning herom.

6.2.5. Andre former for ikke-økonomisk

støtte

Som nævnt i afsnit 1.2. og 6.1. om de

overordnede hensyn og vejledende krite-

rier er det ikke muligt udtømmende at

opregne, hvad der udgør et tilskud i par-

tiregnskabslovens og partistøttelovens

forstand. I dette afsnit er opregnet for-

skellige eksempler, som udgør tilskud,

men som ikke hører under de ovenfor op-

regnede tilskudsformer.

Hvis f.eks. en kunstner sælger sine vær-

ker til et parti til en lav pris alene med det

formål, at partiet kan videresælge vær-

kerne til, hvad der må anses for en almin-

delig pris for et værk af den pågældende

kunstner, eller eventuelt overpris, og der-

med få en indtjening, er der tale om et

tilskud. Tilskuddet udgør forskellen mel-

lem den ”almindelige pris” på værket, og

den pris, som partiet har betalt kunstne-

ren. Hvis værket efterfølgende sælges til

overpris, udgør forskellen mellem den

”almindelige pris” og den betalte pris li-

geledes et tilskud, hvor køberen er til-

skudsyder. Det forudsættes, at det i en

sådan situation er kendt for køberen, at

køberen ved at købe værket af partiet

yder økonomisk støtte til partiet.

Tilsvarende gør sig gældende, hvis f.eks.

en musiker, komiker eller tryllekunstner,

der normalt optræder mod vederlag til ar-

rangementer, optræder gratis til et parti-

arrangement eller et arrangement til for-

del for partiet. Musikerens, komikerens

eller tryllekunstnerens optræden udgør i

en sådan situation et tilskud.

Det vil generelt udgøre et tilskud, hvis en

virksomhed m.v. stiller en ydelse til rå-

dighed for et parti med henblik på, at par-

tiet kan videresælge ydelsen. Det kan

f.eks. også være tilfældet med beklæd-

ningsgenstande, publikationer og lig-

nende. Der vil i alle tilfælde være tale om

tilskud fra den virksomhed, der stiller

ydelsen til rådighed for partiet. Der kan

også være tale om et tilskud i forbindelse

med partiets videresalg til overpris, hvis

det er kendt for køberen, at køberen ved

at købe ydelsen af partiet yder økono-

misk støtte til partiet.

Der er også tale om et tilskud, hvis en or-

ganisation efter aftale med et politisk

parti betaler for trykning af partiets valg-

plakater, således at organisationen afreg-

ner direkte med trykkeriet. Det gør såle-

des ingen forskel, at partiet er inddraget

i selve udformningen af ydelsen (tilskud-

det). Tilsvarende gør sig gældende, hvis

en virksomhed ønsker at betale for en

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

kampagne, der indrykkes efter aftale

med et politisk parti.

Der er også tale om et tilskud, hvis f.eks.

en portomaskine, kopimaskine eller tryk-

kerimaskine stilles til rådighed for par-

tiet, eller hvis en kommunikationskonsu-

lent eller andre lønnede ansatte stilles til

rådighed for et parti.

Der er også tale om et tilskud, hvis f.eks.

et parti eller en kandidat leverer en

ydelse og får en uforholdsmæssig stor

belønning herfor, da modydelsen så in-

deholder et gaveelement. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvis en kandidat holder et

oplæg af nogle timers varighed og får et

dyrt ur som betaling herfor. En mod-

ydelse af normal størrelse (der ikke inde-

holder et gaveelement) udgør ikke et til-

skud.

Selve værdiansættelsen i de ovenfor

nævnte eksempler kan variere meget.

Hvor der stilles en portomaskine til rå-

dighed, er værdien af tilskuddet den an-

vendte porto. Hvor det derimod er et

kunstværk, der er tilskuddet, kan det

være mere vanskelligt at værdiansætte

dette, da der formentlig ikke er en objek-

tiv pris på værket. Hvis et parti eller en

kandidat leverer en ydelse og som beta-

ling herfor får en modydelse, der inde-

holder et gaveelement, er det selve gave-

elementet, der udgør tilskuddet og skal

værdiansættes. Der henvises til afsnit 7

om værdiansættelse.

6.3. Rabatter og aftaler, der ikke er ind-

gået på markedsmæssige vilkår

6.3.1. Generelt

En ydet rabat kan udgøre et tilskud i par-

tistøttelovgivningens forstand. Tilsva-

rende gør sig gældende for en ydelse, der

har baggrund i en aftale, der ikke er ind-

gået på markedsmæssige vilkår. Om-

vendt vil en ydelse, der har baggrund i en

aftale, der er indgået på markedsmæssige

vilkår, ikke udgøre et tilskud.

Rabatter og aftaler, der ikke er indgået på

markedsmæssige vilkår, kan således ud-

gøre tilskud i partistøttelovgivningens

forstand.

Til illustration heraf kan henvises til en

konkret sag om en kommunes salg af en

ejendom til en partipolitisk organisation.

Ejendommen blev solgt til en pris, der lå

under markedsprisen og væsentligt un-

der det højeste bud på ejendommen.

Principperne i sagen finder tilsvarende

anvendelse på partistøtteområdet. Ne-

denfor er et uddrag af Indenrigsministe-

riets udtalelse i den konkrete sag:

”Hvad angår salget af ejendommen,

[…], til det af KU ejede selskab, skal

Indenrigsministeriet udtale, at en

kommune ikke uden lovhjemmel kan

yde støtte til politiske organisationers

politiske arbejde. Ved at sælge ejen-

dommen til en lavere pris end den

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

højst opnåelige har kommunen ydet

støtte til KU.”

For partiet udgør støtten, der i eksemplet

er ydet i form af en lavere pris end mar-

kedsprisen, også et tilskud i henhold til

partiregnskabsloven og partistøtteloven.

Der er tilsvarende tale om et tilskud, hvis

f.eks. en virksomhed trykker et politisk

partis valgplakater til en pris, som ligger

markant under, hvad andre skal betale

for samme ydelse eller i samme situa-

tion. Er der derimod alene tale om, at

partiet har fået en rabat, som ligger inden

for, hvad der kan opnås ved almindelig

markedsmæssig forhandling, skal rabat-

ten ikke anses for et tilskud, se nedenfor

afsnit 6.3.2.

Hvis partiet er bekendt med, at der er

ydet en rabat, f.eks. fordi ydelsen nor-

malt tilbydes til en kendt pris – markeds-

prisen eller salgsprisen – og prisen for

partiet ligger væsentligt under denne, er

der utvivlsomt tale om et tilskud. I til-

fælde, hvor rabatten er aftalt med partiet,

eller hvor det er helt åbenlyst, at der er

ydet en særlig rabat til partiet, udgør ra-

batten også et tilskud.

Der kan efter omstændighederne også

være tale om et tilskud, hvis en organisa-

tion, virksomhed m.v. lader et politisk

parti udnytte en rabat på f.eks. annonce-

ring, som organisationen m.v. selv har

opnået. Det er den organisation m.v., der

lader et parti udnytte egen rabatordning,

der er tilskudsyderen, og ikke den virk-

somhed, som rabatten opnås hos. Det af-

gørende er i dette tilfælde, om organisa-

tionen m.v. har videresolgt annonceplad-

sen til partiet på markedsmæssige vilkår,

herunder om f.eks. andre partier uanset

partifarve i princippet kunne have fået

samme aftale med virksomheden, som

rabatten er opnået hos. Hvis der er tale

om en rabat, der kan opnås ved alminde-

lig markedsmæssig forhandling, er der

ikke tale om et tilskud.

Hvis der ydes en rabat, er det udgangs-

punktet, at selve rabatten udgør et tilskud

i partistøttelovgivningens forstand, se

dog nedenfor afsnit 6.3.2. og 6.3.3.

Om værdiansættelse, hvor der er ydet ra-

bat, henvises til afsnit 7.

6.3.2. Rabat, der opnås ved almindelig

forhandling eller er tilgængelig for alle

Hvis en ydet rabat er tilgængelig for alle,

er der som udgangspunkt ikke tale om et

tilskud. Hvis et parti således har benyttet

sig af et tilbud, en mængderabat el.lign.,

der er tilgængelig for alle, er der ikke tale

om et tilskud.

I tilfælde, hvor partiet har fået en rabat,

der ligger inden for, hvad der kan opnås

ved almindelig forhandling, skal rabatten

som udgangspunkt ikke anses som et til-

skud. Det gør sig også gældende, hvis

partiet er fast kunde hos et bestemt firma

Jf. Indenrigsministeriets skrivelse af 13. sep-

tember 1989 (2. k.kt., j.nr. 1988/1138/0500-1,

Resumedatabasen 89.3.3.) som gengivet i Kar-

sten Revsbech ”Kommunernes opgaver – Kom-

munalfuldmagten mv.”, 3. udgave, Jurist- og

Økonomforbundets Forlag 2015, side 354.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

og som følge heraf får presset prisen ned

på samme måde som andre faste kunder.

For at rabatten udgør et tilskud, skal der

således være tale om en rabat, der er ydet

specifikt til det pågældende parti, dvs. en

rabat, der ligger udover, hvad andre par-

tier uanset partifarve kunne have opnået.

6.3.3. Rabat, partiet ikke er bekendt med

Hvis partiet reelt ikke er bekendt med, at

der er ydet en rabat, er der ikke tale om

et tilskud. Det kan være tilfældet, hvis ra-

batten ikke er aftalt med partiet, hvis

salgsprisen eller markedsprisen ikke er

offentlig kendt, eller hvis den ydede pris

virker rimelig. Det må samtidig ikke

være åbenlyst for partiet, at der er ydet

en rabat.

Baggrunden for, at sådanne rabatter ikke

anses for tilskud, er, at det kan være for-

bundet med væsentlige praktiske proble-

mer for partierne at identificere, at der er

ydet en rabat. Det kan desuden ikke for-

langes, at et parti skal oplyse om tilskud,

som partiet ikke har kendskab til.

6.4. Frivillig og ulønnet personlig ar-

bejdsindsats

Det er ikke reguleret, hvordan man som

parti i Danmark skal organisere sig. De

danske politiske partier er derfor i nogen

grad forskelligt organiseret. Et fælles

træk for de politiske partier er imidlertid,

at de i høj grad er drevet med hjælp fra

frivillige, der vederlagsfrit stiller deres

arbejdskraft til rådighed.

