Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 221
Offentligt
3028295_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 16. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til L 221, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren bekræfte, at det alene er Forsvarschefens og i sidste
ende ministerens ansvar, at værnepligtige kvinder ikke udsættes for
krænkelser, og at der reageres hurtigt og resolut til støtte for den kræn-
kede part, hvis det alligevel sker?
Svar:
Der er nultolerance overfor krænkende adfærd på Forsvarsministeriets
område, og det står jeg som minister på mål for.
Forsvarschefen har et særligt ansvar i forhold til at sikre, at Forsvaret er
en arbejdsplads, hvor man trygt kan gå på arbejde, og hvor der bliver
taget hurtigt og resolut hånd om krænkende adfærd, hvis det sker. Det
omfatter selvsagt også de værnepligtige. Forsvaret har iværksat en
række initiativer, som skal forebygge krænkende adfærd og sikre korrekt
håndtering af de sager, der måtte opstå. Initiativerne omfatter blandt
andet undervisning af alle chefer, ledere og medarbejdere samt de vær-
nepligtige, og skærpede ansættelsesretslige konsekvenser i sager om
krænkende adfærd.
Konkret i forhold til værnepligtige er der nedsat et advisory board, som
skal følge og evaluere ligestilling i værnepligten og i Forsvaret. Advisory
boardet skal blandet andet være med til at udarbejde en handleplan med
konkrete initiativer til at sikre ligestilling og et fortsat højt antal frivillige
værnepligtige.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Strategisk HR og
Veteraner
2025/005544
1066066
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1