Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 220 Bilag 4, L 220 A Bilag 4, L 220 B Bilag 4
Offentligt
Til Retsudvalget
Anmodning om hurtigt foretræde for retsudvalget i relation til L 220.
Ved gennemlæsning af lovforslaget L220, som er et lovkompleks med en række lovstramninger, har
Manderådet og Foreningen Ord mod ord konstateret at Lov om Stealthing er blevet sneget med
ind som sidste punkt i dette lovkompleks.
Det finder begge foreninger meget problematisk af flere grunde.
1.
Der har siden vedtagelsen af samtykkeloven været en massiv kritik af denne og
retsudvalget har afholdt en offentlig høring, hvoraf det fremgår, at mænds retssikkerhed i denne
lov er stærkt kompromitteret. Derfor skal denne lov evalueres grundigt.
2.
Lov om stealthing er blot en forlængelse af Samtykkelove, hvor bevisbyrden vil
være meget svær at løfte, medmindre man som i samtykkeloven tillægger offeret/anmelderen fuld
troværdighed. Dermed vil man med Lov om stealthing fortsætte den problematiske politiseren af
vores retsvæsen.
3.
Hverken Manderådet eller Foreningen Ord mod ord er blevet inviteret til et møde,
hvor vi kunne fremsætte vores velbegrundede synspunkter om Lov om stealthing.
Manderådet og Foreningen Ord mod ord, vil derfor på det kraftigste opfordre retsudvalget til at
Lov om stealthing bliver taget ud af L 220, så den kan blive debatteret selvstændigt.
Det vil vi gerne fremlægge for Retsudvalget ved først mulige lejlighed.
Inden mødet vil vi fremsende en længere redegørelse og begrundelse for vores synspunkter.
Mvh.
Torben Haugaard, Manderådet
Marianne Stidsen, Ord mod ord
Med venlig hilsen/With best regards
Torben Haugaard
Selvstændig rådgiver
Formand for Manderådet