Det er derfor relevant, om en frivillig og

ulønnet arbejdsindsats udgør et tilskud i

partistøttelovgivningens forstand.

I den forbindelse kan man lægge vægt

på, om:

1) arbejdsindsatsen er ydet uden for

vedkommendes erhverv, eller

2) arbejdsindsatsen er ydet inden for

vedkommendes erhverv, samt

3) om der ud over arbejdsindsatsen er

anvendt materialer m.v.

En frivillig og ulønnet arbejdsindsats ud-

gør ikke et tilskud i partistøttelovgivnin-

gens forstand. Det gælder, uanset om

vedkommende, der yder arbejdsindsat-

sen, er medlem af partiet,

og uanset om

arbejdsindsatsen er ydet inden for eller

uden for den pågældendes erhverv. I de

tilfælde, der er nævnt i pkt. 1 og 2, er der

ikke tale om tilskud. Derimod udgør

eventuelle materialer, der stilles til rådig-

hed for partiet, et tilskud i partiregn-

skabslovens og partistøttelovens for-

stand, jf. pkt. 3.

Ad 1) En frivillig og ulønnet arbejdsind-

sats uden for erhverv kan f.eks. være op-

hængning af valgplakater eller uddeling

af valgmateriale, pamfletter eller foldere

i forbindelse med en valgkamp. Det er

også tilfældet, hvis et medlem yder en

Se partistøtteudvalgets

1550/2015 side 265.

betænkning

nr.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

frivillig indsats i partiets bestyrelse, her-

under også hvor denne indsats er betyde-

lig eller ekstraordinær.

Der kan også forekomme tilfælde, hvor

den frivillige og ulønnede arbejdsindsats

ydes af et medlem, der gennem en hobby

eller fritidsinteresse eller blot almindelig

interesse har tilegnet sig kompetencer in-

den for forskellige relevante og måske

omkostningstunge områder. Det kan for

eksempel være, at et medlem har flair for

tal og derfor udarbejder regnskab for en

lokalafdeling af et parti, der ikke er un-

derlagt regnskabspligt efter partiregn-

skabsloven, eller at medlemmet foreta-

ger en form for ”ekstra” revision af enten

partiets landsorganisations regnskab el-

ler regnskabet for en lokalafdeling.

Denne revision af partiets landsorganisa-

tions regnskab kan dog ikke træde i ste-

det for den revisionspligt, der gælder ef-

ter partiregnskabsloven.

Et andet eksempel kan være, at et med-

lem eller en bekendt af partiet f.eks. er

god til logistik, men ikke arbejder med

det, og vederlagsfrit tilbyder at stå for lo-

gistikken til partiets valgkamp. Man kan

også forestille sig, at et medlem er god til

at lave slogans eller flotte designs til

f.eks. valgplakater, men ikke arbejder

som f.eks. grafisk designer eller i øvrigt

i reklamebranchen, og f.eks. vederlags-

frit tilbyder at lave slogans til partiet.

Ad 2) En frivillig og ulønnet arbejdsind-

sats inden for erhverv kan f.eks. være, at

et medlem af partiet er tømrer og laver

plader til valgplakater, eller at medlem-

met har et trykkeri og trykker plakater el-

ler foldere eller er professionel fotograf

og tager billeder af kandidater til valg-

plakater og foldere m.v.

Det kan også være, at et medlem er revi-

sor og derfor reviderer et eventuelt regn-

skab for en lokalafdeling af et parti, der

ikke er underlagt regnskabspligt efter

partiregnskabsloven, eller at medlemmet

foretager en form for ”ekstra” eller ”in-

tern” revision af partiets landsorganisati-

ons regnskab. Denne revision af partiets

landsorganisations regnskab kan dog

ikke træde i stedet for den revisionspligt,

der gælder efter partiregnskabsloven.

En frivillig og ulønnet arbejdsindsats ud-

gør ikke et tilskud. Det gælder, uanset

om arbejdsindsatsen er ydet inden for el-

ler uden for den pågældendes erhverv. I

alle ovenstående tilfælde er der således

ikke tale om tilskud.

Ad 3) Derimod udgør eventuelle materi-

aler, der stilles til rådighed for partiet, et

tilskud. Hvis f.eks. en tømrer vederlags-

frit bygger en platform til et parti, som

partiets kandidater kan stå på, når de skal

holde taler på det lokale torv, udgør selve

udgifterne til materialerne et tilskud. Til-

svarende vil materialer til plakatplader,

valgplakater og foldere udgøre tilskud.

Hvis f.eks. tømreren stiller sin arbejds-

kraft vederlagsfrit til rådighed og lader

partiet betale for materialer eller for den

pågældendes udgifter til f.eks. platfor-

men, udgør partiets betaling af materialer

Jf. partiregnskabslovens § 4, stk. 3.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

m.v. i stedet en udgift for partiet. Denne

udgift skal medtages i partiets regnskab

samt indgå i partiets erklæring om af-

holdte udgifter til politisk arbejde hen-

holdsvis i erklæringen om afholdte ud-

gifter til politisk arbejde fra kandidatli-

sten eller fra kandidaten uden for parti-

erne til folketingsvalg.

Selve arbejds-

kraften udgør fortsat ikke et tilskud.

Se mere om værdiansættelse nedenfor i

afsnit 7.

7. Værdiansættelse

7.1. Hvornår skal et tilskud værdiansæt-

tes?

Første skridt er i alle tilfælde at konsta-

tere, om partiet, kandidatlisten eller kan-

didaten har modtaget et tilskud eller en

form for indtægt i partiregnskabslovens

og partistøttelovens forstand.

Hvis tilskuddet er ydet som et pengebe-

løb (økonomisk støtte), er der ikke behov

for yderligere ansættelse af værdien, da

værdien netop er det beløb, der er ydet.

Hvis tilskuddet derimod er ydet på anden

måde (ikke-økonomisk støtte), er der

normalt behov for at værdiansætte til-

skuddet.

Hvis modtageren af tilskuddet er et parti,

skal tilskuddet værdiansættes med selve

værdien, da det skal indgå i partiets regn-

skab. Hvis modtageren af tilskuddet er

en kandidatliste eller en kandidat, er det

tilstrækkeligt at konstatere, om tilskud-

det har en værdi, der ligger over eller un-

der beløbsgrænsen. Se mere herom ne-

denfor i afsnit 7.2.

7.2. Hvem er modtageren af tilskuddet?

Hvis der er tale om et tilskud, og modta-

geren heraf er et

parti,

der har deltaget i

det senest afholdte folketingsvalg og/el-

ler Europa-Parlamentsvalg, skal partiet

kende selve værdien af tilskuddet, da til-

skuddet under alle omstændigheder skal

indgå som en indtægt med sin fulde

værdi i partiets regnskab. Hvis værdien

af et eller flere tilskud fra den samme til-

skudsyder er over den fastsatte beløbs-

grænse, der i 2020 er 21.400 kr., skal

navn og adresse på tilskudsyderen tillige

fremgå af regnskabet.

Hvis modtageren af tilskuddet derimod

er en

kandidatliste,

der har deltaget i det

senest afholdte regionsrådsvalg eller

kommunalbestyrelsesvalg, og kandidat-

listen ansøger om partistøtte, skal navn

og adresse på en tilskudsyder oplyses i

erklæringen herom, hvis tilskudsyderen

har ydet et eller flere tilskud, der sam-

menlagt er over den fastsatte beløbs-

grænse.

Kandidatlister skal ikke op-

gøre den samlede værdi af modtagne til-

skud eller indtægter. Her er det således i

praksis alene relevant at konstatere, om

tilskuddet eller tilskuddene er over eller

under beløbsgrænsen. Det er desuden

Jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og

partistøttelovens § 7 a, stk. 3, § 10 a, stk. 3, og §

11 c, stk. 3.

Jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1 og 2, 1. pkt.

Jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

og § 11 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

kun, hvis kandidatlisten ansøger om par-

tistøtte, at erklæringen herom skal ind-

sendes.

Hvis modtageren af tilskuddet er en

kan-

didat,

der opstiller for et parti til folke-

tingsvalg, opstiller uden for partierne til

folketingsvalg eller opstiller for en kan-

didatliste til regionsrådsvalg eller kom-

munalbestyrelsesvalg, skal navn og

adresse på en tilskudsyder oplyses i er-

klæringen herom, hvis tilskudsyderen

har ydet et eller flere tilskud til den på-

gældende kandidat, der sammenlagt er

over den fastsatte beløbsgrænse.

Kan-

didater skal ikke opgøre den samlede

værdi af modtagne tilskud eller indtæg-

ter. Her er det således i praksis alene re-

levant at konstatere, om tilskuddet eller

tilskuddene er over eller under beløbs-

grænsen. Det er desuden kun, hvis kan-

didaten uden for partierne til folketings-

valg eller den kandidatliste, der skal ind-

berette oplysninger om tilskud modtaget

af den pågældende kandidat, ansøger om

partistøtte, at erklæringen herom skal

indsendes.

Om regulering af beløbsgrænsen henvi-

ses til afsnit 3.3.

7.3. Partiet skal faktisk have taget imod

tilskuddet

Et parti er ikke forpligtet til at tage imod

tilskud, der ydes til partiet. Partiet kan al-

tid afvise en gave. Hvis partiet således

bliver tilbudt en gave (et tilskud), som

partiet aldrig ville have anskaffet sig, evt.

fordi gaven er ydet som drilleri eller chi-

kane, eller hvor gaven er ydet med den

forventning, at partiet giver noget igen,

kan partiet afvise at tage imod gaven.

Det er således kun, hvis partiet faktisk

har taget imod tilskuddet, at der er tale

om et tilskud. Et tilskud, som partiet af-

viser, udgør således ikke et tilskud.

7.4. Vederlagsfri ydelse eller ydelse mod

betaling af beløb

En rabat eller en ydelse, der har bag-

grund i en aftale, der ikke er indgået på

markedsmæssige vilkår, kan udgøre et

tilskud i partistøttelovgivningens for-

stand. Det forhold, at et parti har ydet be-

taling for en ydelse, medfører således

ikke nødvendigvis, at der ikke er tale om

et tilskud. Se også ovenfor i afsnit 6.3.

