L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 221 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af værnepligtsloven,

lov om forsvarets personel og forskellige andre love

(Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værne-

pligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd

og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt

særlige forhold)

Indhold

1. Høringen .................................................................................. 1

1.1. Høringsperiode ................................................................... 1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................ 2

2. Høringssvar .............................................................................. 4

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ................................ 4

2.2. Lovgivning på overenskomstbelagt område............................ 5

2.3. Sundhedsydelser til kvinder ................................................. 6

2.4. Trivsel og krænkende adfærd ............................................... 8

2.5. Muligheder for at afbryde værnepligtstjenesten .................... 10

2.6. Frivillighed i værnepligtstjenesten ...................................... 12

2.7. Afskæring af administrativ rekurs ....................................... 13

2.8. Hjemsendte værnepligtiges efterfølgende tjeneste ................ 13

2.9. Rettigheder og pligter for reservister .................................. 14

2.10. Øvrige bemærkninger ..................................................... 14

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................... 15

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om for-

svarets personel og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvin-

der og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værne-

pligtige befalingsmænd og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under

helt særlige forhold) har i perioden fra den 26. marts 2025 til den 2. april

2025 (otte dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 26. marts 2025 endvidere sendt til Fol-

ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg til ori-

entering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen

den 26. marts 2025.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

29. april 2025

Lovgivning

2025/003508

1037120

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Side 1 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

Høringsperioden skal ses i lyset af, at lovforslaget er en sammenskriv-

ning af udkast til forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om

forsvarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling mel-

lem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for

værnepligtige befalingsmænd m.v.) og udkast til forslag til lov om æn-

dring af værnepligtsloven og forskellige andre love (Fuld ligestilling

mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt), der har været sendt

i høring i perioden fra den 5. februar 2025 til den 5. marts 2025 (29

dage) hos de samme myndigheder, organisationer m.v. Lovforslagene

blev ligeledes den 5. februar 2025 sendt til Folketingets Forsvars-, Sam-

fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg til orientering og offentliggjort på

Høringsportalen.

Der er i høringsnotatet ikke medtaget høringssvar, der er modtaget i

forbindelse med høringen over de to tidligere lovforslag, medmindre

myndighederne, organisationerne m.v. i deres høringssvar til nærvæ-

rende lovforslag har henvist til bemærkninger i tidligere høringssvar.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-

nisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er mod-

taget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærknin-

ger til udkastet til lovforslag.

Høringspart

Hørings-

svar

modta-

get

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

Ønsker

ikke at

afgive

hø-

rings-

svar

Advokatrådet

Akademikerne

(AC)

Centralforeningen

for Stampersonel

(CS)

Danmarks Vetera-

ner

Dansk Arbejdsgi-

verforening

Dansk Kvindesam-

fund

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 2 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

Danske Advokater

Danske Regioner

Datatilsynet

Den Danske Dom-

merforening

Domstolsstyrelsen

Fagbevægelsens

Hovedorganisation

(FH)

Færøernes Lands-

styre via Rigsom-

budsmanden på

Færøerne

Hovedforeningen

for Personel af Re-

serven i Danmark

(HPRD)

Hovedorganisatio-

nen af Officerer i

Danmark (HOD)

Hærens Konstabel-

og Korporalfor-

ening (HKKF)

Institut for Menne-

skerettigheder

Interforce

Justitia

Kommunernes

Landsforening (KL)

KVINFO

Kvindelige Vetera-

ner

Kvinderådet

Naalakkersuisut

via Rigsombuds-

manden i Grønland

Præsidenten for

Vestre Landsret

Præsidenten for

Østre Landsret

Samtlige byrets-

præsidenter

Soldaterlegatet

Værnepligtsrådet

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 3 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

2. Høringssvar

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

om udkastet til lovforslag.

Forsvarsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der

er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med

kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

anerkender behovet for at fremme ligestilling i Forsvaret, men orga-

nisationen bemærker samtidig, at hensynet til reelt lige muligheder mel-

lem kvinder og mænd i værnepligten bør veje tungere end hensynet til

formel ligestilling. FH anfører, at den formelle ligestilling, der med lov-

forslaget lægges op til, efter organisationens opfattelse næppe vil med-

føre reel ligestilling, og at det er vigtigt, at kvinderne har de bedst mulige

rammer, hvilket ikke gøres ved at forringe deres vilkår.

HPRD

tilslutter sig formålet med fuld ligestilling mellem kvinder og

mænd i relation til værnepligt samt genindførelsen af værnepligtige be-

falingsmænd under de i lovforslaget foreslåede betingelser. HPRD deler

opfattelsen af, at frivillighed bør være et bærende princip, men organi-

sationen anerkender tvangsindkaldelse som en sidste løsning.

