Retsudvalget 2024-25
L 144
Offentligt
3007468_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine Dyrberg
2025-03950
3677138
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 25. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om lovforslaget ikke lægger op til, at privatsatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv, omfattes af samme beskyttelse som offentligt ansatte
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144):
”Vil ministeren bekræfte, at lovforslaget ikke lægger op til, at
privatsatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige
som f.eks. omsorgserhverv, omfattes af samme beskyttelse som
offentligt ansatte, og i bekræftende fald redegøre for denne
forskel?”
Svar:
1.
Lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed har til formål at lovfæste
de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte en
samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
2.3.1, lægges der op til, at loven vil finde anvendelse for ansatte ved alle
dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte ved al virksomhed, der
udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet
ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger,
fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig
virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig
regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Lovens foreslåede anvendelsesområde vil således omfatte personer, som er
ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige
forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1
og 2, og offentlighedslovens § 2. Dette svarer til, hvad der sædvanligvis
forstås ved offentligt ansatte, jf. pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Som det videre fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under
pkt. 2.3.1, er institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er organiseret
på privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke en del af den offentlige
forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves, ganske kan
sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder.
Privatansatte, herunder privatansatte, der udfører opgaver for det offentlige,
falder uden for rammerne af lovforslaget, idet disse grupper ikke efter
gældende ret kan henføres til den offentlige forvaltning.
Side 2/4
 L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om lovforslaget ikke lægger op til, at privatsatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv, omfattes af samme beskyttelse som offentligt ansatte
2.
Som det fremgår af Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr.
1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, kapitel 11, er
spørgsmålet om privatansattes ytringsfrihed, herunder privatansatte, der
udfører opgaver for det offentlige, en meget kompleks problemstilling.
Ytringsfrihedskommissionen anerkender på den ene side, at ytringsfriheden
for privatansatte af flere grunde ikke kan være den samme, som den er for
offentligt ansatte. Privatansatte vil således ofte bl.a. af konkurrencemæssige
årsager være underlagt en skærpet tavshedspligt. Derudover vil der typisk
ikke være den samme offentlige interesse i forholdene på en privat
arbejdsplads. Loyalitetspligten for privatansatte vil derfor alt andet lige veje
tungere, end den gør for offentligt ansatte.
På den anden side er kommissionen ikke overbevist om, at det på alle
områder giver lige megen mening, at privatansatte ikke har samme mulighed
som offentligt ansatte for at kritisere forhold på deres arbejdsplads.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at også privatansatte på nogle
områder ligger inde med viden, som der kan være en stor samfundsmæssig
interesse i kommer til offentlighedens kendskab. Det gælder bl.a.
virksomheder, som spiller en central samfundsmæssig rolle, herunder
finansvirksomheder, techgiganter mv. Endvidere gælder det i forhold til
ansatte i virksomheder, som yder service inden for f.eks. børnepasning,
skoler, ældrepleje og andre ydelser, som ellers typisk varetages af det
offentlige.
Som det også fremgår af betænkningens kapitel 11, findes reguleringen af,
hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private arbejdsmarked, i
lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt i kollektive
overenskomster eller aftaler. Herudover er en række arbejdsretlige
grundprincipper, f.eks. ledelsesretten og loyalitetspligten, relevant, når det
skal vurderes, om en arbejdsgivers reaktion over for en ansats ytringer er
retmæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin ledelsesret desuden have
fastlagt regulativer, retningslinjer mv., som fastlægger rammerne for,
hvordan en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede spørgsmål på den
virksomhed, hvor vedkommende er ansat.
Spørgsmålet om regulering af privatansattes ytringsfrihed kræver på den
baggrund efter Justitsministeriets opfattelse grundige overvejelser, herunder
inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
Side 3/4
 L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om lovforslaget ikke lægger op til, at privatsatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv, omfattes af samme beskyttelse som offentligt ansatte
Side 4/4