Hvis partiet omvendt betaler salgsprisen

eller markedsprisen for en ydelse, er der

ikke tale om et tilskud, men derimod

alene om en udgift for partiet. Ligeledes

udgør en ydelse, der har baggrund i en

aftale, der er indgået på markedsmæssige

vilkår, ikke et tilskud, heller ikke selv om

partiet har forhandlet sig til en rabat på

markedsvilkår.

I forhold til selve værdiansættelsen er det

relevant, om tilskuddet eller ydelsen er

ydet vederlagsfrit, eller om partiet har

Jf. partistøttelovens § 7 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

§ 10 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 11 d, stk. 3, 1. og

2. pkt.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

ydet en form for betaling for ydelsen el-

ler en del af denne. Nedenstående skal

derfor afklares:

1) Er tilskuddet/ydelsen ydet veder-

lagsfrit (gratis)?

2) Er tilskuddet/ydelsen ydet mod be-

taling af selve kostprisen eller de

udgifter, der er for den, der leverer

ydelsen (tilskuddet)?

3) Er tilskuddet/ydelsen ydet mod be-

taling af en pris, hvori der indgår et

gaveelement i form af en ekstraor-

dinær rabat, eller har tilskud-

det/ydelsen baggrund i en aftale,

der ikke er indgået på markeds-

mæssige vilkår?

4) Er tilskuddet/ydelsen ydet mod be-

taling af salgsprisen eller markeds-

prisen, eller har tilskuddet/ydelsen

baggrund i en aftale, der er indgået

på markedsmæssige vilkår?

Ad 1) Hvis en ydelse (tilskuddet) ydes

vederlagsfrit, eller en ydelse stilles ve-

derlagsfrit til rådighed for partiet, er det

hele værdien af tilskuddet, der skal vær-

diansættes.

Ad 2) Er ydelsen (tilskuddet) ydet mod

betaling af selve kostprisen eller de ud-

gifter, der er for den, der leverer ydelsen,

udgør tilskuddet det, som partiet på sæd-

vanlige vilkår skal betale for ydelsen fra-

trukket partiets betaling af ydelsen.

Et eksempel herpå er, hvis en tømrer

bygger en platform til et parti, som parti-

ets kandidater kan stå på, når de skal

holde tale på det lokale torv. Hvis partiet

alene betaler for selve arbejdskraften fra

tømreren, men ikke for de anvendte ma-

terialer til platformen, udgør de anvendte

materialer til platformen et tilskud, der

skal værdiansættes.

Et andet eksempel er, at et parti får stillet

en bil til rådighed af et biludlejnings-

firma og alene betaler for den reelle brug

(procentvis slidandel, efterfølgende ren-

gøring og lign.), men ikke for selve lejen.

I dette tilfælde udgør den del af ydelsen,

som partiet ikke har betalt for, dvs. selve

lejen, et tilskud.

Ad 3) Hvis ydelsen (tilskuddet) er ydet

mod betaling af en pris, hvori der indgår

et gaveelement i form af en rabat, kan

selve rabatten udgøre et tilskud. Tilsva-

rende gør sig gældende, hvis ydelsen har

baggrund i en aftale, der ikke er indgået

på markedsmæssige vilkår. Her kan dif-

ferencen mellem markedsprisen og den

ydede betaling udgøre et tilskud. Der

henvises til afsnit 6.3. for nærmere op-

lysning om, hvornår der i disse situatio-

ner foreligger et tilskud.

Hvis det omvendt er f.eks. et parti eller

en kandidat, der leverer en ydelse og som

betaling herfor får en uforholdsmæssig

stor betaling, således at betalingen (mod-

ydelsen) indeholder et gaveelement, ud-

gør selve gaveelementet et tilskud, der

skal værdiansættes. Det er dermed ikke

den fulde værdi af modydelsen, der ud-

gør et tilskud, og som skal værdiansæt-

tes.

Ad 4) Endelig er der den situation, hvor

partiet betaler selve markedsprisen eller

salgsprisen for ydelsen. En ydelse, der

har baggrund i en aftale, der er indgået

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

på markedsmæssige vilkår, udgør ikke et

tilskud. I disse tilfælde foreligger der på

intet tidspunkt et tilskud i partistøttelov-

givningens forstand.

7.5. Partiet er ansvarligt for værdiansæt-

telse

Hvis der er tale om et tilskud, og der er

behov for at værdiansætte tilskuddet, er

det partiet (tilskudsmodtageren), der er

ansvarligt for at værdiansætte tilskuddet.

Partiet er ikke forpligtet til at få et tilskud

vurderet af en ekstern part, og partiet kan

således selv stå for at værdiansætte til-

skuddet. Se mere nedenfor afsnit 7.5.1.-

7.5.5.

7.5.1. Et tilskud skal ansættes med den

værdi, tilskuddet har for partiet

Det klare udgangspunkt er, at et tilskud

skal ansættes med den værdi, tilskuddet

har for partiet. Dvs. at tilskuddet skal an-

sættes med et beløb svarende til, hvad

partiet på sædvanlige vilkår ellers skulle

have betalt for ydelsen.

Hvis f.eks. et biludlejningsfirma stiller

en bil gratis til rådighed for et parti, skal

partiet i regnskabet eller erklæringen

herom medtage et beløb, der svarer til,

hvad partiet på sædvanlige vilkår ellers

skulle have betalt for at leje bilen. Det

gør sig også gældende, hvis en virksom-

hed, der som led i en erhvervsmæssig

virksomhed og mod vederlag normalt

udlejer lokaler, vederlagsfrit stiller mø-

defaciliteter til rådighed for et politisk

parti. Her er værdien det, som partiet på

sædvanlige vilkår skulle have betalt for

mødefaciliteterne.

Hvis et parti har betalt for at leje en lille

bil, men udlejningsfirmaet stiller f.eks.

en limousine eller en stor Mercedes til

rådighed, udgør differencen mellem le-

jen af den lille bil og limousinen hen-

holdsvis den store Mercedes et tilskud,

der skal værdiansættes. Her er værdien,

hvad partiet på sædvanlige vilkår skulle

have betalt for limousinen henholdsvis

den store Mercedes fratrukket partiets

betaling for leje af den lille bil.

Tilsvarende gælder, hvis en organisation

betaler for f.eks. trykning af et partis

valgplakater. Der skal udgiften til tryk-

ningen medtages som et privat tilskud i

partiets regnskab eller i erklæringen

herom fra kandidatlister og kandidater.

Det gør sig også gældende, hvis f.eks. en

kandidat har modtaget beklædningsgen-

stande fra et tøjfirma. Her skal de mod-

tagne beklædningsgenstande ansættes

med et beløb svarende til, hvad kandida-

ten på sædvanlige vilkår ellers skulle

have betalt for tøjet.

7.5.2. Værdien i handel og vandel

Partiet kan ved værdiansættelsen i alle

tilfælde tage udgangspunkt i værdien i

handel og vandel, dvs. prisen i fri handel.

Når partiet skal fastlægge værdien, vil

Se f.eks. pkt. 3.2. i Justitsministeriets besva-

relse af spørgsmål nr. 25 af 15. december 2006

(omtrykt 20. december 2006) fra Folketinget –

Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU alm.

del).

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

vurderingen fra partiets side i visse til-

fælde formentlig være undergivet en

skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen

af dette skøn tilkommer der partiet en vis

margin.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis partiet

har fået stillet lokaler til rådighed fra

virksomheder, faglige organisationer

m.v., der ikke i erhvervsmæssig sam-

menhæng stiller mødefaciliteter til rådig-

hed. Tilsvarende gør sig gældende, hvor

en virksomhed stiller egne firmabiler til

rådighed for et politisk parti.

Det antages, at rammerne for partiets

skøn i visse tilfælde er særligt vide. Det

gør sig gældende for tilskud, hvor sær-

lige forhold er med til at vanskeliggøre

fastlæggelsen af værdien. Det gør sig

især gældende, hvis udnyttelsen af et til-

skud er undergivet visse specielle be-

grænsninger.

Det kan være tilfældet, hvis et parti får

stillet et kontorlejemål med visse be-

grænsninger til rådighed, og begrænsnin-

gerne gør, at kontoret ikke kan udlejes til

anden side. Det kan også være tilfældet,

hvis partiet får foræret tøj med partilo-

goer eller logoer af anden slags, således

at tøjet kun kan bruges til bestemte for-

mål eller kampagne- og partiarrange-

menter.

7.5.3. Spørg tilskudsyderen

Hvis partiet er i tvivl om værdien af et

tilskud, kan en nem og praktisk løsning

være at spørge yderen af støtten, hvad

den er værd.

Partiet bør dog i alle tilfælde forholde sig

til en eventuel oplyst værdi og overveje,

om værdien virker reel. Det er en god idé

at få den oplyste værdi på skrift. Partiets

revisor kan inddrages i spørgsmålet om,

hvilken form for dokumentation der skal

foreligge i sådanne tilfælde.

For kandidatlister og kandidater, der

alene skal oplyse om tilskud over beløbs-

grænsen, bliver spørgsmålet herom må-

ske navnlig relevant, hvor der fra samme

tilskudsyder i samme år er ydet flere til-

skud. Kandidatlister skal ikke opgøre

den samlede værdi af alle modtagne til-

skud, og det relevante for kandidatli-

sterne er således i praksis, om tilskuddet

eller tilskuddene fra samme tilskudsyder

er over eller under beløbsgrænsen.

En kandidatliste, der er i tvivl om vær-

dien af et eller flere tilskud fra samme til-

skudsyder, kan tilsvarende spørge til-

skudsyderen om værdien heraf eller

eventuelt nøjes med at bede tilskudsyde-

ren bekræfte, om værdien er over eller

under beløbsgrænsen.

7.5.4. Elementer, der kan indgå i værdi-

ansættelsen

Partiet kan, alt efter hvilket tilskud der er

tale om, ved værdiansættelsen lægge

vægt på flere forskellige forhold.

Det er ikke muligt på en udtømmende

måde at angive, hvilke elementer der kan

indgå i værdiansættelsen. Visse overord-

nede vejledende kriterier kan dog næv-

nes.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Hvis der f.eks. er tale om tilskud i form

af kontorlejemål eller lokaler, kan den

geografiske placering af lokalet have be-

tydning for værdien af lokalet m.v.