HKKF

bemærker, at foreningen gerne vil medvirke til at fremme ligestil-

ling i Forsvaret, men at foreningen ikke har forståelse for en formel lige-

stilling, der efter foreningens opfattelse ikke løser de reelle udfordringer

og barrierer, og hvor retsstillingen og vilkårene for kvinderne samtidig

forringes.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der med lovforslaget

indføres formel ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værne-

pligt, men at der efter instituttets vurdering skal være et tilsvarende lige

så stort fokus på at sikre reel ligestilling af kvinder og mænd i Forsvaret.

KVINFO

anerkender intentionen om at sikre ligestilling i værnepligten

samt indførelsen af værnepligtige befalingsmænd. KVINFO finder det po-

sitivt, at regeringen både ønsker at ligestille adgangen til værnepligt og

skabe lige vilkår for kvinder og mænd i værnepligten. KVINFO anfører,

at videnscenteret er enig i, at den nuværende forskelsbehandling mellem

mænd og kvinder i værnepligten hverken er tidssvarende eller hensigts-

mæssig og kan indvirke negativt på fælleskabet på værnepligtsholdene.

KVINFO bemærker dog samtidig, at arbejdet med at rekruttere og fast-

holde kvinder i Forsvaret ikke stopper ved en ligestillet værnepligt.

KVINFO vurderer, at Forsvaret vanskeligt kan nå at indføre nødvendige

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 4 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

tiltag, der sikrer reel ligestilling, og videnscenteret er derfor bekymret

over en forhastet indførsel af fuld ligestilling fra den 1. juli 2025.

Forsvarsministeriet bemærker, at det er afgørende, at Danmark styrker

Forsvaret, så det matcher de udfordringer, som Danmark og vores allie-

rede i NATO står overfor nu og i fremtiden, og her er indførslen af vær-

nepligtige befalingsmænd og ligestilling mellem kvinder og mænd i rela-

tion til værnepligten en vigtig faktor.

I dag udgør kvinder knap en fjerdedel af dem, der gør værnepligtstjene-

ste i bl.a. Forsvaret, og erfaringerne med kvinder, der aftjener værne-

pligtstjeneste, er således ikke nye. Samtidig er Forsvaret – og har været

det længe – i øvrigt i gang med at se på, hvordan ligestillingen mellem

kønnene kan styrkes endnu mere, hvilket uddybes i nedenstående.

2.2. Lovgivning på overenskomstbelagt område

bemærker, at lovforslaget efter organisationens opfattelse er et ind-

greb i forhandlede aftaler og overenskomster, og at lovforslaget i den

nuværende form vil ophæve den gældende overenskomst og være et

brud med den danske aftalemodel. FH foreslår, at Forsvarsministeriet

ikke fremsætter lovforslaget, idet der efter organisationens opfattelse

foretages indgreb i forhandlede rettigheder, og at regeringen i stedet må

gå i dialog med overenskomstparterne om at finde en løsning, der tilgo-

deser ønsket om at ligestille kvinder og mænd, der gør værnepligtstje-

neste.

HKKF

anfører, at foreningen på det kraftigste tager afstand fra, at

HKKF’s overenskomstaftale for kvinder på værnepligtslignende vilkår i

realiteten bliver ophævet som følge af lovforslaget. HKKF finder ikke, at

der i lovforslaget er anført hensyn, som bør tilsidesætte, at kvinder fort-

sat er ansatte, og hvor vilkårene for ansættelsesforholdet fastlægges på

grundlag af en overenskomstaftale. HKKF bemærker endvidere, at det

efter foreningens opfattelse er uacceptabelt at lovgive således, at For-

svaret ikke lever op til at respektere og opfylde de indgåede aftaler med

kvinderne, idet aftaler om møde til første samlede tjeneste den 1. januar

2026 eller senere med lovforslaget vil bortfalde.

Med lovforslaget lægges der op til, at kvinder bliver værnepligtige på lige

fod med mænd. Det vil bl.a. indebære, at vilkårene for kvinder, der gør

værnepligtstjeneste, fremover ikke vil være reguleret ved kollektive og

individuelle aftaler, men i stedet udelukkende vil være reguleret ved lov

og administrative forskrifter, som det er tilfældet i dag for mænd, der

gør værnepligtstjeneste.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 5 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

Kvinder vil således med lovforslaget ikke længere være ansatte, men

derimod værnepligtige, for hvem vilkårene i sagens natur ikke er regu-

lerede ved kollektive og individuelle aftaler.

