Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 140
Offentligt
3008755_0001.png
Dato:
23. april 2025
Sagsnr.: 2025 - 78
Akt-id.: 4899
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Forsvars-, Bered-
skabs- og Samfundssikkerhedsudvalg vedrørende forslag til lov
om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) (L 140)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.1 som Folketingets For-
svars-, Beredskabs- og Samfundssikkerhedsudvalg vedrørende for-
slag til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) (L
140) har stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
den 8. april 2025.
Torsten Schack Pedersen
Side 1/3
L 140 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-25 fra DANVA,Dansk Vand- og Spildevandsforening
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om kritiske enheders mod-
standsdygtighed (CER-loven) (L 140) fra Folketingets Forsvars-, Be-
redskabs- og Samfundssikkerhedsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/4-25 fra
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, jf. L 140 -
bilag 8?”
Svar:
1.
Forslag til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-
lovforslaget) (L 140) har til formål at implementere CER-direktivet for
samtlige af de sektorer, der er omfattet af CER-direktivets anvendel-
sesområde, med undtagelse af energisektoren. For energisektoren
implementeres CER-direktivet gennem lov nr. 258 om styrket bered-
skab i energisektoren af 6. marts 2025.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1., foretages implemente-
ringen af CER-direktivet i overensstemmelse med regeringens prin-
cipper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, hvorefter
den nationale regulering ikke bør gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen. Dermed pålægges danske virksomheder ikke flere
byrder som følge af implementeringen end andre europæiske virk-
somheder.
CER-direktivet stiller ikke krav om en årlig beredskabskoordinering
mellem identificerede kritiske enheder og det lokale beredskab. Lov-
forslaget indeholder derfor ikke et krav herom.
2.
Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1, at implementeringen af
CER-direktivet vil tage udgangspunkt i sektoransvarsprincippet, så-
ledes at de enkelte ressortministerier bevarer deres ansvar for sikring
af modstandsdygtighed og tilsyn inden for deres respektive sektorer.
Endvidere fremgår det, at sektoransvaret for forsyningssikkerhed,
herunder myndighedernes ansvar for at sikre robuste forsyningskæ-
der til samfundsvigtige funktioner, fastholdes. Med lovforslaget læg-
ges der derfor op til, at ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab udpeger kompetente myndigheder for de sektorer, der er
Side 2/3
L 140 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/4-25 fra DANVA,Dansk Vand- og Spildevandsforening
omfattet af lovforslagets bilag, som skal føre tilsyn med kritiske en-
heders overholdelse af loven.
De kompetente myndigheder er endnu ikke udpeget. Vand- og spil-
devandsforsyninger henhører i dag under Miljø- og Ligestillingsmini-
steriets ressort, mens energiforsyninger henhører under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets ressort.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tillægges i forbin-
delse med implementeringen af CER-direktivet en tværgående koor-
dinerende rolle. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. til opgave at
facilitere et tæt samarbejde mellem de ressortansvarlige myndighe-
der.
3.
CER-direktivet stiller bl.a. krav om, at hver medlemsstat senest
den 17. januar 2026 vedtager en strategi for styrkelse af kritiske en-
heders modstandsdygtighed. Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab har hovedansvaret for udarbejdelsen af strategien under
tæt inddragelse af øvrige relevante ministerier og myndigheder.
Det følger i den forbindelse af direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, at
strategien bl.a. skal indeholde strategiske mål og prioriteter med hen-
blik på at styrke kritiske enheders overordnede modstandsdygtighed
under hensyntagen til grænseoverskridende og tværsektoriel af-
hængighed og indbyrdes afhængighed.
4.
Jeg har i øvrigt noteret mig, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslag til lov om
styrket beredskab i energisektoren (L 111), der implementerer NIS 2-
og CER-direktiverne for energisektoren, har besvaret et lignende
spørgsmål stillet af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
på baggrund af en henvendelse fra DANVA. For så vidt angår bered-
skabskoordinering mellem energiforsyningsvirksomheder og de lo-
kale beredskabsstabe henvises til klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens besvarelse af spørgsmål nr. 16 til L 111 af 6. februar 2025.
Side 3/3