Hvor partiet modtager kunstværker, kan

partiet undersøge, hvilket prisleje værker

fra den pågældende kunstner normalt lig-

ger i. Her kan det være hensigtsmæssigt

at spørge kunstneren, hvad værket er

værd.

Hvor der er ydet en rabat til partiet, der

har karakter af et tilskud, skal partiet

have kendskab til markedsprisen på

ydelsen for at kunne værdiansætte selve

tilskuddet, der er rabatten. Der kan også

her tages hensyn til, hvilken rabat andre

parter eller partier kunne have opnået

gennem almindelig forhandling. Hvis

prisen på ydelsen således generelt tilby-

des til en lavere pris end markedsprisen,

kan partiet tage udgangspunkt i den ge-

nerelt tilbudte lavere pris og ikke mar-

kedsprisen.

7.5.5. Nytteværdien af tilskuddet

Ved værdiansættelsen kan der i visse til-

fælde også tages hensyn til, hvilken nytte

tilskuddet har for partiet, og om det er et

formuegode, som partiet selv ville have

anskaffet sig. Tilskuddets værdi kan efter

omstændighederne i visse tilfælde ned-

sættes, så den svarer til den nytte, til-

skuddet har for partiet.

Det gør sig f.eks. gældende, hvis partiet

skal bruge et mødelokale og får stillet et

lokale til rådighed, der er så lille og util-

talende, at det kun bruges til mindre in-

terne møder, når det er nødvendigt. Selve

værdiansættelsen er i forvejen underlagt

et skøn, men kan efter omstændighe-

derne nedsættes yderligere i et sådant til-

fælde. Værdien af samme lokale vil for-

mentlig værre større for partiet i den si-

tuation, hvor partiet har efterspurgt et

mindre opbevaringsrum.

8. Samspillet med skattelovgivningen

8.1. Afgrænsning

Dette afsnit indeholder en overordnet be-

skrivelse af beskatningen af politiske

partier og enkeltkandidater.

Det følger af partistøttelovens § 13, at

udbetalinger efter partistøtteloven ikke

medregnes til den skattepligtige ind-

komst hos modtageren. Den offentlige

partistøtte ydet til partier og kandidatli-

ster samt til kandidater, der har været op-

stillet uden for partierne til folketings-

valg, er således skattefri for modtagerne.

Partistøtteloven indeholder ikke i øvrigt

regler om skatteforhold.

Partiregnskabsloven indeholder ingen

regler om skatteforhold.

Ved private tilskud, der ydes til politiske

partier og enkeltkandidater både inden

for og uden for partierne, gælder således

de almindelige skattemæssige regler.

8.2. Politiske partier

Politiske partier er omfattet af skatteplig-

ten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

nr. 6.

Skattepligten efter denne bestem-

melse omfatter imidlertid alene indtæg-

ter, der erhverves af partiet ved erhvervs-

mæssig virksomhed, samt fortjeneste el-

ler tab ved afhændelse, afståelse eller op-

givelse af formuegoder, der har eller har

haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Et tilskud, der ydes til et politisk parti fra

en privatperson eller en privat virksom-

hed, vil som følge af tilskuddets ikke-er-

hvervsmæssige karakter således være

skattefrit for partiet.

8.3. Enkeltkandidater både inden for og

uden for partierne

Et privat tilskud, der ydes til en kandidat

for et parti eller til en kandidat uden for

partierne, er personlig indkomst for den

pågældende efter statsskattelovens § 4,

jf. personskattelovens § 3.

En kandidat kan ikke undgå skattepligt

ved at overføre et modtaget tilskud til et

parti.

Hvis en privatperson eller privat virk-

somhed ønsker at yde tilskud til en kan-

didat, ydes tilskuddet dog i praksis for-

mentlig til partiet, der kan kanalisere til-

skuddet ud til kandidaten til brug for

dennes politiske arbejde, uden at dette

udløser skattepligt for kandidaten.

Hvis et parti bruger et beløb til at promo-

vere en af partiets kandidater, betragtes

dette ikke som en indtægt for kandidaten,

og beløbet skal derfor ikke medregnes i

kandidatens personlige indkomst.

Det

er uden betydning, om partiet bruger et

pengebeløb eller naturalier/ydelser til at

promovere kandidaten, og ingen af de-

lene betragtes som en skattepligtig ind-

tægt for kandidaten.

Hvis derimod en tilskudsyder bruger et

pengebeløb eller naturalier/ydelser til at

promovere kandidaten, betragtes dette

som en indtægt for kandidaten, og belø-

bet henholdsvis værdien af støtte i form

af naturalier/ydelser skal derfor medreg-

nes til kandidatens personlige indkomst.

Skattepligten af private tilskud er som

udgangspunkt uafhængig af, om den en-

kelte kandidat på forhånd har givet til-

sagn om at modtage et tilskud. Skatte-

pligten er således ikke forbeholdt den si-

tuation, hvor der foreligger en aftale. I

lighed med partiet er kandidaten dog

ikke forpligtet til at modtage tilskuddet,

og et ydet pengebeløb kan f.eks. returne-

res til giveren, uden at dette udløser skat-

tepligt for kandidaten.

8.4. Tilskudsyderen

Den private tilskudsyder, herunder en

privatperson eller privat virksomhed, har

som udgangspunkt ikke fradragsret for

Jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september

2016.

Se pkt. 2 i skatteministerens besvarelse af

spørgsmål nr. 61 fra Udvalget for Forretningsor-

denen til Justitsministeriets lovforslag nr. L 243,

jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side 910.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019.

Se pkt. 3 i skatteministerens besvarelse af

spørgsmål nr. 61 fra Udvalget for Forretningsor-

denen til Justitsministeriets lovforslag nr. L 243,

jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side

910f.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

tilskud (støtte) ydet til partier. Det gæl-

der dog ikke støtte givet via f.eks. faglige

kontingenter, hvor fradragsretten følger

af ligningslovens § 13.

9. Revisionspligt og retningslinjer om

revisors uafhængighed

9.1. Revisionspligt i partiregnskabsloven

Partier, der har været opstillet til det se-

nest afholdte folketingsvalg og/eller Eu-

ropa-Parlamentsvalg, skal aflægge regn-

skab over partiets landsorganisations

indtægter og udgifter. Der henvises til af-

snit 2.1.1. om regnskabspligt.

Disse partier har siden 2017 – ud over

regnskabspligten – også været underlagt

revisionspligt. Det følger af partiregn-

skabslovens § 4, stk. 3, der har følgende

ordlyd:

”Stk.

Regnskabet skal revideres af

en revisor, der er godkendt efter revi-

sorloven.”

Om tidspunktet for revisionen bemær-

kes, at partiets ledelse senest 12 måneder

efter regnskabsårets afslutning skal ind-

sende regnskabet til Folketinget, der

fremlægger regnskabet til gennemsyn

for offentligheden, jf. partiregnskabslo-

vens § 5. Regnskabet skal derfor være re-

videret af en revisor, senest når regnska-

bet oversendes til Folketinget.

Som eksempel kan nævnes, at regnska-

bet for 2020 skal indsendes til Folketin-

get inden udgangen af 2021, og at det

derfor skal være revideret inden udgan-

gen af 2021 og inden oversendelse til

Folketinget.

9.2. Revisor, der er godkendt efter revi-

sorloven

Regnskabet skal revideres af en revisor,

der er godkendt efter revisorloven.

Det

indebærer, at revisorlovens bestemmel-

ser, herunder bestemmelserne om revi-

sors virksomhed og uafhængighed, fin-

der anvendelse.

Revisor skal udføre sine opgaver i over-

ensstemmelse med god revisorskik, her-

under udvise den nøjagtighed og hurtig-

hed, som opgavernes beskaffenhed tilla-

der. God revisorskik indebærer desuden,

at revisor skal udvise professionel skep-

sis, integritet, objektivitet, fortrolighed,

professionel adfærd, professionel kom-

petence og fornøden omhu ved udførel-

sen af opgaverne. Det følger af revisor-

lovens § 16, stk. 1.

Revisorlovens kapitel 4 indeholder reg-

ler om revisorers uafhængighed. Reg-

lerne suppleres af regler fastsat i be-

kendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 om

godkendte revisorers og revisionsvirk-

somheders uafhængighed.

Se lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019.

Se også pkt. 5 i skatteministerens besvarelse af

spørgsmål nr. 61 fra Udvalget for Forretningsor-

denen til Justitsministeriets lovforslag nr. L 243,

jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg B, side 911.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 20. november

2018 om godkendte revisorer og revisionsvirk-

somheder (revisorloven), som ændret ved § 2 i

lov nr. 1716 af 27. december 2018.

Se de specielle bemærkninger til § 4, stk. 3, i

lovforslag nr. L 198, Folketinget 2016-17.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Revisor skal være uafhængig af den virk-

somhed, som en opgave vedrører, og må

ikke være involveret i virksomhedens

beslutningstagning. Revisor er ikke uaf-

hængig, hvis der foreligger en direkte el-

ler indirekte økonomisk interesse eller et

forretnings-, ansættelsesmæssigt eller

andet forhold mellem revisor og den

virksomhed, som opgaven vedrører, som

for en velinformeret tredjemand kan

vække tvivl om revisors uafhængighed.

Det følger af revisorlovens § 24, stk. 1 og

2, og de uddybende regler, der er fastsat

i bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016

om godkendte revisorers og revisions-

virksomheders uafhængighed.

9.3. Revision af politiske partiers regn-

skaber

Revisorloven indeholder ikke regler, der

specifikt er rettet mod revision af regn-

skaber fra politiske partier. Det er derfor

revisorlovens almindelige bestemmelser,

der finder anvendelse. Der henvises til

afsnit 9.2.

Europarådets

antikorruptionsorgan,

GRECO, har anbefalet, at der udfærdiges

retningslinjer med henblik på at sikre den

nødvendige uafhængighed for de reviso-

rer, der reviderer politiske partiers regn-

skaber. Der henvises til afsnit 1.1.

Det er på denne baggrund fundet hen-

sigtsmæssigt at supplere de gældende

regler i revisorlovgivningen med to ret-

ningslinjer om revisors uafhængighed

ved revision af politiske partiers regn-

skaber. Det er partierne, der skal sikre, at

retningslinjerne er overholdt ved revisio-

nen.