Det forhold, at aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med

møde til første samlede tjeneste den 1. januar 2026 eller senere bortfal-

der, skal ses i lyset af behovet for at sikre en hurtig implementering af

ligestillingen mellem kvinder og mænd, der aftjener værnepligtstjeneste.

Men for at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning vil

kvinder, der allerede har indgået aftale om tjeneste på værnepligtslig-

nende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste

inden den 1. januar 2026, fortsat have mulighed for at aftjene værne-

pligtstjenesten på værnepligtslignende vilkår.

2.3. Sundhedsydelser til kvinder

anfører, at lovforslaget vil medføre, at kvinders lægehjælp vil være

afgrænset til kasernen. FH bemærker desuden, at mænd og kvinders

behov for adgang til autoriseret sundhedspersoner kan være forskelligt

og i tilfælde, hvor en kvinde udsættes for seksuel chikane – i groveste

tilfælde voldtægt – vil det være tryghedsgivende, at kvinder har adgang

til autoriserede sundhedspersoner uden for kasernen, samt at det kan

være afgørende for, om en kvinde vælger at opsøge den nødvendige

hjælp. FH finder, at en måde at imødekomme den udfordring på og sam-

tidig sikre formel ligestilling vil være at indføre samme adgang for mænd,

og foreningen foreslår, at både mænd og kvinder får adgang til autori-

serede sundhedspersoner uden for kasernen under værnepligtstjene-

sten.

HKKF

bemærker, at lovforslaget vil indebære, at kvinder i fremtiden af-

skæres fra ydelser i det offentlige sundhedssystem og alene kan benytte

Forsvarets sundhedsbehandling. HKKF henviser til, at den nugældende

ordning for kvinder på værnepligtslignende vilkår ikke er etableret som

led i ansættelsesaftalen mellem HKKF og Personelkommandoen, men at

Forsvaret har indført den, fordi det har været hensigtsmæssigt, at kvin-

derne kan benytte begge muligheder for sundhedsydelser – typisk For-

svarets sundhedsbehandling i dagligdagen og egen læge i forbindelse

med friheder, og når de personlige forhold har talt for det. HKKF vurde-

rer, at denne ordning i praksis er ganske velfungerende, og efter for-

eningens opfattelse er det helt ubegrundet at afskære kvindernes ad-

gang til det offentlige sundhedssystem – ud over at tilvejebringe en for-

mel ligestilling med værnepligtige mænd.

KVINFO

bemærker, at det forhold, at kvinder skal anvende læger på

kasernen, efter videnscenterets opfattelse risikerer at føre til, at kvinder

får dårligere adgang til den hjælp, de har brug for, eftersom Forsvarets

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 6 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

læger ikke har erfaring med at foretage gynækologiske undersøgelser

eller andre procedurer i kvindespecifik sundhed. KVINFO anbefaler, at

der iværksættes en indsats, som sikrer, at Forsvarets læger bliver i stand

til at imødekomme de kvindelige værnepligtiges behov inden lovens

ikrafttrædelse, eller at den nuværende differentierede ordning vedrø-

rende læger fastholdes. KVINFO bemærker desuden, at der i lovforslaget

ikke fremgår noget om værnepligtige og graviditet, og videnscenteret

anfører, at det i forbindelse med bestemmelserne om sundhed bør skri-

ves, at gravide værnepligtige får adgang til den fornødne sundheds-

hjælp.

Som beskrevet under afsnit 2.1 ovenfor, er erfaringerne med kvinder,

der gør værnepligtstjeneste i bl.a. Forsvaret, ikke nye, idet kvinder i dag

udgør knap en fjerdedel af dem, der aftjener værnepligtstjeneste. Kvin-

derne har allerede i dag mulighed for bl.a. at anvende infirmerierne på

de tjenestesteder, hvor de aftjener værnepligtstjeneste, samtidig med,

at kvinderne dog beholder deres sundhedskort.

Lovforslaget vil imidlertid indebære, at kvinderne fremover – som mæn-

dene gør det i dag – skal aflevere deres sundhedskort under værnepligts-

tjenesten og dermed som udgangspunkt anvende de læger, der er til-

knyttet henholdsvis Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Kvinderne vil dog

– som tilfældet også er for mændene i dag – kunne få en henvisning til

eksempelvis en speciallæge, hvis det skønnes nødvendigt.

