Retsudvalget 2024-25
L 144
Offentligt
3009231_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine Dyrberg
2025-03950
3678949
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 26. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører en økonomisk godtgørelse svarende til minimum 6 måneders løn
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde udkast til et
ændringsforslag, der medfører en økonomisk godtgørelse
svarende til minimum 6 måneders løn afhængigt af
ansættelsestid og sagens karakter, hvis en offentligt ansat
uberettiget afskediges, degraderes eller på anden måde påføres
negative ansættelsesretlige konsekvenser på grund af en lovlig
ytring? Vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk
bistand til et ændringsforslag, hvorefter offentligt ansatte er berettiget til en
økonomisk godtgørelse, som fastsættes under hensyn til den ansattes
ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, dog således at
godtgørelsen udgør minimum seks måneders løn.
Det henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger
under pkt. 1, hvoraf det fremgår, at lovforslaget har til formål at lovfæste de
gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet
lovregulering heraf. Der er med lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer
i den gældende retstilstand vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed.
Et ændringsforslag, som det foreslåede i spørgsmålet, hvorefter der
fastsættes særlige regler om godtgørelse, som ikke følger af gældende ret,
ligger således uden for rammerne af formålet med lovforslaget.
Der kan i forhold til de gældende regler om godtgørelse henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2.5, hvoraf det
fremgår, at hovedreglen er, at uberettigede afskedigelser sanktioneres med
erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation, jf. nærmere
betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og
whistleblowerordninger, side 165 ff.
Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 6. februar 2025 af
spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det bl.a.
fremgår heraf, udgør spørgsmålet om godtgørelse til offentligt ansatte i
tilfælde af uretmæssige sanktioner i høj grad overenskomststof. Reglerne
kan
Side 2/4
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører en økonomisk godtgørelse svarende til minimum 6 måneders løn
findes i overenskomster, i den individuelle ansættelseskontrakt og i
lovgivningen, og er udtryk for afbalancerede hensyn til arbejdstager og
arbejdsgiver. Det vil derfor også kræve grundige overvejelser, herunder
inddragelse af arbejdsmarkedets parter, hvis der skal ændres i disse regler.
På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
2.
Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
(L 144)
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 2
1)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
3.
Hvis en offentligt ansat mødes med negative ansættelsesretlige
reaktioner på grund af en lovlig ytring, er den ansatte berettiget til en
økonomisk godtgørelse, som fastsættes under hensyn til den ansattes
ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, dog således at
godtgørelsen udgør minimum seks måneders løn.
[Indførelse af regel om, at størrelsen på økonomisk godtgørelse fastsættes
under hensyn til ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder og som
udgør minimum seks måneders løn.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres en særlig regel om
størrelsen på økonomisk godtgørelse i sager om offentligt ansattes
ytringsfrihed, hvorefter denne skal fastsættes under hensyn til den ansattes
ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, dog således at
godtgørelsen udgør minimum seks måneders løn.
Side 3/4
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører en økonomisk godtgørelse svarende til minimum 6 måneders løn
Dette indebærer, at hvis en offentligt ansat mødes med negative
ansættelsesretlige reaktioner på grund af en lovlig ytring, vil den ansatte
være berettiget til en økonomisk godtgørelse fra arbejdsgiveren. Den
økonomiske godtgørelse vil skulle fastsættes under hensyntagen til, hvor
længe den pågældende har været ansat, samt sagens øvrige omstændigheder.
Der fastsættes dog et minimumsbeløb for størrelsen på den økonomiske
godtgørelse svarende til seks måneders løn.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke øvrige gældende regler for
godtgørelse til offentligt ansatte i tilfælde af uretmæssige sanktioner, der
følger
af
lovgivningen,
overenskomster
og
individuelle
ansættelseskontrakter, herunder om beregningsgrundlaget for godtgørelse
og ansættelsestid, som fortsat vil finde anvendelse.
Om den nærmere afgrænsning af »en lovlig ytring« henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2 og
bemærkningerne til den foreslåede § 2.
Om den nærmere afgrænsning af »negativ ansættelsesretlig reaktion«
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2.5 og
bemærkningerne til den foreslåede § 2.
Side 4/4