9.3.1. Revisor må ikke være medlem af

partiet

I revisorloven er det ikke reguleret, hvor-

vidt revisor må være medlem af det parti,

som revisoren reviderer regnskab for.

Der vil derfor efter revisorloven ikke

være noget i vejen for, at en revisor, der

er medlem af et politisk parti, også revi-

derer regnskab for det pågældende parti,

hvis revisoren i øvrigt lever op til revi-

sorlovens krav om uafhængighed.

GRECO har imidlertid anbefalet, at der

fastsættes retningslinjer, hvorefter en re-

visor, der er medlem af et politisk parti,

ikke må revidere regnskaber fra det på-

gældende parti.

Det

henstilles

på baggrund af anbefalin-

gen fra GRECO, at regnskaber fra politi-

ske partier revideres af en revisor, der

ikke er medlem af partiet. Hvis regnska-

bet revideres af et opgaveteam, her-

iblandt en revisor, der er godkendt efter

revisorloven, hos en revisionsvirksom-

hed,

henstilles

det, at de øvrige medlem-

mer af opgaveteamet ligeledes ikke er

medlem af partiet.

En oplysning om politisk overbevisning

tilhører en særlig kategori af personop-

lysninger. En revisor er som udgangs-

punkt ikke over for sin arbejdsgiver for-

pligtet til at oplyse om sit politiske til-

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

hørsforhold, medmindre det kan have be-

tydning for, om revisoren opfylder kra-

vet om uafhængighed i revisorloven.

En revisor, der får til opgave at revidere

et regnskab fra et politisk parti, er således

som udgangspunkt ikke over for sin ar-

bejdsgiver forpligtet til at oplyse om

medlemskab af det pågældende parti el-

ler til at afvise opgaven på baggrund af

medlemsskab.

Det er derfor partiet, der skal være op-

mærksomt på at vælge en revisor, der

ikke er medlem af partiet, ligesom det er

partiet, som skal sikre, at revisor ikke på

tidspunktet for revisionen er medlem af

partiet.

Det er alene det parti, som revisoren er

medlem af, som revisoren ikke bør revi-

dere. Der vil dermed ikke være noget i

vejen for, at revisoren reviderer regnska-

ber fra andre partier, hvis revisoren i øv-

rigt lever op til revisorlovens krav om

uafhængighed.

Der vil ikke være noget i vejen for, at en

revisor, der er medlem af partiet, f.eks.

foretager en form for ”ekstra” eller ”in-

tern” revision af partiets landsorganisati-

ons regnskab, evt. uden betaling. Denne

”revision” kan dog ikke træde i stedet for

den revisionspligt, der gælder efter parti-

regnskabsloven. Der henvises til afsnit

6.4. Hvis den ”interne” revisor er ansat i

samme revisionsvirksomhed som den

eksterne revisor, kan det dog rejse nogle

uafhængighedsmæssige problemstillin-

ger, hvilket den ”interne” revisor skal

være opmærksom på. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis den ”interne” revisor har

en sådan position i revisionsvirksomhe-

den, at vedkommende kontrollerer den

eksterne revisors arbejde.

9.3.2. Tidsbegrænsning i revision

I revisorloven er det ikke reguleret, hvor

længe en revisor må revidere regnskaber

for det samme politiske parti.

Revisorloven indeholder dog en bestem-

melse, ifølge hvilken den revisor, der un-

derskriver revisionspåtegningen ved re-

vision af visse meget store nærmere de-

finerede virksomheder, senest efter 7 år

skal udskiftes for en periode af mindst 3

år. Det følger af revisorlovens § 25. Den

nævnte bestemmelse og den deraf føl-

gende forpligtelse vil formentlig aldrig

Databeskyttelsesreglerne regulerer

ikke en dataansvarligs

pligt

til at be-

handle oplysninger om en registreret.

Det forhold, at betingelserne for lovlig

behandling af personoplysninger er op-

fyldt, indebærer alene, at en dataansvar-

lig

kan

behandle oplysninger om en regi-

streret. For så vidt angår behandling af

særlige kategorier

af personoplysninger,

herunder oplysninger om politisk over-

bevisning, gælder der som udgangspunkt

et forbud mod behandling af disse oplys-

ninger, medmindre en af undtagelserne i

databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 2, er opfyldt. Der skal desuden være

et lovligt grundlag for behandling af op-

lysningerne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, ligesom de grundlæg-

gende principper for behandling af op-

lysninger i forordningens artikel 5, stk. 1,

skal være opfyldt.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

være relevant i forhold til politiske par-

tier.

GRECO har anført, at GRECO er be-

kendt med tilfælde, hvor den samme re-

visor har revideret regnskaber fra det

samme politiske parti i årtier. GRECO

har på denne baggrund anbefalet, at der

fastsættes retningslinjer, der begrænser,

hvor mange år en revisor må revidere

regnskaber fra det samme politiske parti.

Det

henstilles

på baggrund af anbefalin-

gen fra GRECO, at den revisor, der un-

derskriver revisionspåtegningen ved re-

vision af politiske partiers regnskaber,

senest efter 7 år udskiftes for en periode

af mindst 3 år.

Det vil være partierne, der skal sikre, at

denne retningslinje bliver overholdt ved

revision af partiets regnskab.

Social- og Indenrigsministeriet, den 9. juni 2020

Nikolaj Stenfalk

/ Christine Boeskov

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Bilag 1. Partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019

Bekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019 af lov om private bidrag til poli-

tiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregn-

skabsloven)

Herved bekendtgøres lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af

politiske partiers regnskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 11. august 2017, med de

ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1739 af 27. december 2018.

Private bidrag til politiske partier

§ 1.

Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har

til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som med-

lemmerne hører til, skal tilsikre, at bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i

øvrigt opkrævet over medlemskontingentet er frivilligt for det enkelte medlem.

§ 2.

Medlemmer, der ønsker at blive fritaget for at betale bidrag til politiske partier

eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig er-

klæring herom.

Stk. 2.

Foreningen skal en gang hvert år tilsende medlemmerne en blanket, der inde-

holder teksten til en sådan erklæring. Denne forpligtelse kan opfyldes ved, at blanketten

trykkes i et medlemsblad eller lignende publikation. Erklæringen skal have følgende

tekst: »Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipoliti-

ske formål i øvrigt over medlemskontingentet.« En kopi af blanketten indsendes til øko-

nomi- og indenrigsministeren tillige med dokumentation for, at blanketten er tilsendt for-

eningens medlemmer.

Stk. 3.

Erklæringen skal indsendes til foreningens revisor. Dette skal fremgå af den i

stk. 2 nævnte blanket. Erklæringer, som medlemmerne indsender til foreningen, skal

straks videresendes til foreningens revisor. Økonomi- og indenrigsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om blankettens udformning og om revisors behandling af de mod-

tagne erklæringer.

Stk. 4.

Der må ikke ske uberettiget videregivelse af oplysninger om, hvem der er frita-

get for betaling af bidrag eller har anmodet herom.

Forbud mod anonyme tilskud

§ 2 a.

Politiske partier, herunder regionale og kommunale kandidatlister, må fra en

tilskudsyder ikke modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr.

Stk. 2.

Modtager et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatliste, tilskud i

strid med stk. 1, skal partiet, herunder den regionale eller kommunale kandidatliste, re-

turnere tilskuddet til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen. Tilskud, der ikke kan

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

returneres til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos

Økonomi- og Indenrigsministeriet inden for samme frist.

Stk. 3.

En tilskudsyder, hvis tilskud er overført til en konto hos Økonomi- og Inden-

rigsministeriet, jf. stk. 2, kan, indtil 6 måneder efter at tilskuddet er overført, kræve til-

skuddet tilbagebetalt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Stk. 4.

Tilskud, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 3, tilfalder stats-

kassen.

§ 2 b.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, og som

enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3 i lov om øko-

nomisk støtte til politiske partier m.v., skal til regionsrådet indsende en erklæring med

oplysning om den samlede størrelse af anonyme tilskud, kandidatlisten har modtaget i det

foregående kalenderår, og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten

i det foregående kalenderår har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto

hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a. Erklæringen skal alene indsendes for

kalenderår, hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på over 20.000 kr., og

erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår. Regionsrådet

offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen erklæringen på regionens hjem-

meside.

Stk. 2.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelses-

valg, og som enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 4 i

lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., skal til kommunalbestyrelsen indsende

en erklæring med oplysning om den samlede størrelse af anonyme tilskud, kandidatlisten

har modtaget i det foregående kalenderår, og oplysning om den samlede størrelse af de

beløb, kandidatlisten i det foregående kalenderår har returneret til tilskudsyder henholds-

vis overført til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a. Erklæringen skal

alene indsendes for kalenderår, hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på

over 20.000 kr., og erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende ka-

lenderår. Kommunalbestyrelsen offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen

erklæringen på kommunens hjemmeside.

Politiske partiers regnskaber

§ 3.

Partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Eu-

ropa-Parlamentet, skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og

udgifter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om følgende indtægtstyper:

1) Offentlig partistøtte.

2) Kontingentindtægter.

3) Yderligere private tilskud fra private personer.

4) Renteindtægter.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

5) Tilskud fra internationale organisationer, kollektive private sammenslutninger, fag-

lige organisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger.

Stk. 2.

Såfremt et parti i regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1, fra samme private tilskudsyder

har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyde-

rens navn og adresse fremgå af regnskabet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplys-

ning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om den sam-

lede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en

konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a.

Stk. 3.

Regnskabet skal indeholde oplysning om balance og egenkapital.

Stk. 4.

Regnskabet skal indeholde oplysning om, at eventuelle indberetningspligtige

tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til folketingsvalg og regionsrådsvalg, ind-

berettes til regionsrådet, og at eventuelle indberetningspligtige tilskud til kandidater, der

er opstillet for partiet til kommunalbestyrelsesvalg, indberettes til kommunalbestyrelsen.

§ 4.

Regnskabet aflægges årligt for perioden 1. januar til 31. december.

Stk. 2.

Regnskabet skal underskrives af partiets ledelse og indeholde en erklæring om,

at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

Stk. 3.

Regnskabet skal revideres af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

§ 5.