Det er vigtigt, at de nye behov, som en fuld ligestilling i værnepligten

medfører, imødekommes, herunder i forhold til sundhedsydelser til kvin-

der. Der er derfor bl.a. i Forsvarets Sanitetskommando nedsat en ar-

bejdsgruppe, der har til formål at opstille og udarbejde et program for

kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale, således at viden

og materiel til undersøgelse og behandling af kvindespecifikke syg-

domme bliver tilgængelig på infirmerierne.

Der er desuden som led i gennemførelsen af anden delaftale under for-

svarsforliget 2024-2033 nedsat et advisory board, der bl.a. skal følge og

evaluere ligestillingen i værnepligten, herunder i forhold til sundheds-

ydelser. Arbejdsgruppen består bl.a. af repræsentanter fra Forsvarsmi-

nisteriets koncern og Beredskabsstyrelsen samt aktører fra forskellige

interesseorganisationer, herunder KVINFO, Kvindelige Veteraner, HKKF

og Værnepligtsrådet. Medlemmerne vil her løbende kunne bidrage med

deres forskellige perspektiver og ekspertise i forhold til bl.a. sundheds-

ydelser.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 7 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

2.4. Trivsel og krænkende adfærd

anfører, at seksuel chikane og krænkende adfærd stadig er et alvor-

ligt problem i Forsvaret og henviser til den seneste værnepligtsundersø-

gelse fra 2023.

HKKF

opfordrer Forsvarsministeriet til at undlade at gå videre med lov-

forslaget og i stedet undersøge årsagerne til frafald blandt kvinder på

værnepligtslignende vilkår grundigt og tage initiativer til at forbedre det

fysiske og psykiske arbejdsmiljø med henblik på bl.a. at øge kvindernes

gennemførelse af tjenesten. HKKF anfører desuden, at antallet af ulykker

og skader blandt værnepligtige er uacceptabelt højt, men at der er dob-

belt så mange kvinder, som kommer til skade i forbindelse med værne-

pligtstjenesten, og at det er en væsentlig årsag til det store frafald blandt

kvinder. HKKF bemærker, at problemerne med frafald og skader blandt

kvinder gennem mange år har haft et sådant omfang og en karakter, at

det efter foreningens opfattelse er uforståeligt, at Forsvaret ikke har

iværksat effektive initiativer til at nedbringe antallet af skader og for-

bedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. HKKF oplyser, at i forbindelse

med etableringen af ordningen med kvinder på værnepligtslignende vil-

kår stillede Forsvaret i udsigt, at Forsvaret ville gennemføre afgangsin-

terviews med kvinder, der forlod tjenesten før tid. HKKF er ikke bekendt

med, i hvilket omfang afgangsinterviews er blevet gennemført, og hvilke

konklusioner og initiativer, de giver anledning til.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker – under henvisning til

værnepligtsundersøgelsen fra 2023 – at det er veldokumenteret, at sek-

suel chikane og krænkende adfærd fortsat er et alvorligt problem i For-

svaret. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Forsvarsmi-

nisteriets styrelser og myndigheder sikrer, at alle værnepligtige oplyses

om deres rettigheder og klagemuligheder i tilfælde af krænkende hand-

linger. Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at Forsvars-

ministeriet i lovforslagets bemærkninger tydeliggør, at Forsvarsministe-

riets styrelser og myndigheder som arbejdsgiver er underlagt de forplig-

telser, der følger af ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven, samt ty-

deliggør indholdet af disse forpligtelser i forhold til at forebygge og hånd-

tere krænkelser og chikane. Institut for Menneskerettigheder anbefaler

derudover, at Forsvarsministeriets styrelser og myndigheder gør træning

i forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd til en obligatorisk og

central del af alle leder- og rådgiveruddannelser i Forsvarsministeriets

regi, herunder i forhold til værnepligtige befalingsmænd. Institut for

Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at Forsvarsministeriets sty-

relser og myndigheder løbende monitorerer de værnepligtiges oplevelser

med krænkende handlinger. Med fremrykningen af den fulde ligestilling

vurderer Institut for Menneskerettigheder, at instituttets anbefalinger

bør prioriteres i endnu højere grad.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 8 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

