Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 219 , L 219 A , L 219 B
Offentligt
3025207_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05373
3709180
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og
retsplejeloven (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.)
(L 219)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven
(Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.) (L 219),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om politiet på efterforskningsstadiet i straffesager, f.eks. terrorsager, hvor der er udsigt til påstand om frakendelse af indfødsret ved tiltalerejsningen, allerede i forbindelse med ransagning og visitation i sagens indledende efterforskning kan beslaglægge pas
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven (Politiets fysiske
inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang
til tv-overvågningsmateriale m.v.) (L 219):
”Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget i tilstrækkeligt
omfang tilvejebringer hjemmel til, at politiet på
efterforskningsstadiet i straffesager, f.eks. terrorsager, hvor der
er udsigt til påstand om frakendelse af indfødsret ved
tiltalerejsningen, allerede i forbindelse med ransagning og
visitation i sagens indledende efterforskning kan beslaglægge
pas med henblik på efterfølgende konfiskation eller inddragelse
i forbindelse med dom, hvor indfødsretten bliver frakendt? Vil
ministeren i afkræftende fald fremsætte eller yde teknisk bistand
til og støtte et ændringsforslag, der tilvejebringer fornøden
lovhjemmel hertil?”
Svar:
1.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1.1, kan politiet efter paslovens
§ 2 i en række tilfælde nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller
inddrage et allerede udstedt pas i en række tilfælde. Det er eksempelvis
muligt for politiet at nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller
inddrage et allerede udstedt pas, når der er rejst sigtelse mod den
pågældende for et strafbart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf,
og der på grund af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund
til at antage, at han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller
forbliven i udlandet, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er også muligt for
politiet at nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et
allerede udstedt pas, når der er grund til at antage, at den pågældende har til
hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Det beror på en konkret vurdering, om betingelserne efter paslovens § 2, stk.
1, nr. 1 eller 4, er opfyldt.
Der er således allerede i dag regler i pasloven, der efter omstændighederne
gør det muligt for politiet at inddrage et pas på efterforskningsstadiet af en
straffesag, og der er ikke med lovforslaget lagt op til at udvide muligheden
herfor yderligere.
Side 2/6
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om politiet på efterforskningsstadiet i straffesager, f.eks. terrorsager, hvor der er udsigt til påstand om frakendelse af indfødsret ved tiltalerejsningen, allerede i forbindelse med ransagning og visitation i sagens indledende efterforskning kan beslaglægge pas
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, har Rigspolitiet oplyst, at det
efter Rigspolitiets opfattelse vil være hensigtsmæssigt med større klarhed
over de retlige rammer i forbindelse med politiets opgaver i forhold til at
inddrage pas. Med lovforslaget lægges der på den baggrund for det første
op til, at der indføres en udtrykkelig hjemmel for politiet til at inddrage pas
i de tilfælde, hvor grundlaget for udstedelsen ikke længere består, eller hvor
passet er uretmæssigt udstedt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at den foreslåede
bestemmelse vil være en udtrykkelig hjemmel for politiet til at inddrage pas
fra personer, som ikke længere er danske statsborgere, eller som aldrig har
været danske statsborgere. Med bestemmelsen vil det være muligt for
politiet at inddrage pas fra personer, som har fået frakendt deres indfødsret
ved dom efter indfødsretslovens § 8 A, stk. 1 eller stk. 2, eller § 8 B, stk. 1.
Derudover vil politiet få mulighed for at inddrage pas fra personer, som
administrativt har fået frataget deres indfødsret efter § 8 B, stk. 3, i
indfødsretsloven, har fortabt deres indfødsret i medfør af § 8, stk. 1, i
indfødsretsloven, eller hvor personen har løst sig fra sit danske
statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 9. Den foreslåede bestemmelse vil
også betyde, at politiet får hjemmel til at inddrage pas fra personer, hvor
passet er uretmæssigt udstedt. Dette vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor
en person fremgår af lov om indfødsrets meddelelse og har fået udstedt et
dansk pas, men hvor personen alligevel ikke opfylder betingelserne for at
opnå indfødsret. Personen har således ikke fået dansk indfødsret, og det
udstedte pas vil være ugyldigt (nullitet). Den foreslåede bestemmelse vil
også kunne omfatte de tilfælde, hvor et pas ved en fejl er blevet udstedt til
en person, hvor der ikke er hjemmel til at udstede passet, som ikke har dansk
statsborgerskab.
Med lovforslaget lægges der for det andet op til at fastsætte klare rammer
for politiets muligheder for at foretage visse indgreb for at håndhæve
politiets afgørelser om inddragelse efter bl.a. paslovens § 2, stk. 1.