Partiets ledelse indsender senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning en

bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget, der fremlægger regnskabet til gennemsyn for

offentligheden.

Regulering af beløb

§ 5 a.

Beløbene i § 2 a, stk. 1, § 2 b, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 2, reguleres hvert år den

1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende fi-

nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes opad til nærmeste beløb, der kan

deles med 100 kr.

Stk. 2.

Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på regulerings-

tidspunktet før afrunding.

Stk. 3.

Økonomi- og indenrigsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regulering der

skal finde sted. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2018.

Straffebestemmelser, ikrafttræden m.v.

§ 6.

Overtrædelse af § 2, stk. 4, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges foreninger (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

§ 6 a.

Den, der overtræder § 2 a, stk. 2, og den, der afgiver urigtige eller mangelfulde

oplysninger efter § 2 b, stk. 1 eller 2, eller § 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der afgiver urigtig erklæring efter § 4, stk. 2.

Stk. 3.

Der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7.

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

§ 8.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

------

Lov nr. 394 af 14. juni 1995 (Åbne partiregnskaber m.v.)

indeholder følgende ikraft-

trædelsesbestemmelse:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 1, nr. 2, har første gang virkning for regnskaber, der aflægges

for regnskabsåret 1996.

------

Lov nr. 464 af 7. juni 2001 (Straf for urigtige oplysninger i partiregnskaber)

indehol-

der følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

Loven har virkning for regnskaber, som indsendes til Folketinget efter lovens

ikrafttræden.

------

Lov nr. 712 af 8. juni 2017 (Øget åbenhed om den private økonomiske støtte til poli-

tiske partier m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 3 og 7, og § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse på anonyme

tilskud, som et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatliste, har modtaget

inden lovens ikrafttræden. For sådanne tilskud finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Stk. 3.

Lovens § 2, nr. 4, 7, 8 og 10, finder ikke anvendelse på tilskud, som en kandidat

har modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne tilskud finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 5, finder første gang anvendelse på regnskaber, der skal aflægges

for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2017.

------

Lov nr. 1739 af 27. december 2018 (Ændring af antallet af danske medlemmer af Eu-

ropa-Parlamentet, forbud mod ens listebetegnelser, valgret til Europa-Parlamentsvalg til

udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, sikring af

udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet,

lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og

regionsrådet m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2-4.

(Udelades)

Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 7. februar 2019

Nikolaj Stenfalk

/ Christine Boeskov

Officielle noter

Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 4. pkt., og § 3, stk. 2 og 3.

Loven er kundgjort i Lovtidende den 14. juni 1995.

Lovændringen vedrører § 6, stk. 2, og § 6 a.

Lovændringen ved § 1 i lov nr. 712 af 8. juni 2017 vedrører lovens populærtitel, §§ 2 a

og 2 b, § 3, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, § 4, stk. 3, § 5 a og § 6 a, stk. 1.

Lovændringen ved § 4 i lov nr. 1739 af 27. december 2018 vedrører overskriften efter

§ 2.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Bilag 2. Partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017

Bekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017 af lov om økonomisk støtte til

politiske partier m.v. (partistøtteloven)

Herved bekendtgøres lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1291 af 8. december 2006, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1742

af 22. december 2015 og § 2 i lov nr. 712 af 8. juni 2017.

Generelle bestemmelser

§ 1.

Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet såvel på landsplan som

på regionalt og kommunalt plan.

Stk. 2.

Ved politisk arbejde forstås i denne lov enhver aktivitet, der tager sigte på at

fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat af en

folkeafstemning her i landet ved

1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,

2) at etablere og drive organisationer,

3) at samarbejde med andre organisationer eller

4) på anden måde.

Stk. 3.

Tilskud, der udbetales i henhold til denne lov, skal anvendes til politisk arbejde

her i landet, der retter sig mod tilskudsmodtagerens organisation eller medlemmer eller

mod andre organisationer inden for eller uden for det pågældende område eller mod væl-

gerne inden for det pågældende område.

Stk. 4.

I det omfang der påregnes udbetalt eller er udbetalt støtte til politisk arbejde i

henhold til anden lovgivning, kan udgifterne hertil ikke medregnes ved opgørelse efter

denne lov af, hvilke udgifter der påregnes afholdt henholdsvis er afholdt til politisk ar-

bejde. Tilsvarende gælder i det omfang, andre tilskud, der udbetales i henhold til denne

lov, påregnes anvendt eller er anvendt til politisk arbejde.

Støtteberettigede og støttens størrelse

§ 2.

Et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, har ret til tilskud til

partiets politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kr. for hver stemme,

partiet har fået ved valget, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

En kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte fol-

ketingsvalg, har ret til tilskud til sit politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt

22,30 kr. for hver stemme, kandidaten har fået ved valget, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Der ydes ikke tilskud til partier og kandidater uden for partierne, der har fået

færre end 1.000 stemmer ved valget.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

§ 3.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, har ret til

tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i regionen. Tilskuddet udgør årligt 2,50 kr. for

hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Der ydes ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 500 stemmer ved

valget, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik

i et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået

500 stemmer eller derover.

§ 4.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg,

har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt

4 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Der ydes ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i

Københavns Kommune 500 stemmer, ved valget, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik

i et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået

100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover.

Støtte fra staten

§ 5.

Partier og kandidater uden for partierne, der ønsker at modtage tilskud efter § 2,

skal indgive ansøgning herom til økonomi- og indenrigsministeren, der afgør, om betin-

gelserne for at yde tilskud er opfyldt.

Stk. 2.

Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår, hvor der ønskes udbetalt

tilskud, og inden udgangen af dette kalenderår. Ansøgningen underskrives af formanden

for partiets landsorganisation henholdsvis af kandidaten uden for partierne.

Stk. 3.

Tilskud udbetales til partiets landsorganisation henholdsvis kandidaten uden for

partierne på en konto i et pengeinstitut, hvorom der gives oplysning i forbindelse med

ansøgningen.

§ 6.

Tilskud efter § 2 udbetales for et kalenderår. Tilskud udbetales første gang for

kalenderåret efter det kalenderår, hvor folketingsvalget blev afholdt, jf. dog stk. 2, og

sidste gang for det kalenderår, hvor næste folketingsvalg afholdes.

Stk. 2.

Har tilskudsmodtageren ikke deltaget i det foregående folketingsvalg eller ikke

fået mindst 1000 stemmer ved dette valg, udbetales tilskud efter § 2 første gang for den

resterende del af det kalenderår, hvor folketingsvalget blev afholdt. Tilskuddet udbetales

med en forholdsmæssig del af det årlige tilskudsbeløb, regnet fra udgangen af den måned,

hvor folketingsvalget blev afholdt.

Stk. 3.

Tilskud udbetales på én gang, jf. dog § 7, stk. 3, når økonomi- og indenrigsmi-

nisteren har konstateret, at betingelserne for at udbetale tilskud er opfyldt. Tilskud kan

dog ikke udbetales forud for det kalenderår, det vedrører.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

§ 7.

Udbetaling af tilskud efter § 2 kan kun ske i det omfang, tilskudsmodtageren på-

regner at afholde udgifter til politisk arbejde her i landet i det kalenderår, tilskuddet ved-

rører.

Stk. 2.

Udbetaling af tilskud efter § 2 er betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt

en erklæring til økonomi- og indenrigsministeren om, hvilke udgifter der mindst påregnes

afholdt til politisk arbejde her i landet i det kalenderår, tilskuddet vedrører. Erklæringen

indsendes inden udgangen af det kalenderår, erklæringen vedrører. § 5, stk. 2, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Stk. 3.

Er der i medfør af stk. 1 udbetalt et tilskud, der er mindre end tilskuddet efter §

2, kan der indgives supplerende ansøgning i det kalenderår, tilskuddet vedrører. Udbeta-

ling af tilskud efter supplerende ansøgning kan kun ske i det i stk. 1 nævnte omfang og er

betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en supplerende erklæring som nævnt i stk.

2 til økonomi- og indenrigsministeren. Supplerende ansøgning og supplerende erklæring

indsendes inden udgangen af det kalenderår, ansøgningen og erklæringen vedrører. § 5,

stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af supplerende ansøgning og

supplerende erklæring.

§ 7 a.

Har tilskudsmodtageren modtaget tilskud efter § 2 for et eller flere foregående

kalenderår, er det en betingelse for at få udbetalt det fulde tilskud, jf. § 7, stk. 1, for det

aktuelle kalenderår, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde her i landet i det

seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, mindst svarer til det fulde tilskud for dette

kalenderår. Dette gælder dog ikke, hvis det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget,

ligger forud for det kalenderår, hvor det foregående folketingsvalg blev afholdt.

Stk. 2.

Svarer de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde her i landet i det i stk. 1

nævnte seneste kalenderår, kun delvis til det fulde tilskud for dette kalenderår, fradrages

et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 2

for det aktuelle kalenderår.

Stk. 3.

Har tilskudsmodtageren modtaget tilskud efter § 2 for et eller flere foregående

kalenderår, er udbetaling af tilskud for det aktuelle kalenderår, bortset fra helt særlige

tilfælde, alene betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en erklæring til økonomi-

og indenrigsministeren om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde her i

landet i det i stk. 1 nævnte seneste kalenderår. Erklæringen indsendes inden udgangen af

det aktuelle kalenderår. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse

af denne erklæring.

§ 7 b.

For politiske partier, der er omfattet af § 3 i lov om private bidrag til politiske

partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, er udbetaling af tilskud efter §

2 i denne lov betinget af, at det seneste regnskab, partiet efter lov om private bidrag til

politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber er forpligtet til at af-

lægge, er indsendt til økonomi- og indenrigsministeren, og at regnskabet indeholder de

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

oplysninger, der kræves efter § 3 i den nævnte lov. Regnskabet indsendes inden udgangen

af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud.

Stk. 2.

For de i stk. 1 nævnte partier er udbetaling af tilskud efter § 2 ligeledes betinget

af, at en revisor, der er godkendt efter revisorloven, ved attestation af den i § 7 a, stk. 3,

nævnte erklæring bekræfter, at de udgifter, der mindst er afholdt til politisk arbejde her i

landet i det i § 7 a, stk. 1, nævnte seneste kalenderår, svarer til det i erklæringen angivne.

§ 7 c.