KVINFO

anfører, at Forsvarets egne undersøgelser viser et foruroli-

gende højt niveau af oplevelser med seksuel chikane blandt kvindelige

værnepligtige. KVINFO anbefaler derfor, at arbejdsgivers ansvar og plig-

ter i forbindelse med seksuel chikane tydeliggøres i lovgivningen, at love

og vejledninger bør indeholde retningslinjer og krisehåndtering på de

enkelte kaserner, samt at det af retningslinjerne skal fremgå, hvem den

værnepligtige skal henvende sig til for at få den rette hjælp. KVINFO

anbefaler desuden, at Forsvarsministeriet søger inspiration fra ”Aftale

om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser” ved hånd-

teringen af seksuel chikane i Forsvaret, herunder bør Forsvarsministeriet

også undersøge muligheden for at indføre et eventuelt forhøjet godtgø-

relsesniveau i grove sager om seksuel chikane. KVINFO anbefaler der-

udover, at Forsvaret styrker deres arbejde med at forebygge og hånd-

tere krænkende handlinger i hele organisationen, herunder igangsætter

arbejde med at forstå kulturen i hele organisationen og få blik for bias

og blinde vinkler, bruge viden indsamlet i trivselsmålinger mv. til at iden-

tificere indsatsområder i arbejdet med at skabe en sund kultur samt

sørge for, at alle ledere har kompetencer til at håndtere krænkende ad-

færd korrekt. KVINFO anbefaler endvidere, at Forsvarsministeriet og

Personelkommandoen fortsat løbende undersøger forekomsten af sek-

suel chikane og anden diskriminerende adfærd, og at Forsvarsministeriet

gentager undersøgelsen af ”Kønskrænkende handlinger” 2023 med faste

intervaller for at følge udviklingen. KVINFO bemærker derudover, at triv-

selsmålingerne bør indgå i løbende evaluering af ligestillet værnepligt,

og at Forsvaret som arbejdsplads skal tage målingerne alvorligt. KVINFO

henviser til videnscenterets rapport, der kan bidrage til det videre ar-

bejde med arbejdsmiljø i Forsvaret. KVINFO oplyser herudover, at For-

svaret har en række konkrete forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivnin-

gen, der træder i kraft, når en medarbejder bliver gravid, og der bør

efter videnscenteres opfattelse udføres målrettede APV’er til gravide

værnepligtige, således at arbejdet kan tilrettelægges på en hensigts-

mæssig måde for den gravide.

Forsvarsministeriets område skal være en arbejdsplads, hvor det er trygt

for alle at gå på arbejde, og hvor alle oplever at blive inkluderet og re-

spekteret. Forsvarsministeriets koncern ser derfor med stor alvor på

krænkende adfærd, herunder seksuel chikane. Krænkende adfærd er

fuldstændigt uacceptabelt, og der er nultolerance på hele Forsvarsmini-

steriets område – det gælder også i forbindelse med værnepligtstjene-

sten.

Med henblik på at forebygge krænkende adfærd og sikre korrekt hånd-

tering af sager, der måtte opstå, er der iværksat en række initiativer.

Initiativerne omfatter bl.a. undervisning af alle chefer, ledere og medar-

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 9 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

bejdere samt de værnepligtige, og skærpede ansættelsesretslige konse-

kvenser i sager om krænkende adfærd. Derudover bliver alt personel

med ledelsesansvar uddannet i forhold til styrkelsen af det psykiske ar-

bejdsmiljø på alle niveauer i organisationen.

På alle Forsvarets garnisoner er der desuden en fast organisation, som

alle medarbejdere kan gå til i fortrolighed ved hændelser som eksempel-

vis krænkelser og mobning. Alle værnepligtige bliver introduceret til

denne organisation i deres første tid i Forsvaret.

Undersøgelsen af værnepligtsuddannelsen, trivsel og krænkende adfærd

gennemføres hvert andet år, og fjerde undersøgelse i rækken forventes

gennemført i 2025. Forsvarsministeriet skal bemærke, at det samtidig

fremgår af undersøgelsen fra 2023, at knap 90 pct. af kvinderne i meget

høj grad eller høj grad vil anbefale at aftjene værnepligtstjeneste. Med

henblik på at skabe de bedst mulige rammer for værnepligtsuddannel-

serne gennemføres der desuden en afgangsundersøgelse, som er en

spørgeskemaundersøgelse af alle værnepligtige og kvinder på værne-

pligtslignende, der afgår før tid, om baggrunden herfor.

Derudover har Forsvaret generelt stor opmærksomhed på udvikling af

området, herunder hvordan Forsvaret skal arbejde med opfølgning på de

værnepligtiges trivsel i forbindelse med introduktion af 11 måneders

værnepligtstjeneste, og hvordan Forsvaret fortsat udvikler og tilpasser

såvel de grundlæggende befalingsmands- og ledelsesuddannelser som

efter- og videreuddannelser, så ledere og mellemledere er klædt bedst

muligt på til at arbejde med de unge mennesker, der kommer ind til og

bliver dannet gennem deres tjeneste i Forsvaret.

Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, er der desuden som led i gennemfø-

relsen af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 nedsat et ad-

visory board, der skal følge og evaluere frivillighed og ligestillingen i vær-

nepligten samt i Forsvaret generelt, herunder i forhold til kønskræn-

kende adfærd, kultur og kommunikation. Endvidere vil der i efteråret

2025 for første gang være en redegørelsesdebat i Folketinget om lige-

stilling og krænkende adfærd i Forsvaret, der skal bidrage til den løbende

opfølgning på og understøttelse af ligestilling i Forsvaret.

2.5. Muligheder for at afbryde værnepligtstjenesten

bemærker, at der bør tages højde for, at kvinder er særlig udsatte i

forhold til oplevelser med seksuel chikane. FH foreslår derfor, at der sik-

res en mulighed for at afbryde værnepligtstjenesten, hvis den værne-

pligtige bliver udsat for seksuel chikane, idet kvinderne ikke længere vil

kunne opsige en aftale om værnepligtstjeneste. Dette gælder særligt,

hvis der er tale om grove krænkelser, eksempelvis voldtægt.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 10 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

HKKF

anfører, at det vil medføre en uacceptabel og klar forringelse af

kvindernes retstilling og vilkår, at de efter lovforslaget ikke vil kunne

frigøre sig fra værnepligtstjenesten for eksempel på grund af svigtede

forventninger, mistrivsel eller personlige forhold. HKKF bemærker, at

foreningen er stærkt bekymret for, at lovændringen stik imod hensigten

vil skade ligestillingen i Forsvaret, og HKKF giver udtryk for, at det er

dokumenteret, at muligheden for at sige op giver mange kvinder modet

til at melde sig frivilligt til at aftjene værnepligtstjeneste. HKKF anfører

endvidere, at uopsigeligheden er ensidig, idet Forsvaret kan skille sig af

med værnepligtige efter bl.a. reglerne om ”efterkassation”.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Forsvarsministeriet

forholder sig til, hvilke muligheder værnepligtige, der bliver udsat for

seksuel chikane, har for at afbryde værnepligten.

KVINFO

anbefaler, at det af lovforslaget skal fremgå, hvilke muligheder,

der er for at forlade Forsvaret, hvis en værnepligtig udsættes for seksuel

chikane, når kvinderne ikke længere kan opsige en aftale om værne-

pligtstjeneste.

I overensstemmelse med anden delaftale under forsvarsforliget 2024-

2033 og aftale om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget

2024-2033 vil kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, skulle aftjene

tjenesten på samme vilkår som mænd.

Det vil indebære, at kvinder, som skal aftjene værnepligtstjeneste, ikke

fremover vil kunne opsige en indgået aftale, og såfremt kvinder indgår

en aftale om værnepligtstjeneste, vil de på linje med mænd have en

fortrydelsesret, der for tiden er på fire uger. Kvinderne vil dog have mu-

lighed for at søge udsættelse eller fritagelse efter værnepligtslovens ka-

pitel VI eller til at søge overførsel til civilt arbejde efter lov om værne-

pligtens opfyldelse ved civilt arbejde eller søge om tilladelse til at opfylde

værnepligten ved udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande efter lov

om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande. Der-

udover vil kvinderne efter lovforslaget på samme måde som mændene

kunne hjemsendes eksempelvis af helbredsmæssige årsager.

Som beskrevet i afsnit 2.4 ovenfor, ser Forsvarsministeriets koncern

med stor alvor på krænkende adfærd, herunder seksuel chikane. Kræn-

kende adfærd er fuldstændigt uacceptabelt, og der er nultolerance på

hele Forsvarsministeriets område – det gælder også i forbindelse med

værnepligtstjenesten.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 11 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

Der henvises til afsnit 2.4 om iværksatte initiativer, der skal forebygge

krænkende adfærd, herunder seksuel chikane, og sikre korrekt håndte-

ring af de sager, der måtte opstå.

2.6. Frivillighed i værnepligtstjenesten

HKKF

bemærker, at selvom der i anden delaftale under forsvarsforliget

er enighed om, at frivillighed fremadrettet skal være et bærende princip

i værnepligtstjenesten i videst muligt omfang, så er der efter foreningens

opfattelse absolut intet incitament til at fremme frivillighed eller stop-

klods til at modvirke tvangsindkaldelse i den foreslåede lovgivning, men

at der tværtimod med lovforslaget skabes hjemmel til at kunne fastholde

værnepligtige i påtvunget værnepligtstjeneste i op til 36 måneder, hvil-

ket efter foreningens opfattelse er overordentligt vidtgående. HKKF giver

desuden udtryk for, at Forsvaret i stedet bør fokusere på at tilbyde ud-

dannelser under attraktive forhold, som kan få de unge til at søge og

opbygge et karrieforløb i Forsvaret. Ud fra et hensyn til frivillighed og

lighed ville det efter HKKF’s opfattelse være mere relevant at tilbyde

mænd samme ret som kvinder til at gøre frivillig tjeneste på værnepligts-

lignende vilkår.

