L 220 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen om at hærværk begået mod offentlige transportmidler som udgangspunkt straffes med fængsel, udgår, og at der i stedet indføres straksreaktioner for den pågældende adfærd? Og vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?

Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 220 , L 220 A , L 220 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2025

Politikontoret

Cathrine Hjortdam

2025-05955

3734180

Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af

stealthing) (L 220)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod

utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing) (L 220), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

L 220 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen om at hærværk begået mod offentlige transportmidler som udgangspunkt straffes med fængsel, udgår, og at der i stedet indføres straksreaktioner for den pågældende adfærd? Og vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket

indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af

stealthing) (L 220):

”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et

ændringsforslag, der medfører, at bestemmelsen om at hærværk

begået mod offentlige transportmidler som udgangspunkt

straffes med fængsel, udgår, og at der i stedet indføres

straksreaktioner for den pågældende adfærd? Og vil ministeren

støtte et sådant ændringsforslag?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det angår

straksreaktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn

eller en ung i medfør af lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet (herefter »ungdomskriminalitetsloven«) med senere

ændringer, idet det bemærkes, at straksreaktioner i dag alene bruges i regi

af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsloven finder anvendelse for unge i alderen 15 til 17

år, som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet eller anden

alvorlig kriminalitet ved bl.a. overtrædelse af straffeloven, og som samtidig

vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, jf.

ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1.

Loven finder endvidere anvendelse for børn og unge i alderen 10 til 14 år,

som er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig

kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, og som samtidig vurderes at

være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, jf. § 2, stk. 2. Ved

anden alvorlig kriminalitet forstås kriminalitet, der, hvis sagen blev

behandlet i det strafferetlige system, ville kunne udløse en fængselsstraf

(betinget eller ubetinget).

Et barn eller en ung i alderen 10-17 år, der er mistænkt for eller dømt for

hærværk, herunder graffiti, på offentlige transportmidler, vil efter

omstændighederne kunne blive henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det vil kunne være tilfældet, hvis barnet eller den unge vurderes at være i

Side 2/6

særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, og den pågældende bliver

idømt eller ville kunne blive idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet om formueforbrydelser – de almindelige berigelsesforbrydelser,

pkt. 5.7 om strafpåstande ved hærværk (§ 291), at der som udgangspunkt

skal nedlægges påstand om bøde i sager om hærværk ved skadestørrelser

indtil 15.000 kr. I grove hærværkssager og i gentagelsestilfælde er straffen

efter retspraksis som udgangspunkt fængsel.

Med forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (L

220) lægges der op til, at hærværk, herunder graffiti, på offentlige

transportmidler, fremover vil være karakteriseret som groft hærværk, der

som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal medføre en fængselsstraf,

uagtet at skadestørrelsen er 15.000 kr. eller derunder.

Det indebærer, at betingelsen i ungdomskriminalitetsloven om, at der skal

være tale om kriminalitet, der giver eller kan give ubetinget eller betinget

fængselsstraf, vil være opfyldt i flere sager end i dag, hvis strafskærpelsen

for hærværk, herunder graffiti, på offentlige transportmidler bliver vedtaget.

Efter

ungdomskriminalitetslovens

12,

stk.

kan

Ungdomskriminalitetsnævnet pålægge barnet eller den unge en

straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade

eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre

samfundsnyttigt arbejde.

Formålet med nævnsprocessen ved Ungdomskriminalitetsnævnet er at

forebygge ungdomskriminalitet. Det fremgår under pkt. 2.1.2.7 i de

almindelige

bemærkninger

til

ungdomskriminalitetsloven,

Ungdomskriminalitetsnævnet i alle sager vil skulle foretage en konkret,

individuel vurdering med inddragelse af alle sagens oplysninger med

henblik på at fastsætte den reaktion, som vurderes bedst egnet til at få barnet

eller den unge ud af en kriminel løbebane og tilbage i trivsel, jf.

Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 84 som fremsat, side 35.

Det er min opfattelse, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe sine

afgørelser ud fra en vurdering af, hvad der i den konkrete situation vil gavne

barnet eller den unge bedst, og at det derfor vil udgøre uhensigtsmæssig

Side 3/6

begrænsning af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, hvis der fra

lovgivers side stilles krav om, at nævnet bruger bestemte foranstaltninger i

visse sager – uden at skulle foretage en konkret vurdering.

Herudover ønsker regeringen med lovforslag nr. L 220 at sende et klart

signal om, at regeringen ikke accepterer utryghedsskabende graffitihærværk

på tog, busser mv. Jeg kan i den forbindelse henvise til min samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

lovforslag nr. L 220.

Jeg kan på denne baggrund ikke støtte en ændring af lovforslaget som anført.

Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på

følgende måde:

”Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,

straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og

forskellige andre love

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af

stealthing) (L 220)

Ændringsforslag

Af (…) tiltrådt af (…)

Til § 2

Nr. 5

udgår.

[Den foreslåede ændring i straffelovens § 291, stk. 2, om skærpet straf for

hærværk begået mod offentlige transportmidler udgår]

Til § 3

Efter

indledningen

indsættes som nye numre:

01.

§ 2, stk. 1, nr. 2,

og i

§ 2, stk. 2, nr. 2,

ændres »yderligere kriminalitet.«

til: »yderligere kriminalitet eller«.

[Konsekvensændring]

Side 4/6

02.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) idømt bødestraf for overtrædelse af straffelovens § 291 ved hærværk

mod offentlige transportmidler.«

[Udvidelse af ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde til at omfatte

hærværk mod offentlige transportmidler]

03.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 291 ved hærværk mod

offentlige transportmidler.«

[Udvidelse af ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde til at omfatte

hærværk mod offentlige transportmidler]

04.

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal i sager om hærværk efter

straffelovens § 291 mod offentlige transportmidler pålægge barnet eller den

unge en straksreaktion efter stk. 1.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«

[Indførelse af krav om straksreaktion ved hærværk mod offentlige

transportmidler]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 2, nr. 5 udgår.

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede ændring af straffeloven §

291, stk. 2, hvorefter hærværk, herunder graffiti, på offentlige

transportmidler, fremover vil være karakteriseret som groft hærværk, der

som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal medføre en kort betinget

fængselsstraf uagtet, at skadestørrelsen er 15.000 kr. eller derunder, udgår.

Med ændringsforslaget opretholdes den gældende retstilstand uden

ændringer.

Side 5/6

Til nr. 2

Det foreslås at ændre »kriminalitet.« til: »kriminalitet eller« i

ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 2, og i § 2, stk. 2, nr. 2. Der er

tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagets pkt. 02.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 3 i ungdomskriminalitetslovens

§ 2, stk. 1 og 2. De foreslåede ændringer indebærer, at

ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde udvides til at omfatte al

hærværk mod offentlige transportmidler.

Det foreslås endelig at indsætte et nyt stk. 2 i ungdomskriminalitetsloven §

12. Ændringsforslaget indebærer, at Ungdomskriminalitetsnævnet i sager

om hærværk efter straffelovens § 291 mod offentlige transportmidler skal

pålægge barnet eller den unge en straksreaktion efter stk. 1. Stk. 2 vil som

følge af ændringsforslaget blive til stk. 3.”

Side 6/6