Rigsrevisor kan direkte fra en modtager af tilskud efter § 2 kræve forelagt til

gennemgang regnskabsmateriale vedrørende det ydede tilskud efter § 2, som efter rigsre-

visors skøn er af betydning for gennemgangen af, om betingelserne for tilskud efter denne

lov er opfyldt, og om tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med denne lov. I øvrigt

finder lov om revisionen af statens regnskaber m.m. anvendelse på gennemgangen efter

1. pkt., bortset fra § 4, § 6, stk. 1, § 16, § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2.

§ 7 d.

Udbetaling af tilskud efter § 2, stk. 2, til kandidater uden for partierne er endvi-

dere betinget af, at kandidaten har indsendt en erklæring til økonomi- og indenrigsmini-

steren med oplysning om, hvorvidt kandidaten fra samme private tilskudsyder har mod-

taget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Er dette tilfældet, skal

tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning

om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten.

Erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt til-

skud.

Stk. 2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør inden for en rimelig frist efter

modtagelsen på ministeriets hjemmeside de erklæringer, ministeriet har modtaget efter

stk. 1.

Støtte fra regionen

§ 8.

Kandidatlister, der ønsker at modtage tilskud efter § 3, skal indgive ansøgning

herom til regionsrådet, der afgør, om betingelserne for at yde tilskud er opfyldt.

Stk. 2.

Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår, hvor der ønskes udbetalt

tilskud, og inden udgangen af dette kalenderår. Er der efter § 44, stk. 1, i lov om kommu-

nale og regionale valg sket anmeldelse af, hvilken forening eller hvilke vælgere i regionen

der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud, underskri-

ves ansøgningen af en repræsentant for den angivne forening eller af en af de angivne

vælgere. Er der ikke sket en sådan anmeldelse, underskrives ansøgning for kandidatlister

for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til

folketingsvalg, af en repræsentant for vedkommende partiorganisation. Ansøgning for

andre kandidatlister, der ikke har foretaget en sådan anmeldelse, underskrives af den per-

son, der er nævnt i § 23 a i lov om kommunale og regionale valg eller af en anden person,

der er berettiget til at optræde som repræsentant for kandidatlisten.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Stk. 3.

Er der efter § 44, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg sket anmeldelse

af, hvilken forening eller hvilke vælgere i regionen der er berettiget til på kandidatlistens

vegne at ansøge om og modtage tilskud, udbetales tilskud til den angivne forening hen-

holdsvis den person, der i overensstemmelse med stk. 2, 2. pkt., har underskrevet ansøg-

ningen, på en konto i et pengeinstitut, hvorom der gives oplysning i forbindelse med an-

søgningen. Er der ikke sket en sådan anmeldelse, udbetales tilskud til en kandidatliste for

et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folke-

tingsvalg, til vedkommende partiorganisation på en konto i et pengeinstitut, hvorom der

gives oplysning i forbindelse med ansøgningen. Tilskud til andre kandidatlister, der ikke

har foretaget en sådan anmeldelse, udbetales til den person, der i overensstemmelse med

stk. 2, 4. pkt., har underskrevet ansøgningen, på en konto i et pengeinstitut, hvorom der

gives oplysning i forbindelse med ansøgningen.

§ 9.

Tilskud efter § 3 udbetales for et kalenderår. Tilskud udbetales første gang for

kalenderåret efter det kalenderår, hvor regionsrådsvalget blev afholdt, og sidste gang for

det kalenderår, hvor næste regionsrådsvalg afholdes.

Stk. 2.

Tilskud for et kalenderår udbetales på én gang, jf. dog § 10, stk. 3, når regions-

rådet har konstateret, at betingelserne for at udbetale tilskud er opfyldt. Tilskud kan dog

ikke udbetales forud for det kalenderår, det vedrører.

§ 10.

Udbetaling af tilskud efter § 3 kan kun ske i det omfang, tilskudsmodtageren

påregner at afholde udgifter til politisk arbejde i regionen i det kalenderår, tilskuddet ved-

rører.

Stk. 2.

Udbetaling af tilskud efter § 3 er betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt

en erklæring til regionsrådet om, hvilke udgifter der mindst påregnes anvendt til politisk

arbejde i regionen i det kalenderår, tilskuddet vedrører. Erklæringen indsendes inden ud-

gangen af det kalenderår, erklæringen vedrører. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Stk. 3.

Er der i medfør af stk. 1 udbetalt et tilskud, der er mindre end tilskuddet efter §

3, kan der indgives supplerende ansøgning i det kalenderår, tilskuddet vedrører. Udbeta-

ling af tilskud efter supplerende ansøgning kan kun ske i det i stk. 1 nævnte omfang og er

betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en supplerende erklæring som nævnt i stk.

2 til regionsrådet. Supplerende ansøgning og supplerende erklæring indsendes inden ud-

gangen af det kalenderår, ansøgningen og erklæringen vedrører. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af supplerende ansøgning og supplerende

erklæring.

§ 10 a.

Har tilskudsmodtageren modtaget tilskud efter § 3 for et eller flere foregående

kalenderår, er det en betingelse for at få udbetalt det fulde tilskud, jf. § 10, stk. 1, for det

aktuelle kalenderår, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i regionen i det seneste

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

kalenderår, hvor tilskud er modtaget, mindst svarer til det fulde tilskud for dette kalen-

derår. Dette gælder dog ikke, hvis det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, ligger

forud for det kalenderår, hvor det foregående regionsrådsvalg blev afholdt.

Stk. 2.

Svarer de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i regionen i det i stk. 1

nævnte seneste kalenderår, kun delvis til det fulde tilskud for dette kalenderår, fradrages

et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 3

for det aktuelle kalenderår.

Stk. 3.

Har tilskudsmodtageren modtaget tilskud efter § 3 for et eller flere foregående

kalenderår, er udbetaling af tilskud for det aktuelle kalenderår, bortset fra helt særlige

tilfælde, alene betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en erklæring til regionsrå-

det om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i regionen i det i stk. 1

nævnte seneste kalenderår. Erklæringen indsendes inden udgangen af det aktuelle kalen-

derår. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæ-

ring.

§ 10 b.

Udbetaling af tilskud efter § 3 er betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt

en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren, jf. også

stk. 2, i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller

flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskuds-

yderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om

den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om den samlede stør-

relse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos

Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a i lov om private bidrag til politiske partier og

offentliggørelse af politiske partiers regnskaber. Erklæringen indsendes inden udgangen

af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Stk. 2.

Er tilskudsmodtageren den regionale organisation for et parti, der er omfattet af

§ 8, stk. 2, 3. pkt., skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, tillige omfatte partiets øvrige

organisationer, herunder kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset

fra partiets kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkom-

mende kommuner, jf. § 11 d, stk. 2.

Stk. 3.

Udbetaling af tilskud efter § 3 er endvidere betinget af, at tilskudsmodtageren

har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt kandidater, der

opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg, fra samme private tilskudsyder har

modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Er dette tilfældet, skal

tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken kandidat til-

skuddet er ydet til. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede stør-

relse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for

tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg. Erklæringen skal omfatte samtlige kandidater,

der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg, og erklæringen skal indeholde

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

oplysning herom. Erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der øn-

skes udbetalt tilskud. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse

af denne erklæring.

Stk. 4.

Er tilskudsmodtageren den regionale organisation for et parti, der er omfattet af

§ 8, stk. 2, 3. pkt., skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, tillige omfatte samtlige

kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til folketingsvalg.

Stk. 5.

Opstiller en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg

eller folketingsvalg, tillige til kommunalbestyrelsesvalg, skal erklæringen efter stk. 3 til-

lige omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget til brug for kommunalbestyrel-

sesvalget.

Stk. 6.

Kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg eller folke-

tingsvalg og eventuelt tillige til kommunalbestyrelsesvalg, jf. stk. 5, skal efter anmodning

fra tilskudsmodtageren inden for en af tilskudsmodtageren fastsat frist indberette oplys-

ninger om de modtagne tilskud, der skal afgives erklæring om, jf. stk. 3-5, til tilskuds-

modtageren.

Stk. 7.

Regionsrådet offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen på regio-

nens hjemmeside de erklæringer, regionsrådet har modtaget efter stk. 1-5.

Støtte fra kommunen

§ 11.

Kandidatlister, der ønsker at modtage tilskud efter § 4, skal indgive ansøgning

herom til kommunalbestyrelsen, der afgør, om betingelserne for at yde tilskud er opfyldt.

Stk. 2.

Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår, hvor der ønskes udbetalt

tilskud, og inden udgangen af dette kalenderår. Er der efter § 44, stk. 1, i lov om kommu-

nale og regionale valg sket anmeldelse af, hvilken forening eller hvilke vælgere i kom-

munen der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud,

underskrives ansøgningen af en repræsentant for den angivne forening eller af en af de

angivne vælgere. Er der ikke sket en sådan anmeldelse, underskrives ansøgning for kan-

didatlister for et parti, der pr. 1. august i det seneste kommunale valgår var opstillingsbe-

rettiget til folketingsvalg, af en repræsentant for vedkommende partiorganisation. Ansøg-

ning for andre kandidatlister, der ikke har foretaget en sådan anmeldelse, underskrives af

den person, der er nævnt i § 23 a i lov om kommunale og regionale valg eller af en anden

person, der er berettiget til at optræde som repræsentant for kandidatlisten.

Stk. 3.

Er der efter § 44, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg sket anmeldelse

af, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen der er berettiget til på kandidatli-

stens vegne at ansøge om og modtage tilskud, udbetales tilskud til den angivne forening

henholdsvis den person, der i overensstemmelse med stk. 2, 2. pkt., har underskrevet an-

søgningen, på en konto i et pengeinstitut, hvorom der gives oplysning i forbindelse med

ansøgningen. Er der ikke sket en sådan anmeldelse, udbetales tilskud til en kandidatliste

for et parti, der pr. 1. august i det seneste kommunale valgår var opstillingsberettiget til

folketingsvalg, til vedkommende partiorganisation på en konto i et pengeinstitut, hvorom

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

der gives oplysning i forbindelse med ansøgningen. Tilskud til andre kandidatlister, der

ikke har foretaget en sådan anmeldelse, udbetales til den person, der i overensstemmelse

med stk. 2, 4. pkt., har underskrevet ansøgningen, på en konto i et pengeinstitut, hvorom

der gives oplysning i forbindelse med ansøgningen.