I overensstemmelse med anden delaftale under forsvarsforliget 2024-

2033 indebærer lovforslaget, at frivillighed også fremadrettet skal være

et bærende princip for værnepligten i videst muligt omfang, og at

tvangsindkaldelse udgør en sidste løsning.

Det følger således af lovforslaget, at det kun vil være i tilfælde, hvor der

ikke er tilstrækkeligt mange, der indgår aftale om værnepligtstjeneste,

at kvinder – ligesom tilfældet i dag er for mænd – vil kunne pålægges at

aftjene værnepligtstjeneste. Desuden følger det af lovforslaget, at vær-

nepligtstjeneste som løjtnant udelukkende vil basere sig på frivillighed,

ligesom det følger af lovforslaget, at værnepligtige sergenter i videst

muligt omfang vil skulle rekrutteres ad frivillighedens vej, og at der så-

ledes alene vil blive gjort brug af muligheden for at pålægge værneplig-

tige menige at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke

er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige.

Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, er der som led i gennemførelsen af

anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 nedsat et advisory

board, der bl.a. skal følge og evaluere frivillighed i værnepligten med

henblik på at sikre en fortsat høj frivillighedsgrad.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 12 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

2.7. Afskæring af administrativ rekurs

HKKF

bemærker, at den foreslåede § 4, stk. 4, i lov om forsvarets per-

sonel medfører, at Personelkommandoens afgørelse om, at en værne-

pligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, ikke kan på-

klages til anden administrativ myndighed. HKKF anfører, at det efter for-

eningens opfattelse forekommer principielt betænkeligt, at Personel-

kommandoen som en del af Forsvarskommandoen skal behandle klager

over Forsvarskommandoens afgørelser, og at muligheden for at klage

over Personelkommandoens afgørelser afskæres. HKKF opfordrer til, at

Forsvarsministeriet revurderer begrænsningen af klageadgangen, så der

kan klages til anden administrativ myndighed, for eksempel Forsvarsmi-

nisteriet.

Lovforslaget vil indebære, at det er Forsvarskommandoens underlig-

gende myndigheder, der kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig

menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent, og at afgørelsen

efterfølgende vil kunne påklages til Personelkommandoen som sidste in-

stans. Med lovforslaget vil den værnepligtige således have mulighed for

at få prøvet afgørelsen ved to forskellige instanser.

Forsvarsministeriet har i lovforslaget præciseret, at afskæringen af re-

kursadgangen for Personelkommandoens afgørelser er en afvejning mel-

lem på den ene side hensynet til, at den værnepligtige bør have mulighed

for at få prøvet afgørelsen om beordring af aftjening af værnepligtstje-

neste som sergent ved to forskellige instanser, mens Forsvaret på den

anden side bør kunne sikre en rettidig opstart af sergentuddannelsen.

2.8. Hjemsendte værnepligtiges efterfølgende tjeneste

HPRD

bemærker, at foreningen anser det for uhensigtsmæssigt, at

hjemsendte værnepligtige menige og befalingsmænd kun kan indkaldes

til efterfølgende tjeneste ved totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets

personel i op til seks måneder. HPRD konstaterer, at disse værnepligtige

efter foreningens opfattelse i lighed med værnepligtige udpeget til mo-

biliseringskompagnierne bør kunne indkaldes i op til 12 måneder. HPRD

finder det desuden uhensigtsmæssigt, at værnepligtige, der indgår i så-

vel totalforsvaret som mobiliseringskompagnierne, alene står til rådig-

hed i indtil fem år efter deres første samlede tjeneste, ligesom forenin-

gen anser det for uhensigtsmæssigt, at det er forskelligt, hvad der gæl-

der af efterfølgende forpligtelser for hjemsendte værnepligtige af-

hængigt af, om de har gjort tjeneste i Beredskabsstyrelsen eller Forsva-

ret. HPRD anbefaler, at hjemsendte værnepligtige uanset tjenestested

skal forpligtes, indtil de når folkepensionsalderen.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 13 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

Det følger af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, at parti-

erne bag aftalen er enige om, at genindkaldelse af værnepligtige inden

for fem år er et afgørende værktøj, som vil skulle besluttes på baggrund

af analysen ”Reservestyrken”, som blev igangsat i forbindelse med første

delaftale under forsvarsforliget.