Med lovforslaget lægges der derfor op til at indføre hjemmel til, at politiet,
hvis det skønnes nødvendigt for fysisk at inddrage et pas efter paslovens §
2, stk. 1 eller 2, og politiet har grund til at antage, at passet befinder sig dér,
hvor de vil foretage et indgreb, til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til boliger, lokaliteter og transportmidler, der
anvendes af en person, som har fået inddraget sit pas, samt besigtige
Side 3/6
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om politiet på efterforskningsstadiet i straffesager, f.eks. terrorsager, hvor der er udsigt til påstand om frakendelse af indfødsret ved tiltalerejsningen, allerede i forbindelse med ransagning og visitation i sagens indledende efterforskning kan beslaglægge pas
personens ydre, herunder foretage visitation af personens tøj og genstande.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
Der vil i disse tilfælde være tale om et tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen, hvorfor reglerne om fremgangsmåden ved gennemførsel
af tvangsindgreb og forholdet til strafferetsplejen i retssikkerhedsloven
finder anvendelse. Retssikkerhedslovens regler indebærer bl.a., at
husundersøgelse kun anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet
med indgrebet.
Det vil således bero på en konkret vurdering, om betingelserne for at
foretage et indgreb efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr.
3, er opfyldt.
Som det fremgår ovenfor er der således allerede i dag regler i pasloven, der
efter omstændighederne gør det muligt for politiet at inddrage et pas på
efterforskningsstadiet af en straffesag, og jeg kan på den baggrund ikke
støtte ændringsforslaget.
2.
Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med besvarelsen er foretaget en
vurdering af, om en udvidelse af paslovens § 2, stk. 1, som foreslået i
spørgsmålet, vil rejse spørgsmål i forhold til Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til at færdes
frit og til frit at vælge opholdssted samt EMRK artikel 8 om retten til
privatliv og familieliv.
Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på følgende
måde:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.
og retsplejeloven
(Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale) (L 219)
Ændringsforslag
Side 4/6
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om politiet på efterforskningsstadiet i straffesager, f.eks. terrorsager, hvor der er udsigt til påstand om frakendelse af indfødsret ved tiltalerejsningen, allerede i forbindelse med ransagning og visitation i sagens indledende efterforskning kan beslaglægge pas
Af (…) tiltrådt af (…):
Til § 1
1.
Før nr. 1 indsættes:
»01. I
§ 2, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) når den pågældende er mistænkt i en straffesag for at have begået en
strafbar handling, der kan medføre frakendelse af indfødsretten.««.
[Udvidelse af anvendelsesområdet for paslovens § 2, stk. 1]
Bemærkninger
Til nr. x
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i lovforslagets § 1 tilføjes en
ændring af paslovens § 2, stk. 1. Efter paslovens § 2, stk. 1, kan politiet i en
række tilfælde nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller inddrage
et allerede udstedt pas.
Det foreslås at tilføje, at politiet kan nægte at udstede pas til en dansk
statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældende er
mistænkt i en straffesag for at have begået en strafbar handling, der kan
medføre frakendelse af indfødsretten.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at politiet kan nægte at udstede pas
til en dansk statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, såfremt en
dansk statsborger er mistænkt for at have begået en strafbar handling, der
vil kunne danne grundlag for, at pågældende frakendes sin indfødsret efter
indfødsretslovens § 8 B.
Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, som dømmes for en
strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin
danske indfødsret, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en
handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af
Side 5/6
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om politiet på efterforskningsstadiet i straffesager, f.eks. terrorsager, hvor der er udsigt til påstand om frakendelse af indfødsret ved tiltalerejsningen, allerede i forbindelse med ransagning og visitation i sagens indledende efterforskning kan beslaglægge pas
udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske indfødsret,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Den foreslåede bestemmelse vil også være omfattet af den foreslåede § 2 d,
stk. 1, i pasloven, som er beskrevet i lovforslagets § 1, nr. 3. Det vil betyde,
at politiet, hvis det skønnes nødvendigt for fysisk at inddrage et pas, når den
pågældende er mistænkt i en straffesag for at have begået en strafbar
handling, der kan medføre frakendelse af indfødsretten, og politiet har grund
til at antage, at passet befinder sig dér, hvor de vil foretage et indgreb, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse vil kunne få adgang
til boliger, lokaliteter og transportmidler, der anvendes af en person, som
har fået inddraget sit pas, samt besigtige personens ydre, herunder foretage
visitation af personens tøj og genstande.”
Side 6/6