§ 11 a.

Tilskud efter § 4 udbetales for et kalenderår. Tilskud udbetales første gang for

kalenderåret efter det kalenderår, hvor kommunalbestyrelsesvalget blev afholdt, og sidste

gang for det kalenderår, hvor næste kommunalbestyrelsesvalg afholdes.

Stk. 2.

Tilskud for et kalenderår udbetales på én gang, jf. dog § 11 b, stk. 3, når kom-

munalbestyrelsen har konstateret, at betingelserne for at udbetale tilskud er opfyldt. Til-

skud kan dog ikke udbetales forud for det kalenderår, det vedrører.

§ 11 b.

Udbetaling af tilskud efter § 4 kan kun ske i det omfang, tilskudsmodtageren

påregner at afholde udgifter til politisk arbejde i kommunen i det kalenderår, tilskuddet

vedrører.

Stk. 2.

Udbetaling af tilskud efter § 4 er betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt

en erklæring til kommunalbestyrelsen om, hvilke udgifter der mindst påregnes afholdt til

politisk arbejde i kommunen i det kalenderår, tilskuddet vedrører. Erklæringen indsendes

inden udgangen af det kalenderår, erklæringen vedrører. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Stk. 3.

Er der i medfør af stk. 1 udbetalt et tilskud, der er mindre end tilskuddet efter §

4, kan der indgives supplerende ansøgning i det pågældende kalenderår. Udbetaling af

tilskud efter supplerende ansøgning kan kun ske i det i stk. 1 nævnte omfang og er betin-

get af, at tilskudsmodtageren har indsendt en supplerende erklæring som nævnt i stk. 2 til

kommunalbestyrelsen. Supplerende ansøgning og supplerende erklæring indsendes inden

udgangen af det kalenderår, ansøgningen og erklæringen vedrører. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af supplerende ansøgning og supplerende

erklæring.

§ 11 c.

Har tilskudsmodtageren modtaget tilskud efter § 4 for et eller flere foregående

kalenderår, er det en betingelse for at få udbetalt det fulde tilskud, jf. § 11 b, stk. 1, for

det aktuelle kalenderår, at de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i kommunen i det

seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget, mindst svarer til det fulde tilskud for dette

kalenderår. Dette gælder dog ikke, hvis det seneste kalenderår, hvor tilskud er modtaget,

ligger forud for det kalenderår, hvor det foregående kommunalbestyrelsesvalg blev af-

holdt.

Stk. 2.

Svarer de udgifter, der er afholdt til politisk arbejde i kommunen i det i stk. 1

nævnte seneste kalenderår, kun delvis til det fulde tilskud for dette kalenderår, fradrages

et beløb svarende til det ikke anvendte tilskudsbeløb ved udbetaling af tilskud efter § 4

for det aktuelle kalenderår.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Stk. 3.

Har tilskudsmodtageren modtaget tilskud efter § 4 for et eller flere foregående

kalenderår, er udbetaling af tilskud for det aktuelle kalenderår, bortset fra helt særlige

tilfælde, alene betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt en erklæring til kommu-

nalbestyrelsen om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde i kommunen i

det i stk. 1 nævnte seneste kalenderår. Erklæringen indsendes inden udgangen af det ak-

tuelle kalenderår. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af

denne erklæring.

§ 11 d.

Udbetaling af tilskud efter § 4 er betinget af, at tilskudsmodtageren har indsendt

en erklæring til kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren,

jf. også stk. 2, i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget

et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal

tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning

om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om den samlede

størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto

hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a i lov om private bidrag til politiske partier

og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber. Erklæringen indsendes inden udgan-

gen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., finder til-

svarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Stk. 2.

Er tilskudsmodtageren kommuneorganisationen for et parti, der er omfattet af

§ 11, stk. 2, 3. pkt., skal de oplysninger, der svarer til de oplysninger, der er nævnt i stk.

1, tillige omfatte eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommune.

Stk. 3.

Udbetaling af tilskud efter § 4 er endvidere betinget af, at tilskudsmodtageren

har indsendt en erklæring til kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvorvidt kandida-

ter, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg, fra samme private

tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Er

dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses,

hvilken kandidat tilskuddet er ydet til. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning

om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater,

der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg. Erklæringen skal om-

fatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelses-

valg, og erklæringen skal indeholde oplysning herom. Erklæringen indsendes inden ud-

gangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring.

Stk. 4.

Opstiller en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbesty-

relsesvalg, tillige til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, skal erklæringen efter stk. 3 ikke

omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget, og som skal indberettes efter § 10

b, stk. 3, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg,

skal efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for en af tilskudsmodtageren fastsat

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

frist indberette oplysninger om de modtagne tilskud, der skal afgives erklæring om, jf.

stk. 3 og 4, til tilskudsmodtageren.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen

på kommunens hjemmeside de erklæringer, kommunalbestyrelsen har modtaget efter stk.

1-4.

Klagebestemmelse

§ 12.

Afgørelser efter §§ 8-11 d kan indbringes for økonomi- og indenrigsministeren.

Regulering af beløb

§ 12 a.

Beløbene i § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 7 d, stk. 1, § 10 b, stk. 1 og

3, og § 11 d, stk. 1 og 3, reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbene afrundes opad til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre. Beløbene i § 7 d,

stk. 1, § 10 b, stk. 1 og 3, og § 11 d, stk. 1 og 3, afrundes dog opad til nærmeste beløb,

der kan deles med 100 kr.

Stk. 2.

Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på regulerings-

tidspunktet før afrunding.

Stk. 3.

Økonomi- og indenrigsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regulering der

skal finde sted. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2018.

Andre bestemmelser

§ 13.

Udbetalinger efter denne lov medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

§ 14.

Udgifterne til tilskud efter § 2 afholdes af statskassen. Udgifterne til tilskud efter

§§ 3 og 4 afholdes af henholdsvis regionerne og kommunerne.

Straffebestemmelser

§ 14 a.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den,

der afgiver urigtig erklæring efter § 7, stk. 2 og 3, § 7 a, stk. 3, § 10, stk. 2 og 3, § 10 a,

stk. 3, § 11 b, stk. 2 og 3, og § 11 c, stk. 3, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2.

Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 d, stk. 1, § 10

b eller § 11 d, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3.

Der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15.

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2-4.

(Udelades)

§ 16.

Bestemmelserne i §§ 3, 4 og 8-12 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

------

Lov nr. 457 af 7. juni 2001 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser samt be-

stemmelse om Færøerne og Grønland:

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2001 og har første gang virkning for tilskudsbeløb, der

udbetales for kalenderåret 2002.

§3

Stk. 1.

§ 1, nr. 5-9, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1, nr. 10, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som

de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger

------

Lov nr. 1048 af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 1, nr. 1, har første gang virkning for tilskudsbeløb, der udbe-

tales for kalenderåret 2005. Det i § 1, nr. 1, nævnte tilskudsbeløb reguleres første gang

den 1. januar 2004 som angivet i § 4 a i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

Stk. 3.

For tilskudsbeløb, der udbetales for kalenderåret 2003, udgør de i § 1, nr. 1,

nævnte årlige tilskudsbeløb 23,30 kr. For tilskudsbeløb, der udbetales for kalenderåret

2004, udgør de i § 1, nr. 1, nævnte årlige tilskudsbeløb 22,80 kr.

Stk. 4.

Det i stk. 3, 2. pkt., angivne tilskudsbeløb reguleres den 1. januar 2004 som

angivet i § 4 a i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

------

Lov nr. 537 af 24. juni 2005, der i kapitel 5 bl.a. ændrer §§ 1, 3, 4, 8-10, 10 a, 10 b, 11

og 14 samt overskriften før § 8, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbe-

stemmelser:

§ 85

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 37 og kapitel 5 træ-

der dog i kraft den 1. januar 2007.

§§ 86-89

(Udelades)

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

§ 90

Stk. 1.

Ændringerne i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. § 80, har

virkning for tilskudsbeløb, der ydes for kalenderåret 2007 og senere kalenderår. Tilskud

fra regioner og kommuner for kalenderårene 2007, 2008 og 2009 ydes på grundlag af

stemmetallene ved valgene til regionsråd og kommunalbestyrelser den 15. november

2005.

Stk. 2.

Tilskud fra amtskommuner og kommuner for kalenderåret 2006 ydes efter de

før den 1. januar 2007 gældende regler i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

på grundlag af stemmetallene ved valgene til amtsråd og kommunalbestyrelser den 20.

november 2001. Tilskud fra de kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning den 1.

januar 2007, ydes dog for kalenderåret 2006 efter de før den 1. januar 2007 gældende

regler i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. på grundlag af stemmetallene

ved valgene til de nævnte kommunalbestyrelser den 15. november 2005.

§ 91

(Udelades)

------

Lov nr. 1742 af 22. december 2015, hvis § 4 ændrer § 8, stk. 2, 4. pkt., og § 11, stk. 2,

4. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§5

Loven træder i kraft den 1. april 2016.

------

Lov nr. 712 af 8. juni 2017, hvis § 2 indsætter lovens populærtitel, ophæver § 4 a,

ændrer § 7 b, stk. 2, indsætter § 7 d, ændrer § 10 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, indsætter §

10 b, stk. 3-7, ændrer § 11 d, stk. 1, 3. pkt., indsætter § 11 d, stk. 3-6, indsætter § 12 a og

ændrer § 14 a, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser samt bestemmel-

ser om Færøerne og Grønland:

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 3 og 7, og § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse på anonyme til-

skud, som et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatliste, har modtaget in-

den lovens ikrafttræden. For sådanne tilskud finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

L 216 - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om vejledning om partistøtte fra indenrigs og sundhedsministeren

Stk. 3.

Lovens § 2, nr. 4, 7, 8 og 10, finder ikke anvendelse på tilskud, som en kandi-

dat har modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne tilskud finder de hidtil gæl-

dende regler anvendelse.

Stk. 4.

(Udelades)

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 1, 2, 3, 9 og 10, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 11. august 2017

P.M.V.

Nikolaj Stenfalk

/ Christine Boeskov

Officielle noter

Bekendtgjort den 25. juni 2005.