Der pågår således en analyse om reservestyrken, som bl.a. indeholder

spørgsmålet om genindkaldelse og mobilisering af totalforsvarsstyrken.

Eventuelle ændringer i hjemsendte værnepligtiges efterfølgende tjene-

ste i Forsvaret indgår dermed ikke i den ramme, som dette lovforslag

har til formål at skabe de lovgivningsmæssige rammer for.

2.9. Rettigheder og pligter for reservister

HPRD

bemærker, at der i § 6 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgi-

vere og funktionærer fremgår særlige regler i forbindelse med indkal-

delse til værnepligtstjeneste. HPRD ønsker i den forbindelse at henlede

opmærksomheden på, at reservister, der løbende tegner 4-årige rådig-

hedskontrakter med Forsvaret, fortsat ikke sikres lignende grundvilkår.

HPRD anfører desuden, at det efter organisationens opfattelse vil være

hensigtsmæssigt at have rådighedskontrakter til reservister, der forplig-

ter i højere grad end i dag, men at det vil fordre, at de sikres ret til orlov

fra deres primære civile arbejdsplads.

Det følger af forsvarsforliget 2024-2033, at partierne bag aftalen er

enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal

ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den

strategiske retning i de næste ti år, herunder pejlemærke nr. 2 om til

gavn for samfundet, hvor reservestyrken indgår som et delelement.

Der pågår således en analyse om reservestyrken, som bl.a. indeholder

personel af reserven.

Eventuelle ændringer af de rettigheder og pligter, der gælder for reser-

vister, indgår dermed ikke i den ramme, som dette lovforslag har til for-

mål at skabe de lovgivningsmæssige rammer for.

2.10. Øvrige bemærkninger

bemærker, at det er centralt at være opmærksom på, at kvinder og

mænd ikke er biologisk og fysiologisk ens, samt at der derfor vil være

behov for forskelle for at sikre lige og ordentlig behandling.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 14 af 15

L 221 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren

KVINFO

bemærker, at der skal sikres faciliteter og udstyr, der er tilpas-

set feminine kroppe, således at kvinder i Forsvaret kan udføre arbejdet

under samme vilkår som mænd.

Erfaringerne med kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, er – som

beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor – ikke nye, idet kvinder i dag udgør knap

en fjerdedel af dem, der aftjener værnepligtstjeneste i bl.a. Forsvaret.

Det er vigtigt, at Forsvaret er en moderne arbejdsplads, hvor der er

plads til alle, og Forsvaret har derfor bl.a. et generelt stort fokus på

at anskaffe mundering og enkeltmandsudrustning, der kan passe til

og benyttes af såvel mænd som kvinder. I dag anskaffes der allerede

en række kønsspecifikke mundering og enkeltmandsudrustning, lige-

som der til alle genstande inden for udrustning og beklædning er

mange størrelses- og justeringsmuligheder, der tilgodeser diversite-

ten blandt Forsvarets uniformerede personel. Derudover begynder

Forsvaret senere i år at udlevere et nyt uniformsystem, hvor der i

anskaffelsesprocessen har været et stort fokus på at tilgodese både

mænds og kvinders behov.

I forbindelse med indgåelse af nye rammeaftaler og anskaffelser in-

den for mundering og enkeltmandsudrustning tages der aktivt stilling

til, hvorvidt der skal være kønsspecifikke modeller, eller om én variant

kan dække det samlede behov. Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse anvender i den forbindelse en lang række data, herunder

historiske forbrugsdata, data om kønssammensætning, viden om be-

slutninger, der påvirker personalesammensætningen og andre fakto-

rer, der har indflydelse på behov, mængde og størrelsesfordeling,

som grundlag for anskaffelserne. De data, der ligger til grund for ana-

lyserne, justeres og opdateres løbende. Forsvarsministeriets Materiel

og Indkøbsstyrelse orienterer sig derudover løbende, om der er nye

muligheder for at tilgodese diversiteten, herunder om eksisterende

mundering og udrustning eventuelt kan tilpasses og justeres.

Som beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, er der desuden som led i gennemfø-

relsen af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 nedsat et ad-

visory board, der bl.a. skal følge og evaluere ligestillingen i værnepligten

samt i Forsvaret generelt, herunder i forhold til mundering og udrust-

ning.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det udkast

til lovforslag, der har været i offentlig høring. Der er alene foretaget æn-

dringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

Sagsnr.: 2025/003508

Dok.nr.: 1037120

Side 15 af 15